Strategi for ladeinfrastruktur i Ishøj
Med en Strategi for ladeinfrastruktur i Ishøj sætter kommunen en retning for den kommende omstilling til elbiler.
Samtidigt sendes der et tydeligt signal om, at man fra kommunal side ønsker at støtte op om omstillingen til
elbiler.
Med strategien klarlægger vi på hvilke områder kommunen har en rolle at spille i omstillingen – og hvordan. Med strategien kortlægges desuden kommunens eget behov for opladning i den kommunale drift.
Strategien skal også bane vejen for, at så mange borgere som muligt får glæde af den infrastruktur, som kommunen er pålagt at opstille.
Udgangspunktet for strategien er at borgernes opladning af elbiler skal ske på egen matrikel eller i eget boligselskab. Kommunen vil med denne strategi understøtte, at overgangen til elbiler kan ske så gnidningsfrit og let som muligt.
Som led i det kommende arbejde med DK2020 klimaplanen vil vi kigge videre på, hvilke øvrige roller og opgaver kommunen kan påtage sig i bestræbelserne på at nedbringe Ishøjs samlede CO2-aftryk