Hjemmehjælp

Hvis du har svært ved selv at klare hverdagen derhjemme, kan du søge om hjemmehjælp

Du kan få hjemmehjælp, hvis du eller andre i husstanden på grund af alder, handicap eller vedvarende sygdom ikke selv kan klare hverdagen i hjemmet.

Du kan læse mere om hjemmehjælp på borger.dk.

I Ishøj Kommune  kan berettigede få hjælp til personlig pleje og/eller praktisk støtte, rengøring, tøjvask og indkøb.

Du kan finde kvalitetsstanderne for personlig pleje og praktisk hjælp her. 

Personlig pleje kan bl.a. være:

  • bad
  • toiletbesøg
  • barbering
  • af- og påklædning
  • tilberedning og anretning af mad og drikke
  • indtagelse af mad, drikke og medicin
  • hjælp til at blive flyttet fra fx seng til kørestol, m.m.

Praktisk støtte, rengøring, tøjvask og indkøb kan bl.a. være:

  • skift af sengetøj
  • støvsugning
  • gulvvask
  • tøjvask
  • indkøb af dagligvarer.

Som borger i Ishøj Kommune kan du frit vælge, hvilken af de godkendte leverandører af hjemmehjælp du vil benytte dig af.

Reglerne om frit valg på hjemmehjælpsområdet er dog kun gældende for borgere i eget hjem.

De godkendte leverandører af hjemmehjælp er:

​Du kan læse mere om de godkendte leverandører i Fritvalgsdatabasen.

Hvis du har spørgsmål til levering af din hjemmehjælp, eller hvis du ønsker at aflyse den allerede planlagte hjælp skal du kontakte leverandøren.

Ishøj kommunens hjemmepleje kan træffes på telefonnummer 4357 7706

DFS plus kan træffes på telefonnummer 4354 7733

Leverandørerne har flg. telefontid
Mandag-torsdag: kl. 8.00-11.00 og 12.30-14.00
Fredag: kl. 8.00-11.00

Hvis du ikke er enig i kommunens afgørelse, skal du klage til kommunen inden fire uger. 

Du kan klage mundtlig eller skriftlig.

Afgørelsen bliver genvurderet inden fire uger efter modtagelse af klagen.

Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, bliver din klage sendt videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.

Her kan du læse de mest almindelige spørgsmål og svar om klagesager.

Visitationen