1. Ministeren for byer og landdistrikter, Morten Dahlin, præsenterede fredag den 7. februar forslag til Lov om modernisering af Køge Bugt Strandpark. Lovforslaget skal behandles af Folketinget i foråret, og vedtages det, træder det i kraft 1. juli 2025. Lovforslaget kan læses her: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20241/lovforslag/l124/20241_l124_som_fremsat.pdf .

Tiltrådt.

Administrationen fremlægger fire gange om året opfølgning på arbejdet med at implementere budgetaftalen for indeværende år. Dette er den første opfølgning i 2025.

Der er i opfølgningen en kort beskrivelse af det enkelte initiativ, hvilken direktør og centerchef, der er ansvarlig for at implementere initiativet, hvilket udvalg initiativet behandles i, samt hvad status er på implementeringen.

Opfølgningen er vedhæftet som bilag 1, og punkter, der ikke er afsluttet fra tidligere års budgetaftaler, er vedhæftet som bilag 2.
Det foreslås, at der fremover i regi af opfølgning på budgetaftalen udvælges enkelte af de uafsluttede punkter fra tidligere års budgetaftaler, som der følges op på i samme kadence som budgetaftalen for 2025. De resterende uafsluttede punkter overgår dermed til opfølgning i fagudvalgene i det omfang, det vurderes relevant.

Oversigt over anlægsprojekter er vedhæftet i bilag 3.

Ingen økonomiske konsekvenser.

at orienteringen tages til efterretning.

at enkelte, uafsluttede punkter fra tidligere års budgetopfølgning udvælges til opfølgning sammen med opfølgning på budgetaftalen for 2025.

Tiltrådt.

Økonomi- og Planudvalget.

Til orientering fremlægges opfølgning på budgetaftalen 2025.

Den administrative budgetopfølgning har til formål at vurdere, om de økonomiske forudsætninger fra budgetvedtagelsen fortsat holder, eller om der er sket ændringer, der har væsentlige økonomiske konsekvenser for dette budgetår.

Afvigelser indenfor servicerammen

Resultatet af Administrativ budgetopfølgning 2025 er et forventet merforbrug i Center for Børn og Forebyggelse på 4,7 mio. kr., forventet merforbrug i Center for Dagtilbud og Uddannelse på 2,0 mio. kr. samt et forventet merforbrug i Center for Ejendomme og Arealer på 0,7 mio. kr. Der er desuden risiko for et merforbrug i Center for Byudvikling og Natur på 2,9 mio. kr.

Merforbruget i Center for Børn og Forebyggelse skal primært tilskrives en stigning i både aktivitet og gennemsnitspris på specialundervisning.

Center for Ejendomme og Arealer kan konstatere stigende udgifter, da Ukraine særloven er gældende til og med 31. marts 2026.

Center for Dagtilbud og Uddannelses forventer en merudgift, som dels skyldes øgede udgifter til privatskoler og flere helårspladser som led i udfasning af parallelsamfundslisten, hvilket kun var budgetlagt i 2024.

Risikoen for merforbrug på 2,9 mio. kr. indenfor servicerammen vedr. Center for Byudvikling og natur undersøges nærmere frem mod 1. budgetopfølgning 2025.

Afvigelser udenfor servicerammen

Center for Børn og Forebyggelse forventer en merudgift udenfor servicerammen på 0,7 mio. kr. i 2025.

De forventede regnskabsafvigelser til budget 2025 kan ses i "Bilag 1: Administrativ Budgetopfølgning 2025".

Den kommunale styrelseslov. Cirkulære om kommunernes budget og regnskabssystem revision samt Økonomisk Politik for Ishøj Kommune. 

Sagen har ikke umiddelbart økonomiske konsekvenser.

at den administrative budgetopfølgning 2025 tages til efterretning

at den administrative budgetopfølgning 2025 forelægges fagudvalgene til orientering

at administrationen frem mod 1. budgetopfølgning 2025 udarbejder forslag til kompenserende tiltag, der vil sikre, at Ishøj Kommune overholder den med regeringen indgåede servicerammeaftale 2025, jf. Den Økonomiske Politik for Ishøj Kommune.

Tiltrådt.

Byrådet.

Den administrative budgetopfølgning pr. 31. januar 2025 viser et forventet udgiftspres på 10,3 mio. kr. indenfor servicerammen, hvoraf 1,0 mio. kr. skyldes parallelsamfundslisten. Udenfor servicerammen forventes et merforbrug på 0,7 mio. kr.

Regeringen og KL har indgået en aftale om kommunernes økonomi for 2025, hvori indgår en administrativ afbureaukratisering. Som led i aftalen ligger, at der skal reduceres yderligere i kommunernes administration på 242 mio. kr. i 2025 (Ishøj Kommunes andel er ca. 1,1 mio. kr.).

I marts 2024 præsenterede regeringen og KL de første 56 regelforenklinger eller- afskaffelser. I forbindelse med økonomiaftalen 2025 er listen udvidet til 113 regelforenklinger, som regeringen og KL forventer vil kunne frigive 242 mio. kr. på landsplan. Ifølge KL er der nogle af de regelforenklinger som er tilstrækkeligt konkretiseret og kan træde i kraft i løbet af 2024. Ishøj Kommunes andel af besparelsen ved administrative regelforenklinger er ca. 1,5 mio. kr. i 2025 og ca. 2,8 mio. kr. pr. overslagsår.

Administrationen i Ishøj Kommune har gennemgået de 113 regelforenklinger og mener, at på nuværende tidspunkt er de økonomiske potentialer begrænsede.

Der følges op på regelforenklingerne i løbet af foråret til 1. behandling af Budget 2026 - 2029.

Økonomiaftalen 2025.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

at status om håndtering af de 113 regelforenklinger tages til efterretning

Tiltrådt.

Økonomi- og Planudvalget.

I forbindelse med økonomiaftale 2025 har regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) fremlagt en samlet liste over 113 forslag til regelforenklinger i kommunerne.

På byrådets temamøde den 24. september 2024 præsenterede centermanager Torben Hemmingsen Danske Shoppingcentres strategi for bycentret (slides findes i First Agenda).

Som led i strategien ønsker Danske Shoppingcentre at ændre centrets navn til Ishøj Bymidte for tydeligere at signalere, at centret er andet og mere end et shoppingcenter. Ordet Bymidte beskriver bedre det, vi er, en bymidte, med et væld af funktioner udover butikker: Rådhus, bibliotek, musikteater, biograf, fitness, læger, tandlæger, fysioterapeuter, hotel, S-togsstation mv.

I forbindelse med navneændringen vil Danske Shoppingcentre erstatte skilte i centret, hvor der står ”Ishøj By Center” til ”Ishøj Bymidte”, ligesom logoet ændres (vedlagt som bilag).

Administrationen har på den baggrund søgt i arkivet efter dokumentation for beslutningen om at kalde det Ishøj Bycenter. Det er ikke lykkedes at finde en formel beslutning herom. Navnet optræder heller ikke i Vejdirektoratets centrale vej- og stifortegnelse. 

Administration har fundet dokumenter i arkivet, hvori navnet indgår i lidt forskellige varianter: ”Ishøj Centret”, Ishøj By Center” og ”Ishøj Bycenter”. I dokumenterne beskrives bycentret som Ishøjs bymidte. Centerbetegnelsen stammer tilbage fra, da Planlægningsudvalget for Køge Bugt-området, i samarbejde med de implicerede kommuner, planlagde en centerstruktur ifm. for udbygningen af "Køge Bugt-fingeren". Dette fremgår af Dispositionsplan for Køge Bugt-området fra 1970.

Navnet Ishøj Bymidte skal ikke betegne en bestemt matrikel eller et præcist afgrænset område, men signalere byens midte.

Ikke nævneværdige udgifter for kommunen. Ishøj Kommune skal tilpasse sin kommunikation på hjemmeside, udendørs skilte mv. hvilket kan gøres i takt med, at disse alligevel skal opdateres eller udskiftes.

at byrådet bakker op om Danske Shoppingcentres ønske om at ændre navn fra Ishøj Bycenter til Ishøj Bymidte.

Tiltrådt.

Byrådet.

Byrådet skal tage stilling til, om man kan bakke op om Danske Shoppingcentres ønske om at skifte navn fra Ishøj Bycenter til Ishøj Bymidte.

Ishøj Kommunes eksisterende samarbejdsaftale med de almene boligorganisationer blev indgået for hhv. 2018-2021 og 2020-2023. Administrationen har i samarbejde med Boligorganisationernes Landsorganisation (BL) og repræsentanter for boligorganisationerne nu forhandlet ny rammeaftale på plads og tilhørende bilag (bilag 1-6) samt individuelle organisationsaftaler med de enkelte boligorganisationer (bilag 7-12). Aftalen omfatter de ca. 5.005 almene boliger, heraf 42 ældreboliger og 359 almene ungdomsboliger, som er beliggende i Ishøj Kommune.

En fælles rammeaftale med underliggende individuelle aftaler er en aftalestruktur, der er anbefalet af BL, og som anvendes i flere og flere kommuner. Aftalen er med til at sikre, at der arbejdes databaseret med at sikre balanceret beboersammensætning i de enkelte boligområder - og ultimativt at forebygge dannelse af parallelsamfund og forebyggelsesområder. Samtidig er det en aftalestruktur, der forpligter kommunen og boligselskaberne til at samarbejde på tværs om at sikre boliger til kommunal boligsocial anvisning. De væsentligste elementer i rammeaftalen beskrives i det følgende.
De enkelte organisationsbestyrelser og afdelingsbestyrelser i hvert enkelt boligselskab - med undtagelse af AAB - har godkendt det foreliggende udkast til samarbejdsaftale og de respektive individuelle organisationsaftaler.

Trappemodel skal sikre blandet beboersammensætning

Som byrådet blev orienteret om på byrådsmødet den 26. november 2024, er der i rammeaftalen som noget nyt indført en trappemodel, hvor de enkelte boligafdelingerne er opdelt i hhv. rød, orange, gul og grøn kategori alt efter beboersammensætning med tilsvarende forskellige principper for anvisning og udlejning. De enkelte kriterier for de enkelte trin af trappemodellen fremgår af bilag 1 og 4.

Formålet med trappemodellen er at sikre en blandet beboersammensætning og på den måde også undgå udpegning af boligområder til enten forebyggelsesområde eller et udsat boligområde, som det er defineret i lovgivningen om parallelsamfund.

Ud fra de boligsociale data fra 2024, fordeler de almene boligafdelinger i Ishøj Kommune sig således (bilag 2):

• Rød kategori: AAB afd. 55, Stenbjerggård, VBG I og VBG II
• Orange kategori: Ingen.
• Gul kategori: VBG III og Søvej Huse
• Grøn kategori: Gadekæret, Kirkehaven, Solkysten, Fasanparken, Fasanvangen, Musvitten, Balders Have, Baldershus og VBG 4.

Alt efter den enkelte boligafdelings beliggenhed på trappen er der aftalt hvilken fordeling, de enkelte boliger skal udlejes ud fra. I de røde afdelinger vil al udlejning således ske efter obligatoriske fleksible kriterier vedtaget af byrådet 25. juni 2024 (bilag 3). Kriterierne omhandler bl.a. krav til beskæftigelse, indkomst, uddannelsesniveau og tidligere kriminalitet.

I de orange (over 1.000 beboere) og gule (under 1.000 beboere) afdelinger vil udlejningen være afhængig af hvilket kriterie, som afdelingen overskrider. Hvis fx problemstillingen er en høj andel af personer, der står uden for arbejdsmarkedet eller uddannelse, skal alle i husstanden over 15 år være i mindst 30 timers beskæftigelse eller under uddannelse.

I de grønne afdelinger kan der aftales nogle særskilte kriterier i de enkelte organisationsaftaler, herunder f.eks. krav til fast ansættelse, uddannelse eller en fordeling af personer ramt af skilsmisse/samlivsophør. De enkelte fleksible kriterier mv. fremgår af bilag 4.

Fremtidig kommunal anvisning

Udgangspunktet i den nye rammeaftale er, at kommunen fortsat får hver fjerde ledige, almene familiebolig til anvisning til boligsociale opgaver, jf. almenboliglovens § 59.

Ishøj Kommune har tidligere haft aftale om 100 % anvisning i samtlige almene boligafdelinger i kommunen, med undtagelse af Balders Have (almenbolig+). Betingelsen har været stillet ved kommunens godkendelse af skema A. Senere er kommunen dog blevet bekendt med, at betingelsen ikke var i overensstemmelse med lovgivningen. En del af boligorganisationerne har i mange år haft ønske om at hjemtage udlejningen, så de kan tilgodese ansøgere på deres egne ventelister, men har været bundet af betingelsen.

Med de nye organisationsaftaler har Vildtbanegård ønsket at fortsætte med 100 % kommunal anvisning i alle fire afdelinger (samlet ca. 1.900 boliger). AAB (samlet ca. 1.800 boliger) har ikke færdigbehandlet rammeaftalen og organisationsaftale endeligt i organisationsbestyrelsen (forventet den 26. februar 2025), og de har ikke ønsket at fremsende det udkast til organisationsaftale, som de behandler. Det vides derfor for nuværende ikke, hvordan anvisningsprocenten lander for Vejleåparken.

De mellemstore boligorganisationer udgør Bo Vest med ca. 650 boliger og Ishøj Boligselskab med ca. 500 boliger. De mindre boligorganisationer udgør Lejerbo med 80 boliger, KAB med 65 boliger og PAB med 14 boliger. Disse 5 boligorganisationer ønsker fremadrettet 25 % kommunal anvisning til boligsociale formål. Forventeligt vil nogle af boligerne i disse boligorganisationer blive sendt tilbage til boligselskabets egen venteliste, da de vil være for store og/eller for dyre til at matche de borgere, der har et boligsocialt behov. I Stenbjerggård, der ligger i forebyggelsesområdet, og nu overgår til 25 % kommunal anvisning, vil boligerne af boligorganisationen blive udlejet efter de obligatoriske fleksible kriterier vedtaget af byrådet således, at kommende beboere i afdelingen opfylder de skærpede kriterier.

Udslusningsboliger

I rammeaftalen er der lagt op til, at der som noget nyt kan aftales etablering af såkaldte udslusningsboliger, som den enkelte boligorganisation kan stille til rådighed til kommunen. I dag er ca. 70 % af den almene boligmasse i Ishøj beliggende i områder udpeget som forebyggelsesområde, hvor der er skærpede krav til anvisning, som borgere med et boligsocialt behov kan have svært ved at opfylde. Det forventes, at kommunen fremadrettet vil kunne få ca. 3 udslusningsboliger stillet til rådighed årligt (eventuelle udslusningsboliger i AAB er ikke medregnet, grundet aftale med AAB udestår). Af bilag 6 fremgår proces for brug af udslusningsboliger.

Opfølgning og evaluering af aftalen

Som noget nyt er der aftalt som en del af aftalen, at der fremadrettet etableres et tættere samarbejde med boligorganisationerne og administrationen om løbende monitorering af udviklingen indenfor de enkelte afdelinger med afsæt i de boligsociale data fra Landsbyggefonden – og evt. justeringer som følge heraf.

Proces
Aftalen vil gælde fra 1. maj 2025 til 31. december 2028.

De nuværende samarbejdsaftaler udløb oprindeligt hhv. ved udgangen af 2021 og 2023, men de er efter aftale med boligorganisationerne forlænget, indtil en ny rammeaftale er indgået.

Det var i første omgang hensigten, at rammeaftalen og de individuelle organisationsaftaler skulle have været forelagt ØPU til godkendelse allerede i januar, men forsinkelse i primært AAB og Ishøj Boligselskab betød, at processen måtte rykkes. De andre boligorganisationer har imidlertid presset på for at få landet aftalerne nu – og ikke afvente yderligere – så de kan komme videre i deres arbejde med at få overført opskrivningslister mv. På den baggrund foreslås det, at borgmesteren bemyndiges til at godkende aftalerne for AAB, når de er godkendt i AAB's organisationsbestyrelse. Byrådet vil få eftersendt organisationsaftalen efter den interne godkendelse hos AAB.

I forhold til de boligorganisationer, som hjemtager anvisningen, vil administrationen aftale en nærmere proces ift. en evt. overførelse af kommunens opskrivningsliste og anciennitet til boligorganisationens venteliste med tilhørende kommunikation og vejledning til borgerne ifm. dette. Byrådet vil i løbet af foråret få forelagt en status på denne proces samt en evaluering af tidligere praksisændring om berostillelse på opskrivningslisten.

Almenboligloven.

Rammeaftalen og tilhørende individuelle aftaler har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Ishøj Kommune. Den lavere anvisningsprocent i nogle af afdelingerne forventes dog på sigt at kunne medføre færre udgifter til hhv. istandsættelse og lejetab, som kommunen i dag hæfter for ved kommunal anvisning. Omvendt kan den lavere anvisningsprocent betyde, at det bliver vanskeligere at finde egnede boliger til boligsociale formål, da kommunen konsekvent vil få stillet hver 4. bolig til rådighed, som kan have varierende størrelse. Ligeledes kan etableringen af udslusningsboliger medføre nye administrative opgaver. Samlet set er de økonomiske konsekvenser derfor svære at vurdere.

at forslag til rammeaftale inkl. bilag godkendes,

at forslag til de individuelle organisationsaftaler inkl. bilag godkendes og

at borgmesteren bemyndiges til at godkende aftalerne for AAB, når de er godkendt i AAB's organisationsbestyrelse.

Tiltrådt.

Byrådet.

Byrådet skal tage stilling til en ny rammeaftale og tilhørende organisationsaftaler mellem Ishøj Kommune og de almene boligorganisationer om samarbejdet om anvisning og udlejning af almene boliger i Ishøj. Aftalen gælder for perioden 1. maj 2025 til 31. december 2028.

Med Aftale om et Grønt Danmark og Aftale om Implementering af et Grønt Danmark får kommunerne en central rolle med ansvar for planlægning og implementering af arealomlægningsindsatsen. Som følge af aftalen er der nedsat 23 lokale grønne treparter.
Ishøj Kommune indgår, sammen med 20 andre kommuner, i den lokale trepart for Køge Bugt. Køge Kommune har formandskabet.
For at sikre bred forankring af arbejdet med at implementere aftalen i Ishøj Kommune, foreslås det, at der udarbejdes et kommissorium for et opgaveudvalg efter styrelseslovens § 17 stk. 4. Udvalget skal rådgive Klima- og Miljøudvalget samt byrådet i forbindelse med implementeringen af Aftale om et Grønt Danmark, og vil bestå af medlemmer med et lokalt kendskab til Ishøj Kommune.
Et opgaveudvalg efter § 17 stk. 4 er et tidsafgrænset udvalg, hvor byrådet udpeger medlemmerne af udvalget. Medlemmerne behøver ikke at være politisk valgt til byrådet, men kan repræsentere f.eks. erhvervslivet eller civile organisationer.
Et forslag til kommissorium vil indeholde forslag til organisering, herunder antal deltagere, opgaveafgrænsning og tidsmæssig afgrænsning for udvalget. Hvis det besluttes, at der skal udarbejdes et kommissorium, vil byrådet få forelagt et forslag til godkendelse, ligesom nedsættelsen af selve udvalget skal godkendes.

Administrationen er vidende om, at andre kommuner, herunder Køge Kommune, også arbejder på at nedsætte et § 17 stk. 4 udvalg, der skal arbejde med den lokale implementering af Grøn Trepart.

Lov om kommunernes styrelse.

Udarbejdelsen af et kommissorium har ikke økonomiske konsekvenser.

at der udarbejdes et kommissorium for et opgaveudvalg, der skal rådgive i forbindelse med implementeringen af Aftale om et Grønt Danmark.

Tiltrådt.

Økonomi- og Planudvalget.

Økonomi- og Planudvalget skal træffe beslutning om, hvorvidt administrationen skal udarbejde et kommissorium for et opgaveudvalg, der skal rådgive Klima- og Miljøudvalget samt Byrådet i forbindelse med implementeringen af Aftale om Grønt Danmark.

Administrationen er blevet kontaktet af AAB afdeling 55 med henblik på at give mulighed for at transformere det eksisterende lokalcenter i Vejleåparken med henblik på fornyelse af lokalcenteret. Formålet er bl.a. at etablere liberalt erhverv i form af lægehus og tandlæge på 1. etage samt undersøge om antallet af p-pladser ved eksisterende købmand er tilstrækkeligt. Ombygningen indebærer etablering af en 1. sal på lokalcenteret til erhverv, hvilket ikke er i overensstemmelse med den eksisterende lokalplan nr. 1.65, der fastsætter bestemmelse om, at der kun kan etableres en 1. etage med anvendelse til boligformål. Da der ikke kan dispenseres fra anvendelsesbestemmelsen, kræver det vedtagelse af en ny lokalplan.

Den nye lokalplan
Den nye lokalplan vil gælde for hele Vejleåparken, men der foretages kun ændringer for de dele, som omhandler lokalcentret, som i lokalplanen er delområde D. Derudover tilrettes lokalplanen, så parkeringsbestemmelserne ajourføres i henhold til de dispensationer, der er givet. Efter aftale med AAB vil muligheden for etablering af en lethal endvidere udgå af lokalplanen. Den blev indskrevet i lokalplanen i 2014, men er sidenhen aldrig blevet opført og vurderes ikke længere at være aktuel.
Lokalcenteret er et vigtigt samlingspunkt i hverdagen for fællesskabet og sammenholdet i bebyggelsen. I dag fremstår centret nedslidt og utrygt. AAB har oplyst, at de i ombygningen vil have fokus på enkle principper, der skal sikre, at centerets bygninger bliver mere sammenhængende, og at de indpasses i det store gårdrum.

Projektbeskrivelse og illustrationsplan for Vandkunsten og lokalcenteret fremgår af bilag 1 og 2.

Processen
Ændringerne af lokalplanen foretages med bidrag fra Vandkunsten, som er AAB’s arkitekt på selve ombygningen. Selve ændringerne i lokalplanen vurderes at være af mindre betydning, og det foreslås derfor, at høringsperioden nedsættes fra 8 til 4 uger. Projektet er i øvrigt godkendt af bestyrelsen i AAB afd. 55 og finansieres af midler opnået fra Landsbyggefonden.

Planloven.

AAB har oplyst, at ombygningen af centeret forventes at koste ca. 177 mio. kr., hvoraf 120 mio. kr. finansieres af støttemidler, der er udbetalt af Landsbyggefonden til AAB ifm. den tidl. helhedsplan for området, og den resterende del på ca. 57 mio. kr. finansieres ved lånoptagelse og en huslejeforhøjelse på 2,63 %. Sagen forventes forelagt internt i afdelingen til godkendelse i februar 2025. AAB har oplyst, at finansieringen ikke forudsætter kommunal garanti, da AAB’s samlede lån inkl. nyt lån er indenfor 60 % af afdelingens vurderede værdi.

at der træffes beslutning om at igangsætte en ny lokalplan, der indebærer mindre ændringer af lokalplan 1.65 for området ved lokalcenteret i Vejleåparken.

Tiltrådt.

Økonomi- og Planudvalget.

Økonomi- og Planudvalget skal træffe beslutning om igangsætning af en revision af lokalplan 1.65 for Vejleåparken med henblik på at give mulighed for at transformere og forny det eksisterende lokalcenter mv.

Ishøj Kommune har fået foretaget en støjkortlægning, som viser, at ca. 28 % af kommunens helårsboliger er belastet af vejstøj over Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. Ca. 65 % af de støjbelastede boliger i kommunen er belastet af vejstøj fra Køge Bugt Motorvejen og Motorring 4. Det er Vejdirektoratet, som er den ansvarlige myndighed for de to motorveje, og derfor også er ansvarlig for støjbekæmpelsen langs disse veje.
Knap 1000 boliger i Ishøj Kommune er belastet af trafikstøj over Miljøstyrelsens grænseværdier fra kommuneveje, hvor Ishøj Kommune har ansvaret for støjbekæmpelse.

Ishøj Kommune har i 2024 fået udarbejdet en støjhandlingsplan for at sætte rammerne for en indsats, som bidrager til at begrænse støjgenerne ved de støjbelastede boliger. Planen udpeger 10 konkrete strækninger, der kan arbejdes med og foreslår hvilke indsatser, der kan gennemføres for at opnå en støjreduktion fra de kommunale veje. De foreslåede indsatser i støjhandlingsplanen var ikke finansieret.
Støjhandlingsplanen blev forelagt Klima- og Miljøudvalget og Byrådet i november 2024. I forbindelse med støjhandlingsplanens behandling i Byrådet blev det ønsket, at støjbekæmpelsesindsatsen skulle samtænkes med allerede igangværende indsatser forbundet med slidlagsarbejder og trafiksikkerhed, der er finansieret med årlige bevillinger. Ydermere besluttede Byrådet at sende støjhandlingsplanen i Teknik- og Bygningsudvalget med henblik på at få prissat og prioriteret initiativerne. Det blev samtidig besluttet at tildele op til 10 mio. kr. ekstra til støjreducerende tiltag med henblik på at finansiere udmøntning af støjhandlingsplanen.

Administrationen har på den baggrund vurderet støjhandlingsplanens foreslåede indsatser med henblik på at afklare, hvilke indsatser fra støjhandlingsplanen, der med fordel kunne prioriteres og søges bevilling til. Hertil skal bemærkes, at ikke alle foreslåede indsatser fra støjhandlingsplanen kan realiseres indenfor de eksisterende puljemidler til trafiksikkerhed og udlægning af slidlag, heller ikke hvis der tilføres 10 mio. kr. ekstra til området.

Som udgangspunkt er alle midler i trafiksikkerhedspuljen allerede afsat i 2025 til planlagte projekter, som udspringer af Trafiksikkerhedsplanen, forelagt for Teknik- og Bygningsudvalget i september 2024.
Konkret udmøntning af puljen til trafiksikkerhed behandles i Teknik- og Bygningsudvalget februar 2025. Imidlertid er der indsatser for trafiksikkerhed, hvor der er snitflader eller sammenfald med de anbefalede tiltag i støjhandlingsplanen. I de konkrete tilfælde er projekterne blevet samtænkt, hvilket fx drejer sig om hastighedsnedsættelse på Ishøj Strandvej.

Støjreducerende belægning

I støjhandlingsplanen er der i forbindelse med en del af strækningerne anført ’’Støjreducerende belægning’’ som foreslået virkemiddel til at reducere støjen. Administrationen har undersøgt muligheden for at anvende disse belægninger samt deres effekt. Der foretages stadig mange forsøg med forskellige typer af belægninger, som har støjdæmpende effekt. Hidtil har støjreducerende asfalt haft en begrænset effekt, samtidig med at effekten aftog i løbet af en kort årrække. Det viser sig nu, at moderne støjreducerende belægninger kan reducere støj med op til 3-4,7 dB ved nyanlæg. En reduktion på 3 dB opleves som en halvering af trafikken eller svarende til at sænke hastigheden med 20 km/t. Virkningen af belægningerne falder dog fortsat med belægningernes levetid. Hertil kommer, at de nye typer støjereducerende asfalt holder længere end tidligere. Samtidig er det påvist, at støjreducerende belægninger kun opnår den høje støjreducerende effekt på strækninger, hvor der køres med lav hastighed. Der er blandt eksperter ikke enighed om, hvorvidt den støjdæmpende effekt allerede aftager betragteligt ved kørsel under 80 km/t, eller om det først er ved kørsel under 50 km/t. Støjreducerende belægninger vil derfor på mange af de berørte strækninger i Ishøj Kommune ikke kunne løse støjproblematikken.

Støjreducerende belægninger har højere etableringsomkostninger, men da de nye moderne støjreducerende asfalttyper holder længere end andre slidlag, er udgifterne set over en årrække i dag ikke højere end ved almindelige slidlag. Administrationen vil derfor fremadrettet som en strategisk indsats ud fra et drifts-, økonomi- og støjhensyn udlægge støjreducerende belægninger, hvor det er hensigtsmæssigt, og hvor der alligevel skal ske slidlagsrenovering.

Administrationen anbefaler ikke, at der udskiftes slidlag, som er i god stand før tid, hvis ikke dette sker i forbindelse med ændring af vejens forløb. Dette for at sikre at de investeringer i belægninger, som kommunen allerede har gjort bevares, samt at kommunens CO2-aftryk ikke øges unødigt.

Derudover vil alle midler bevilliget til vedligehold af kommunens veje ikke kunne blive anvendt på strækninger, der er støjbelastede, da Ishøj Kommune også skal sikre generelt vedligehold på veje uden for områder med boliger, der er generet af støj. Godt vedligeholdt veje er et af de mest effektive virkemidler til at bekæmpe vejstøj, hvorfor manglende vedligehold på andre veje, der pt. ikke genererer støj, kan øge støjen.

Prioritering af indsatser fra støjhandlingsplanen
Administrationen har med udgangspunkt i projektporteføljen i støjhandlingsplanen undersøgt, hvor der er meningsfulde snitflader mellem støjhandlingsplanen og andre kommunale indsatser, så der kan ske en samfinansiering, og hvilke projekter, der ikke kan finansieres af de allerede bevilligede midler. Samtidig har administrationen prioriteret og prissat indsatserne, herunder vurderet hvilke projekter, der kan sættes i gang med det samme, og hvilke projekter, der kræver forundersøgelser, for at kunne realiseres. Nedenfor listes de indsatser administrationen har prioriteret, og dermed foreslår gennemført. I prioriteringen har administrationen lagt vægt på at skabe støjreducerende effekt for flest mulige borgere. Finansiering af tiltagene sker via trafiksikkerhedspuljen, puljen til udlægning af nye slidlag samt ved at søge tillægsbevilling på 10 mio. kr. jf. Byrådets beslutning i november 2024.

En oversigt over samtlige projekter fra støjhandlingsplanen, inklusive prioritering og prissætning, kan ses af bilag 2.

En nærmere beskrivelse af projekterne findes i bilag 3, og et kort over indsatsernes fysiske placering findes i bilag 4.

• B) Ishøj Strandvej mellem Pileskovvej og Skovvej: Støjreducerende belægning samt forundersøgelser ift. opsætning af støjskærm. Det skal bemærkes at selve opsætning af støjskærm ikke kan realiseres, medmindre der tildeles yderligere anlægsmidler til området.
• C) Ishøj Strandvej nord for Ishøj Stationsvej: Der er nedskiltet til 60 km/t i januar 2025. Forundersøgelser, herunder trafikafviklingsanalyse, ift. mulighed for at gøre strækningen 2-sporet. Efterfølgende forventet realisering af projekt.
• F) Ishøj Søvej ud for Østergården: Fartvisere på strækningen samt støjreducerende belægning.
• G) Ishøj Stationsvej ved Taastrup Valbyvej: Fartvisere på strækningen.
• I) Taastrup Valbyvej: Fartdæmpende foranstaltninger.
• J) Torslundevej fra Køgevej til Torslunde: Forundersøgelser af strækningen med henblik på trafiksikkerheds- og fartdæmpende tiltag i og omkring Torslunde. Efterfølgende forventet realisering af projekt.

De tiltag, der afhænger af forundersøgelser, vil administrationen iværksætte hurtigst muligt. Hvis det er muligt at realisere yderligere tiltag end ovenstående liste for 2025, jf. beslutning i Byrådet i november 2024, vil der blive søgt en særskilt bevilling til disse.

Administrationen koordinerer løbende med Ishøj Forsyning ift. at sikre bedst mulig koordinering af de foreslåede slidlagsarbejder med Ishøj Forsynings projekter, hvorfor der kan ske ændringer. Det estimeres, at koordineringen for indeværende år vil være foretaget senest ved udgangen af 1. kvartal 2025.

Miljøbeskyttelsesloven.

Vejloven.

I administrationens foreslåede udmøntning af støjhandlingsplanen, finansieres en del tiltag af trafiksikkerhedspuljen og slidlagspuljen jf. bilag 2, herudover lægges der op til tillægsbevilling på 10,0 mio. kr. i 2025 fordelt som følger:

·       til projekt B) Forundersøgelser af støjskærm på Ishøj Strandvej mellem Pileskovvej og Skovvej: ca. 0,5 mio. kr., udlægning af støjdæmpende belægning ca. 3,0 mio. kr.

·       til projekt C) Forundersøgelser og projektering Ishøj Strandvej nord for Ishøj Stationsvej: ca. 0,7 mio. kr. inkl. forventet efterfølgende realisering, anslået 5-10 mio. kr.

·       til projekt D) Køgevej mellem byskiltene: Forundersøgelse 0,7 mio. kr.

I alt 10,0 mio. kr. Udgiften inkluderer midler til ½ ÅV ressourceperson grundet kompleksiteten, tilsyn samt projektledelse, udbud, koordinering mv.

at den foreslåede udmøntning af støjhandlingsplanen godkendes

at der gives en anlægsbevilling på 10 mio. kr. til finansiering af de prioriterede projekter, som finansieres af kassebeholdningen.

Beslutning fra Teknik- og Bygningsudvalget, 4. februar 2025, pkt. 6:

Tiltrådt med den bemærkning, at Projekt B ikke igangsættes før, der foreligger en indledende screening af det visiuelt udtryk og støjeffekten. Endvidere skal efterspørgelsen af støjforanstaltninger hos de berørte grundejere indgå i screeingen.

Seyit Ahmet Özkan (L) afventer stillingtagen sagen.

Sagen sendes retur til fornyet behandling i Teknik- og Bygningsudvalget.

Byrådet.

Byrådet skal beslutte, om den foreslåede prioritering af projektporteføljen i støjhandlingsplanen for Ishøj Kommune kan godkendes, samt give en anlægsbevilling med henblik på delvis udmøntning af indsatserne i støjhandlingsplanen.

Kommuner har pligt til at forebygge og bekæmpe rotter samt at udarbejde en handlingsplan for dette hver tredje år. Ishøj Kommunes nuværende handlingsplan udløb med årsskiftet, og administrationen har på den baggrund udarbejdet et udkast til ny rottehandlingsplan for 2025-2027.

I Ishøj Kommune er rottebekæmpelsen udliciteret til et eksternt firma, som modtager anmeldelserne og rykker ud til den enkelte borger. Som det fremgår af udkast til handlingsplan, har antallet af anmeldelser om rotter været lidt faldende over årene fra 401 anmeldelser i 2018 til over 500 anmeldelser i 2020, til at der i 2023 var 328 anmeldelser og 384 i 2024. Det høje antal i 2020 var formentlig pga., at flere var hjemsendt pga. Corona. Udviklingen svarer til den tendens, som ses på landsplan - at niveauet i dag er som før Corona. En af indsatserne har været at arbejde for at begrænse brugen af gift. Fra 2019 til 2023 var det således lykkes at begrænse giftforbruget fra 109 kg. til 81 kg., men i 2024 har der været en stigning igen i forbruget, hvor der blev anvendt ca. 100 kg. gift. Arbejdet med at finde nye metoder til at bekæmpe rotter med mindre gift vil derfor fortsætte i den kommende planperiode. Derudover er det fortsat vigtigt at sikre hurtig respons i forbindelse med anmeldelser.

Udover den borgerrettede indsats har Ishøj Forsyning en vigtig rolle ift. bekæmpelse af rotter, og de benytter sig bl.a. af flytbare elektroniske fælder, der kan sikre mod rotter på terræn i særlige indsatsområder.

Administrationen vurderer generelt, at indsatsen mod rotter har været tilfredsstillende i lyset af de relativt begrænsede ressourcer, der anvendes årligt. Administrationen lægger derfor ikke op til væsentlige nye tiltag i den kommende rottehandlingsplan for 2025-27. Dog vil administrationen følge antallet af anmeldelser løbende gennem planperioden for at sikre, at den stigning, der er sket fra 2023 til 2024 ikke fortsætter.

Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter, BEK nr. 991 af 21/08/2024.

Omkostningerne for den målrettede rottebekæmpelse androg i 2024 ca. 230.000 kr. Denne udgift forventes ikke at ændre sig væsentligt.

Området er gebyrfinansieret og skal ”hvile i sig selv” over tid. Beløbet opkræves hos grundejerne over ejendomsskatten.

Det vurderes, at kommunens ressourcer til administration og håndhævelse af rottebekæmpelsen udgør ca. 1/20 årsværk.

at rottehandlingsplanen for 2025-2027 vedtages.

Beslutning fra Klima- og Miljøudvalget, 4. februar 2025, pkt. 10:

Tiltrådt.

Tiltrådt, idet Økonomi- og Planudvalget indstiller, at godkendelse af rottehandlingsplaner fremadrettet delegeres til Klima- og Miljøudvalget.

Byrådet.

Byrådet skal tage stilling til udkast til rottehandlingsplan for 2025-2027.

Ved etablering af Ressourceindsamling A/S (RI) var det alene tømning af almindelige affaldsbeholdere, som overgik til RI. Tømning af kuber og nedgravede affaldssystemer kræver særligt materiel, og Ishøj valgte således sammen med de øvrige kommuner i selskabet Indsamling På Tværs (IPT) at indgå kontrakt med Vestforbrænding om varetagelse og udbud af den opgave. Desuden valgte Ishøj Kommune at fastholde kundeservice og hjælp til kontraktstyring mm. på Vestforbrænding.

Med Gladsaxe Kommunes indtræden i IPT vil RI imidlertid få nye opgaver overført fra Gladsaxe Kommune. RI etablerer således kundeservice til betjening af Gladsaxe Kommunes borgere, en beholderservice-funktion, der står for den daglige reparation og udskiftning af affaldsbeholdere hos borgerne, samt tømning af nedgravede beholdere og kuber via eksisterende materiel, som overføres fra Gladsaxe Kommune. Det betyder, at RI får erfaring med disse opgaver i de kommende år.

Administrationen er bekendt med, at Ballerup Kommune også har besluttet at flytte de samme opgaver fra Vestforbrænding til RI i henholdsvis 2026 og 2027.

RI har oplyst, at for at kunne overtage opgaven med tømning af nedgravede beholdere fra kommuner udover Gladsaxe, kræver det køb af nyt materiel, primært biler, som forudsætter bl.a. EU-udbud, og de har derfor brug for et varsel på knapt 2 år.

Administrationen vurderer, at ved at samle affaldstømningen ét sted er der grundlag for ensretning og forhåbentlig en bedre service overfor borgerne. Der har været svingende erfaringer med det eksterne firma, som i dag tømmer de nedgravede systemer – og særligt i starten af 2025 har der været væsentlige udfordringer i forhold til tømning i Vejleåparken. Administrationen foreslår derfor i første omgang at opsige kontrakten med Vestforbrænding om tømning af nedgravede beholdere og kuber med udgangen af marts 2025, så RI kan forberede overtagelse af opgaven fra 1. januar 2027.

En eventuel beslutning om flytning af flere opgaver fra Vestforbrænding til RI, så som kundeservice foreslås at vente til, at RI har opbygget de nødvendige kompetencer og erfaring med varetagelse af de nye opgaver. Kommunen kan opsige aftalen med Vestforbrænding om varetagelsen af kundeservice med 1 års varsel fra 1. januar. Administrationen vil følge erfaringerne fra Gladsaxe og Ballerup - særligt ved RIs overtagelse af kundeservice.

Ikke relevant.

Renovationsområdet er gebyrfinansieret og skal hvile i sig selv.

RI har oplyst, at det ikke er muligt for dem at give et fast tilbud på udførelsen af en bestemt opgave, da RI hverken må tjene penge eller miste penge på en opgave. Til gengæld bliver opgaverne udført billigst muligt indenfor de rammer og servicemål, som kommunerne fastsætter for opgaven. Det er således kun de faktiske udgifter forbundet med de specifikke opgaver, som faktureres til de enkelte ejerkommuner.

Pga. behovet for at investere i nyt materiel er det ikke afklaret, hvorvidt tømning af nedgravede beholdere fremadrettet vil være billigere, hvis RI overtager opgaven.

at kontrakt med Vestforbrænding om tømning af nedgravede beholdere og kuber opsiges inden den 31. marts 2025 med virkning fra 1. januar 2027

at opgaven med tømning af nedgravede beholdere og kuber overdrages til Ressourceindsamlingen A/S pr. 1. januar 2027.

Beslutning fra Klima- og Miljøudvalget, 4. februar 2025, pkt. 9:

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Byrådet.

Byrådet skal tage stilling til, om opgaven med tømning af kuber og nedgravede affaldssystemer skal overgå fra ekstern udbyder til Ressourceindsamling A/S.

Ishøj Kommune ansøgte Region Hovedstadens Kulturpulje i efteråret 2024. Projektet er udviklet til at indfri mål i Byrådets Vision - fælles om mulighedernes Ishøj. Projekt Generationsmøder vil understøtte en stærkere arbejdsstyrke, hvor unge opnår nye kvalifikationer og vigtige erfaringer med fritidsjobs, som kan åbne nye veje til arbejdsmarkedet. Projektet understøtter også målet om at skabe stærke fællesskaber, både i blandt de unge og mellem generationer.

Projektets formål er at facilitere meningsfulde møder mellem Ishøjs unge og ældre borgere og give de unge mulighed for at indgå nye fællesskaber og få vigtige joberfaringer. Med projektet vil parterne udvikle og tilbyde unge i alderen 13-17 år en uges uddannelse i at læse højt for, være sammen med og tale med ældre mennesker. Efterfølgende bliver de unge tilbudt 12 ugers ansættelse som højtlæsere for ældre på kommunens plejecentre. Projektet er et samarbejde mellem Kulturium, Ishøj Ungdom, Plejecentrene Kærbo og Torsbo samt Helhedsplanen. Se beskrivelse af projekt i bilag.

Intet at bemærke

Den samlede bevilling er på i alt 454.000 kr. Løn til projektmedarbejdere og de unge højtlæsere og øvrige projektrelaterede udgifter finansieres af projektmidlerne samt af medfinansiering fra partnere i form af arbejdstimer. Den godkendte anvendelse af midlerne har derfor ingen økonomiske konsekvenser for Ishøj Kommune. Projektet forventes gennemført i 2025 - 2026.

• projektet godkendes igangsat som beskrevet
• der meddeles tillægsbevilling til samlede merindtægter på 454.000 kr. i 2025 til Kulturium Bibliotek
• der meddeles tillægsbevilling til merudgifter på 454.000 kr. i 2025 til Kulturium Bibliotek.

Beslutning fra Kultur- og Fritidsudvalget, 5. februar 2025, pkt. 12:

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Byrådet

Region Hovedstaden har den 12. december 2024 meddelt Kulturium Bibliotek, at kommunen tildeles 454.000 kr. til projektet ”Generationsmøder - Styrkelse af fællesskab og trivsel gennem højtlæsning”
Byrådet skal tage stilling til, om det skal godkendes, at projektet igangsættes og at indtægter og udgifter optages på Kulturiums budgetområde.

I juni 2023 besluttede Kultur- og Fritidsudvalget at indføre et forsøg med gebyrfrihed for børn og unge bosiddende i Ishøj Kommune. Indsatsen understøtter Byrådets Vision og målene om en stærkere arbejdsstyrke samt øget aktiv deltagelse og demokratisk dannelse. Evalueringen af forsøgsordningen viser meget positive resultater. Det foreslås derfor at gøre ordningen permanent. Udgifterne til en permanent indførsel af gebyrfrihed for børn og unge er 30.000 kr. pr. år.

I forsøgsperioden er 26 % flere børn og unge blevet oprettet som lånere, og der er sket en stigning i udlånet af børne- og ungematerialer på 32 %. Den tidligere gennemførte spørgeskemaundersøgelse med 230 respondenter viser blandt andet, at 38 % af respondenterne tidligere har undladt at låne materialer pga. risikoen for gebyrer. Mens 30 % af respondenterne vurderer, at gebyrfriheden har medført øget brug af bibliotekets ressourcer for deres familier.

Gebyrfriheden for børn og unge bosat i Ishøj Kommune vedrører alene gebyrer på for sent afleverede bøger og materialer. Gebyrer for ødelagte og bortkomne materialer opkræves fortsat. Gebyrfriheden gælder ikke for børne- og ungelånere bosat i andre kommuner. De vil fortsat skulle betale gebyr.

Tendensen blandt flere af landets biblioteker er at indføre gebyrfrihed for alle borgere. Gebyrfrihed styrker læsekulturen, giver uddannelsesmæssige fordele og understøtter en forbedret social inklusion. Udgifterne til gebyrfrihed for alle øvrige ishøjborgere ville være yderligere 90.000 kr. pr. år. Administrationen vurderer, at en udvidelse ikke kan håndteres indenfor Kulturiums eksisterende budget. Hvis udvalget ønsker at gå videre med udvidet gebyrfrihed, kan dette eventuel indgå som et budgetønske til budget 2026.

Biblioteksloven §21: Kommuner kan opkræve et gebyr for overskridelse af lånetiden. Lovgivningen regulerer gebyrerne med maksimale beløbsgrænser.

Gebyrerne fremgår af takstbladet. Gebyrfriheden for Ishøjs børn og unge forventes at koste 30.000 kr. årligt. Det foreslås, at mindreindtægten på 30.000 kr. finansieres indenfor bibliotekets driftsbudget i 2025, og at bibliotekets indtægtsbudget nedsættes med 30.000 kr. fra 2026, svarende til den manglende indtægt fra gebyrer fra børn og unge på 30.000 kr. årligt.

• forsøgsordningen for gebyrfrihed for børn og unge bosiddende i Ishøj gøres permanent med virkning fra 1. marts 2025
• mindreindtægten på 30.000 kr. finansieres indenfor bibliotekets driftsbudget i 2025
• indtægtsbudgettet for Kulturium bibliotek nedreguleres via en teknisk korrektion med 30.000 kr. i 2026 og frem i forbindelse med budgetarbejdet for 2026.

Beslutning fra Kultur- og Fritidsudvalget, 5. februar 2025, pkt. 11:

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Byrådet

Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til, om det skal godkendes at gebyrfrihed vedrørende lån af biblioteksmaterialer for børn og unge bosiddende i Ishøj Kommune gøres permanent.

Udfordringen – mangel på viden om det danske samfund

Ishøj Kommune får jævnligt nye beboere, som er tilflyttet fra andre lande. Det drejer sig både om flygtninge – pt. ukrainerne – og om personer, som midlertidigt eller permanent har valgt at bo og arbejde uden for eget hjemland. De tilflyttede nepalesere er et eksempel på dette, men det drejer sig også om andre nationaliteter.

Tilflyttere og flygtninge fra andre lande har ofte et begrænset kendskab til både lokalsamfundet og det danske samfund. Derfor har de brug for hjælp til at blive etableret og få en god start på livet i Danmark.

Når en flygtning eller tilflytter fra et andet land kommer til Ishøj, får de tilbud om sprogskole, eventuelle børn bliver visiteret til skole og dagtilbud, og der gives hjælp til jobsøgning og lignende, hvis der er behov for dette. Flygtninge får tillige hjælp til at få en bolig, økonomisk ydelse, sundhedsydelser mm. De overordnede etableringsforhold er således på plads, om end de kræver kontakt med mange forskellige afdelinger i kommunen.

Ofte har de nye borgere i Ishøj imidlertid behov for mere. De har brug for hjælp til at lære lokalområdet at kende, finde ud af den offentlige transport, finde vej til børnenes skole, få kendskab til sundhedsvæsnet og foreningslivet og meget andet. Der kan også være behov for at få kendskab til de normer og værdier, der gælder i Danmark, og få en forståelse af, hvad der ligger i den danske kultur, og hvordan man lærer danskerne at kende.

I dag findes der ikke ét sted i Ishøj, hvor man kan gå hen med disse spørgsmål. Det betyder, at de fagpersoner, som de nye borgere i Ishøj møder – i boliganvisningen, Borgerservice, skoler, dagtilbud, jobcenter mv. – får mange spørgsmål, som ikke ligger inden for deres arbejdsopgaver. Det giver ekstra arbejde til kommunens medarbejdere, som ikke altid har viden og ressourcer til at hjælpe med den problematik, som de nye borgere kommer med. Mange søger også hjælp i de lokale foreninger og trossamfund, som kan hjælpe med noget, men ikke med alt.

Visionen – muligheder for alle

Byrådets vision er, at Ishøj er en by, hvor der er plads og udfoldelsesmuligheder for alle uanset nationalitet. Ishøj er et sted, hvor alle skal kunne bidrage til fællesskabet og medvirke til at sikre sammenhængskraft, velfærd og tryghed. Mennesker, der flygter, eller på eget initiativ vælger at flytte til Ishøj fra et andet land, skal have et godt fundament og en god integrationsproces for at kunne bidrage til dette.

Den nuværende og – efter alt at dømme – den fremtidige situation på arbejdsmarkedet betyder, at vi har behov for flere mennesker, der ønsker at bo og arbejde i Danmark. Derfor er det også til gavn for områdets virksomheder, at vi kan give de bedst mulige forhold for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft til Ishøj – også fra udlandet.

Løsningsforslag - En International Citizens Guide

Administrationen foreslår, at Ishøj Kommune etablerer en ny stilling, der kan påtage sig de ekstraopgaver, som kommunens medarbejdere på nuværende tidspunkt ikke kan løse, uden at det går ud over deres kerneopgave. Samtidig vil det give nytilflyttede borgere fra andre lande en god introduktion til livet i Ishøj. Derudover er der behov for en stærkere intern koordinering af kontakten til de forskellige centre.

Derfor foreslår administrationen, at der afsættes midler til en International Citizen Guide. En integrationsmedarbejder, der kan guide nytilflyttede borgere fra andre lande, der har behov for hjælp til at komme godt i gang med deres nye liv i Danmark, og koordinere indsatsen med de involverede parter.

Med titlen International Citizens Guide sendes et signal om, at funktionen guider de tilflyttede borgere til at komme godt ind i det danske samfund, så de får et solidt grundlag for at klare sig på egen hånd i Danmark. Begrebet International Citizens bliver brugt bredt som betegnelse for udenlandske borgere, der flytter til Danmark for at bo og arbejde (fx i International Citizens Service), derfor vil dette begreb være kendt for de tilflyttede og medvirke til, at de nemt kan se, hvor de skal henvende sig.

Formålet med funktionen er:

• At sikre en god modtagelse og integration af nytilflyttede borgere.
• At sikre en koordinering af de kommunale indsatser i forbindelse med modtagelsen af nye borgere fra andre lande.
• At skabe og vedligeholde et tæt samarbejde mellem kommune og civilsamfundsorganisationer, der kan understøtte integrationen af de tilflyttede borgere.

Organisatorisk vil medarbejderen kunne placeres i Center for Beskæftigelse og Erhverv og samarbejde med den boligsociale rådgiver, der pt. varetager en lignende funktion overfor herboende borgere med sociale udfordringer som målgruppe.

Jobfunktionen som International Citizen Guide består i følgende opgaver:

1. Koordinering af den kommunale indsats omkring modtagelsen og integration af nytilflyttede borgere fra andre lande.
2. Civilsamfundssamarbejde: sikre et godt samarbejde med trossamfund, foreninger og andre civilsamfundsorganisationer, der arbejder på at støtte flygtninge og nye borgere i landet.
3. Guidance og vejledning: fungere som én indgang til kommunen og guide videre til rette instans, samt være til rådighed med rådgivning og vejledning til de internationale borgere, fx om:

• Sprogundervisning: hjælpe nyankomne med at komme i gang med at lære dansk gennem sprogkurser og samtalegrupper.
• Kulturel tilpasning: informere om danske samfundsforhold, normer og værdier, samt organisere kulturelle aktiviteter og arrangementer i samarbejde med civilsamfundsorganisationer.
• Social støtte: tilbyde rådgivning og støtte i forhold til bolig, sundhedsvæsen og uddannelsessystemet.
• Netværksdannelse: facilitere netværksgrupper, værts- og mentorordninger for at skabe sociale forbindelser og støtte blandt nyankomne.
• Beskæftigelsesstøtte: vejlede om jobsøgning for personer – fx medfølgende ægtefæller – der ikke er tilknyttet jobcenteret.

De nuværende opgaver med registrering, boligplacering, ydelse og integrationsplan, sundhedsydelser, skole og dagtilbudsplacering mv. vil fortsat blive håndteret i de respektive centre. Den Internationale Citizens Guide vil således udelukkende tage sig af de forhold, som pt. ikke bliver løftet, eller som løftes af medarbejdere, der ikke har opgaven som en del af deres funktion.

Vi forestiller os en stilling på 25 timer om ugen. Det foreslås, at stillingen i første omgang gøres tidsbegrænset til 2 år og 9 måneder.

Der er behov for at afsætte 400.000 kr. om året til etablering af en ny stilling i Center for Beskæftigelse og Erhverv. Da der er tale om en rolle, der understøtter kommunens servicefunktioner, skal midlerne bevilliges inden for servicerammen.

Med opstart af funktionen pr. 1. april bør der afsættes 300.000 kr. for 2025 og 400.000 kr. de efterfølgende år.

Administrationen anbefaler, at midlerne for 2025 findes i puljen til gennemførelsen af visionen “Fælles om mulighedernes Ishøj”. Indsatsen bør derefter søges indarbejdet i budget 2026.

Der er i øjeblikket ikke puljer at søge til dette formål, men administrationen vil løbende holde øje med kommende puljer og tilskudsmuligheder, og vil sørge for at søge, hvis der kommer en relevant pulje til formålet.

at der pr. 1. april 2025 afsættes de ovenfor beskrevne midler til ansættelse af en International Citizens Guide i Center for Beskæftigelse og Erhverv.

at indsatsen gennemføres som en tidsbegrænset indsats fra 1. april 2025 til 31. december 2027.

at indsatsen finansieres gennem puljen til gennemførelse af visionen “Fælles om mulighedernes Ishøj” i år 2025 og indarbejdes i budgettet for 2026.

Tiltrådt.

Byrådet.

Der skal tages stilling til afsættelse af midler til ansættelse af en guide, der kan sikre god integration og koordinering af indsatsen for nytilflyttede borgere fra andre lande.

Den regionale uddannelsespulje

Formålet med den regionale uddannelsespulje er, at flere ledige får mulighed for at deltage i korte erhvervsrettede kurser inden for områder, hvor der forventes jobåbninger i de næste seks måneder, eller hvor der er en konkret jobåbning hos en arbejdsgiver. Målgruppen for den regionale uddannelsespulje er alle ledige, dog ikke borgere i fleksjob. Tilsagnet for 2025 er 675.000 kr.

Puljen bruges til kortere erhvervsrettede uddannelsesforløb inden for brancher, hvor der er mangel på arbejdskraft. Det kan fx være et kørekort, et specialiseret svejsekursus, et hygiejnebevis eller en voksenpædagogisk grunduddannelse.

Uddannelsesløft

Formålet med puljen til uddannelsesløft er at give mulighed for, at dagpengemodtagere over 30 år, kan få tilbud om en hel eller dele af en erhvervsuddannelse. Endvidere er formålet, at jobparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år og overgangsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, og som er fyldt 30 år, kan få tilbud om et grundforløb på en erhvervsuddannelse hvis:

1) personen ikke har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse, eller

2) personen har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse, men ikke har anvendt denne uddannelse i de sidste 5 år.

Tilsagnet for 2025 er 336.000 kr.

Lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Center for Beskæftigelse og Erhverv har modtaget tilsagn om støtte på 336.000,00 kr. vedr. uddannelsesløft samt 675.000,00 kr. vedr. den regionale uddannelsespulje - i alt 1.011.000,00 kr. Begge puljer er til afholdelse i perioden 1. januar 2025 - 31. december 2025, og påvirker ikke servicerammen. Midlerne forventes udbetalt foråret 2026. I 2024 var det samlede forbrug på ca. 3,5 mio. kr.

at der gives en bevilling til merudgifter på 1.011.000,00 kr. i 2025 samt en tillægsbevilling til merindtægter på 1.011.000,00 kr. i 2026.

Beslutning fra Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, 5. februar 2025, pkt. 17:

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Byrådet.

Center for Beskæftigelse og Erhverv har modtaget tilsagn fra STAR (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) vedrørende midler i Den regionale uddannelsespulje samt midler til Uddannelsesløft. Midlerne er til brug i 2025 (se bilag 1 - 2).

Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenpunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenpunkt, så længe dette ene punkt godkendes.

Godkendt.