Spildevand og regnvand
Spildevand og regnvand opsamles og bortledes på en miljømæssig god måde i Ishøj
Spildevandet fra Ishøjs borgere renses på BIOFOS' renseanlæg, som også modtager spildevand fra andre kommuner.
Spildevandsplan for Vallensbæk Kommune
Rammerne for Vallensbæk Kommunes håndtering af spildevand er fastlagt i den gældende Spildevandsplan 2014-2022. Den nuværende Spildevandsplan afløser Spildevandsplan 2003-2012.
Tillæg 1 til Spildevandsplan - Ledning ved Højstrupparken/olieudskillere og udløb ved Tueholmsøen
Tillæg 2 til Spildevandsplan - St. Vejleå
Tillæg 3 til Spildevandsplan - Skovmosen. Udvidelse ved grøft mellem Vejlegårdsvej og Bækrenden
Tillæg 5 til spildevandsplan - Vallensbæk Nordmark, Parkbåndet
Tillæg 6 til spildevandsplanen - Sydporten, Bækkeskovvej 23-25
Ansøgningens indhold
Kontakt oplysninger: Ansøgningen skal indeholde kontakt oplysninger på alle relevante parter. Dette inkluderer altid grundejeren.
Det kan også inkludere kloakmester og/eller rådgivere.
OBS: Der skal også vedlægges en fuldmagt, hvis rådgiver skal kunne tilsende os information, der indgår i udformningen af tilladelsen.
Tegning/situationsplan: Ansøgningen skal vedlægges en tegning, der indeholder følgende:
· LAR-anlæggets placering
· Tydelig indikeret befæstet areal hvorfra vand tilføres LAR-anlægget (ved flere anlæg skal de vises fra hvilke arealer vand føres til det enkelte LAR-anlæg)
· Placering af eventuelle sandfangs brønde og overløb
· Afstand fra LAR-anlæg til skel, nærmeste bebyggelse på egen matrikel, nærmeste bebyggelse på nabo matrikel.
· Målestok forhold
Befæstet areal: Ansøgningen skal indeholde en angivelse af arealet af den overflade der afvandes til LAR-anlæg.
Yderligere skal ansøgningen indeholde information om belægningstyper og eventuel anvendelse af alle befæstede arealer (tagmateriale, tagrende materiale, flisebelægning, grus arealer, osv.).
Jord- og grundvandsforhold: I ansøgningen bedes jordtypen i bunden af LAR-anlægget angives, sammen med grundvandsspejlets dybde, og resultatet af nedsivningstest fra 2 separate brønde.
OBS nedsivnings test skal udføres i dybde tilsvarende bunden af LAR-anlægget, i vandmættet jord.
Typiske værdier for jordtyper kan i nogle tilfælde benyttes i stedet for reelle nedsivnings testresultater. I disse tilfælde vil der regnes med den lavest tænkelige k-værdi for jordbunden i området.
LAR-dimensionering: LAR-anlæg dimensioneres ud fra en regn hændelse med en gentagelses periode T=5 år, og klimafaktor = 1,2.
LAR-anlæg dimensioneres efter metoden i Spildevandskomiteens skrift 32 https://spildevandskomiteen.dk/dimensionering-lar/ (eller senere udgave).
Der kan med fordel vedlægges et udklip fra det tilhørende LAR-dimensioneringsregneark i ansøgningen.
For faskiner skal følgende information angives i ansøgningen: Materiale, mål, Udlednings rate, og kapacitet.
For regnbed eller grøfter skal følgende information angives i ansøgningen: Volumen, mål og tømmetid.
Forbehold og krav
Krav til placering
|
Standard |
Kan dispenseres til |
Beboelse |
> 5 m |
> 2 m |
Ubeboet bygning u. kælder |
> 5 m |
> 2 m |
Ubeboet bygning u. kælder |
> 2 m |
> 1 m |
Skel |
> 2 m |
> 0,5-1 m (ubebygget og bebygget nabogrund) |
Vandforsynings brønde, og overfladevand |
> 25 m |
|
Dispensation til nedsættelse af afstands krav gives ud fra de lokale forhold. Dispensation af afstands krav til skel vil altid kræve en nabo høring.
Materiale forbehold
Der tilladelses normalt ikke nedsivning af vand fra tagpap, knust beton, bly-, kobber eller zink.
Ishøj Kommune kan meddele tilladelse til nedsivning fra tagoverflader/tagrender af bly, zink eller kobber, såfremt vandet renses inden nedsivning eller at materialet er coatet og vedligeholdes efter produktets anvisning.
Tagpap skal være godkendt til nedsivning. En betingelse for at nedsivning tillades er, at jorden er leret. Der kan sættes vilkår om, at jorden 20 cm fra faskinen til siderne og i bunden skal opgraves og bortskaffes som forurenet jord, når faskinen sløjfes.
Andre forbehold
Baseret på den individuelle sag, kan yderligere information blive forespurgt.
Påbud fra kommunen
Har du som ejendomsejer fået påbud om at forbedre spildevandsrensning og tilslutning til kloak, vil du få mulighed for en afdragsordningen samt en udsættelse af fristen på minimum 3 år.
Ansøgningsskema
Du skal udfylde et ansøgningsskema, som sammen med dine årsopgørelser indsendes til Ishøj Kommune til naturmiljo@ishoj.dk
- Ansøgningsskema til afdragsordning og ændring af frist
- Her kan du læse et vejledning til ansøgning om afdragsordning
I skemaet oplyses den personlige indkomst for alle husstandens medlemmer med udgangspunktet i årsopgørelsen fra året før. Personlig indkomst er fx løn, feriepenge, social pension, dagpenge, kontanthjælp, SU mv.
Kapital- og aktieindkomster skal sammen med tillæg for evt. formue over 797.600 kr. lægges til.
Forudsætning for afdragsordning og udsættelse af frist
Det er en forudsætning, at du har en husstandsindkomst på under ca. 311.000 kr./år.
Grænsen for husstandsindkomst forhøjes med 40.800 kr. for hvert enkelt hjemmeboende barn under 18 år (dog max. 4 børn). I husstandsindkomsten skal indregnes værdien af egen bolig, da formue over 861.300 kr. er omfattet.
Afdragsordningen giver mulighed for, at ejendomsejer overlader etableringen af kloakanlægget til Ishøj Forsyning ved at betale for anlægget via en afdragsordning over 20 år.
Muligheden for at få udsættelse og afdragsordning træffes efter miljøbeskyttelseslovens § 28 stk. 4 (tilslutning til kloak) og § 30 stk. 1 (forbedret spildevandsrensning).
Hvad skal du gøre af dit regnvand?
Ved nybyggeri skal al regnvand, der overskrider afledningsretten for ejendommen, tilbageholdes før eventuel afledning til den offentlige kloak. Afledning til den offentlige kloak skal ske via en overløbsbrønd med et droslet/bremset udløb fra grunden svarende til afledningsretten.
Når du bygger nyt skal du overholde afledningsretten på grunden – hvis du ikke kan det, skal du håndtere regnvandet på egen grund eller forsinke det inde på grunden inden afledning til kloak.
- Du skal søge om tilslutningstilladelse via BYG OG MILJØ.
Regnvand fra tage og befæstede arealer, der ikke benyttes til forurenende aktiviteter, anses normalt for at være meget lidt forurenende. Nedsivningsanlæg kan derfor være et godt miljømæssigt alternativ til kloakering, fordi regnvandet bliver til grundvand i stedet for at blive ført til kloak. Nedsivning på egen grund kan fx foregå via regnbede, faskiner eller græsplæne.
Et regnbed er et lille beplantet lavning i haven. Regnbedet kan enten graves ud, eller anlægges der, hvor der er en naturlig lavning i haven. Bunden af regnbedet skal opbygges af minimum 40 cm sandblandet muld for at sikre gode nedsivningsforhold.
En faskine er typisk et udgravet hul i jorden, der er fyldt op med fx større sten eller kraftige plastikrammer. Her kan vandet fra et regnskyl samle sig, før det fordeler sig i jorden.
Nedsivning via egen græsplæne er en simpel og billig løsning. Det kræver dog, at terrænet hælder bort fra huset og samtidig ikke løber over skel ind til naboen. Den nødvendige størrelse af græsplænen afhænger af jordens nedsivningsevne (sand eller ler).
Der må kun ledes regnvand - og ikke spildevand fra huset - til dit nedsivningsanlæg.
HER KAN DU LÆSE MERE OM, HVORDAN REGNVAND KAN NEDSIVES PÅ EGEN GRUND I EN FASKINE
Ansøgningsproces
Inden du laver nedsivningsanlæg, skal du søge kommunen om tilladelse. Det skal du bl.a. gøre for at sikre, at din grund ikke bliver oversvømmet, og at der ikke sker forurening af grundvandet.
Ansøgning om nedsivningsanlæg skal sendes via Byg og Miljø. Ved ansøgningsprocessen bedes du være særligt opmærksom på følgende:
- Du bedes oplyse grundvandsstand samt information om, hvornår grundvandet er pejlet. Der kan typisk tidligst måles grundvandsspejl 4-6 dage efter, at hullet er lavet i lerholdige jorde. Vær opmærksom på, at bund af en evt. faskine skal placeres over højeste grundvandsspejl. Hvis ikke dette kan lade sig gøre, kan der ikke gives nedsivningstilladelse i faskine, men vi anbefaler, at man i stedet laver et regnbed eller nedsiver i græsplæne.
- Du bedes beskrive jordbundsforholdene der, hvor du ønsker at nedsive, samt angive anvendt metode til jordbundsundersøgelse.
- Du bedes vedlægge dokumentation for, hvordan nedsivningsanlægget er dimensioneret samt hvilken hydraulisk ledningsevne, der er brugt til formålet. Ved dimensionering af nedsivningsanlæg skal der benyttes en gentagelsesperiode på 5 år og en sikkerhedsfaktor på 1,2.
- Det skal oplyses hvilket materiale vandet stammer fra – det tilladelses normalt ikke, at der nedsives vand fra bly-, kobber eller zinktage samt tagrender af disse materialer.
- Der skal vedlægges en plantegning, der viser, at følgende afstandskrav er overholdt: > 25m til sø, hav eller vandløb, > 5m til bygninger med beboelse, > 2m til bygninger uden beboelse og > 2m til skel.
Grundvandsspejlet varierer hen over året og står højest i vinterperioden og lavest i sommerperioden. Værktøjet HIP viser modelberegninger af det forventede niveau for det terrænnære grundvand i dit område. HIP er et Hydrologisk Informations- og Prognosesystem udstillet af Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Det forventede grundvandsspejl i vinterperioden kan ses her
KLIK HER FOR AT FINDE EXCEL ARK TIL DIMENSIONERING AF NEDSIVNINGSANLÆG
KLIK HER FOR AT SØGE OM TILLADELSE TIL ETABLERING AF NEDSIVNINGSANLÆG
Ishøj Forsyning står for driften af alle spildevandsanlæg og kloakanlæg i kommunen.
Du kan finde flere informationer om vand- og kloakforsyningen på Ishøj Forsynings hjemmeside.
Du kan også kontakte Ishøj Forsyning på tlf. 43577 776 eller forsyningen@ishoj.dk