Vi søger valgtilforordnede til kommunal- og regionalvalget 2025
26. september 2025
I Ishøj Kommune søger vi valgtilforordnede, som vil hjælpe til på valgdagen den 18. november 2025
Som valgtilforordnet bidrager du til den praktiske afvikling af valg på afstemningsstederne, og du kan komme til at løse opgaver som:
- Modtagelse af valgkort
- Udlevering af stemmesedler
- Sørge for, at vælgerne lægger stemmesedlen korrekt i stemmeurnerne
- Kontrollere, at stemmerummene er klar til den næste vælger
- Deltage i optællingen af stemmer
Du vil få mere at vide om dine specifikke opgaver i forbindelse med valget, når vi nærmer os valgdagen.
Får penge for arbejdet
Som valgtilforordnet vil du modtage en skattepligtig diæt på 1820 kr. Der vil herudover være gratis forplejning i løbet af dagen.
Hvis du melder dig, skal du være opmærksom på, at der er tale om en lang dag, og at arbejdet først slutter, når stemmerne er talt op.
Du skal derfor kunne holde til at være i gang hele dagen og aftenen i et meget langt tidsrum, og være i stand til at varetage flere forskellige opgaver på valgstedet.
Du skal selv sørge for transport til og fra valgstedet.
Krav til dig:
- Du skal være bosat i Ishøj.
- Du skal være stemmeberettiget.
- Du skal kunne møde ind på valgstedet kl. 07.30 og blive der, indtil stemmerne er talt op.
Det betyder også, at du ikke må forlade valgstedet i løbet af dagen, og det er derfor også vigtigt, at du husker at brevstemme inden valgdagen.
Lyder det som noget for dig?
Sidste frist for at søge er den 20. oktober 2025 og du vil herefter snarest blive kontaktet, hvis vi får brug for din hjælp på dagen.
Log ind med MitID her og udfyld skemaet
Ved spørgsmål kan du henvende dig til Mia Madsen i Center for Ledelse og Strategi på
tlf.: 43577201 eller miama@ishoj.dk
Vi glæder os til at høre fra dig!