Ishøj Nyt

Her finder du det seneste nummer af magasinet Ishøj Nyt, som udkommer flere gange om året

Ishøj Nyt bliver skrevet, layoutet og udgivet af Ishøj Kommunes kommunikationsafdeling og husstandsomdelt til alle borgere flere gange om året.

Magasinet fortæller om livets gang i Ishøj og tager udgangspunkt i forskellige temaer i hvert nummer.

Du kan kontakte redaktionen på kommunikation@ishoj.dk.

Læs det seneste nummer af Ishøj Nyt

I Ishøj Nyt nr. 2/2025 vender vi blikket mod kommunalvalget den 18. november 2025 og sætter fokus, hvordan demokrati kan eksistere i et væld af forskellige former.

Vi besøger bl.a. Torslunde, hvor det lokale bylaug sikrer, at demokratiet lever i hverdagen i den lille landsby. Vi besøger også dagsinstitutionen Regnbuen, hvor en nepalesisk forælder i bestyrelsen har vist sig at være guld værd for samarbejdet mellem forældrene og medarbejderne. Du kan også læse om, hvordan Ishøj Erhvervsråd skaber demokrati og dialog mellem kommunen og erhvervslivet - til glæde for alle.

Sidst, men ikke mindst, tager vi fat i kommunalvalget og klæder dig på til at kunne sætte dit kryds. Her byder vi bl.a. på artiklerne "Kommunalvalgets ABC" og "Demokratisk førstehjælp", hvor du kan få styr på fakta, regler og finurligheder om valget. Du kan også læse om vores lokale ambassadører, som vil hjælpe os med at øge stemmeprocenten i vores kommune.

Alt dette og meget, meget mere kan du finde i den seneste udgave af Ishøj Nyt.

Læs det seneste Ishøj Nyt online

Gå på opdagelse i vores arkiv

Hvis du ønsker, kan du også dykke ned i vores arkiv og læse ældre udgaver af Ishøj Nyt.

Arkivet indeholder magasiner helt tilbage til 2012.