Indstilling om tilbagekøb af erhvervsgrund - Pilemølle Erhverv tiltrædes.

Bent Christensen havde spørgsmål/bemærkninger til pkt. 143 vedr. helhedsplan for idrætsområdet, som blev besvaret af borgmesteren.

Knud Ullerichs og Jonas Schnack, Søren Pingel og Miko Resch havde bemærkninger til pkt. 151 vedr. helårsbeboelse i husbåde og bad om udsættelse af sagen.

Skriftlig henvendelse, underskrevet af Knud Ullerichs, på husbådenes vegne vedhæftes som bilag.

NEXT Uddannelse København har ansøgt Ishøj Kommune om fritagelse for betaling af grundskyld for ejendommen på Vejlebrovej 65, Ishøj. NEXT er en erhvervsskole med fokus på uddannelse og kompetenceudvikling for unge og voksne og argumentet for ansøgningen er, at fritagelsen vil frigøre midler til bedre uddannelse og understøttelse af deres kerneopgave.

Ifølge ejendomsskattelovens § 7 kan kommunalbestyrelsen fritage visse ejendomstyper, herunder skoler, for betaling af grundskyld. Der er dog tale om en "kan-bestemmelse", hvilket betyder, at kommunen skønsmæssigt har ret til at vurdere, hvorvidt fritagelse bør gives.

Kommunen har allerede fritaget tre ejendomme under denne paragraf: Ådalens Privatskole, Livsværk (Thorshøjgård), og AAB-ungdomsboliger. Det er vigtigt at bemærke, at lighedsgrundsætningen kræver, at alle institutioner af samme type behandles ens.

Da kommunen tidligere har fritaget andre uddannelsesinstitutioner, bør NEXT af hensyn til lighedsgrundsætningen, også fritages. I modsat fald bør man kigge på de eksisterende fritagelser og genbesøge, om snittet ligger korrekt. En sådan gennemgang vil være kompleks og kræve juridisk kompetence set i lyset af, at eksisterende fritagelser har været gældende i flere årtier.

Ejendomsskatteloven § 7, stk. 1, nr. 1 - 5.

En fritagelse vil reducere kommunens indtægter fra ejendomsskat, hvilket kan påvirke kommunens samlede budget. Kommunen vil miste indtægter svarende til det beløb, NEXT har betalt i grundskyld. I 2023 har NEXT betalt 106.062,50 kr. i grundskyld til Ishøj Kommune, hvilket er beregnet som 25 promille af ejendommens værdi på 4.242.500,00 kr.

Præcedens: Fritagelse kan medføre, at andre skoler og institutioner i kommunen ønsker samme behandling, hvilket kan belaste kommunens økonomi yderligere. Det vurderes ikke, at der er andre institutioner i kommunen på nuværende tidspunkt, der kan søge om fritagelse af grundskyld, men det vil gælde, hvis der kommer tilflyttere.

at Ishøj Kommune fritager NEXT Uddannelse København for betaling af grundskyld.

Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 21. oktober 2024, pkt. 145:

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Byrådet.

Fritagelse for betaling af grundskyld på ejendommen Vejlebrovej 65, 2635 Ishøj, matrikel: 5 HX, Tranegilde By, Ishøj.

Forslag til helhedsplan for letbaneforplads og området omkring idrætscentret har været i offentlig høring fra den 27. juni – 5. september 2024. Der er modtaget 55 høringssvar fra borgere og foreninger. Derudover er der afleveret en underskriftsindsamling mod nedlæggelse af parkeringspladser ved daginstitutionen Trækronerne på Vejlebrovej 184. Høringssvar og en af de 250 enslydende underskrifter fremgår af hvidbogen (bilag 1).

Høringssvarene omhandler en række emner, herunder ønsker til klubhuse og foreningsfaciliteter, natur og miljø, forholdet mellem organiseret foreningsidræt og selvorganiseret idræt samt bekymring i forhold til støj og lysgener og parkerings- og trafikforhold. I vedlagte høringsnotat er høringssvarene gennemgået, og administrationens bemærkninger fremgår.

Det er et gennemgående træk i en række høringssvar, at helhedsplanens detaljeringsniveau har været uklar for flere borgere. En helhedsplan sætter den overordnede vision og ramme for et områdes udvikling, men detailplanlægningen sker først i forbindelse med den efterfølgende lokalplan. I helhedsplanen fremgår således skitser for områdets udvikling, hvilket kan ændre sig i den efterfølgende detailplanlægning. For at imødegå denne uklarhed foreslår administrationen, på baggrund af høringen, at der foretages følgende ændringer af helhedsplanen:

Parkeringspladser:

Administrationen foreslår, at de parkeringspladser, som er indenfor området og i nærheden af idrætscenteret, tydeligt fremgår af skitserne i planen. I forslag til helhedsplan er ikke alle parkeringspladser illustreret uden for afgrænsningen, hvilket har skabt bekymring for, om de nedlægges. Det gælder især ved ældreboligerne, Åparken og FDF spejderhytterne.

Administrationen er ydermere blevet gjort opmærksom på, at der på side 22 i forslag til helhedsplan kun er indtegnet 8 parkeringspladser nord for petanquebanerne. Det er en fejl. Illustrationsbilaget foreslås derfor ændret, så parkeringspladserne illustrerer den korrekte parkeringssituation.

Trafik:

I beskrivelse af trafik og parkering på side 16 i forslag til helhedsplan foreslås det, at afsnittet udbygges, så der indskrives, at der i forbindelse med vedtagelse af helhedsplanen vil blive udarbejdet en trafikafviklingsplan for hele området og tilstødende veje. Planen skal sikre, at der i det videre arbejde med lokalplanlægningen for området sker de nødvendige tilpasninger i forhold til vejnet, stisystem og tilkørsel til de nye boliger, så den fremtidige trafikafvikling kan ske på en sikker og tryg måde og dermed blandt andet forbedre de usikkerheder, som i dag er i området – og fremtidssikre trafikafviklingen i området. Planen vil blandt andet skulle se på indretningen af parkeringspladsen i dag, herunder tilkørsel til skole og daginstitutionen i området, ligesom der vil blive set på muligheden for at etablere parkering på Vejlebrovej.

Rygraden:

På side 25 i forslag til helhedsplan vil det blive tilføjet, at Ishøj Kulturskole, på linje med andre aktører i området, vil blive inddraget i det videre arbejde med den konkrete udformning af Rygraden.

Klubhuse:

Der vil på side 29 i forslag til helhedsplan blive tilføjet, at der i det videre arbejde vil blive afdækket mulighederne for placeringer af klubhuse i helhedsplanens område, hvor antal og størrelse på klubhuse kan afhænge af mulighederne inden for den grønne kile mv. Klubhuse vil blive placeret strategisk, så de er støttepunkter for foreningslivets aktiviteter. Idrætsforeningerne vil blive inddraget i det videre arbejde.

Lov om planlægning.

Helhedsplanen fastlægger den overordnede ramme og vision for områdets udvikling. Den nærmere planlægning vil ske i forbindelse med udformning af lokalplaner mv., hvorfor helhedsplanen ikke indeholder specifikke økonomiske beregninger. Politisk er det besluttet at afsætte 125 mio. kr. i årene 2025 - 2028 til projektet. Projektet er tidligere skønnet at ville koste samlet 130 mio. kr.

at helhedsplan for området ved idrætscenteret og den nye letbanestation vedtages med de foreslåede ændringer, og herefter offentliggøres.

Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 21. oktober 2024, pkt. 147:

Tiltrådt med følgende bemærkninger:

1. Der ønskes udarbejdet forslag til større fleksibilitet i byggefelter ift. parkering i konstruktion og bebyggelsesprocent/højde samt parkeringsnorm på f.eks. 1

2. Høringsmaterialet indgår i den videre detailplanlægning af hvert enkelt område.

Afvigende mening fra Annelise Madsen (ID):

IshøjDemokraterne kan IKKE godkende den foreliggende helhedsplan, da denne: - ikke tager hensyn til de nuværende naboer til området (støj- og lysgener), - fastholder ny tæt boligbebyggelse midt i idrætsområdet (støj- og lysgener for nye beboere), - ikke har ændret spor i forhold til planen, på trods af flere hundrede høringssvar fra borgerne, - har en uanstændig konklusion efter høringssvarene: Administrationen foreslår, at høringssvarene ikke giver anledning til ændring af helhedsplanen. Det er ikke at tage borgernes engagement, bekymringer og ytringer alvorligt!

Steen Skovhus (L) og Sami Deniz (F) afventer stillingtagen.

Supplerende sagsfremstilling:

På Økonomi- og Planudvalgsmødet den 21. oktober blev udkast til endelig helhedsplan ved idrætscenteret og den nye letbanestation drøftet. I den forbindelse blev der udtrykt ønske om større fleksibilitet i helhedsplanen ift. de to byggefelter ift. parkeringsnorm, bygningshøjder og bebyggelsesprocent og kravet om parkering i konstruktion. Endvidere var der enighed om, at de mere konkrete kommentarer i høringssvarene skal indgå i den videre planlægning.

På den baggrund er der blevet udarbejdet forslag til supplerende ændringer i forslaget til den endelige helhedsplan for området.

Administrationen foreslår derfor følgende ændringer:

På side 35 om byggefelt 1 fjernes faktaboks med arealopgørelse og efter 3. linje tilføjes følgende afsnit. Linje 4 slettes:

”Grundarealet er ca. 9.950 m² og er beliggende indenfor det stationsnære kerneområde mindre end 100 m fra letbanestationen. En lokation tæt på en letbanestation tilsiger, at der bygges med forholdsvis høj tæthed for at understøtte, at så mange mennesker som muligt har let adgang til kollektiv transport.

Etageboliger skal opføres i varierende etager i 3-5 etager med en bebyggelsesprocent på 140, hvilket svarer til et etageareal på 14.000 m² og ca. 154 boliger. Parkeringsnormen er min. 0,8 p-plads pr. bolig, som svarer til 127 p-pladser, hvoraf min. 60 % af pladserne skal etableres i konstruktion. Der er mulighed for fleksibilitet i forhold til at bygge op til 7 etager og med en højere bebyggelsesprocent, hvis parkeringsnormen øges til 1 p-plads pr. bolig. Endvidere er der mulighed for fleksibilitet ift. højere andel af parkering på terræn afhængig af bebyggelsesstørrelsen. Parkeringsareal for bebyggelsen skal ske indenfor byggefelt 1.”

På side 37 om byggefelt 2 fjernes faktaboks med arealopgørelse, og det foreslås, at følgende tilføjes som første afsnit:

”Grundarealet er ca. 5.450 m², og er beliggende 400 meter fra letbanestationen indenfor det stationsnære kerneområde. En lokation tæt på en letbanestation tilsiger, at der bygges med forholdsvis høj tæthed for at understøtte, at så mange mennesker som muligt har let adgang til kollektiv transport.

Boligerne skal opføres i 3-4 etager med en bebyggelsesprocent på 110, hvilket svarer til et etageareal på ca. 6.000 m² og ca. 75 boliger. Parkeringsnormen er min. 0,8 p-plads pr. bolig, som svarer til 60 p-pladser, hvoraf min. 60 % af pladserne skal etableres i konstruktion. Der er mulighed for fleksibilitet i forhold til at bygge op til 5 etager og med en højere bebyggelsesprocent, hvis parkeringsnormen øges til 1 p-plads pr. bolig. Endvidere er der mulighed for fleksibilitet ift. højere andel af parkering på terræn afhængig af bebyggelsesstørrelsen. Parkeringsareal for bebyggelsen skal ske indenfor byggefelt 2.”

• Ændringsforslag fra F+L: I den videre sagsbehandling ønskes følgende afdækket:

- parkeringsbehov

- trafikafvikling

- belastning ved lys og støj

- afdækning af mulighederne for blanding af boliger og erhverv i byggefelterne

- miljøkonsekvenser

• Ændringsforslag fra V til ændringsforslag fra F+L: Formuleringen ”I den videre sagsbehandling ønskes følgende afdækket” præciseres til ”Byrådet ønsker i den videre sagsbehandling følgende afdækket”.

For ændringsforslag fra V stemte: V+C+A+L+Ø+F: 18 stemmer.

Undlod af stemme: ID: 1 stemme.

Ændringsforslag vedtaget.

• Ændringsforslag fra F+L (inkl. ændringsforslag fra V).

For stemte: V+C+A+L+Ø+F: 18 stemmer.

Undlod at stemme: ID: 1 stemme.

Ændringsforslag vedtaget.

• Ændringsforslag fra Socialdemokratiet til den supplerende sagsfremstilling:

Parkeringsnormen ændres til mindst 1,0 pr. bolig for begge byggefelter.

For byggefelt 1 foreslår vi følgende formulering:

“Etageboliger skal opføres i varierende etager i 3-5 etager med en bebyggelsesprocent på 140 %, hvilket svarer til et etageareal på 14.000 m2 og ca. 154 boliger. Parkeringsnormen er mindst 1,0 parkeringsplads pr. bolig, hvoraf mindst 60 % af pladserne skal etableres i konstruktion. Der er mulighed for fleksibilitet i forhold til at bygge op til 7 etager og med en højere bebyggelsesprocent, hvis en højere andel af parkeringspladserne etableres i konstruktion eller en tilsvarende lavere bebyggelsesprocent såfremt bygherrer ønsker at etablere parkering på terræn. Parkering for bebyggelsen skal ske indenfor byggefelt 1”.

For byggefelt 2 foreslås følgende formulering:

“Boligerne skal opføres i 3-4 etager med en bebyggelsesprocent på 110 % hvilket svarer til ca. 6000 m2 og ca. 75 boliger. Parkeringsnormen er mindst 1,0 parkeringsplads pr. bolig, hvoraf mindst 60 % skal etableres i konstruktion. Der er mulighed for at bygge i op til 5 etager, såfremt der etableres en højere andel af parkeringspladserne i konstruktion eller en tilsvarende lavere bebyggelsesprocent, såfremt bygherrer ønsker at etablere parkering på terræn. Parkeringsareal for bebyggelsen skal ske indenfor byggefelt 2”.

Vi ønsker, at det bliver præciseret i teksten, at når ombygningen er afsluttet, skal der samlet set være flere parkeringspladser på arealerne udenfor byggefelterne end pt.

• Ændringsforslag fra V til ændringsforslag fra A: Ordet ”skal” i formuleringerne: ”Etageboliger skal opføres i varierende etager i 3-5 etager…” og ”Boligerne skal opføres i 3-4 etager…” erstattes med ”tilstræbes”.

For stemte: V+C+A+L+Ø+F: 18 stemmer.

Undlod at stemme: ID: 1 stemme.

Ændringsforslag vedtaget.

• Ændringsforslag fra Ø til ændringsforslag fra A: Ordet ”mindst” i formuleringen ”Parkeringsnormen er mindst 1,0 parkeringsplads pr. bolig” udgår.

For stemte: F+Ø: 3 stemmer.

Imod stemte: A+C+V+L: 15 stemmer.

Undlod at stemme: ID: 1 stemme.

Ændringsforslag blev nedstemt.

• Ændringsforslag fra A (inkl. ændringsforslag fra V):

For stemte: V+C+A+L+Ø+F: 18 stemmer

Undlod at stemme: ID: 1 stemme.

Ændringsforslag vedtaget.

Tiltrådt.

For stemte: A+C+V+F+Ø+L: 18

Imod: ID: 1

Afvigende mening fra Annelise Madsen (ID):

IshøjDemokraterne ved Annelise Madsen kan IKKE godkende den foreliggende helhedsplan, da denne:

- ikke tager hensyn til de nuværende naboer til området (støj- og lysgener),

- fastholder ny tæt boligbebyggelse midt i idrætsområdet (støj- og lysgener for nye beboere),

- ikke har ændret spor i forhold til planen, på trods af flere hundrede høringssvar fra borgerne,

- har en uanstændig konklusion efter høringssvarene der lyder: “Administrationen foreslår, at høringssvarene ikke giver anledning til ændring af helhedsplanen”.

Det er efter vores mening ikke at tage borgernes engagement, bekymringer og ytringer alvorligt!

IshøjDemokraterne håber på en model, der er mere ambitiøs:

Uden beboelse midt i idrætsområdet. Med P-hus på et af felterne, og plads til kommende støttefunktioner til et velfungerende stadion og idrætsområde.

Byrådet.

Byrådet skal tage stilling til vedtagelse af helhedsplan for området ved idrætscenteret og den nye letbanestation.

Formålet med BO2 er at vurdere Ishøj Kommunes forventede regnskabsresultat i indeværende budgetår. Alle forventede regnskabsafvigelser kan ses i "bilag 1. Forventede afvigelser BO2 2024", og "bilag 2. Fagudvalgsoversigt - afvigelser" viser forventede regnskabsafvigelser opgjort pr. fagudvalg.

Servicerammen
Det samlede resultat af BO2/2024 er et forventet merforbrug indenfor servicerammen på 7,0 mio. kr., hvoraf 6,2 mio. kr. skyldes Vejleåparkens optag på parallelsamfundslisten. Det forventede regnskabsresultat dækker over en række større merforbrug på Social- og Sundhedsudvalgets (SSU) områder og Børne- og Undervisningsudvalgets (BUU) områder, som modsvares af forventede mindreforbrug på Økonomi- og Planudvalgets (ØPU) centrale puljemidler. I det følgende gennemgås de væsentligste forventede afvigelser.

SSU forventer et merforbrug på serviceudgifter i budget 2024 på 19,2 mio. kr., hvoraf 8,7 mio. kr. skyldes parallelsamfundslisten. De væsentligste årsager til det forventede merforbrug er en tilgang af fem udgiftstunge sager til forebyggende indsatser samt en aktivitetsstigning til aktivitets- og samværstilbud. SSU's forventede merforbrug, foruden udgifter til parallelsamfundslisten, er 10,5 mio. kr. hvilket er en reduktion i forhold til budgetopfølgning 1, hvor udvalget forventede et merforbrug på 16,6 mio. kr.

BUU forventer et merforbrug på serviceudgifter på 3,6 mio. kr. i budget 2024, foruden et mindreforbrug på 2,7 mio. kr. på udgifter til parallelsamfundslisten. Merforbruget dækker over et merforbrug på 9,5 mio. kr. på det specialiserede børneområde og familieområdet (bilag 5). Disse merforbrug kompenseres delvist af mindreforbrug på det almene folkeskole- og dagtilbudsområde, hvor der forventes et mindreforbrug på 5,9 mio. kr.

På ØPU's områder forventes et mindreforbrug på serviceudgifter på 10,6 mio. kr. Årsagen til det forventede mindreforbrug skal findes ved, at en række centrale puljer ikke forventes udmøntet.

Udenfor servicerammen
Udenfor servicerammen forventes et mindreforbrug på 16,6 mio. kr. Det forventede mindreforbrug skyldes langt overvejende refusioner fra særligt dyre enkeltsager.

Anlæg
Der forventes et mindreforbrug på 25,1 mio. kr. på anlægsområdet i forhold til det oprindeligt budgetterede.

Budgetneutrale tillægsbevillinger (omplaceringer)
Administrationen indstiller, at der vedtages en række budgetneutrale omplaceringer af teknisk karakter med henblik på at opnå mere retvisende budgetter. Omplaceringer imellem budgetområder, som følge af administrationens indstilling, kan ses i "bilag 3. Omplaceringer BO2 2024".

Parallelsamfundslisten
På BUU's områder, skoler og dagtilbud, blev der på BUU's møde den 8. februar 2024 bevilget 7,1 mio. kr. til merudgifter som følge af Vejleåparkens optag på parallelsamfundslisten. Ved budgetopfølgning 2 forventes der at skulle anvendes 4,4 mio. kr., og der forventes således et mindreforbrug på 2,7 mio. kr. På SSU's områder, botilbud for voksne, forventes et merforbrug på 8,7 mio. kr. grundet de skærpede anvisningskriterier ved optag på parallelsamfundslisten. Det forventes således, at parallelsamfundslisten genererer merudgifter for Ishøj Kommune for 6,2 mio. kr. De samlede afvigelser kan ses i "bilag 4. Forventede afvigelser - Parallelsamfundslisten".

Den kommunale styrelseslov. Cirkulære om kommunernes budget og regnskabssystem revision samt Økonomisk Politik for Ishøj Kommune.

Der foretages budgetneutrale omplaceringer af teknisk karakter, jævnfør "bilag 3. Omplaceringer BO2 2024".

Fagcentre, som forventer merforbrug, arbejder på at skabe budgetbalance hen imod årets afslutning, jf. Økonomisk Politik for Ishøj Kommune.

at Budgetopfølgning 2/2024 tages til efterretning

at der gives tillægsbevillinger til budgetneutrale omplaceringer af teknisk karakter jf. bilag 3. Omplaceringer BO2 2024.

Herunder er beslutning vedr. 2. Budgetopfølgning 2024 fra alle fagudvalgsmøderne i oktober 2024.

Beslutning fra Teknik- og Bygningsudvalget, 8. oktober 2024, pkt. 66:

Tiltrådt

Beslutning fra Klima- og Miljøudvalget, 8. oktober 2024, pkt. 60:

Tiltrådt.

Beslutning fra Kultur- og Fritidsudvalget, 9. oktober 2024, pkt. 70:

Tiltrådt.

Beslutning fra Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, 9. oktober 2024, pkt. 84:

Tiltrådt.

Beslutning fra Børne- og Undervisningsudvalget, 10. oktober 2024, pkt. 87:

Tiltrådt.

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 10. oktober 2024, pkt. 104:

Tiltrådt.

Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 21. oktober 2024, pkt. 143:

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Byrådet.

Det samlede resultat af budgetopfølgning 2 (BO2) pr. 31. august 2024 er et forventet merforbrug indenfor servicerammen på 7,0 mio. kr., hvoraf 6,2 mio. kr. skyldes parallelsamfundslisten. Derudover forventes et mindreforbrug udenfor servicerammen på 16,6 mio. kr. Anlægsniveauet forventes ikke at kunne realiseres fuldt ud i 2024, og der forventes derfor et mindreforbrug på 25,1 mio. kr. på anlæg.

Administrationen indstiller, at der foretages en række budgetneutrale omplaceringer af teknisk karakter med henblik på at opnå et mere retvisende budget 2024.

Kommunalbestyrelserne og regionsrådet har ansvaret for udarbejdelse af en rammeaftale for det højt specialiserede socialområde og specialundervisning. KKR Hovedstaden varetager opgaven på vegne af kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden. Rammeaftalen 2025-2026 er klar til endelig godkendelse i kommunen (bilag 1) og er vedlagt sammen med to tekniske bilag (bilag 2 og 3).

Udviklingsdel
Formålet med Udviklingsdelen er bl.a. at fastsætte, hvilke udviklingstendenser kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden oplever i forhold til tilbudstyper, målgrupper m.v. på det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Derudover at tilvejebringe et samlet overblik over de højt og mest specialiserede tilbud, der ligger i hovedstadsregionen, med en angivelse af kapacitet og belægning på tilbuddene.

Med Rammeaftale 2025-2026 udpeges fire fokusområder. Det drejer sig om:

• Udvikling af en relevant og aktuel tilbudsvifte til rette pris
• Alternative og fleksible tilbud
• Kommunale indsatser til borgere med psykisk sygdom
• Styring og udvikling af det specialiserede socialområde gennem brug af valide data.

I Rammeaftalen følges derudover udviklingen i kapacitet og belægning på de højt og mest specialiserede tilbud på børne-, unge- og voksenområdet i hovedstadsregionen.

Styringsdel
Formålet med Styringsdelen er at lægge rammerne for prissætningen samt opfølgning på udviklingen i udgifterne for de tilbud, der er omfattet af rammeaftalen i kommunerne i hovedstadsregionen og i Region Hovedstaden. Desuden er formålet at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige af at købe og sælge pladser på sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne og af Region Hovedstaden. Aftalen om udvikling i udgifter på det takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde lyder i Rammeaftale 2025-2026:

"At udgifter per dag i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet, hvert år maksimalt må stige med pris-og lønfremskrivningen"

Rammeaftalen for 2025-2026 træder i kraft den 1. januar 2025 og skal være behandlet i kommunerne og regionen senest den 29. november 2024, så Rammeaftalen kan indsendes til Social- og Boligstyrelsen d. 1. december 2024.

Til dagsordenen er vedhæftet et bilag, der viser de største ændringer, der er foretaget i forhold til tidligere rammeaftaler (bilag 4).

Med Rammeaftalen for 2025-2026 indgås der aftale om, at udgifterne på de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet ikke må stige mere end den årlige pris- og lønfremskrivning.

at Rammeaftale 2025-2026 for det specialiserede socialområde og specialundervisning godkendes.

Beslutning fra Børne- og Undervisningsudvalget, 10. oktober 2024, pkt. 88:

Tiltrådt.

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 10. oktober 2024, pkt. 101:

Tiltrådt med følgende bemærkning: Administrationen skal rette henvendelse til KKR-sekretariatet i forhold til, at det fremover ønskes, at processen bliver tilrettelagt, så høringssvar fra brugerråd kan medgå i den politiske behandling.

Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 21. oktober 2024, pkt. 154:

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Byrådet.

Rammeaftale for det højt specialiserede socialområde og specialundervisning 2025-2026 fremlægges med henblik på endelig godkendelse i Byrådet. KKR Hovedstaden godkendte Rammeaftalen 2025-2026 den 6. september 2024 og anbefaler, at kommunerne i hovedstadsområdet og Regionen ligeledes godkender aftalen.

De to boligbyggerier er opført i 2021 i henhold til lokalplan 1.88 Ørnekærs Vænge Syd, som blev vedtaget i januar 2020. Planklagenævnet ophævede efterfølgende medio december 2021 Ishøj Kommunes afgørelse om, at der på baggrund af miljøscreeningen ikke skulle udarbejdes en egentlig miljørapport, idet kommunen med baggrund i bygherres oplysninger og vurdering anså støjudfordringerne løst med støjvold og lokale støjafskærmningstiltag. Nævnet vurderede, at der skulle udarbejdes en egentlig miljørapport, der beskriver planens potentielle miljøpåvirkninger ift. trafikstøj, idet Miljøstyrelsens grænseværdier for støj var overskredet på en del af lokalplanområdet. Den hidtidige lokalplan blev ligeledes ophævet. Administrationen har på den baggrund udarbejdet et nyt forslag til lokalplan 2.04, Kommuneplantillæg nr. 5 samt en tilhørende miljørapport for området. Klima- og Miljøudvalget vil parallelt skulle tage stilling til, om miljørapporten kan sendes i høring.

Ny beregning af trafikstøj
I forbindelse med udarbejdelsen af miljøvurderingen af lokalplanforslaget har kommunen fået foretaget en ny beregning af trafikstøjen. Den adskiller sig ved at vise en større støjpåvirkning end den beregning, som lå til grund for den hidtidige lokalplan. Ændringerne skyldes bl.a. fejl i beregningen af trafikstøj fra bygherre, idet en del af motorvejsstrækningen ikke indgik, og at der ikke var beregnet en 10 års fremskrivning ift. trafikstigningen. Derudover er der sidenhen sket en nedskrivning i vurderingen af effekten af den støjdæmpende asfalt hos Vejdirektoratet.

Lokalplanforslaget
Lokalplanforslaget muliggør rækkehusbyggeri i to etager i den nordlige del af lokalplanområdet. Alle boliger er opført i lyse facadesten og har private for- og baghaver. Rækkehusene opfylder kommuneplanens krav om 1,5 parkeringsplads pr. bolig.

Endvidere muliggør lokalplanforslaget et etagebyggeri i tre etager i den sydligste del af lokalplanområdet. Byggeriet er opført som en trelænget bebyggelse i tre etager placeret i en U-form omkring en glasoverdækket vinterhave med en glasfacade mod nordøst.

Lokalplanen har fokus på at sikre grønne fælles friarealer og forbindelser til Ørnekærs Vænge, fredskov og den grønne kile syd for området. Derudover sikres det med lokalplanen, at trærækken ud mod Ørnekærs Vænge bevares, og at der syd for etagebebyggelsen bliver plantet grupper af træer, som skaber en varieret natur- og landskabsoplevelse. Alle disse grønne løsninger er i dag etableret.

I lokalplanen er der fastsat en bestemmelse om, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier skal overholdes på facader og opholdsarealer. Lokalplanen muliggør, at der kan anvendes hegn og andre faste konstruktioner i det omfang, at det er nødvendigt for at sikre området. Løsningerne skal være ensartede for hver bebyggelse.

Administrationen har afholdt møde med den berørte grundejerforening for Ørnekærsvænge Syd om lokalplanforslaget. Høringsområdet foreslås fastsat til Ørnekærs Vænge og Vibeholms Vænge.

Hvis byrådet tilslutter sig indstillingen vil lokalplanforslaget blive sendt i høring i 8 uger. Det foreslås, at hvis der ikke modtages væsentlige indsigelser i høringen uddelegeres beslutning om den endelige vedtagelse til Teknik- og Bygningsudvalget.

Den digitale udgave af forslag til lokalplan og kommuneplantillæg kan tilgås via nedenstående links:

Forslag til kommuneplantillæg: https://ishoj.viewer.dkplan.niras.dk/DKplan/DKplan.aspx?TillaegId=28

Lokalplanforslag: https://ishoj.viewer.dkplan.niras.dk/DKplan/DKplan.aspx?LokalplanId=115

Miljørapport: https://ishoj.viewer.dkplan.niras.dk/media/bhxiresh/miljoerapport-for-oernekaers-vaenge-syd-plus-bilag.pdf

Planloven.

Lov om miljøvurdering af planer og programmer samt af konkrete projekter.

Planforslaget har ikke direkte økonomiske konsekvenser for Ishøj Kommune.

at forslag til lokalplan 2.04 og kommuneplantillæg nr. 5 sendes i offentlig høring i en periode på 8 uger.

at byrådet uddelegerer beslutning om endelig vedtagelse af lokalplanforslaget og tilhørende kommuneplantillæg til Teknik- og Bygningsudvalget, medmindre der modtages væsentlige høringssvar i høringsperioden.

Beslutning fra Klima- og Miljøudvalget, 8. oktober 2024, pkt. 55:

Tiltrådt.

Beslutning fra Teknik- og Bygningsudvalget, 8. oktober 2024, pkt. 65:

Tiltrådt.

Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 21. oktober 2024, pkt. 148:

Tiltrådt.

Ændringsforslag fra Annelise Madsen (ID): Delegation til Teknik- og Bygningsudvalget udgår.

For stemte: ID: 1

Imod stemte: A+C+V+L+Ø+F

Ændringsforslag blev nedstemt.

Tiltrådt.

Byrådet.

Der skal træffes beslutning om at sende forslag til lokalplan 2.04 for Ørnekærs Vænge Syd og kommuneplantillæg nr. 5 i høring i 8 uger. Lokalplanforslaget har til formål at lovliggøre etagebebyggelsen, Bovieran, med 55 seniorboliger samt 12 rækkehuse i den sydlige del af boligområdet Ørnekærs Vænge.

IPT er et kommunalt fællesskab omfattet af kommunestyrelseslovens § 60 a. IPT har ikke ansatte og har ingen selvstændig drift, men er eneejer af Ressourceindsamling A/S ("Ressourceindsamling"), der forestår indsamling af affald i ejerkommunerne. De nuværende fem ejerkommuner (Albertslund, Ballerup, Furesø, Ishøj og Vallensbæk kommuner), er således indirekte ejere af Ressourceindsamling.

Furesø Kommune ønsker at udtræde af IPT ved udgangen af 2024, og Gladsaxe Kommune ønsker at indtræde i IPT pr. 1. januar 2025.

Furesø Kommunes udtræden og Gladsaxe Kommunes indtræden i IPT vil ikke påvirke ejerskabet af Ressourceindsamling, der fortsat vil være ejet 100 % af IPT. Selskabsstrukturen før og efter ændringen i ejerkredsen er illustreret i bilag 1.

Ændringerne i ejerforholdene nødvendiggør en justering af IPT's vedtægter samt indgåelse af en udtrædelsesaftale med Furesø Kommune og en indtrædelsesaftale med Gladsaxe Kommune.

Bestyrelsen i IPT har godkendt de dokumenter, der gennemgås i det følgende.

Vedtægtsændringer i IPT

Udkast til justerede vedtægter vedlægges som bilag 2.

Ændringerne består til dels af formalitetsændringer (fx ændring af ejerkommunernes navne), dels mere indholdsmæssige ændringer.

Ejerfordeling:

Kommunernes ejerandel af IPT vil som hidtil vil blive reguleret årligt ud fra den enkelte kommunes samhandel med Ressourceindsamling.

I forbindelse med Gladsaxe Kommunes indtræden foreslås dog, at ejerfordelingen i 2025 (indtrædelsesåret) fastsættes ud fra kommunernes forventede omsætning. Dette skyldes, at der for Gladsaxe Kommune ikke eksisterer omsætningstal fra 2024 at tage udgangspunkt i, og at det derfor er mest retvisende, at der for alle kommuner tages udgangspunkt i den forventede omsætning for 2025. Fra 2026 vil den hidtidige metode genoptages, hvor ejerfordelingen baseres på sidste års realiserede omsætning. Se udkastet til vedtægterne pkt. 2.2 og 2.3.

Ejerfordelingen efter Gladsaxe Kommunes indtræden bliver ud fra de foreløbige tal for 2025, jf. bilag 3:

Kompetenceoverdragelse:

Det præciseres i pkt. 3.2, hvilke opgaver alle ejerkommuner kompetenceoverdrager til IPT – der er ikke tale om en indholdsmæssig ændring, men om en præcisering af, hvad der allerede er gældende. I pkt. 3.3 anføres, hvilke opgaver den enkelte kommune kan vælge at kompetenceoverdrage til IPT, uden at dette kræver de øvrige kommuners godkendelse, fx kundeservice, tømning af molokker og beholderservice.

Bestyrelsessammensætning:

Hver ejerkommune vil fortsat have én plads i bestyrelsen af IPT, hhv. Ressourceindsam-ling, jf. vedtægternes pkt. 10.1 og 10.3. Eneste ændring er derfor, at Gladsaxe Kommune kan udpege et bestyrelsesmedlem, og at Furesø Kommune ikke længere kan det.

Furesø Kommunes udtræden af IPT

Furesø Kommunes udtræden af IPT reguleres i en udtrædelsesaftale (bilag 4).

Ved Furesø Kommunes udtræden skal kommunen modtage sin andel af egenkapitalen i IPT på den dato, hvor udtrædelsen får virkning. IPT's egenkapital udgøres af værdien af aktierne i Ressourceindsamling. Ifølge en foreløbig opgørelse af værdien af aktierne i Ressourceindsamling (bilag 5) fremgår, at Furesø Kommune skal have udbetalt ca. 3,7 mio. kr. ved udtræden.

Gladsaxe Kommunes indtræden i IPT

Gladsaxe Kommunes indtræden i IPT reguleres ved en indtrædelsesaftale (bilag 6).

Aftalen afspejler de reviderede vedtægter, og følgende kan fremhæves:

• Gladsaxe Kommune kompetenceoverdrager – udover indsamling (som de øvrige kommuner) – også kundeservice, tømning af nedgravede affaldscontainere og beholderservice
• To medarbejdere virksomhedsoverdrages fra Gladsaxe Kommune til Ressource-indsamling (kundeservice)
• Ressourceindsamling indtræder i en kontrakt, som Gladsaxe Kommune har indgået med Ejner Hessel A/S om køb af elektriske renovationsbiler
• Ressourceindsamling indgår aftale med Gladsaxe Kommune om at leje mandskabs- og kontorfaciliteter samt el-ladeinfrastruktur på Turbinevej 12, 2860 Søborg
• Ressourceindsamling kører fremover ud fra lokationerne på Turbinevej 12, 2860 Søborg og Farverland 4, 2600 Glostrup
• Gladsaxe Kommune stiller kommunegaranti for de lån, Ressourceindsamling har optaget forud for Indtrædelsesdagen, og for lån, der optages af Ressourceindsamling fra Indtrædelsesdagen og frem.

Ved Gladsaxe Kommunes indtræden bliver kommunen indirekte medejer af Ressourceindsamling. Derfor skal Gladsaxe Kommune indbetale et beløb til IPT, der svarer til kommunens forholdsmæssige indirekte ejerandel af værdien af Ressourceindsamling. Ifølge den foreløbig opgørelse (Bilag 3), skal Gladsaxe Kommune indbetale ca. 7,3 mio. kr. til IPT ved indtrædelsen.

Det er en forudsætning, at ejerkommunernes garantier for lån optaget af Ressourceindsamling justeres, og at der stilles garanti for et nyt lån i Ressourceindsamling til køb af elektriske renovationsbiler. Dette forelægges som en særskilt sag.

Ejerstrategi

Der er udarbejdet et udkast til opdateret ejerstrategi, som vedlægges som bilag 7. Ejerstrategien er revideret, så den stemmer overens med den nye ejerkreds, hvor formuleringer om opstarten af selskabet samt tilknytningen til Vestforbrænding er skrevet ud. Indskrevet er en præcisering af, at kommunerne indkøber ydelser i henhold til kommunernes affaldsregulativ, så det fremgår, at kommunerne kan have forskellige ønsker til samhandel med Ressourceindsamling.

Kommunestyrelsesloven.

Udkast til reviderede vedtægter for IPT godkendes.

Udkast til en opdateret ejerstrategi for IPT godkendes.

Udkast til udtrædelsesaftale for Furesø Kommune godkendes.

Udkast til indtrædelsesaftale for Gladsaxe Kommune godkendes.

Beslutning fra Klima- og Miljøudvalget, 8. oktober 2024, pkt. 56:

Tiltrådt.

Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 21. oktober 2024, pkt. 150:

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Byrådet.

Furesø Kommune ønsker at træde ud af Indsamling på Tværs (herefter IPT) og Gladsaxe ønsker at træde ind i fællesskabet. Byrådet skal tage stilling til, om indtrædelsesaftalen og udtrædelsesaftalen for de to kommuner skal godkendes, samt om de reviderede vedtægter og ejerstrategi kan godkendes.

IPT er et kommunalt fællesskab omfattet af kommunestyrelseslovens § 60 a. IPT har ikke ansatte og har ingen selvstændig drift, men er eneejer af Ressourceindsamling A/S ("Ressourceindsamling"), der forestår indsamling af affald i ejerkommunerne. De nuværende fem ejerkommuner (Albertslund, Ballerup, Furesø, Ishøj og Vallensbæk kommuner), er således indirekte ejere af Ressourceindsamling.

Ishøj Kommune har sammen med Albertslund, Ballerup, Furesø og Vallensbæk kommuner stillet kommunegaranti for Ressourceindsamling A/S' optagelse af lån i KommuneKredit.

Furesø Kommune ønsker at udtræde af IPT ved udgangen af 2024, og Gladsaxe Kommune ønsker at indtræde i IPT pr. 1. januar 2025. Som afledt konsekvens heraf skal der ske justeringer af de garantistillelser, som ejerkommunerne har afgivet i forhold til Ressourceindsamlings optagelse af lån i KommuneKredit:

• Furesø Kommune skal frigøres for de garantier, som kommunen har stillet for lån optaget af Ressourceindsamling.
• De øvrige ejerkommuners garantistillelse for eksisterende lån skal justeres, så den afspejler, at restgælden på Ressourceindsamlings lån løbende er blevet nedbragt siden låneoptagelsen, og at kommunerne fremover hæfter pro rata for alle lånene (dvs. ift. ejerandel).
• Herudover skal Gladsaxe Kommune indtræde som ny garantistiller for gæld optaget af Ressourceindsamling i KommuneKredit.

Efter Gladsaxe Kommunes indtræden optager Ressourceindsamling nye lån på:

• ca. 125 mio. kr. til at betale for køb af nye el-drevne renovationsbiler,
• ca. 8,5 mio. kr., hvoraf 3,5 mio. kr. medgår til investering i ladefaciliteter på Farverland 4, 2600 Glostrup, og 5 mio. kr. medgår til ombygning af en genbrugsbil og køb af en ny genbrugsbil, og

• ca. 15 mio. kr. til finansiering af indkøb af fire renovationsbiler.

Eksisterende lån

Ressourceindsamling har pr. 28. august 2024 lån til KommuneKredit, hvor restgælden udgør 63,6 mio. kr. De oprindelige lån – og dermed kommunernes garantistillelse – udgjorde 80,3 mio. kr.

Som bilag 1 vedlægges PwC's notat, der beskriver Ressourceindsamlings nuværende gæld til KommuneKredit, herunder hvordan hæftelsen for de enkelte lån fordeler sig mellem de nuværende ejerkommuner.

Som led i justering af de eksisterende lån har Ressourceindsamling været i dialog med KommuneKredit om at ændre garantien for de eksisterende lån, så eksisterende lån med solidarisk hæftelse (dvs. at alle kommunerne overfor KommuneKredit garanterer for hele lånet – og at de så, hvis garantien aktualiseres, indbyrdes fordeler beløbet efter ejerandele) ændres til at være med pro rata hæftelse (dvs. garanti overfor KommuneKredit med ejerandel).

I bilag 1 er det opgjort, hvordan garantien for den eksisterende gæld vil fordele sig mellem ejerkommunerne efter Gladsaxe Kommunes indtræden.

Nye lån

Som led i Gladsaxe Kommunes indtræden køber Ressourceindsamling nye el-drevne renovationsbiler og ønsker i den forbindelse at optage lån på 125 mio. kr. Bilerne vil kunne benyttes inden for hele Ressourceindsamlings geografiske område. Aftalen er indgået mellem Gladsaxe Kommune og leverandøren (efter udbud), og Ressourceindsamling indtræder pr. 1. januar 2025 i aftalen med leverandøren.

Herudover ønsker Ressourceindsamling at optage lån på 15 mio. kr. til finansiering af fire indkøbte el-drevne renovationsbiler, der tidligere er bestilt, og at optage to lån på i alt 8,5 mio. kr. henholdsvis til investering i ladefaciliteter på Farverland 4, 2600 Glostrup til brug for disse el-drevne renovationsbiler (ca. 3,5 mio. kr.) samt til ombygning af en genbrugsbil til anden anvendelse og køb af en ny genbrugsbil (ca. 5 mio. kr.).

Bestyrelsen i Ressourceindsamling har 28. juni og 27. august 2024 behandlet sagerne om lån i KommuneKredit.

Sagen om optagelse af lånet på 15 mio. kr. er tidligere behandlet af ejerkommunerne, men forelægges på ny pga. formalia i forbindelse med beslutningsprocessen.

Fremover stiller kommunerne pro-rata garanti overfor KommuneKredit for alle eksisterende lån og for de nye lån; i alt ca. 212 mio. kr. Ishøj Kommune hæfter med 24.647.749 kr.

Kommunens ejerandel ændrer sig fra år til år i forhold til andelen af omsætningen i Ressourceindsamling A/S. Der skal derfor godkendes ændret hæftelse hvert år på baggrund af aktuel ejerandel og restgæld.

Hver kommune skal desuden opkræve en årlig markedsmæssig garantiprovision. Provisionen beregnes ud fra kommunens ejerandel, og der sker derfor en årlig justering af garantiprovisionen. Den enkelte kommune fastsætter procentsatsen for garantiprovisionen, se dog også PwC's notat vedlagt som bilag 2.

Styrelsesloven § 60.

at Ishøj Kommune stiller garanti for lån, der bliver optaget med pro rata hæftelse efter kommunens forholdsmæssige ejerandel, som udgør 24.647.749 kr.,

at Ishøj Kommune er medstiller af garanti i forbindelse med, at Ressourceindsamling A/S optager en byggekredit på 125 mio. kr. med efterfølgende konvertering til lån hos KommuneKredit, til finansiering af nye renovationsbiler ifm. Gladsaxe Kommunes indtræden,

at Ishøj Kommune er medstiller af garanti i forbindelse med, at Ressourceindsamling A/S optager en byggekredit på 8,5 mio. kr. med efterfølgende konvertering til to lån på henholdsvis 3,5 mio. kr. og 5 mio. kr. hos KommuneKredit, til finansiering af nye ladefaciliteter, indkøb af ny genbrugsbil samt ombygning af eksisterende genbrugsbil,

at Ishøj Kommune er medstiller af garanti i forbindelse med, at Ressourceindsamling A/S optager en byggekredit på 15 mio. kr. med efterfølgende konvertering til lån hos KommuneKredit til finansiering af køb af yderligere fire el-drevne renovationsbiler,

at Ishøj Kommune er medstiller af garanti i forbindelse med, at Ressourceindsamling A/S omlægger eksisterende lån for ca. 3,6 mio. kr.,

at Ishøj Kommune er medstiller af garanti for eksisterende byggekredit på 50 mio. kr. i forbindelse med, at ejerandelene ændres pr. 1. januar 2025,

at ovenstående lån optages som fastforrentet lån med en løbetid på 10 år.

Beslutning fra Klima- og Miljøudvalget, 8. oktober 2024, pkt. 57:

Tiltrådt.

Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 21. oktober 2024, pkt. 151:

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Byrådet.

Byrådet skal tage stilling til, om det kan godkendes, at Ishøj Kommune er medstiller af garanti i forbindelse med Ressourceindsamling A/S' lånoptagelse.

Af lov nr. 745 af den 13. juni 2023 om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om varmeforsyning, lov om elforsyning og selskabsskatteloven (selskabsgørelsesloven) fremgår det, at affaldsforbrænding skal udskilles og drives i et separat aktie- eller anpartsselskab. Det fremgår også af loven og bemærkningerne hertil, at affaldsforbrændingsselskabet ikke må udføre andre aktiviteter end affaldsforbrænding.

På baggrund heraf har Vestforbrændings bestyrelse i december 2023 godkendt stiftelse af VF Affaldsenergi A/S og i maj 2024 bemyndiget Vestforbrændings direktion at forberede og gennemføre aktivoverdragelsen af fast ejendom mv. fra I/S Vestforbrænding til VF Affaldsenergi A/S.

Principper for aktivoverdragelse af fast ejendom mm. til VF Affaldsenergi A/S
Det er et krav efter selskabsgørelsesloven, at affaldsforbrændingsselskaber skal have rådighed over de aktiver, dvs. ejendomme og anlægsaktiver, som er nødvendige for at drive affaldsforbrændingsanlæg pr. 1. januar 2025, og at selskabet alene må drive affaldsforbrændingsanlæg.
Dette har derfor været afsættet for Vestforbrændings tilgang for tilvejebringelse af grundlaget for aktivfordeling af fast ejendom mm. fra I/S Vestforbrænding til VF Affaldsenergi A/S tillige med tinglysningslovens bestemmelser.
Ejendommen Ejby Mosevej 219, Glostrup udmatrikuleres derfor i to matrikler, se bilag 1. Den ene matrikel, som forbliver i I/S Vestforbrænding, vil indeholde udvalgte grundarealer med bygninger og anlæg, som kun benyttes af I/S Vestforbrænding, og som ejendomsretsligt kan udskilles fra resten af ejendommen.

Den anden matrikel, som overdrages til VF Affaldsenergi A/S pr. 1. januar 2025, vil indeholde alle øvrige bygninger og anlæg, som anvendes til at drive affaldsforbrændingsanlægget. Anlægsaktiver, som er integreret i de omfattede bygninger, og som ikke eller kun delvis bruges til at drive affaldsforbrændingsanlægget, vil blive udlejet til I/S Vestforbrænding (eller andre selskaber i I/S Vestforbrænding).

Ingen af I/S Vestforbrændings aktiver beliggende udenfor ejendommen Ejby Mosevej 219, Glostrup, vil blive overdraget til VF Affaldsenergi A/S.

Den samlede aktivoverdragelse af fast ejendom mm. vurderes at udgøre en bogført værdi af cirka 800 – 1.000 mio. kr. og vil ske ved apportindskud, dvs. at I/S Vestforbrænding får aktier i VF Affaldsenergi A/S svarende til værdien af overdraget fast ejendom mm.

Overdragelse af fast ejendom, som pt. vurderes at udgøre i størrelsesordenen 95 % af den samlede aktivoverdragelse, kræver jf. I/S Vestforbrændings vedtægt § 10, stk. 14 udtrykkelig godkendelse i samtlige ejerkommuners kommunalbestyrelser godkendelse.

Økonomi og risici
Den samlede aktivoverdragelse af fast ejendom mm. fra I/S Vestforbrænding til VF Affaldsenergi A/S vurderes som anført at udgøre en bogført værdi af cirka 800 – 1.000 mio. kr.
En endelig vurdering af den samlede aktivoverdragelse er under udarbejdelse, hvilket regnskabsmæssigt kan indebære en opskrivning af værdierne. Det fastlægges endeligt i den revisionspåtegnede åbningsbalance for VF Affaldsenergi A/S, som forelægges I/S Vestforbrændings bestyrelse på BM 443 den 4. december 2024.
Da VF Affaldsenergi A/S er et kapitalselskab, som drives på kommercielle vilkår, er aktivoverdragelsen forbundet med en risiko for, at de overdragne aktiver kan gå tabt, hvis VF Affaldsenergi A/S går konkurs. Vestforbrændings levereringsdygtighed og konkurrenceevne på affaldsforbrændingsområdet vurderes dog at være god, hvorfor risikoen for et økonomisk tab på grund af konkurs vurderes at være meget lav.
Usikkerheder i udmøntningen af det regulatoriske grundlag for selskabsgørelse af affaldsforbrændingsaktiviteterne betyder, at den valgte fremgangsmåde for opdeling af aktiver potentielt kan medføre, at der bliver aktivoverdraget for meget eller for lidt, hvilket i givet fald vil skulle korrigeres.
Det skal i den forbindelse tilføjes, at andelen af aktiver, der vurderes at kunne blive berørt regulatoriske usikkerhed, udgør en meget begrænset andel af den samlede værdi af aktiver, der skal overdrages, og at overdragelsen samlet set efter bedste skøn er korrekt.
Tinglysning af overdragelsen af fast ejendom fra I/S Vestforbrænding til VF Affaldsenergi forventes at beløbe sig til cirka 10 – 15 mio. kr. inkl. tinglysningsafgifter, som finansieres af I/S Vestforbrænding. Den endelige fastlæggelse af tinglysningsafgiftens størrelse er under afklaring i dialog med SKAT.

Selskabsgørelsesloven.

at byrådet i Ishøj Kommune i overensstemmelse med I/S Vestforbrændings vedtægt § 10, stk. 14, godkender aktivoverdragelse af fast ejendom fra I/S Vestforbrænding til VF Affaldsenergi A/S pr. 1. januar 2025, jf. som led i selskabsgørelse af affaldsforbrændingsaktiviteten i VF Affaldsenergi A/S, jf. lov nr. 745 af den 13. juni 2023 om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om varmeforsyning, lov om elforsyning og selskabsskatteloven.

Beslutning fra Klima- og Miljøudvalget, 8. oktober 2024, pkt. 59:

Tiltrådt.

Supplerende sagsfremstilling:

Der er efter behandling af sagen på Klima- og Miljøudvalgets møde den 8. oktober modtaget opdateret udkast til matrikelkort fra Vestforbrænding den 10. oktober. Bilaget er vedhæftet som bilag 2.

Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 21. oktober 2024, pkt. 152:

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Byrådet.

Byrådet skal tage stilling til, om det skal godkendes, at relevant fast ejendom overdrages fra I/S Vestforbrænding til VF Affaldsenergi A/S.

I henhold til nye vedtægter for I/S Vallensbæk Mose skal de enkelte medlemskommuner fremover godkende regnskabet og budgettet for det kommende regnskabsår. Regnskab 2023 og budgetforslag 2025 er blevet godkendt af interessentskabets bestyrelse på møde 2. maj 2024, og regnskabet er revideret af BDO.

Regnskab 2023

Regnskab 2023 fra I/S Vallensbæk Mose fremgår af bilag 1 (1a) og bilag 4 (1b).

Vedtaget budget for I/S Vallensbæk Mose var i 2023 på 2.189.200 kr., og hertil kommer overførsel fra 2022, hvilket giver et samlet budget på i alt 3.012.000 kr.

Regnskabet for 2023 viser et forbrug på 1.896.232 kr. I regnskabet er der lagt op til, at de resterende ca. 1.116.000 kr. overføres fra 2023 til 2024 til brug for restarbejde vedr. bolværker og legeplads (65.000 kr.), projektering af ombygning af møderumsbygning (100.000 kr.), etablering af befæstet areal og læhegn ved ishus (100.000 kr.), etablering af tilbygning med halvtag ved driftsbygningen (450.000 kr.) og reserve til fx oprensning af trådalger (200.000 kr.). Slutteligt lægges der op til, at det yderligere restbeløb på ca. 200.000 kr. overføres til 2025, da der er tale om hensatte midler, som ikke er en del af I/S Vallensbæk Moses driftsregnskab for 2023.

Mindreforbruget skyldes begrænsede aktiviteter i 2023, primært på grund af uafklarede administrative og organisatoriske forhold. Mindreforbruget er afregnet med medlemskommunerne i 2024.

Af regnskabets balance fremgår, at egenkapitalen ultimo 2023 var et underskud på 18.485 kr.

Regnskabsresultatet 2023 for Ishøj Kommunes andel udgør 76.000 kr.

Kommunens andel af mindreforbrug i regnskabet udgør ca. 12.000 kr.

Kommunens andel er betalt og indgår i regnskabsaflæggelsen for 2023 og 2024.

Budget 2025

Bestyrelsen for I/S Vallensbæk Mose har den 2. maj 2024 godkendt budget 2025.

Budget 2025 er på i alt 2.460.000 kr. inkl. administrationsbidrag på 4 %, og er fremskrevet med KL’s pris- og lønskøn i forhold til budget 2024, og er inklusiv en overførsel fra 2024 på 200.000 kr. Nettobudgettet er 2.260.000 kr. Heraf udgør Ishøj Kommunes andel 90.400 kr.

Budget 2025 fordelt på hovedposter og enkelt delposter fremgår af bilag 2 og 3 (2a og 2b).

Der er i Ishøj Kommunes budget afsat 103.000 kr. årligt i budgetforslag 2025-2028, som dækker udgifterne til I/S Vallensbæk Mose.

at regnskab 2023 for Vallensbæk Mose I/S godkendes

at budget 2025 for Vallensbæk Mose I/S godkendes.

Beslutning fra Klima- og Miljøudvalget, 8. oktober 2024, pkt. 58:

Tiltrådt.

Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 21. oktober 2024, pkt. 153:

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Byrådet.

Byrådet skal tage stilling til godkendelse af I/S Vallensbæk Moses regnskab for 2023 og budget 2025.

Ishøj Kommune indgik i 2015 en revideret brugsretsaftale med Ishøj Havn, herunder en aftale om helårsbeboelse i husbåde i Ishøj Havn. I brugsretsaftalen er der lagt op til genforhandling mhp. modernisering hvert 10. år, og derfor i 2025. Administrationen har igangsat et arbejde for at arbejde hen imod en revidering af aftalen. Som bilag til aftalen er det aftalt, at der tillades maks. 20 husbåde i havnen, og at der maks. kan gives tilladelse til husbåde for et år ad gangen. Det er havnebestyrelsen, som behandler ansøgning herom. I aftalen fremgår desuden, at husbådene skal være i forsvarlig stand – og kunne sejle med egen kraft. Aftalen kan opsiges af kommunen med 1 års varsel (se bilag 1).

Social- og Boligstyrelsen har i juli 2024 oplyst overfor administrationen, at husbåde til helårsbeboelse skal leve op til regler om bolig i bygningsreglementet, og derfor kræver en byggetilladelse på samme måde som en almindelig bolig til helårsbeboelse, herunder en ibrugtagningstilladelse. Der er ikke udstedt byggetilladelse til de pågældende 20 husbåde, som pt. er beliggende fast i havnen, og de er derfor ud fra lovens forstand ikke godkendt til helårsbeboelse.

Administrationen er bekendt med, at havnebestyrelsen hidtil har udtrykt ønske om, at der ikke blev tilladt helårsbeboelse i havnen med henvisning til, at havnen er en lystbådehavn. Området er omfattet af lokalplan 1.54. Af § 3.1 fremgår, at lokalplanområdet anvendes til havneformål (lystbådehavn, klubhuse og havnerelaterede erhverv).

Udover den manglende byggetilladelse har der gennem tiden været en række udfordringer med helårsbeboelse i husbåde i havnen. Det omhandler bl.a. et væsentligt højere strømforbrug pga. installerede varmepumper, som kablerne i området ikke er gearet til, støjklager fra husbådene ift. de omkringliggende erhverv, store renovationsudgifter for kommunen samt håndtering af spildevand. Udledning af spildevand til havnen er ikke tilladt iht. loven. Trods dette ses der i Ishøj Havn en voldsom algeopblomstring omkring bådene, og især i områder, hvor der ligger husbåde. Algeopblomstring er et tegn på et forøget indhold af kvælstof i vandet, der igen tyder på udledning af spildevand fra bådene. Vandkvaliteten i havnen vil kunne forbedres betydeligt, hvis der ikke var beboelse, med deraf medførende ulovlig udledning af spildevand.

Administrationen er desuden blevet oplyst af havnefogeden, at der udover de omtalte 20 tilladte husbåde er ca. 30 både, som bebos helårligt ulovligt, dvs. uden tilladelse og uden at have folkeregisteradresse på båden.
Administrationen kan oplyse, at husbåde med helårsbeboelse ikke er tilladt i bl.a. Brøndby Havn, Vallensbæk Havn, Greve Marina, Hvidovre Havn og Mosede Havn.

Administrationen foreslår, at det ligesom i de nævnte andre Køge Bugt havne ikke skal være tilladt at have husbåde i Ishøj Havn. Hvis indstillingen vedtages, foreslås, at kommunen opsiger den et-årige aftale om husbåde med havnen pr. 1. januar 2026 og går i dialog med havnebestyrelsen om opsigelsen af husbådeejerne.

Hvis indstillingen ikke tiltrædes, vil husbådene skulle overholde gældende regler i bygningsreglementet. Det er administrationens umiddelbare vurdering, at langt størstedelen af bådene ikke vil kunne opfylde dette, hvilket vil nødvendiggøre enten en større fysisk lovliggørelse eller påbud om, at de ikke anvendes til beboelse, og deraf efterfølgende tilsyn, gentagne påbud, politianmeldelse mv. Det forventes at betyde et væsentligt ressourcetræk for kommunens byggesagsbehandling, hvilket kan betyde længere sagsbehandlingstid for øvrige byggesager. I forhold til de yderligere ca. 30 husbåde, som er i strid med brugsretsaftalen, vil administrationen gå i dialog med havnebestyrelsen om, hvordan dette fremover undgås. Dertil kommer, at der evt. også vil være behov for ny lokalplan, som tillader husbåde, og tilhørende miljøvurdering, hvor der kan vise sig evt. udfordringer ift. støj fra de nærtliggende virksomheder. Endvidere vil administrationen skulle se på forsyningsudfordringer i havnen og en ændret medbetaling fra husbådeejere ift. renovation mv.

Andre regler, der gælder

Udover regler om byggetilladelse vil husbådene også skulle godkendes af Søfartsstyrelsen mhp. deres konstruktion, herunder flydeevne og stabilitet mv. Det er den enkelte husbådeejer, som er forpligtet til at opnå den nødvendige godkendelse. Ordningen varetages af autoriserede personer, som på samme måde som bilsyn, er autoriseret til at godkende og foretage syn. Ifølge reglerne fra Søfartsstyrelsen skal der ligeledes være et bundsyn hvert femte eller tiende år alt efter bådtype. Husbåde, som enten anvendes erhvervsmæssigt, eller husbåde på eller over 20 BT (bruttotonnage), der anvendes til privat bolig skal endvidere registreres i skibsregisteret via Søfartsstyrelsen.

Videre forløb i havnen
Brugsretsaftalen mellem Ishøj Kommune og Ishøj Havn omfatter en række forhold, herunder brug af arealer, renovation mv. Aftalen vil skulle revideres i 2025, og der er derfor igangsat et arbejde for at skabe klarhed over de eksisterende forhold i havnen, herunder ift. administration, brug af arealer, forsyning og renovation mv. Dette skal på sigt sikre en mere klar arbejdsdeling mellem kommune og havn og sikre, at regler og retningslinjer overholdes med den nye aftale. Byrådet forventes at få forelagt udkast til ny aftale i løbet af første halvår 2025.

Miljøbeskyttelseslovens § 27 stk. 1.

Byggeloven, herunder Bygningsreglementet.

Lov om Sikkerhed til Søs.

Der er ikke direkte økonomiske konsekvenser foranlediget af opsigelse af aftalen om husbåde, men en eventuel lovliggørelsesproces forventes at afføde et væsentligt ressourcetræk for administrationen, som bl.a. kan forsinke andre byggesager og dermed KL’s servicemål for sagsbehandlingstider. 

at den eksisterende aftale om husbåde med Ishøj Havn ikke fornyes ved udløb den 1. januar 2026, og at de eksisterende husbådeejere varsles herom og tilladelse af husbåde i havnen derefter bortfalder,

at administrationen går i dialog med havnebestyrelsen om, hvordan yderligere husbåde o.l., som benyttes til helårsbeboelse, kan undgås under hensyntagen til gældende regler

Beslutning fra Teknik- og Bygningsudvalget, 8. oktober 2024, pkt. 67:

Tiltrådt.

Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 21. oktober 2024, pkt. 149:

Tiltrådt.

Steen Skovhus (L) deltog ikke i behandlingen af punktet pga. inhabilitet.

Sagen blev udsat til november mhp. dialog med repræsentanter for husbådeejerne.

Steen Skovhus (L) deltog ikke i behandlingen af punktet pga. inhabilitet.

Byrådet.

Byrådet skal tage stilling til, hvorvidt aftalen om helårsbeboelse i husbåde i Ishøj Havn skal opsiges, eller om der skal igangsættes en lovliggørelsesproces for husbådene beliggende i havnen.

Udkast til Egnsteateraftale mellem Ishøj Teater og Ishøj Kommune blev behandlet og godkendt på byrådsmødet den 19. marts 2024. Aftalen blev godkendt med et øget budget for 2025-2028 på 618.669 kr. årligt på baggrund af øget statsligt krav til minimumstakst for driftstilskud til egnsteatre på 3.396.456 kr.

Den indgående Egnsteateraftale mellem Ishøj Kommune og Ishøj Teater for perioden 2025-2028 er nu godkendt af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst og Slots- og Kulturstyrelsen. Godkendelse gives med en bemærkning om, at der er sket pris- og lønregulering af minimumstaksten af driftstilskuddet for 2025, og at Ishøj Kommune skal opjustere det i den endelige egnsteateraftale, som skal indsendes til Slots- og Kulturstyrelsen senest 31. december 2024. Dette er en forudsætning for, at Ishøj Kommune modtager statsrefusion. Minimumstaksten for driftstilskuddet er pris- og lønreguleret for 2025 til 3.498.350 kr. Det er en stigning på 101.894 kr. mod det i ansøgningen anførte beløb på 3.396.456 kr. Stigningen i driftstilskud til Ishøj Teater kan rummes af Ishøjs Kommunes budget til Ishøj Teater som også pris- og lønfremskrives for 2025. Et øget driftstilskud til Ishøj Teater har således ikke betydning for den netop indgåede budgetaftale for Ishøj Kommune for 2025-2028.

Staten yder refusion af det kommunale driftstilskud, der er angivet i Egnsteateraftalen. I nuværende udkast til Egnsteateraftale er der ikke angivet en konkret pris- og lønfremskrivning. Det betyder, at kommunen ikke opnår statsrefusion for opreguleringen. Udkastet til Egnsteateraftalen er dog af byrådet godkendt med bemærkning om pris- og lønregulering. Kommunen kan med fordel budgettere med at angive en årlig forventet pris- og lønregulering af driftstilskuddet i 2026-28, for også at få statsrefusion for den del af driftstilskuddet. Slots- og Kulturstyrelsen anbefaler en årlig pris- og lønregulering på 3 % for 2026, 2027 og 2028. Det er således en statslig anbefaling om en årlig pris- og lønregulering på 3 % for 2026, 2027 og 2028. Men de 3 % er ikke et krav for refusion. Ishøj Kommune fremskriver også sit indtægtsbudget for statsrefusion med pris- og lønregulering. Set i lyset af det, kan det være en fordel at fastsætte den årlige pris- og lønregulering i egnsteateraftalen for 2026, 2027 og 2028 allerede nu.

Egnsteateraftale 2025-2028.

Bekendtgørelse om egnsteatre.
Finanslov 2025.

For at opnå statsrefusion, skal Ishøj Kommune yde minimumstaksten for driftstilskud til Ishøj Teater. Minimumstaksten for driftstilskud til egnsteatre fastsættes i finansloven og er pris- og lønreguleret til 3.498.350 kr. i 2025.
Det tidligere fremlagte driftstilskud i Egnsteateraftalen 2025-2028 for 2025 er budgetsat til 3.396.456 kr. Det kræver således et øget driftstilskud på 101.894 kr. i 2025 for at opfylde statens minimumstakst og få statsrefusion.

Statsrefusionen forventes at være mellem 34-38 % for den kommende aftaleperiode. I 2025 forventes en statsrefusion på 37 %, svarende til 1.294.389 kr. Der er i Ishøj Kommune budgetteret med en forventet statsrefusion på 1.168.000 kr. i 2025. En øget udgift til øget driftstilskud på 101.894 kr. kan således finansieres af en øget indtægt i form af øget statsrefusion.
Slots- og Kulturstyrelsen anbefaler 3 % i pris- og lønregulering for 2026, 2027 og 2028, og at beløbene i alle årene indskrives i aftalen, så der kan opnås refusion af beløbet.

at driftstilskuddet til Ishøj Teater i egnsteateraftalen pris- og lønreguleres til 3.498.350 kr.

at driftstilskuddet til Ishøj Teater pris- og lønreguleres med 3% for hvert af de følgende år i egnsteateraftalen, 2026, 2027 og 2028.

at budgettet for 2026 og frem korrigeres i forbindelse med udarbejdelse af budget 2026 og overslagsår.

Beslutning fra Kultur- og Fritidsudvalget, 9. oktober 2024, pkt. 68:

Tiltrådt.

Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 21. oktober 2024, pkt. 155:

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Ishøj Byråd.

Godkendelse af pris- og lønregulering af driftstilskud til minimumstakst i henhold til kommende egnsteateraftale for 2025-2028 med Ishøj Teater.
Ishøj Byråd skal beslutte, om driftstilskuddet til Ishøj Teater skal fastsættes med pris- og lønregulering på 3 % yderligere for 2026, 2027 og 2028 for at opnå statsrefusion af den øgede udgift.

Administrationen søger om budget til rådighedsbeløb, anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb til igangsættelse af renovering og modernisering af Musikteatersalen. Arbejdet med renovering og modernisering igangsættes i 4. kvartal 2024. Finansieringen af anlægsbudget på 3.125.000 kr. sker via kassebeholdningen. Renovering og modernisering af Musikteatersalen blev ved indgåelse af budgetforliget for 2025 besluttet iværksat i 2024.

Anlægsbevillingen sikrer, at tribunen i Musikteateret udskiftes med en ny. Den nuværende tribune er flere gange gået i stykker, så der ikke kan laves omstilling mellem siddende og stående opstillinger. Det betyder, at aktiviteter må aflyses og omlægges med store indtægtstab til følge samt forringede brugeroplevelser. Tribunen er dyr og svær at reparere og har udtjent sin levetid.

Udskiftningen til en ny tribune vil også medføre, at Musikteatersalen både visuelt, funktionelt og arbejdsmiljømæssigt kan matche populære spillesteder som fx Trommen i Hørsholm og Portalen i Greve og forbedre brugeres serviceoplevelse. Renoveringen og moderniseringen skaber en moderne og æstetisk "black box” med en fuldautomatisk tribune med god siddekomfort. En forbedring, som er efterspurgt af brugerne, og som samtidig understøtter en optimeret drift.

Intern projektering skal nu igangsættes og dele af byggearbejderne forventes udført i 4. kvartal i år. Der ansøges derfor om anlægsbevilling samt frigivelse af rådighedsbeløb.

Der ansøges om bevilling på 3.125.000 kr. til rådighedsbeløb i 2024, samt frigivelse af rådighedsbeløb. Bevillingen påvirker anlægsrammen i indeværende år.

at der meddeles en tillægsbevilling til anlægsbudget på 3.125.000 kr. i 2024 til renovering og modernisering af Musikteatersalen finansieret af kassebeholdningen.

at rådighedsbeløbet samtidig frigives til opstart af projekt i 2024.

Beslutning fra Kultur- og Fritidsudvalget, 9. oktober 2024, pkt. 69:

Tiltrådt.

Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 21. oktober 2024, pkt. 156:

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Administrationen undersøger behovet og prisen for en stolelift.

Byrådet.

Byrådet skal tage stilling til, at en anlægsbevilling på 3.125.000 kr. til renovering og modernisering af Musikteatersalen med opstart i 4. kvartal 2024 kan godkendes, herunder tillægsbevilling til, og frigivelse af rådighedsbeløb på 3.125.000 kr.

Tiltrådt.

Likviditeten efter kassekreditreglen beregnes som de gennemsnitlige daglige saldi over de seneste 12 måneder på likvide aktiver. Dette inkluderer også overskudslikviditet placeret til forvaltning i Danske Bank Asset Management samt eventuelle træk på kassekreditten (kassekreditfaciliteten på 60 mio. kr. er ubenyttet i år).

Kassekreditreglen er opfyldt, når saldoen er positiv, hvilket er tilfældet i Ishøj.

Den gennemsnitlige likviditet efter kassekreditreglen udgør 310,8 mio. kr. pr. 30. september 2024.

Likviditeten inkluderer også porteføljen (obligationer) i Danske Bank Asset Management, hvilket udgør 103,3 mio. kr.

Nedenstående tabel viser den gennemsnitlige likviditet efter kassekreditreglen for perioden 2020 – 2024.

Som supplement til opgørelsen over den gennemsnitlige likviditet efter kassekreditreglen vises i nedenstående tabel den faktiske kassebeholdning ved udgangen af hvert kvartal fra 2020 til 2024.

Som det fremgår af tabellerne, er den gennemsnitlige likviditet, opgjort efter kassekreditreglen 310,8 mio. kr. og den faktiske kassebeholdning 183,0 mio. kr. pr. 30. september 2024.

I bilag 1 vises en grafisk fremstilling over udviklingen i den daglige likviditet.

Cirkulære om kommunernes budget- og regnskabssystem, revision mv. Byrådet har vedtaget som mål at have en gennemsnitlig kassebeholdning på mellem 150-200 mio. kr., når den igangværende ekstraordinære høje anlægsaktivitet er afviklet, i overensstemmelse med Økonomisk Politik for Ishøj Kommune. 

Ingen.

at likviditetsopgørelse 3. kvartal 2024 tages til efterretning.

Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 21. oktober 2024, pkt. 144:

Tiltrådt.

Til efterretning.

Ishøj Byråd.

Ifølge gældende regler skal kommunerne kvartalsvis rapportere likviditetsoplysninger i overensstemmelse med kassekreditreglen til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Likviditetsopgørelsen skal forelægges byrådet. 

Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenpunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenpunkt, så længe dette ene punkt godkendes.

Godkendt.