Byrådet sender lokalplan for Vejleåparken i høring

23. september 2025

Byrådet har sendt forslag til ny lokalplan i høring. Målet er at modernisere det nedslidte lokalcenter og styrke fællesskabet i området

Ishøj Byråd har den 26. august 2025 godkendt et forslag til en lokalplan for Vejleåparken, som er sendt i offentlig høring fra den 10. september til den 8. oktober. Planen skal modernisere det nuværende lokalcenter, som er nedslidt, og skabe bedre rammer for fællesskab.

Forslaget indebærer blandt andet en opgradering af fælleshuset, etablering af et sundhedshus på 1. sal, samt to nye rekreative områder og flere p-pladser ved den lokale købmand.

Lokalplanen er udarbejdet i samarbejde mellem Ishøj Kommune, AAB og arkitekthuset Vandkunsten. Ændringerne sker primært i Strandgården, men planen dækker hele Vejleåparken.

Forslaget er i høring frem til 8. oktober 2025. Borgere kan i perioden komme med bemærkninger, før byrådet træffer endelig beslutning.

Se lokalplanen her