Hjælpemidler i Erhverv

Støt dine medarbejdere, og styrk din virksomhed

Som arbejdsgiver har du mulighed for at få støtte til Handicap Kompenserende Hjælpemidler, der gør det muligt for medarbejdere med nedsat funktionsevne at udføre deres job effektivt.

Dette kan være afgørende for både fastholdelse og rekruttering af kvalificerede medarbejdere.​

Hvad kan der søges støtte til?

Arbejdsredskaber

  • Kompenserende It-udstyr, software, programmer, apps mv. fx ved ordblindhed
  • Kompenserende værktøj, udstyr og andre kompenserende arbejdsredskaber.

Arbejdspladsindretning

  • Tilgængelighedsløsninger, f.eks. installation af lifte og udvidelse af dørkarme
  • Andre arbejdspladsindretninger, f.eks. støjreducerende afskærmning og kompenserende special fremstillet stol.

Formålet er at kompensere for medarbejderens funktionsnedsættelse og sikre, at vedkommende kan udføre sit arbejde på lige fod med andre.​

Læs mere om støtteordningerne her.

Hvornår kan din virksomhed få støtte?

Din virksomhed kan få bevilget Handicap Kompenserende Hjælpemidler, når:​

  • Det er afgørende for medarbejderens mulighed for at udføre sit arbejde
  • Hjælpemidlet kompenserer for en konkret og kronisk funktionsnedsættelse
  • Udgiften ligger ud over, hvad der normalt forventes af arbejdsgiveren, og som er forventeligt at arbejdsgiver stiller til rådighed efter arbejdsmiljøloven.​

Det er vigtigt, at hjælpemidlet ikke er almindeligt forekommende på arbejdspladsen.​

Sådan søger du

Ansøgning om Handicap Kompenserende Hjælpemidler sker i samarbejde med Ishøj Jobcenter. Du kan kontakte vores Virksomheds- & fastholdelseskonsulent Gurli Södergreen for vejledning på:​

Tlf: 51 36 28 83 eller Mail: gsode@ishoj.dk

Derudover kan du finde ansøgningsskemaer og yderligere information på Virk.dk.​