Siden udgangen af maj 2023 har en ekspertgruppe udpeget af regeringen arbejdet på anbefalinger til, hvordan fremtidens beskæftigelsesindsats skal indrettes. Ekspertgruppen har samtidig fået til opdrag i deres kommissorium at pege på, hvordan der kan spares 3. mia. kr. på beskæftigelsesindsatsen.

Ekspertgruppens arbejde skal være færdigt i juni 2024.

Nu kommer KL og Dansk Arbejdsgiverforening med deres fælles bud på seks grundprincipper, der skal forme det nye beskæftigelsessystem.

Se bilag 1.

Til efterretning.

Størrelsen af service- og anlægsrammen forventes kendt ultimo juni 2024. Det er derfor på nuværende tidspunkt for tidligt at vurdere den præcise økonomiske situation for 2025. Administrationens vurdering er dog, at det alligevel er nødvendigt, at der udarbejdes et rådighedskatalog med forslag til reduktion af servicerammeudgifter.

På den baggrund har Økonomi- og Planudvalget den 11. marts 2024 besluttet, at der skal udarbejdes et rådighedskatalog med besparelser på 10 mio. kr. i 2025 og 15 mio. kr. i 2026. Det skal bemærkes at besparelsen, som har virkning i 2025, også indgår i besparelsen i 2026.

Fordelingen er som herunder:

I den politiske tidsplan er det besluttet, at fagudvalgene drøfter budgettet inden for fagudvalgets område på møderne i april – juni med henblik på at afsøge områder, hvor økonomien kan tilpasses, og i hvilken retning rådighedsforslagene skal formuleres.

På udvalgsmøderne i april og maj konkretiseres retningen og på hvilke opgaveområder, hvor fagudvalget ønsker, at administrationen udarbejder rådighedsforslag. Processen skal understøtte, at der dels udarbejdes et tilstrækkeligt antal rådighedsforslag, dels at rådighedsforslagene kan indgå i de videre politiske forhandlinger, efter at forslagene har været i høring.

I forbindelse med budgetarbejdet, herunder udarbejdelsen af rådighedskataloget, kan fagudvalgene også have øje for de fire områder, som indgår i Byrådets vision:

• Sundt og aktivt liv
• Stærkt fællesskab med sammenhold og engagement
• Lokalt ansvar for klima, natur og miljø
• Økonomisk robust kommune med stærk arbejdsstyrke

Til budget 2024 indmeldte Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget forslag til besparelser inden for servicerammen på 500.000 kr., hvoraf byrådet valgte at gennemføre besparelser på 442.000 kr. Som det fremgår af nedenstående diagram, som blev vist på budgetseminaret den 7. marts, var EBU det udvalg der til budget 2024 sparede mest inden for servicerammen i forhold til udvalgets samlede serviceramme.

For at kvalificere udvalgets drøftelse af mulige områder, hvor der kan indstilles besparelser til rådighedskataloget for 2025 og 2026, så vil administrationen på udvalgsmødet gennemgå, hvilke budgetposter som udvalget har inden for servicerammen. Administrationen vil i den forbindelse facilitere en drøftelse af, hvor der kan reduceres, og hvilke konsekvenser det kan få for service og indsatser.

På baggrund af udvalgets drøftelse vil administrationen til udvalgsmødet i maj måned fremkomme med konkrete forslag, der vil kunne indgå i rådighedskataloget for 2025.

Komponents slides fra budgetseminar i marts 2024 vedlægges til inspiration.

Materialet vedr. budget 2025 - 2028 fremlægges i høring i anden halvdel af august 2024.

at udvalget beslutter, i hvilken retning administrationen skal arbejde i forbindelse med konkretisering af forslag til rådighedskataloget.

Bilag 2 er vedhæftet referatet. Der arbejdes videre med det af administrationen præsenterede forslag.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

Økonomi- og Planudvalget har på mødet 11. marts 2024 besluttet, at der i forbindelse med budget 2025 udarbejdes et rådighedskatalog på 10 mio. kr. i 2025 og 15 mio. kr. i 2026 for at have politiske prioriteringsmuligheder.

På udvalgsmøderne i april – juni skal fagudvalgene drøfte input til budget 2025 med henblik på, at administrationen kan udarbejde et rådighedskatalog, der skal indgå i de politiske forhandlinger efter sommerferien.

Baggrund
I Byrådets Vision 2035 for Ishøj Kommune sætter Ishøj Byråd fokus på både sundhed og en stærk arbejdsstyrke. Derfor er det helt centralt, at man som borger i Ishøj får den bedst mulige støtte fra kommunen, når man bliver ramt af sygdom og er sygemeldt fra sit arbejde.

Antallet af sygedagpengesager i Ishøj Kommune er generelt højt, og der er derfor et stort ønske om at nedbringe antallet af sygedagpengesager i Ishøj Kommune. Derfor giver det god mening at igangsætte en indsats på sygedagpengeområdet med fokus på at nedbringe sygefraværet for kommunens borgere.

I Beskæftigelsesstrategi 2024 er det besluttet at udvikle en ”Fast Track” ordning, hvor der er særligt fokus på at fastholde sygemeldte borgeres tilknytning til arbejdspladsen. Denne ordning vil vi nu udvikle og udrulle med start i kommunens største virksomheder.

Indsatsen

Lovgivningen påbyder allerede i dag kommunens jobcenter at tilbyde en Fast Track indsats for sygedagpengesager, hvis en virksomhed efterspørger dette. Men ordningen er ikke særlig velkendt, og anvendelsen af den er derfor sparsom.

Fast Track indsatsen er et tidligt samarbejde med jobcentret, når en medarbejder bliver sygemeldt eller er i risiko for at blive sygemeldt i mere end 8 uger. Med indsatsen vil jobcentret opbygge et større kendskab til muligheden for Fast Track blandt virksomhederne. Målet er at højne deres viden om den indsats, som Jobcentret kan tilbyde både i forhold til fastholdelse og i forhold til at hjælpe den syge medarbejder tilbage i job. Virksomhedens medarbejdere vil få en tidligere og mere koordineret service, der kan forkorte og i nogle tilfælde forhindre langvarige sygemeldinger.

Ishøj Kommune er kommunens største arbejdsplads, og ca. 1/3 af kommunens ansatte er også borgere i Ishøj Kommune. Derfor starter vi indsatsen på Ishøj Kommunes egne arbejdspladser, der vil fungere som udviklingsplatform for indsatsen. Ved at udvikle og opstarte indsatsen på Ishøj Kommunes egne arbejdspladser vil indsatsen også kunne bidrage til at nedbringe det høje sygefravær, der er i Ishøj Kommune. Når Fast Track i Ishøj Kommune er udrullet i hele kommunen, vil næste step være at udbrede brugen af Fast Track i kommunens øvrige virksomheder. Til udvikling, implementering og drift af indsatsen ansættes en fastholdelseskonsulent. Se bilag 1 for beskrivelse af Fast Track-indsatsen.

Forventet resultat

Langvarige sygemeldinger blandt medarbejdere der modtager en Fast Track indsats forventes at blive nedbragt med 6-8 uger.

En indsats for at højne trivslen og nedbringe sygefraværet vil både gavne virksomhederne, medarbejderne, borgerne og på sigt også kommunens økonomi.

Et lavere sygefravær vil fjerne pres på de raske kolleger og dermed mindske risikoen for yderligere sygemeldinger, høj personaleomsætning og mistrivsel. Det kan tillige gøre det mere attraktivt at søge job i virksomhederne. I Ishøj Kommune vil det samtidig betyde, at servicen til borgerne vil blive bedre i kraft af mere tid og kvalitet til den enkelte borger.

Med et kendskab til muligheden for Fast Track i Ishøj Kommune forventes det, at virksomhederne også vil begynde at efterspørge Fast Track for medarbejdere bosat i andre kommuner med dertil følgende kortere sygefraværsperioder.

Fast Track evalueres efter en 2-årig periode med henblik på justering af indsatsen.

Investeringsbehov

Indsatsen vil kræve en investering i en fastholdelseskonsulentstilling i Center for Beskæftigelse og Erhverv.

Det er administrationens vurdering, at investeringen bør være en varig investering. Det skyldes, at problemstillingen med mange sygedagpengesager kræver en langsigtet indsats samt en varig opmærksomhed, så de kan fastholdes på et rimeligt niveau i fremtiden.

For Ishøj Kommunes egne arbejdspladser kan investeringen ses i lyset af de direkte lønomkostninger, ved at Ishøj Kommunes sygefravær er højere end omegnskommunernes.

For alle ansatte i Ishøj Kommune er de direkte lønomkostninger ved at sygefraværet i Ishøj Kommune er højere end omegnskommunernes på 6.081.000 kr. om året. For medarbejdere bosat i Ishøj Kommune drejer det sig om 2.082.000 kr. årligt (Se bilag 2).

Lov om sygedagpenge § 7C.

Der skal investeres 600.000 kr. årligt til ansættelse af en fastholdelseskonsulent i Center for Beskæftigelse og Erhverv. Investeringen består af midler uden for servicerammen.

I 2024 vil udgiften være på 300.000 kr., da indsatsen i Center for Beskæftigelse og Erhverv forventes implementeret med start i juli 2024. Udgiften i 2024 udgør dermed 6/12 årsværk.

- bevillige 300.000 kr. til en fastholdelseskonsulent i 2024

- indarbejde en bevilling på 600.000 kr. årligt i budget 2025-28.

Tiltrådt.

Byrådet.

Byrådet skal træffe beslutning om prioritering af midler til en intensiveret tidlig indsats på sygedagpengeområdet.

Administrationen ønsker at flytte mødet for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget fra den 12. juni til den 11. juni 2024.

Årsagen er, at der er folkemøde på Bornholm.

Intet.

at flytte mødet for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget fra den 12. juni til den 11. juni 2024.

Udvalgsmødet flyttes til mandag d. 10. juni kl. 20.30.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

Udvalget skal træffe beslutning om at flytte udvalgsmødet i juni.

Hos de fire organisationer, som repræsenterer borgere, medarbejdere og kommuner, er der bred enighed om, at de mest udsatte borgere ikke får tilstrækkelig hjælp inden for det nuværende beskæftigelsessystem. Gennem syv fælles anbefalinger ønsker de at sikre, at personer med komplekse udfordringer får en mere skånsom vej mod arbejdsmarkedet end i dag.

Mennesker med funktionsnedsættelser der udgør et handicap er i udgangspunktet ikke socialt udsatte, men uden den rette hjælp kan de blive det. Mange af de borgere der har svært ved at etablere sig på arbejdsmarkedet på grund af sociale og psykiske vanskeligheder, får deres primære støtte fra jobcentret. Derfor er det af afgørende betydning, at vi ikke isolerer en stor gruppe borgere i et separat system. Det er essentielt for deres livskvalitet, at de forbliver tilknyttet arbejdsmarkedet, og at beskæftigelsessystemet kan arbejde mere helhedsorienteret med den enkelte borger.

De 7 anbefalinger er:

1. Vi skal ikke oprette parallelsystemer for udsatte borgere: For at flere mennesker kan opnå succes inden for beskæftigelsessystemet, bør vores mål være at forbedre livskvaliteten og mestringen af livet for udsatte borgere og realisere deres potentiale, frem for at afskære en gruppe udsatte borgere fra beskæftigelsessystemet og skabe en parallelindsats.

2. Indsatsen skal ske på borgernes præmisser: Der er behov for en ny og mere tilpasningsdygtig struktur, der tager udgangspunkt i borgerens udfordringer, kompetencer og behov. Vi skal kunne tænke helhedsorienteret på tværs af sociale, sundhedsmæssige og beskæftigelsesmæssige områder. Derfor skal ressourceforløb og rehabiliteringsteams afskaffes.

3. Tilliden skal tilbage: Der skal ske et fokusskifte, hvor borgeren fremadrettet mødes med tillid, da tilliden mellem borgere og kommunen er essentiel for at lykkes. Det skal være den enkelte udsattes situation, behov og ønsker, der er afgørende for den indsats, der ydes.

4. Mulighed for at blive midlertidigt fritaget for krav og sanktioner: For nogle mennesker med komplekse udfordringer kan systemets pres forværre deres situation. Derfor skal nogle kontanthjælpsmodtagere kunne fritages midlertidigt for krav og sanktioner for at skabe ro om deres økonomi. Samtidig skal det være muligt i en mere fleksibel struktur at arbejde jobrettet kombineret med relevante sociale og sundhedsfokuserede indsatser.

5. Hurtigere ind på arbejdsmarkedet: I øjeblikket kan det tage betydelig tid, før borgere får afklaret deres arbejdsevne. Derfor skal det være muligt at anvende småjobs og udviklingsfleksjob i afklaringsfasen, så borgere kan integreres hurtigere på arbejdsmarkedet.

6. Forenklet afklaring til førtidspension: Når indsatsen for de allermest udsatte borgere skal nytænkes, skal man revidere kravene for at opnå afklaring til førtidspension.

7. Nye rammer for forpligtende samarbejde med sundhedssystemet: Samarbejdet mellem regionernes kliniske enheder og læger er ofte meget omstændigt og langsommeligt, hvilket ikke gavner borgerne. Derfor er der behov for en ny model på tværs af social-, sundheds- og beskæftigelsesområderne, hvor kommuner og det regionale sundhedssystem samarbejder mere effektivt og prioriterer borgeren som omdrejningspunkt.

Ingen.

Intet.

at udvalget tager orienteringen til efterretning.

Tiltrådt.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget orienteres om, at Rådet for Socialt Udsatte, Danske Handicaporganisationer, Dansk Socialrådgiverforening og KL har udarbejdet syv fælles anbefalinger med det formål at øge beskæftigelsesmulighederne for flere sårbare grupper, herunder personer med funktionsnedsættelser der udgør et handicap, for at imødegå arbejdskraftmanglen. Se bilag 1.

Den 14. marts indgik forligspartierne en ny sygedagpengeaftale med flg. initiativer:

1. Fleksibel brug af rehabiliteringsteams i sager om jobafklaringsforløb.

Kommunerne skal kun inddrage rehabiliteringsteamet, når de vurderer, at borgere i jobafklaringsforløb kan have behov for en tværfaglig indsats. I dag er der krav om, at sygemeldte i jobafklaringsforløb skal have deres sag behandlet i rehabiliteringsteamet senest 4 uger efter sagsopstart.

2. Fleksibel sammensætning af rehabiliteringsteams.

I dag er der en række krav til hvilke fagområder, der skal være repræsenteret i rehabiliteringsteamet. Fremover skal kommunen ud fra en konkret vurdering beslutte, hvilke fagområder, der i den enkelte sag skal være repræsenteret, dog altid en repræsentant fra beskæftigelsesområdet og en repræsentant fra regionens kliniske funktion.

3. Mestringsforløb skal gives ud fra en faglig vurdering og i højere grad målrettes de sygedagpengemodtagere, der kan få gavn af forløbet.

Forsøg har vist, at mestringsforløb har fastholdt nogle borgere i systemet. Derfor er det intentionen at understøtte, at borgeren vender tilbage i arbejde så hurtigt som muligt. Sygemeldte, der af kommunen vurderes at have behov, vil fortsat kunne blive tilbudt et mestringsforløb.

4. Forenkling af visitationskategorierne.

For at forenkle kommunens administration, bliver der fremover kun to i stedet for tre visitationskategorier. Det betyder, at kategori 3 (sygemeldte med behov for en tværfaglig indsats) afskaffes. Borgere vil fortsat kunne få en tværfaglig indsats, hvis der er behov for det.

5. Færre krav til sygemeldte fra beskæftigelse.

- Krav om afholdelse af mindst fire samtaler det første halve år afskaffes for sygemeldte med kortvarige og ukomplicerede forløb, hvis de kan vende tilbage til arbejdet inden for 13 uger fra første samtale.

- ”Min Plan” afskaffes for alle sygemeldte fra beskæftigelse, der har et arbejde at vende tilbage til.

- Kommunen kan for alle sygemeldte fra beskæftigelse undlade kontakt med arbejdsgiveren i situationer, hvor det vurderes hensigtsmæssigt, at sygedagpengemodtageren selv varetager dialogen.

- Den nuværende trappemodel afskaffes for både dem med job og dem, der er ledige. Trappemodellen definerer hvilke indsatser, kommunen skal iværksætte hvornår.

6. Styrket fokus på kommunens kontakt med alvorligt syge.

For at sikre mere ensartet praksis i kommunerne for alvorligt syge borgere, vil vejledningen om kontakten til borgere omfattet af standbyordningen præciseres.

7. Forenkling af ”Mit Sygefravær”.

Der iværksættes en undersøgelse af, hvordan selvbetjeningsløsningen ”Mit Sygefravær” kan forenkles og give større mening for den enkelte borger.

8. Mulighed for at vise lægeattester for sygemeldte borgere.

Borgeren skal have større indsigt og kendskab til vigtige oplysninger i egen sag. På sygedagpengeområdet er det især vigtigt at kunne se ens egne lægeattester. Derfor iværksættes en undersøgelse af, om borgeren kan få adgang til sine lægeattester samlet ét sted.

9. Afskaffelse af generelt krav om lægeattester.

Hvis kommunen vurderer, at de helbredsmæssige oplysninger, der allerede ligger på sagen, danner tilstrækkeligt grundlag, kan kommunen undlade at indhente lægeattesten.

10. Undersøge mulighed for at ændre i kommunens anmodning om lægeattester.

Der iværksættes en undersøgelse af mulighederne for at justere udformningen af de attestblanketter, som jobcentrene bruger til at anmode om oplysninger fra lægen. Formålet er at forbedre samarbejdet og kommunikationen mellem jobcentre og sundhedsvæsen, så læger får nemmere ved at gennemskue, hvad oplysningerne i en lægeattest skal bruges til.

Lov om sygedagpenge.

Med sygedagpengeaftalen forventes det på landsplan samlet set at indebære mindre udgifter på 79 mio. kr. årligt fra 2025 og frem.

at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.

Tiltrådt.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget orienteres om en ny sygedagpengereform.

STAR har udgivet en rapport, der belyser den aktuelle situation og tendenser på arbejdsmarkedet. Publikationen indeholder et temakapitel om unge uden uddannelse eller beskæftigelse.

Rapporten viser i anden halvdel af 2023 en positiv udvikling med historisk høj beskæftigelse og lav ledighed. Kombineret med fortsat stor konkurrence efter arbejdskraft er der stadig i nogen grad udfordringer med at rekruttere medarbejdere afhængigt af branche og område. Selvom arbejdsmarkedet generelt har vist gode tegn i sidste halvår af 2023, har der dog været tegn på, at tempoet på arbejdsmarkedet er begyndt at normalisere sig efter et ekstraordinært højt aktivitetsniveau i kølvandet på genåbningen efter Coronakrisen. Især inden for de konjunkturfølsomme brancher har der det seneste år været mindre fremgang i beskæftigelsen, og den samlede ledighed i landet har været svagt stigende.

På trods af flere år med tårnhøj beskæftigelse og lav ledighed er der fortsat en stor gruppe af unge (6,4 % på landsplan) mellem 15-24 år uden uddannelse eller beskæftigelse. De unge har betydelige udfordringer sammenlignet med deres jævnaldrende, og efter 10 år er kun halvdelen i uddannelse eller beskæftigelse. Det er markant færre end blandt øvrige unge. Det tyder på, at mange af de problemer som gruppen står overfor som 15-24-årig, fortsat er uløste senere i livet. Mange af de unge har udfordringer, der kan gøre det svært at få fodfæste i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet. Fx har 15 % været anbragt, og næsten halvdelen er blevet diagnosticeret med en psykiatrisk diagnose. Desuden har de oftere en svagere faglighed i grundskolen, og 29 % har gået i specialtilbud i 9. klasse. En femtedel er blevet sigtet/dømt for en straffelovsovertrædelse. 41% af gruppen af unge uden uddannelse eller job har som 13-årig haft en mor på offentlig forsørgelse.

Der er stor forskel på, hvor længe de unge befinder sig i gruppen i løbet af deres ungdom. Der er mange unge, der kun kortvarigt vil være uden uddannelse eller beskæftigelse i løbet deres ungdom. Ud af alle unge, der har været i gruppen på et tidspunkt i løbet af deres ungdom, har 41 % været i gruppen i ét enkelt år, mens 30 % har været der i mindst fire år, da de var mellem 15-24 år.

De unge med delvis beskæftigelse i gruppen er i højere grad i uddannelse eller beskæftigelse 10 år senere (67 %) sammenlignet med de øvrige unge i gruppen. De unge, der kortvarigt er uden uddannelse eller beskæftigelse, har betydeligt færre målbare udfordringer end de unge, der er i gruppen i længere tid, og de har også en stærkere tilknytning til uddannelse og arbejdsmarkedet, når de er 25-28 år.

Lov om Aktiv Beskæftigelse (LAB-loven).

Intet.

at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.

Tiltrådt.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget orienteres om en ny rapport fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). Se bilag 1.

Nøgletal for beskæftigelsesområdet består af en oversigt over den aktuelle ledighed i Ishøj Kommune sammenlignet med det landsgennemsnitlige niveau. Nøgletallene består også af en oversigt over udvalgte ydelser fordelt på målgrupper pr. måned. Se bilag 1.

Intet.

Intet.

at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.

Tiltrådt.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget orienteres om nøgletal for beskæftigelsesområdet.

Erhvervshus Hovedstadens opsøgende indsats blandt virksomheder

Erhvervshus Hovedstaden har i 2024 udvalgt Ishøj Kommune til en særlig opsøgende indsats blandt kommunens virksomheder.

Ca. 100 små og mellemstore virksomheder vil blive forsøgt kontaktet med henblik på aftale om et virksomhedsbesøg, hvor Erhvervshus Hovedstaden vil præsentere deres tilbud til virksomheder og indgå i dialog med virksomheden om deres aktuelle behov for rådgivning og sparring fra Erhvervshuset. Erhvervshus Hovedstaden forventer, at der vil blive lavet aftaler om ca. 20-25 besøg.

En repræsentant fra Center for Beskæftigelse og Erhverv vil deltage på virksomhedsbesøgene i det omfang, det er muligt.

Ansøgning til EU Socialfond

Som resultat af administrationens arbejde med at afsøge mulighederne for at få puljemidler til et kompetenceløft af Ishøjs borgere, er der nu i samarbejde med Corolab indsendt en ansøgning til Region Hovedstaden om midler fra Den europæiske Socialfond. Der er søgt midler til et projekt, der skal styrke andelen af unge i Region Hovedstaden, som påbegynder og gennemfører en erhvervsuddannelse. Konkret har projektet fokus på at rekruttere, afklare, vejlede og motivere unge i NEET-gruppen, (dvs. unge uden uddannelse og job) i forhold til at påbegynde og gennemføre en erhvervsuddannelse. Det sker primært inden for de branche- og jobområder, som er særligt prioriteret af regionen, og som understøtter den grønne omstilling og en bæredygtig fremtid for Region Hovedstaden.

Indsatsen har især fokus på 3 segmenter af unge i NEET-gruppen: (1) Ikke-kontaktbare unge, (2) Øvrige unge der ikke er påbegyndt eller har gennemført en kompetencegivende ungdomsuddannelse, men som erfaringsmæssigt kan have gavn af en målrettet uddannelses- og beskæftigelsesrettet indsats – samt (3) Ufaglærte, ledige unge med enten tidligere beskæftigelseserfaring og/eller en gymnasial baggrund.

Der vil være fokus på fire hovedaktiviteter i indsatsen:

1) Rekruttering og motivering af unge i projektets målgruppe.
2) Screening, kompetenceafklaring og vejledningsaktiviteter målrettet unge i projektets målgruppe.
3) Uddannelsesforberedende aktiviteter målrettet unge i projektets målgruppe.
4) Støtte til gennemførelse af erhvervsuddannelse.

Ishøj Kommune indgår i projektet som økonomisk partner og udviklingskommune. Udover Ishøj Kommune indgår også Albertslund Kommune og Høje Taastrup Kommune som økonomiske partnere og udviklingskommuner. Desuden indgår uddannelsesinstitutionerne NEXT, FGU Vestegnen, FGU-skolen Øst, Roskilde Tekniske Skole, TEC, Vestegnen HF og VUC samt Vestegnens sprog- og kompetencecenter som økonomiske partnere i projektet.

Antal borgere som er omfattet af arbejdspligten som følge af den nye kontanthjælpsreform

Fra 1. januar 2025 træder den nye kontanthjælpsreform i kraft. KOMBIT har udarbejdet to dataudtræk, der giver et billede af, hvor mange borgere vi kan forvente, der bliver omfattet af beskæftigelseskravet og arbejdspligten. Data angiver kun det antal borgere, som der ville være tale om, såfremt beskæftigelseskravet og arbejdspligten skulle gælde nu.

Fra 1. januar 2025 omfattes alle borgere på selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse (SHO-ydelse) af arbejdspligten (dog ikke ukrainere).

Fra 1. juli 2025 vil yderligere en gruppe borgere blive omfattet af arbejdspligten. Det er de borgere, som ikke opfylder beskæftigelses- og opholdskravet og som er kommet hertil før 2008.

Arbejdspligt fra 1. januar 2025

Vi har aktuelt 20 borgere i Ishøj Kommune, som modtager SHO-ydelse og som ikke er ukrainske statsborgere, og som dermed kan omfattes af arbejdspligten pr. 1. januar 2025. Baggrunden for det lave antal af borgere skal ses i lyset af vores status som nul-kommune.

Arbejdspligt fra 1. juli 2025

Vi har pt. 97 borgere i Ishøj Kommune, som modtager kontant- eller uddannelseshjælp, og som er indrejst i landet før 2008. Det er disse borgere, der skal have vurderet beskæftigelseskravet jf. det nye kontanthjælpssystem i forhold til, om de er omfattet af arbejdspligten pr. 1. juli 2025.

Det endelige antal af borgere som omfattes af arbejdspligten, kender vi først, når vi har gennemgået sagerne for borgere, som er indrejst før 2008. Når det lovforberedende analysearbejde med det nye kontanthjælpssystem er kommet lidt længere, vil KOMBIT melde ud, hvordan de vil understøtte vores sagsgennemgange. Vi må dertil forvente, at tallet vil være noget lavere, fordi en del af borgerne skal undtages arbejdspligten.

Svar til Erhvervs og Beskæftigelsesudvalget ang. et spørgsmål fra sidste udvalgsmøde om revalidering

Se bilag 1.

Lov om Aktiv Beskæftigelse ang. ny kontanthjælpsaftale.

Arbejdspligten skønnes varigt at indebære merudgifter for 170 mio. kr. årligt på landsplan. Arbejdspligten er midlertidigt delvist finansieret af midler tilvejebragt af Aftale om skærpede optjeningsregler for kontanthjælp.

Til efterretning.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenspunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenspunkt, så længe dette ene punkt godkendes.

Tiltrådt.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.