Tiltrådt.

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Ejeren af Havneshoppen har søgt om fortsat dispensation til beboelse i Havneshoppen. Teknik- og Bygningsudvalget har givet afslag. Spørgeren oplæste en redegørelse* og spurgte hvorfor der ikke længere kan dispenseres. Borgmesteren oplyste, at han pt. indgår i drøftelser med Erhvervs- og Vækstministeren om lempelser i planloven. Borgmesteren vil tage denne sag med i forhandlingerne med ministeren.

*Redegørelsen blev afleveret til Borgmesteren.

Ishøj Byråd har på møde den 1. september 2015 godkendt skema C vedrørende Fasanparken med et afsat beløb i regnskabet på kr. 443.565,49.

Lejerbo har den 1. marts 2016 fremsendt endeligt afsætningsregnskab med bilag til kommunens godkendelse på kr. 443.565,49.

Ved fremsendelse af regnskabet var fakturaen fra CTH Entreprise på kr. 119.416,26 ikke afregnet, og der var forbrugt kr. 182.073,27 for meget under posten "hensat til tinglysning".

I mail af 30. marts 2016 har Lejerbo oplyst, at fakturaen på kr. 119.416,26 til CTH Entreprise først er betalt den 10. marts 2016, da arbejdet ikke var udført tilfredsstillende. Til dækning af Tinglysningsafgiften har Lejerbo oplyst, at betalt kurtage ved en fejl er blevet medregnet som betalt tinglysningsafgift, og at der af den grund er afsat for lidt i tinglysningsafgift i byggeregnskabet. Lejerbo betaler i meget få tilfælde kurtage ved optagelse af byggelån, hvorfor fejlen ikke umiddelbar blev opdaget ved beregning af skyldig tinglysningsafgift i byggeregnskabet. Fejlen kommer ikke til at påvirke byggeregnskabet eller afdelingens fremtidige regnskab, og anskaffelsessummen forbliver uændret i forhold til den allerede godkendte anskaffelsessum kr. 125.833.000,00 i skema C.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at det fremsendte afsætningsregnskab på kr. 443.565,49 godkendes, og at byggesagen hermed er afsluttet og godkendt.

Tiltrådt.

Ishøj Kommune har siden den 1. februar 2005 haft 100 % anvisningsret til ledige boliger i de almene boligorganisationer i kommunen. Aftalerne løber indtil videre frem til udgangen af 2017/2020.

Boligrapporten omdeles på mødet; men er også udsendt pr. mail til alle byrådsmedlemmer.

Det skal specielt pointeres, at:

• det er lykkedes at udleje alle ledige boliger inden udgangen af 2015
• alle nye lejere opfylder udlejningskriterierne
• kommunen har via støtteskrivelser løst sine boligsociale forpligtelser
• alle anvisningsaftaler er forlænget og løber frem til udgangen af år 2017/2020.

Forklaring på nedgang i husstandsindkomst kan være, at der fraflytter 2 personer og kun 1 person flytter ind. Den gennemsnitlige husstandsindkomst kan også stige betydeligt, hvis ét lejemåls husstandsindkomst er betydeligt højere end de øvrige husstande.

Det kan konkluderes, at anvisningsordningen som helhed fortsat virker efter hensigten, og at Boliganvisningen ligeledes i 2015 har udført den pålagte opgave fuldt ud tilfredsstillende.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at boligrapporten for 2015 godkendes.

Tiltrådt.

Stabscenter Økonomi har udarbejdet en befolkningsprognose, som dækker perioden 2016 – 2023. Befolkningsprognosen for Ishøj Kommune 2016 - 2023 viser, at befolkningstallet i Ishøj Kommune er stadig stigende. I løbet af 2016 forventes befolkningstallet at stige med 242 personer.

Stabscenter Økonomi udarbejder årligt en befolkningsprognose, hvor befolkningsudviklingen for de kommende år prognosticeres. Prognosen indeholder desuden de seneste års faktiske udvikling.

Befolkningsprognose for Ishøj Kommune 2016 - 2023 udgør grundlaget for en række planlægningsopgaver i kommunen om bl.a. kapacitet og budgetlægning på skole-, daginstitutions- og ældreområdet samt skatteindtægterne. Ændringer i befolkningssammensætningen kan have betydning for efterspørgslen efter forskellige kommunale ydelser f.eks. i forhold til dagsinstitutionspladser, skolekapacitet samt ældrepleje. 

Befolkningsprognosen bygger på en række forudsætninger, hvoraf de vigtigste er:

• Boligbyggeprogrammet for Ishøj Kommune i perioden 2016 – 2018
• De seneste års flyttemønstre til og fra kommunen - arbejdskraftsoplande
• De seneste års fødselshyppighed
• De seneste års dødelighed
• Udvikling i de seneste års forblivelsesrater (forblivelsesrate defineres som et udtryk for, hvor stor en andel af en aldersgruppe i en given befolkning, der over et år bliver boende i den eksisterende boligmasse).

Udviklingen i befolkningen estimeres i Befolkningsprognose 2016 – 2023 som i tabellen herunder.

Befolkningsudviklingen frem til år 2023

 Prognosen forventer bl.a. følgende udvikling:

• Et stigende antal 0-5 årige, således at der i år 2023 vil være 162 flere 0-5 årige - svarende til ca. 9,5 pct. - set i forhold til år 2016.
• Børn i skolealderen – 6 – 15 årige - forventes også at stige i hele prognoseperioden, således at der i år 2023 vil være 199 flere i aldersgruppen end i 2016. Dette svarer til en stigning på 7,1 pct.
• Antallet af borgere tilhørende den erhvervsaktive aldersgruppe 16-64 årige forventes at stige med 465 borgere frem mod år 2023. Det svarer til en stigning på 3,2 pct. Men det mindst erhvervsaktive 16-24 årige forventes at falde fra 2.754 borgere til 2.450 borgere, svarende til et fald på ca. 11,0 pct.

• Antallet af 65+ årige forventes at stige med 469 borgere frem til 2023, dette svarer til en stigning på 13,6 pct. Isoleret set på 80+ årige vil stigningen udgøre ca. 59,5 pct.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Befolkningsprognose for Ishøj Kommune 2016 – 2023 godkendes.

Tiltrådt.

Fælles beredskabspolitik for kommunerne i Østsjællands Beredskab fremlægges til godkendelse. Beredskabspolitikken fastlægger rammerne for, hvordan der efterfølgende skal arbejdes med helhedsorienteret beredskabsplanlægning i den enkelte kommune. 

I henhold til Beredskabslovens § 25 skal kommunalbestyrelsen udarbejde en samlet plan for kommunens beredskab. Beredskabsplaner skal revideres i det omfang udviklingen gør det nødvendigt, dog som minimum 1 gang i hver kommunal valgperiode.

I forbindelse med det nye fælles beredskab er trådt i kraft, vil der blive arbejdet  med helhedsorienteret beredskabsplanlægning i alle kommuner. For at Østsjællands Beredskab hurtigt og sikkert kan agere i forhold til beredskabsplanerne i alle 8 kommuner, er det en fordel, at beredskabsplanerne følger samme skabelon.  Kommunerne bestemmer selv ambitionsniveauet i forhold til information, krisestyring, delplaner mv. i egen beredskabsplan. 

Beredskabskommissionen godkendte på deres møde den 17. februar 2016 en fælles skabelon for beredskabspolitik. Beredskabspolitikken skal nu godkendes af kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, før den kan effektueres.  

Hvis den godkendes, vil Østsjællands Beredskab efterfølgende fremsende et forslag til et program for, hvordan beredskabsplanlægningen forventes at blive implementeret i kommunerne i form af hhv. en hovedplan (beredskabsplan) og en række delplaner. I programmet er taget hensyn til at kommunerne selv kan formulere deres eget ambitionsniveau. Programmet skal godkendes af den administrative ledelse i kommunerne, inden det sættes i gang.

Østsjællands Beredskab udarbejder hovedplanen for den enkelte kommune samt de beredskabsplaner, der vedrører beredskabets sektorområde. Delplaner på øvrige sektorområder herunder bl.a. beredskabsplan på sundhedsområdet og beredskabsplan på miljøområdet skal udarbejdes af de afdelinger planerne vedrører. Kommunerne bestemmer selv, hvilket tempo beredskabsplanerne skal udarbejdes, og hvorvidt tidligere delplaner skal redigeres eller kan indgå direkte i den nye helhedsplan. Østsjællands Beredskab bistår med skabeloner, vejledning og sparring, hvor der er behov for dette. Når hovedplan og delplaner i de enkelte kommuner er lavet, skal de godkendes af det respektive byråd og sendes til orientering hos Beredskabsstyrelsen.

Indtil de nye beredskabsplaner er udarbejdet og godkendt, gælder de enkelte kommuners tidligere beredskabsplaner fortsat.

Økonomi og Planudvalget indstiller, at den fælles beredskabspolitik godkendes.

Tiltrådt.

Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser i 2016.

Ishøj Kommune ejer 2,25 % af aktierne i BIOFOS Holding A/S. Der skal gives mandat til brug for afgivelse af stemmer på den ordinære generalforsamling, der holdes den 19. maj 2016.

Ishøj Kommune er medejer af BIOFOS Holding A/S, der ejer BIOFOS Lynettefællesskabet A/S, BIOFOS Spildevandscenter Avedøre A/S og BIOFOS A/S. Der vedhæftes koncerndiagram, der viser ejerkredsen. Hver af de 15 kommuner, der oprindeligt var interessenter i Lynettefællesskabet I/S og/eller Spildevandscenter Avedøre I/S, har en bestyrelsesplads i BIOFOS Holding A/S. Ishøj Kommunes repræsentant er Ebbe Rosenberg. 

Bestyrelsen i BIOFOS Holding A/S har indkaldt aktionærerne til generalforsamling den 19. maj 2016, jf. vedhæftede bilag.

Bestyrelsen i BIOFOS Holding A/S indstiller, at generalforsamlingen afholdes som "skrivebordsgeneralforsamling", også kaldet "papirgeneralforsamling". Generalforsamlingen afholdes ved, at hver aktionær inden generalforsamlingens afholdelse den 19. maj 2016 orienterer selskabet om, hvordan denne aktionær afgiver sin stemme.

Hvis aktionæren stemmer for punkterne på dagsorden, sker denne orientering ved at returnere vedhæftede fuldmagt. Stemmer aktionæren ikke for et eller flere punkter, udarbejdes en fuldmagt, der afspejler aktionærens stemmeafgivning. På baggrund af alle aktionærernes orienteringer udarbejdes et referat (protokollat) af generalforsamlingen.

Under forudsætning af, at der blandt ejerne er simpelt flertal for de indstillede dagsordenspunkter, vil generalforsamlingens protokollat blive udformet som vedlagte udkast. Der vedhæftes kort supplerende beskrivelse af proces og kompetence i forbindelse med afvikling af generalforsamlinger i BIOFOS-koncernen.  

Økonomi og Planudvalget indstiller, at Ishøj Kommune på generalforsamlingen,

• tager bestyrelsens beretning til efterretning,
• godkender selskabets årsrapport,
• godkender bestyrelsens forslag til anvendelse af årets overskud på tkr. 28.869 i selskabet,
• på generalforsamlingen stemmer for valget af Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab som selskabets revisor, og
• giver Ebbe Rosenberg mandat til at afgive stemme i overensstemmelse med ovenstående i den resterende valgperiode.

Annelise Madsen (A) og Lennart Nielsen (V) afventer stillingtagen.

Tiltrådt af samtlige tilstedeværende byrådsmedlemmer. Byrådet godkender bestyrelsens beretning.

Beslutningen har ikke økonomiske konsekvenser for Ishøj Kommune.

Af selskabets vedtægter punkt 8.2 fremgår følgende om afviklingen af generalforsamling: "Generalforsamlingen afholdes så vidt muligt uden aktionærernes fysiske fremmøde, medmindre en eller flere aktionærer fremsætter ønske om, at generalforsamlingen afholdes ved fysisk fremmøde."

Hvert 4. år skal kommunerne udarbejde en planstrategi, som giver borgere, virksomheder og investorer det overordnede overblik over byrådets strategi for den fysiske udvikling af Ishøj. Der ønskes en tilkendegivelse af den foreslåede politiske proces for vedtagelsen af forslag til planstrategi 2016.

En kommunalbestyrelse har ifølge lov om planlægning pligt til i første halvdel af valgperioden at offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen - en planstrategi. Planstrategien beskriver kommunalbestyrelsens strategi, og giver borgerne mulighed for at forholde sig til kommunalbestyrelsens tanker om kommunens fremtid.

Planstrategien og den tilhørende offentlige debat skal sikre, at kommunalbestyrelsens strategi for udviklingen og beslutning om omfanget af kommuneplanrevisionen debatteres i offentlighed inden revisionen af Kommuneplan 2014 går i gang.

Planstrategiens temaer arbejder ud fra visionen om, at mangfoldighed er Ishøjs styrke og at det er et aktiv, som gør Ishøj til et attraktivt sted at bo og arbejde.

Vi udvikler vores mangfoldighed ved at sætte fokus på temaerne:

• Forbindelser knytter bånd
• Byrum binder byen sammen
• Boliger skaber liv
• Kunsten og naturen i LOOP CITY
• Et stærkt erhvervsliv
• Landsbyernes rolle

Stabsenheden Plan er ved at lægge den sidste hånd på forslag til Planstrategi 2016 og ønsker at få godkendt den politiske proces for vedtagelsen af forslaget til Planstrategien.

Den politiske proces skal sikre en grundig introduktion af strategien og lejlighed til at diskutere de udvalgte temaer inden den sendes i høring.

Det foreslås, at planstrategien introduceres på byrådsmødet den 7. juni 2016 inden den behandles i alle fagudvalg og endelig behandles på byrådsmøde inden den sendes i høring i 8 uger.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at den politiske proces startes med et oplæg på byrådsmødet den 7. juni 2016, hvorefter den behandles af samtlige stående udvalg, og endelig behandles af byrådet og sendes i offentlig høring i minimum 8 uger.

Rettelse i sidste "dot": Landsbyernes fremtid rettes til Landsbyernes rolle.

Tiltrådt, idet den offentlige høring løber indtil den 30. september 2016.

Planlovens § 23a.  

Der skal træffes beslutning om at sende Forslag til Natur- og Friluftspolitik for Ishøj Kommune i offentlig høring i 8 uger.

Park-, Vej- og Miljøcenter har i samarbejde med Plan udarbejdet et forslag til Natur- og Friluftspolitik for Ishøj Kommune. Politikken er omtalt i Ishøj Kommuneplan 2009, Plan- og Klimastrategi 2012 og Ishøj Kommuneplan 2014.

Politikken tager udgangspunkt i Ishøj Kommunes mangfoldige natur og de muligheder, som naturen giver for friluftsliv og klimatiltag. I politikken arbejdes med 4 temaer: Natur, Sundhed, Oplevelser, Klima. For hvert tema opstilles en række visioner og målsætninger, der alle arbejder hen imod at få endnu flere til at benytte de mange rekreative tilbud i vores omgivelser, samt at sikre den fortsatte udvikling af kommunens grønne områder i byen og på landet.

I processen med udarbejdelsen af politikken er der lagt vægt på en bred inddragelse af interessenter. I foråret 2014 blev der således holdt en workshop for ca. 20 medarbejdere i kommunen samt en workshop for Grønt Forum. Til workshoppen for medarbejdere deltog repræsentanter fra Park og Vejcenter, Plan-, Bygge- og Miljøcenter, Ishøj Forsyning, Strandparken, Kulturel Forvaltning, Sundheds- og Ældrecenter, Ishøj Naturcenter, Turistbureauet samt Kommunikation. I den aktuelle politiske behandling af politikken fremlægges den for alle fagudvalg inden behandling i Byrådet.

Den offentlige høringsproces foreslås udover høring på hjemmesiden at omfatte gå- og cykelture samt bustur, for herved at involvere og møde borgerne ude i naturen. Vi ønsker med den aktive høringsform, at synliggøre flere af de grønne og blå værdier i Ishøj Kommune. Forslag til offentlig høringsproces er vedlagt. Den offentlige høring forventes at forløbe fra uge 18 til uge 26.

Politikken fremlægges. Der er i materialet lagt vægt på en illustrativ og formidlingsvenlig opsætning. Enkelte billeder i materialet vil inden høringen blive udskiftet til billeder med mennesker på, heriblandt forsiden.

Politikken vil efter offentlig høring og endelig politisk vedtagelse blive fulgt af et handlingskatalog med konkrete handlinger til forbedringer indenfor natur- og friluftsområdet. Handlingskataloget vil ligeledes blive politisk forelagt.

Børne- og Undervisningsudvalget, Klima- og Miljøudvalget, Kultur og Fritidsudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Teknik- og Bygningsudvalget indstiller, at Forslag til Natur- og Friluftspolitik for Ishøj Kommune sendes i offentlig høring i 8 uger. Offentliggørelsen finder sted umiddelbart efter behandling i Ishøj Byråd.

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede at sende forslag til Natur- og Friluftspolitik i høring i skole- og dagtilbudsbestyrelser.

Klima- og Miljøudvalget og Teknik- og Bygningsudvalget ønskede, at friluftsmuligheder skal indtænkes i forbindelse med skovrejsning.

Udvalget foreslog følgende konkrete initiativer:
- hundelufterskov
- udendørs motions/fitnessredskaber udvalgte steder
- naturstier skal vedligeholdes, så de er tilgængelige.

Kultur- og Fritidsudvalget ønsker udarbejdet et høringssvar, der sikrer det kulturelle områdes aktive medvirken til realiseringen af politikkens visioner og mål.

Social- og Sundhedsudvalget ønsker supplerende tekst/initiativer omkring temaet sundhed (mental sundhed, frisk luft, estetik).

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Klima- og Miljøudvalgets, Teknik- og Bygningsudvalgets, Børne- og Undervisningsudvalgets, Kultur- og Fritidsudvalgets, Social- og Sundhedsudvalgets indstillinger følges.

Efter behandling på de stående udvalgs møder er der udarbejdet forslag til enkelte ændringsforslag til teksten i Natur- og Friluftspolitikken - bilag med forslag til ændringer vedhæftes. Der udgives ikke en pixi-udgave af politikken.

Tiltrådt.

Politikken har i sig selv ikke økonomiske konsekvenser. Økonomiske forhold skal afklares før realisering af konkrete handlinger i det efterfølgende handlingskatalog.

Region Hovedstaden har anmodet om høringssvar vedr. sundhedsaftalerne om henholdsvis børn og unge og voksne med psykisk sygdom. Aftalen dækker perioden 2015-2018 og indgås mellem kommunerne i Region Hovedstaden, de praktiserende læger i Region Hovedstaden og Region Hovedstadens børne- og ungdomspsykiatri samt voksenpsykiatri.

Region Hovedstaden har d. 22. marts 2016 sendt udkast til samarbejdsaftaler mellem kommunerne i Region Hovedstaden, de praktiserende læger i Region Hovedstaden og Region Hovedstaden om det gensidige samarbejde i forhold til psykisk sygdom hos henholdsvis børn, unge og voksne. Der er sendt særskilte samarbejdsaftaler på henholdsvis børne- og ungeområdet og voksenområdet.

Center for Socialservice og Center for Børn og Forebyggelse har udarbejdet høringssvar vedr. samarbejdsaftalerne. Høringssvar til samarbejdsaftalen for voksne blev behandlet på Social- og Sundhedsudvalgets møde den 11. april 2016. Høringssvar til samarbejdsaftalen for børn og unge med psykisk sygdom blev behandlet på Børne- og Undervisningsudvalgets møde den 18. april 2016. Høringssvarene er derefter sammenskrevet til et fælles høringssvar.

Høringsfristen er den 29. april. Høringssvaret er derfor sendt med det forbehold, at Byrådet på mødet d. 3. maj 2016 godkender høringssvaret.

Høringssvar, udkast til samarbejdsaftaler samt høringsbrev er vedhæftet.

Social- og Sundhedsudvalget indstiller, at forslaget godkendes.

Børne og Undervisningsudvalget beslutter at tage høringssvaret til efterretning, og at svaret sendes til Region Hovedstaden som Ishøjs besvarelse på udkast.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Social- og Sundhedsudvalgets og Børne- og Undervisningsudvalgets indstillinger følges.

Tiltrådt.

Forslaget til revideret styrelsesvedtægt for Ishøj Kommunes Skolevæsen blev behandlet på mødet i Børne- og Undervisningsudvalget den 14. marts 2016. Udvalget besluttede at sende forslaget i høring i skolebestyrelserne frem til den 11. april 2016. Der er indkommet 6 høringssvar.

Styrelsesvedtægten for Ishøj Kommunes skoler giver et billede af fordelingen af beslutningskompetence og ansvar mellem Byråd, skolebestyrelse og skolens leder. Styrelsesvedtægten indeholder desuden en række bilag, som giver et overblik over de beslutninger, som er truffet i forhold til skolerne som helhed og i forhold til skolebestyrelserne.

Styrelsesvedtægten skal med mellemrum tages op til revision, så den afspejler den gældende lovgivning og øvrige beslutninger omkring skolerne.

Det vedhæftede forslag til revideret styrelsesvedtægt indeholder blandt andet forslag til nedenstående ændringer:

• I kapitel 2 er der indføjet et nyt stk. 10, hvoraf det fremgår, at Byrådet opfordrer skolernes elevråd til at danne fælleselevråd.
• I bilag 1 er afsnit 1.2 opdateret med nye regler vedrørende Forenklede Fælles Mål, jf. folkeskoleloven §§ 10 og 11
• I bilag 3 foreslås en ny beskrivelse af tilsyn med skolernes pædagogiske virksomhed, udvikling og resultater.
• I bilag 4 foreslås en ny formulering vedr. suppleringsvalg således, at skolens leder fastsætter tidspunktet for eventuelt suppleringsvalg og orienterer Børne- og Undervisningsudvalget og Byrådet via Center for Dagtilbud og Skoler.
• Bilag 8 vedrørende specialundervisning er tilrettet som følge af organisationssammenlægningen til Center for Børn og Forebyggelse.

Derudover er der foretaget en række mindre redaktionelle ændringer.

I bilaget er tilføjelser og ændringer markeret med rød skrift.

På baggrund er høringssvaret fra Ishøj Skole er afsnittet om tilsyn tilrettet, så det fremgår, at der gennemføres et tilsynsbesøg på skolerne hvert år med hovedvægt på opfølgning på kvalitetsrapporten. På baggrund af høringssvaret fra Vejlebroskolen er § 16, stk. 10 tilrettet, så det fremgår, at skolebestyrelsen kan deltage ved ansættelse af lærere og pædagoger. § 17, stk. 2 er tilrettet, så det fremgår, at skolelederen ansætter personale til skolen og sfo’en.

Forslaget til revideret styrelsesvedtægt har været til information og drøftelse i FællesMED for Dagtilbud og Skoler den 1. marts 2016. FællesMED foreslår, at der til kapitel 2, stk. 10 om Byrådet tilføjes, at ”Center for Dagtilbud og Skoler støtter op om fælleselevrådet”.

Børne- og Undervisningsudvalget indstiller, at den reviderede styrelsesvedtægt godkendes.

Det indstilles, at Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling følges.

Tiltrådt.

Genoptagelse af sag nr. 16 fra mødet den 15. marts 2015. Økonomi og Planudvalget anmoder Kultur- og Fritidsudvalget om at drøfte hvorledes flere borgere kan få glæde af vandkulturbåden.

Kultur og Fritidscentret har udarbejdet notat af 4. april 2016 om kapaciteten på vandkulturbåden.

Fornyelse af borgerkort til Vandkulturbåden "Havfruen" sker i dag ved personlig henvendelse på Turistkontoret. Det er muligt at købe kort for andre.
Der har i forbindelse med køb/fornyelse af kort været en del borgerhenvendelser og dette giver anledning til at overveje, om der skal ændres noget i praksis omkring Havfruen.

Havfruens brugere er 200 medlemmer af Ishøj Strandbadeklub Isbjørnen, der har adgang dagligt kl. 6-11 samt onsdage 13-22.
Derudover udbydes hvert år 100 borgerkort til adgang dagligt i kl. 13-21 undtagen onsdage.
20 personer er indehavere af begge kort.
Indehavere af borgerkort har mulighed for at forny deres kort inden en given frist - i år den 8. januar. Hvis ikke kortet fornyes i Turistkontoret bliver kortet "ledigt".
Der er stor efterspørgsel på borgerkortene, hvilket medførte at mange stod i kø på Turistkontoret den 11. januar 2016, da de "ledige" 14 kort blev sat til salg.
Flere af dem, der var mødt op, gik forgæves. Dette har medført en del frustration og ærgrelse.

De 101 nuværende kortholdere betaler 425,00 kr. årligt. Der er 21 kortholdere fra Ishøj og 80 kortholdere fra andre kommuner.
Kultur og Fritidscentret har modtaget borgerhenvendelser på baggrund af utilfredshed omkring fornyelse/køb af borgerkort og antallet af borgerkort.
Bilag 1 viser den nuværende belastning i en tilfældig udvalgt uge.
Kultur og Fritidscentret overvejer mulighederne for at digitalisere processen med køb/fornyelse af kort. Dette vil afhjælpe de problemer, der har været. Indtil der findes et egnet IT-system kan situationen afhjælpes ved at flytte salget af kort til Ishøj Svømmehal.

Kultur og Fritidsudvalget indstiller, at

• antallet af borgerkort udvides til 150 kort med virkning fra byrådets behandling af sagen
• antallet af borgerkort evalueres i december 2016
• Der foretages differentieret fornyelse af borgerkort for ishøjborgere og udenbysborgere (14 dage)
• prisen for et borgerkort forhøjes for udenbys kortholdere ved udarbejdelsen af budget 2017
• der etableres en it-løsning for køb af borgerkortene inden 1. januar 2017
• administrationen af borgerkortene foretages af Ishøj Svømmehal fra 1. februar 2017
• ændringerne i ordensreglerne godkendes.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling følges.

Lennart Nielsen (V) ønsker at der udstedes flere kort end foreslået.

Tiltrådt.

Venstres 2 medlemmer ønsker, at der udstedes flere kort end foreslået.

Se vedhæftede notat af 4. april 2016 fra Kultur og Fritidscentret.

For hurtigere at kunne imødekomme ønsket om at bygge større end lokalplanen for Gadekæret foreskriver, foreslår Center for kommunale ejendomme og byggesager en delegationsbemyndigelse til at kunne dispensere administrativt for småbygningers dimensioner og areal i Gadekæret.

Center for ejendomme og byggesager foreslår bemyndigelse til delegation til at behandle sager, hvor der søges om dispensation for småbygninger dimensioner og areal i Gadekæret.

Ejendommene er omfattet af lokalplan 1.61 – Gadekæret, hvor:

§ 7.8 bestemmer, at pergolaer, overdækninger og udestuer skal opføres i fastlagte dimensioner 4,8 meter i bredden og enten 2,4 meter eller 3 meter i dybden.

§ 7.9 fastsætter, at der maksimalt må opføres 20 m² overdækket areal i hver have.

Boligforeningen er positivt stemt for, at der kan opføres småbygninger på op til 20 % af havearealet.

Der er tidligere meddelt dispensation fra § 7.8 til at pergolaer, overdækninger og udestuer kan opføres mindre end 4,8 meter i bredden, men ikke større, da der i så fald også skulle dispenseres fra arealet beskrevet i § 7.9. Kommunen dispenserede på baggrund af, at mange haver var så små, at de ikke kunne harmonere med de fastlagte dimensioner i § 7.8.

For hurtigere at imødekomme ønsket om at bygge større end lokalplanen foreskriver, ønskes bemyndigelse til administrativt at kunne dispensere fra lokalplanens bestemmelser, således at der i haver over 100 m² kan bygges op til 30 m² og opføres pergolaer, overdækninger og udestuer i frie bredder, men med en maksimal dybde på 4 meter.  

Der ønskes samtidigt bemyndigelse til administrativt at give afslag på ansøgninger, hvor det samlede areal af småbygninger på grunden overstiger ovenstående.

Ansøgningerne behandles individuelt med udgangspunkt i gældende lokalplan for området.

Teknik- og Bygningsudvalget indstiller,
at Center for ejendomme og byggesager bemyndiges til at kunne dispensere administrativt i sager med haver over 100 m² til at kunne bygge op til 30 m² og opføre pergolaer, overdækninger og udestuer i frie bredder/større dimensioner, men med en maksimal dybde på 4 meter.
at Center for ejendomme og byggesager bemyndiges til administrativt at kunne give afslag i sager, hvor arealet overskrider 30 m² og hvor dybden af pergolaer, overdækninger og udestuer overskrider 4 meter.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Teknik- og Bygningsudvalgets indstilling følges.

Tilføjelse i sagsfremstilling hvor ordet pergolager er nævnt skal tilføjes godkendte - altså godkendte pergolaer.

Tiltrådt.

Planlovens § 19

SF's byrådsgruppe har bedt om at få forelagt sag om "Principbeslutning om udarbejdelse af et sæt etiske regler vedr. Ishøj Kommunes økonomiske samarbejde med finansielle aktører.

Motivation for forslaget:

Det har været et stærkt ønske i Byrådet, at f.eks. bank med kontraktlige relationer til kommunen var lokalt repræsenteret i Ishøj.

SF foreslår, at der ud over geografiske betragtninger også kommer til at indgå nogle etiske fordringer til samarbejdspartnere, når kommunen fremover indgår finansielle kontrakter.

Borgmesteren oplyser:

Af Ishøj Kommunes finansielle strategi (som Byrådet vedtog den 2. september 2014, afsnit 3.2) fremgår hvilke etiske retningslinjer efter hvilke kommunens investeringerne skal foregå. Det fremgår bl.a. heraf, at Ishøj Kommune ønsker at sikre, at investeringer af kommunens midler ikke sker i virksomheder, der overtræder internationalt anerkendte konventioner og grundlæggende menneskerettigheder. Det gælder bl.a. konventioner om følgende forhold:

• Børnearbejde
• Våbenproduktion
• Arbejdstagerrettigheder
• Miljøbeskyttelse
• Korruption

Byrådet beslutter, at retningslinjerne i den finansielle strategi følges.

Niels Borre(F) ønsker SF's forslag til afstemning:

For forslaget : 3 (2F + 1Ø)

Imod forslaget : 15 (10A + 3 O + 2 V)

Ialt 18.

Den nuværende financielle strategi fastholdes.

Tiltrådt.

Tiltrådt.

FLIS er KL (kommunernes Landsforening) og KOMBITs (kommunernes IT fællesskabs) fælles kommunale ledelsesinformationssystem. FLIS kan anvendes dels som analyseværktøj af kommunens egne data, og dels til benchmark analyser på tværs af kommunerne.

KOMBIT er ved at forberede et genudbud af FLIS, som dog først endeligt kan aktiveres, når kommunerne (på ny) har tilsluttet sig FLIS. KL har skrevet om det til borgmestrene i skrivelse af 16. marts 2016, som vedhæftes.

Ishøj Kommune har siden opstarten i 2012 været tilsluttet FLIS, jf. Byrådets beslutning på mødet den 7. december 2010, sag 275.

KL’s bestyrelse har opfordret alle kommuner til at tilslutte sig FLIS. KL vurderer, at FLIS er en strategisk vigtig investering for kommunerne, som både kan styrke den enkelte kommune, og kommunerne som samlet sektor. Derfor er det vigtigt, at alle kommuner er tilsluttet FLIS.

Ishøj Kommune har været tilsluttet systemet fra starten af i 2012. Systemet har i starten været præget af en række udfordringer bl.a. med validiteten af de mange data fra de forskellige fag- og økonomisystemer, der skal levere data til FLIS, samt en for stor tidsforsinkelse før data er tilgængelig i FLIS. På samme måde har implementeringen af nogle fagområder i FLIS været forsinket, og derfor ikke været tilgængelige som oprindelig planlagt.

KL og KOMBIT har arbejdet målrettet på at løse disse udfordringer samt udvikle yderligere funktionaliteter, og systemet er da også blevet markant bedre med tiden. Eksempelvis er det FLIS data der danner grundlag for de kommunale nøgletal der udgives i forbindelse med Kommunal Økonomisk Forum (KØF) samt andre benchmark analyser på tværs af kommunerne. Det er forventningen, at FLIS data i højere og højere grad vil blive anvendt fremover i forskellige sammenhænge.

Administrationen har siden opstarten brugt en del ressourcer på at validere data i FLIS i takt med, at nye fagområder er kommet til. Administrationen har tillige - og gør fortsat - deltaget i forskellige projekter og netværkssamarbejder med henblik på at kunne anvende systemet optimalt. Det må dog erkendes, at der er et stykke vej endnu, før der kan drages det fulde udbytte af systemet.

Kommunerne skal tilslutte sig FLIS senest den 16. maj 2016. Ny tilslutningsaftale og notat om "bærende elementer i kommunernes tilslutningsaftale til FLIS" vedhæftes. Herfra kan fremhæves, at det er afgørende for KOMBIT, at kommunerne får budgetsikkerhed i forhold til deres fremtidige omkostninger til FLIS. Der er truffet beslutning om, at fire yderligere dataområder forventes udviklet i løsningen, og at prisen for et dataområde er fastsat til en maksimumspris på 1,24 kr. pr. indbygger om året. Der vil derfor være en øget udgift fra 2018 og frem.

Bindingsperioden øges så aftalen er uopsigelig for begge parter indtil udgangen af 2023, og får dermed en tilsvarende længde som for andre KOMBIT-projekter af denne størrelse - fx. Samarbejdsplatformen. Bindingsperioden vil bidrage til at tilføre projektet den fornødne økonomiske sikkerhed, ligesom det vil give kommunerne den fornødne ro omkring projektets videreførsel.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Ishøj Kommune tilslutter sig FLIS, og dermed fortsat er en del af projektet.

Tiltrådt.

De fremtidige udgifter til FLIS forudsættes at udgøre i størrelsesorden 203.000 kr. i 2016 og 2017, 258.000 kr. i 2018 og 314.000 kr. i 2019 og frem, hvor der kommer yderligere fagområder i systemet. Der er afsat godt 210.000 kr. i budgettet til FLIS som dækker såvel "Datawarehus" og "præsentationslag". De øgede udgifter i 2018 og frem, vil blive medtaget i budgettet som en teknisk korrektion.

På møde i den 7.april 2015 godkendte Byrådet pejlemærker og forslag til anbefalinger for tværkommunale samarbejder på beskæftigelsesområdet fremsendt af KKR.

Anbefalingerne er delt op i fire områder (Virksomhedsrettede indsatser, Borgerrettede indsatser, Opkvalifcering af medarbejdere og Dokumentation af effekter), ligesom der skelnes mellem anbefalinger, som kommunerne skal følge og anbefalinger, som kommunerne kan følge.

Status fra Jobcenter Vallensbæk i forhold til "skal"-anbefalingerne er således:

• Virksohmedsrettede indsatser
  • alle anbefalinger følges
• Borgerrettede indsatser
  • alle anbefalinger følges
• Opkvalificering af medarbejdere
  • alle anbefalinger følges
• Dokumentation af effekter
  • følges til dels
  • Jobcenter Vallensbæk registrerer i henhold til effekterne af en given indsats, men Jobcenter Vallensbæk indgår ikke i et fælleskommunalt initiativ om kortlægning af effekter.

Status for anbefalinger er vedhæftet som bilag.

Økonomi og Planudvalget indstiller, at status tages til efterretning.

Til efterretning.

Likviditeten opgjort efter ”kassekreditreglen” udgjorde 126,0 mio. kr. i 1. kvartal 2016 mens den faktiske likviditet ved 1. kvartals udgang var 68,3 mio. kr.

Ifølge ”Budget- og regnskabssystem for kommuner” skal kommunerne kvartalsvis udarbejde en likviditetsoversigt efter kassekreditreglen. Likviditeten efter kassekreditreglen opgøres som gennemsnit over de seneste 12 måneder af de daglige saldi på kontiene for likvide aktiver og kassekredit.

Kassekreditreglen overholdes når saldoen er positiv.

Likviditetsoversigten skal forelægges Byrådet og indsendes til Social- og Indenrigsministeriet.

Den gennemsnitlige likviditet pr. dag pr. 31. marts 2016 udgør 126,0 mio. kr. Den gennemsnitlige likviditet for de seneste 12 måneder i perioden 2014 – 2016 ses i nedenstående tabel.

Som det fremgår, har der været en beskeden stigning i den gennemsnitlige likviditet siden 4. kvartal 2015. Som supplement til likviditetsoversigten vises den faktiske kassebeholdning ultimo kvartalet i perioden 2014 til 2016.

Kassebeholdning ultimo kvartalet. mio. kr.

Også i den faktiske likviditet pr. 1. kvartal 2016 har der været en beskeden stigning i forhold til 4. kvartal 2015. I vurderingen af kassebeholdningens størrelse skal det bemærkes, at kassebeholdningens størrelse pr. 31. marts 2016 på 68,3 mio. kr. ikke er udtryk for den disponible likviditet.

Kassebeholdningen indeholder dog forudbetalt statstilskud til en institution på ca. 22,0 mio. kr., hvilket der ikke kan disponeres over.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at likviditetsoversigten pr. 31. marts 2016 tages til efterretning

Til efterretning.