1. Nyhedsbrev 1 - 2025 til Vestforbrændings bestyrelse er vedhæftet (bilag 1).

2. I forlængelse af den politiske aftale om Rød løber for produktionsvirksomheder, har Erhvervsministeriet sendt invitation til at indmelde evt. ønsker om en industripark. Indmeldelse af arealer åbner den 10. marts og slutter den 15. maj 2025 (brevet til borgmesteren og notat med information om indmeldelsesrunde og udpegning af industriparker er vedhæftet som bilag 2 og 3).

Til efterretning.

Københavns Vestegns Politi fremsendte den 19. februar 2025 indstilling om fornyelse af alkoholbevilling til Gourmetladen. Bevillingen blev senest fornyet i februar 2017 for en periode af 8 år. Fornyelsen vil ligeledes være gældende i 8 år. Samtidig søges Jakob Grane Nielsen igen godkendt som bestyrer af alkoholbevillingen. Politiet udtaler sig ikke imod, at ansøgningen imødekommes.

Lov om restaurantionsvirksomhed og alkoholbevilling m.v. nr. 692 af 7. juli 2019.

Ingen.

at alkoholbevillingen fornyes, og at Jakob Grane Nielsen godkendes som bestyrer.

Tiltrådt.

Økonomi- og Planudvalget.

Godkendelse af fornyelse af alkoholbevilling til Gourmetladen.

På budgetseminaret den 5. marts 2025 blev der givet en status på kommunens økonomiske situation og udvikling. Derudover blev der drøftet fokusområder, som skal indgå i administrationens budgetarbejde som forberedelse af oplæg til budget 2026 - 2029.

Den økonomiske status er på nuværende tidspunkt usikker, da størrelsen af service- og anlægsrammen først forventes kendt i juni måned.

På trods af de mange usikkerheder, der foreligger, er det administrationens vurdering, at det er nødvendigt, at der udarbejdes et råderumskatalog, der dels kan håndtere eventuelle budgetmæssige ubalancer, dels kan håndtere nye politiske ønsker til budget 2026. Det er vurderingen, at et råderumskatalog vedr. servicerammeudgifterne på 10 mio. kr., vil kunne indgå i det politiske drøftelser som grundlag for at overholde servicerammen, jf. Økonomisk Politik for Ishøj Kommune.

Administrationen fremlagde på budgetseminaret en matematisk model for fordeling af fagudvalgenes bidrag til råderumskataloget, jf. bilag.

Modellen tager afsæt i fagudvalgenes andel af servicerammen i budget 2025, korrigeret for enkelte ikke påvirkelige poster, som fx udgifter til tjenestemandspensioner.

Med henblik på at det samlede budgetmateriale skal forberedes og udsendes i høring medio august måned, skal fagudvalgene igangsætte deres arbejde på forårsmøderne i april og maj, så forslagene fastlægges, og de konkrete forslag kan blive udarbejdet frem til høringen i august.

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune samt den vedtagne budgetprocedure.

Sagen har i selv ingen økonomisk betydning.

Materialet vedr. budget 2026 - 2029 fremlægges i forbindelse med høringen i sidste halvdel af august 2025.

at det godkendes, at der udarbejdes et råderumskatalog med forslag til servicerammebesparelser på 10 mio. kr.

at udvalgene udarbejder forslag på eget ansvarsområde svarende til fordelingen i bilaget.

Tiltrådt.

Økonomi- og Planudvalget.

På baggrund af drøftelserne på budgetseminar den 5. marts 2025 fastlægges størrelse og fordeling af råderumskataloget til budget 2026.

Det korrigerede anlægsbudget i 2024 - inkl. overførte uforbrugte midler fra 2023 - udgjorde 257,1 mio. kr. i udgifter og 51,3 mio. kr. i indtægter. Der er afholdt udgifter til anlægsprojekter for i alt 138,8 mio. kr. og indtægter på 32,5 mio. kr. i 2024. En række anlægsprojekter er ikke færdiggjorte, men fortsætter i 2025, og de uforbrugte midler fra 2024 skal derfor overføres til 2025. Dette sker i form af en tillægsbevilling. De enkelte anlægsprojekter, der ønskes overført til 2025, er oplistet i vedlagte bilag 1. Samlet set søges der om overførsel af udgifter på 92,2 mio. kr. og indtægter på 3,6 mio. kr. - i alt 88,6 mio. kr. netto.

Cirkulære om budget- og regnskabssystem, revision mv. for kommuner.

Tillægsbevilling til udgifter på 92,2 mio. kr. og indtægter på 3,6 mio. kr., som finansieres af kassebeholdningen.

at der gives tillægsbevilling til overførsel af uforbrugte anlægsmidler fra 2024 til 2025 for netto 88,6 mio. kr., svarende til udgifter for 92,2 mio. kr. og indtægter for 3,6 mio. kr.

Tiltrådt.

Byrådet.

Tillægsbevilling til overførsel af uforbrugte anlægsmidler fra 2024 til 2025.

I henhold til kommunens økonomiregulativ er det muligt at overføre mer- og mindreforbrug fra et regnskabsår til det næste for at sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af driftsmidlerne. Ved vurderingen af overførselsanmodningerne tages der hensyn til årsagen til forbruget jf. bilag 2., ønsket anvendelse af midlerne, kommunens likviditet og økonomiske situation samt overholdelse af servicerammen i det kommende år.  
 
Alle budgetenheder med mindreforbrug under 150.000 kr. indstilles som udgangspunkt til overførsel. I 2024 er der indstillet i alt overførsel af 1,9 mio. kr., heraf udgør driftsmidler -2,5 mio. kr., og eksternt finansierede projekter udgør 4,5 mio. kr.  
 
I forbindelse med overførslerne er der en særlig problemstilling vedrørende Ishøj Kommunes barselspulje. Den har i årene 2023 og 2024 oparbejdet et samlet merforbrug på 4,0 mio. kr. Barselspuljen skal som udgangspunkt hvile i sig selv, jf. byrådets tidligere beslutning om overførsel den 19. marts 2024 sag nr. 36. Det er derfor nødvendigt at hæve finansieringsprocenten fra 0,75 % til 1,10 % i 2025 for at genskabe balance over tid.   

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabssystem og økonomiregulativ for Ishøj Kommune.

Der gives tillægsbevilling på i alt 1,9 mio. kr. til finansiering af servicerammeudgifter i budget 2025.
Overførslerne fra 2023 til 2024 var på 5,1 mio. kr.

at der gives tillægsbevilling på i alt 1.929.000 kr.
at finansieringsprocenten til barselspuljen hæves fra de nuværende 0.75 % til 1,10 % fra budget 2025.

Tiltrådt.

Byråd.

Overførsel fra 2024 til 2025: Der søges om tillægsbevilling på 1,9 mio. kr. til finansiering af mindre- og merforbrug på driftsområderne fra 2024 til 2025, hvoraf driftsmidler udgør -2,5 mio. kr. og eksternt finansierede projekter udgør 4,5 mio. kr. For at opnå balance vedr. barselspuljen indstilles, at finansieringsprocenten hæves fra 0,75 % til 1,10 %. 

Regnskabet, der sendes til revisionen, er vedhæftet som bilag 1.

Der kan fremhæves følgende hovedtal fra regnskabet for 2024:

• Regnskabet balancerer i henhold til hovedoversigten med 2.769 mio. kr.

• Der er et mindreforbrug på driften på 1,3 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget (oprindeligt budget plus tillægsbevillinger).
• Ishøj Kommunes andel af servicerammen blev overskredet med 37,9 mio. kr.
• Der er netto afholdt anlægsudgifter på i alt 100,7 mio. kr.

• Kassebeholdningen udgjorde 179,1 mio. kr. ultimo 2024 (365 dages gennemsnittet var ved udgangen af 2024 på 302 mio. kr.).
• Den langfristede gæld (ekskl. lån til ældreboliger) udgjorde ultimo 2024 120,4 mio. kr.
• Tilgodehavende til forsyningen (renovation) udgør 13,9 mio. kr.

Når revisionen har afsluttet sin gennemgang, fremlægges årsregnskabet til byrådets godkendelse sammen med revisionens årsberetning og administrationens besvarelse hertil.

I henhold til kommunens økonomiregulativ skal der aflægges regnskaber for anlægsprojekter, hvor bruttoudgifterne eller indtægterne beløber sig til 2 mio. kr. eller mere. Anlægsregnskaber for de anlægsprojekter, der er afsluttet i 2024, er vedhæftet som bilag 2.

Den kommunale styrelseslov og cirkulære om kommunernes budget og regnskab, revision mv.

Der er ingen økonomiske konsekvenser forbundet med afvigelsen af regnskabet.

at regnskabet godkendes og oversendes til revisionen.

Tiltrådt.

Byråd.

Årsregnskabet for 2024 forelægges med henblik på oversendelse til revisionen.

Ishøj Kommune havde ved udgangen af 2024 en gennemsnitlig kassebeholdning på 302 mio. kr. Af kommunens økonomiske politik fremgår, at kommunen ”bør have en gennemsnitlig kassebeholdning på mellem 150-200 mio. kr. når den igangværende ekstraordinære høje anlægsaktivitet er afviklet” (se bilag 2). Hertil kommer, at byrådet i sin vision har indarbejdet et pejlemærke om, at kommunens økonomi skal være robust bl.a. for at imødekomme den fremtidige demografiske udvikling, hvor antallet af ældre over 80 år stiger markant.

I forbindelse med selskabsgørelse af Ishøj Varmeforsyning besluttede byrådet (sag 115 den 6. juni 2023), at når Varmeforsyningen har tilbagebetalt sit mellemværende til kommunen, skulle dette anvendes til at afdrage gæld. Ishøj Forsyning har ultimo 2024 afdraget i alt 40 mio. kr. Når denne del afdrages, udestår en resterende gæld på ca. 7,0 mio. kr.

På baggrund af den høje kassebeholdning er en fuld gældsafvikling en mulighed samtidig med, at den økonomiske politik respekteres. En fuld gældsafvikling vil reducere den gennemsnitlige kassebeholdning til ca. 200 mio. kr. Men derefter reduceres kommunens udgifter til renter og afdrag med ca. 30 mio. kr. pr. år. Der vil således ske en modgående kasseopbygning, og når der er gået 3-4 år, vil kommunen være tilbage på det nuværende kassebeholdningsniveau på ca. 300 mio. kr. jfr. bilag 4 (med de nuværende udgifter til drift og anlæg).

Lov om kommunernes låneoptagelse.

Lånene har en samlet hovedstol på i alt 292 mio. kr., og restgælden udgør 115,2 mio. kr., jf. bilag 3. Hvis renterne ændrer sig frem til indfrielsesdagen, vil dette beløb ændre sig. Indfries alle lån er der en budgetmæssig mindreudgift til renter og afdrag på 25 mio. kr. i år, og ca. 30 mio. kr. fra 2026, som vil blive indarbejdet i budget 2026-2029. Det skal bemærkes, at tilbagebetalte lån ikke kan optages igen på et senere tidspunkt, og at nye lån kun kan optages til særlige aktiviteter, som fx investeringer i energibesparende foranstaltninger.

Der er i sagen vedlagt skriv om baggrunden for nedbringelsen af gælden jfr. bilag 1.

Såfremt byrådet vælger at afdrage kommunens samlede gæld (ekskl. støttede lån til ældreboliger), skal formuleringerne i den økonomiske politik tilpasses, jf. bilag 2.

at alle kommunens ustøttede lån, med en samlet restgæld på 115,2 mio.kr. indfries jfr. bilag 3

at afsnittet vedr. gæld i kommunens økonomiske politik ændres til ”Ishøj Kommunes gæld skal søges fastholdt på et minimum og at lån kun optages i helt særlige situationer”, jf. bilag 2,

at budgettet til renter og afdrag reduceres med i alt 25 mio. kr. i år 2025 og nulstilles fra budget 2026

at indfrielsen finansieres af kassebeholdningen

Tiltrådt.

Byrådet.

På baggrund af udviklingen i kommunens likviditet og byrådets pejlemærke om at fastholde en robust økonomi, indstilles det, at nedbringe kommunens gæld for at reducere de fremtidige udgifter til renter og afdrag.

I Ishøj Kommunes udbuds- og indkøbsstrategi fra 2023 er spørgsmålet omkring dyreetiske overvejelser, fx indkøb af ”TurboKyllinger", ikke håndteret eksplicit. I politikken henvises primært til, at kommunen er medlem af Partnerskab for grønne indkøb (POGI), der som en del af deres mange anbefalinger berører dyrevelfærd.

For at få en direkte opmærksomhed på spørgsmålet omkring indkøb af TurboKyllinger (Ross308 er navnet på denne kylllingerace), når der i organisationen foretages indkøb, indstilles det derfor, at indkøb af TurboKyllinger udfases i Ishøj Kommune.

I forhold til de af kommunens enheder, der hhv. køber eller selv producere mad, som fx dagtilbud, skolekantiner, Rådhus og Kærbo, vil den konkrete information omkring udfasning af køb af Turbo kyllinger ske ved, at der sendes besked ud til enhederne om at udfase indkøb af disse, ligesom der vil blive informeret via kommunens intranet og ved henvendelse til indkøbsteamet og via Indkøbs og udbudsstrategien.

I forhold til de af kommunens enheder, der hhv. køber eller selv producere mad, som fx dagtilbud, skolekantiner, Rådhus og Kærbo, vil den konkrete information omkring udfasning af køb af TurboKyllinger vil ske ved, at der sendes besked ud til enhederne om at udfase indkøb af disse, ligesom der vil blive informeret via kommunens intranet og ved henvendelse til indkøbsteamet og via Indkøbs og udbudsstrategien. Udfasningen fra eksterne leverandører vil ske i forbindelse med at kontrakterne udløber, og der foretages genudbud.

Det skal bemærkes, at det vil være vanskeligt og ressourcekrævende at kontrollere i hvilket omfang forbuddet overholdes af organisationen, herunder om nogle leverandører bruger TurboKyllinger fx i forbindelse med forarbejdede produkter. Leverandørerne er ikke forpligtiget til at deklarere, om der er gjort brug TurboKylling i mange forarbejdede produktet.

Der er generelt i kommunen ikke afsat ressourcer til at kontrollere om kommunens indkøbspolitik overholdes, dette dog med undtagelse af området for Social dumping, hvor der i forbindelse med budget 2025 er indgået en aftale med Københavns Kommune, der foretager stikprøver. Der henvises til beslutning på byrådsmødet den 17. december 2024 sag nr. 173.

Hvis køb af TurboKyllinger udfases, indstilles det, at indkøbs- og udbudspolitikken tilrettes således, at den i højere grad afspejler byrådets fokus på, at organisationen foretager indkøb, der påvirker dyrevelfærden positivt, se bilag 1.

Administrationen har været i kontakt med kommunens hovedleverandør af fødevarer. Hørkram Foodservice oplyser, at Ishøj Kommune i 2024 købte 9771 kg. TurboKylling (Ross308) for i alt 586.999 kr. Merprisen for velfærdskylling, mærket med 1 velfærdshjerte er 34 procent, mens merprisen for velfærdskylling mærket med 3 velfærdshjerter er 140 procent. Merudgiften ved at gå fra TurboKylling til Velfærdskylling med 1 velfærdshjerte er således 200.000 kr., hvis forbruget af kylling fastholdes på tværs af organisationen, på den kylling, der købes hos Hørkram. Hertil kommer merudgiften til kyllingekød købt fra andre leverandører, hvilket anslås til en merudgift på 50.000-100.000 kr. Den samlede merudgift anslås således til 200-300.000 kr. ved at overgå til kylling mærket med 1 velfærdshjerte.

at køb af TurboKyllinger udfases i Ishøj Kommune

at der i budget 2026-2029 indarbejdes merudgifterne på i alt 250.000 kr. i de relevante fødevarebudgetter.

at byrådet, hvis de ønsker at overgå til køb af kylling mærket med 3 velfærdshjerter, drøfter dette som et udvidelsesforslag i forbindelse med budget 2026-2029

at afsnittet vedr. ”Miljømæssig bæredygtighed” i Indkøbs og udbudsstrategi ændres, jf. bilag 1.

Indstillingspunkt 1, 3 og 4 blev tiltrådt.

Indstillingspunkt 2 blev ikke tiltrådt (udfasning af TurboKyllinger sker indenfor eksisterende budgetter).

Ved næste revision af indkøbspolitik skal der større fokus på dyrevelfærd.

Frem mod byrådsmødet ønskes supplerende sagsfremstilling om økologi i kommunens fødevarer.

Byrådet.

I sagen indstilles, at køb af TurboKyllinger i Ishøj Kommune udfases, og at indkøbs- og udbudsstrategi tilrettes, med henblik på et mere eksplicit fokus på valg af produkter, der understøtter god dyrevelfærd.

Nye regler betyder, at producenter fremover også har ansvar for emballagen for deres produkter, når det bliver til affald, og at producenter og importører derfor skal betale for affaldshåndteringen af emballagen. Den nationale regulering har dels til formål at styrke genanvendelsen af emballageaffald og dels på sigt at begrænse mængder af emballage.

Det er fortsat kommunerne, som er ansvarlige for indsamling af emballageaffald fra husholdningerne. I henhold til emballagebekendtgørelsen skal byrådet fastsætte og opkræve gebyrer hos producenterne. Gebyrerne skal dække de udgifter, som kommunen afholder i forbindelse med indsamling af emballageaffald.

Kravet om fastsættelse af gebyrer fremgår af emballagebekendtgørelsen, som specificerer, at kommunen ekstraordinært senest 1. april 2025 skal vedtage et gebyr, som dækker perioden fra den 1. oktober til og med 31. december 2025 – dvs. udenom den regulære budgetproces.

Strukturen for emballagegebyrerne er fastlagt af emballagebekendtgørelsen, men der er ikke angivet en præcis tilgang til beregningen. Vestforbrænding har for Ishøj Kommune foretaget en beregning ud fra de forudsætninger, som Miljøstyrelsen har fastsat. Med udgangspunkt i de budgetterede udgifter for 2025 indstilles nedenstående gebyrer.

De udgifter, som indgår i beregningen af emballagegebyrerne, er vedlagt som bilag 1. Gebyret for generelle administrationsomkostninger dækker affaldsområdets bidrag til de tværgående supportfunktioner mm., mens gebyret for øvrig kommunikation dækker kundeservice.

Gebyrerne medfører en samlet indtægt på ca. 1.783.657 kr. i 2025, som ikke indgår i det nuværende budget for affaldsområdet.

Kommunen vil informere producenter og offentligheden om de nye gebyrer direkte på kommunens hjemmeside. Producenterne har jf. reglerne ikke nogen klagemuligheder ift. gebyrfastsættelsen, men Forsyningstilsynet forventes at holde øje med kommunernes udmeldte gebyrer.

Emballagebekendtgørelsen (BEK nr. 1706 af 30/12/2024).

Miljøbeskyttelsesloven (LBK nr. 1684 af 30/12/2024).

EU’s direktiv om emballage og emballageaffald (EU 2018/852).

Affaldsområdets økonomi skal overordnet set hvile i sig selv, og samlet set er der en økonomi på ca. 40 mio. kr. i 2025. Fremadrettet skal gebyrerne indgå i den regulære budgetproces, og årligt beregnes og vedtages politisk på lige fod med de øvrige affaldsgebyrer i forbindelse med kommunens budgetlægning. Fra 2026 forventes indtægten fra emballagegebyrerne at medføre et mindre fald i affaldsgebyret for borgerne.

Mellemværende
Mellemværendet mellem renovationsområdet og kommunen udgjorde ca. 1 mio. kr. (overskud til kommunen) ved udgangen af 2023. Mellemværende for 2024 er ikke opgjort på nuværende tidspunkt. Ved udgangen af 2025 forventes mellemværende at stige med ca. 1,8 mio. kr. (overskud) som følge af indtægten fra emballagegebyrerne.

at de fremlagte gebyrer godkendes.

Beslutning fra Klima- og Miljøudvalget, 11. marts 2025, pkt. 14:

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Byrådet.

Byrådet skal tage stilling til fastsættelse af gebyrer for erhvervslivet i forlængelse af nye regler om udvidet producentansvar for emballage.

Letbanen overgår fra anlæg til drift i løbet af 2025. Lovgrundlaget for letbanens drift er ved udgangen af 2024 godkendt, hvorfor vedtægter og ejeraftale kan tilpasses. Dette sker ved politiske behandlinger i kommunerne primo 2025 og endelig stadfæstelse på interessentskabsmødet i Hovedstadens Letbane (HL) den 2. april 2025.

Loven om organisering af daglig ledelse og drift af Hovedstadens Letbane (L 11) blev vedtaget af Folketinget den 28. november 2024 med virkning fra 1. januar 2025. Dermed er lovgrundlaget på plads for, at Metroselskabet I/S er forretningsfører for Hovedstadens Letbane I/S, og som følge heraf er der behov for en række ændringer af Hovedstadens Letbanes vedtægt, særligt ift. overgangen fra anlæg til drift med fokus på passagertal og selskabets langtidsøkonomi.

Det er HL’s bestyrelse, som fremsender vedlagte forslag til vedtægtsændringer til ejerne. Derudover har Hovedstadens Letbane vedlagt en revideret udgave af ”Ejeraftalen” fra 2014, som også skal opdateres i forbindelse med selskabets overgang fra anlæg til drift, som det har været planlagt fra selskabets stiftelse.

Kammeradvokaten har gennemgået forslagene til vedtægtsændringer og den reviderede ejeraftale. Kammeradvokatens bemærkninger er indarbejdet i forslaget til vedtægtsændringer og den reviderede ejeraftale.

Revideret vedtægt

Herunder er en kort oplistning af de centrale ændringer i vedtægten:

• Konsekvensrettelser som følge af overgangen til drift: En række vedtægtsændringer følger af overgangen fra anlæg til drift.
• Ændringer som følge af bestyrelsens beslutning den 5. september 2024: Det blev besluttet, at kriterier for ejernes udvælgelse af bestyrelsesmedlemmer blev justeret med henblik på at styrke bestyrelsens kommercielle kompetencer. Derudover var der enighed om, at vedtægterne ikke ændres på nuværende tidspunkt fsva. nedsættelsen af underudvalg.
• Konsekvensrettelser som følge af statens udtræden af selskabet: Som følge af statens udtræden af selskabet med virkning fra 1. januar 2019 er dele af vedtægten opdateret i overensstemmelse med dette.
• Ændringer ift. beslutninger der skal forelægges interessentskabet: Dele om aktiviteter relateret til den første del af anlægsarbejdet foreslås fjernet, forhold relateret til pkt. 5.3 angående indgåelse af kontrakter og ændring ift. proces for samt pris- og lønregulering af fastsættelse af bestyrelsens vederlag.
• Diverse præciseringer: Der er lavet en række mindre ændringer, som primært har karakter af konsekvensrettelser af ændrede rammevilkår, og som bestyrelsen tidligere har besluttet at afvente til nu i forbindelse med selskabets compliancearbejde.
  Dertil kommer konsekvensrettelser af selskabets navn, diverse benævnelser osv.

Forslag til nye vedtægter med ændringer angivet med korrektur fremgår af bilag 1.

Revideret ejeraftale og Borgmesterforum

Borgmesterforum er formaliseret i ejeraftalen fra 2014 og tiltrådt af de 11 kommuner, regionen og staten. I den vedlagte reviderede ejeraftale er staten skrevet ud, selskabets navn er konsekvensrettet til Hovedstadens Letbane I/S, og selskabet foreslår slutteligt en tilretning, så Borgmesterforum alene fungerer som forberedende forum til afklaring af kommunernes mandat forud for interessentskabsmøder. Selskabet har desuden revideret ejeraftalens § 5, så afstemningsreglerne flugter med den reviderede vedtægt og selskabets status som driftsselskab. Forslag til ny ejeraftale med ændringer angivet med korrektur fremgår af bilag 2.

Mødedeltagelsen til Borgmesterforum er alene de 11 letbanekommuners borgmestre. I dag afholdes Borgmesterforum forud for både interessentskabsmøde (en gang årligt) og kvartalsmøde (tre gange årligt). Ændringen består således i, at Borgmesterforum alene holdes forud for interessentskabsmøde, og alene tjener til formål at afklare de kommunale ejeres mandat til interessentskabsmødet. Sekretariatsbetjeningen af Borgmesterforum forbliver ligeledes i Hovedstadens Letbane. Ejerne tilkendegav på mødet i Borgmesterforum, at der oprettes et forum alene for ejerne, hvor ejerne kan drøfte den kvartalsvise udvikling af selskabets drift og økonomi uden deltagelse af selskabets bestyrelse. Dette forum kaldes Ejerforum, og deltagerkredsen er alene repræsentanter for ejerne, jf. tabellen nedenfor.

Lov om organisering af daglig ledelse og drift af Hovedstadens Letbane.

Ingen økonomiske konsekvenser.

at de reviderede vedtægter godkendes,

at den reviderede ejeraftale godkendes.

Tiltrådt.

Byrådet.

Byrådet skal tage stilling til om den reviderede ejeraftale og de reviderede vedtægter i forbindelse med Letbanens overgang fra anlæg til drift kan godkendes.

Administrationen er blevet kontaktet af en udvikler med ønske om boligudvikling for Industriskellet 12, som forudsætter en ny lokalplan samt et kommuneplantillæg. I dag er virksomheden Triplan beliggende på grunden, som forventes at flytte deres produktion til Ringsted i løbet af 2025. Som oplyst ved temamødet for Økonomi- og Planudvalget samt Teknik- og Bygningsudvalget den 10. februar 2025, har udvikleren fremlagt et forslag med høje ambitioner ift. bæredygtighed, bokvalitet og grønne opholdsarealer i tråd med helhedsplanens retningslinjer.

Udvikleren forventer at etablere ca. 150 nye boliger i etagebyggeri i varierende højder op til 5 etager i en karréstruktur med en fordeling imellem 2-, 3- og 4-værelseslejligheder. Det samlede lokalplanområde er ca. 11.000 m². Boligerne vil som udgangspunkt udbydes som lejeboliger. Forslaget er tænkt sammen med Ishøj Kommunes planlagte klimatilpasnings- og vejprojekt, og det kommende byrum ”Den Grønne Plads”, og vil blive koordineret med disse projekter i den videre bearbejdning, så der opnås synergi imellem disse. Se vedlagte startredegørelse med en udvidet beskrivelse af det kommende boligprojekt (bilag 2).

Som oplyst på temamødet har udvikler foreslået etablering af et parkeringshus på op til 3 etager med en offentlig tilgængelig tagterrasse. Etablering af et parkeringshus afviger fra helhedsplanens parkeringsprincipper, som fastlagde, at 60 % af parkeringen skulle ske i en parkeringskælder, og de resterende 40 % skulle etableres på terræn.
Ved temadrøftelsen den 10. februar 2025 blev der udtrykt opbakning til at arbejde videre med at tillade etablering af et parkeringshus, og der blev udtrykt ønske om at sikre, at en taghave/tagterrasse på taget bliver offentlig tilgængelig. Bebyggelsesprocenten for selve bebyggelsen fastholdes på linje med de andre nyere bebyggelser i området på 110 %.

Tabel: nøgletal

Etablering af et p-hus frem for p-kælder vurderes at give bedre forudsætninger for at skabe et boligbyggeri med store grønne opholdsarealer. Et parkeringshus vil således betyde flere grønne arealer både på terræn og på toppen af p-huset, mulighed for at plante flere træer, bedre nedsivningsmuligheder ift. regnvandshåndtering og større mulighed for indretning af grønne arealer med mere biodiversitet og fællesskabsorienterede byrum. Udvikler foreslår desuden, at facaden på et parkeringshus integreres i området med et samlet facadeudtryk, hvor bilerne ”gemmes væk”.

Omvendt vil en parkeringskælder skabe et ”betongulv” under gårdrummet, som vanskeliggør beplantning af træer og nedsivning af regnvand. Endvidere betyder det, at 40 % af parkeringspladserne etableres på terræn, som vil fylde mere end et parkeringshus i fodaftryk og visuelt og faktuelt have færre grønne arealer. Dertil kommer, at parkering under terræn i højere grad påvirker klimaregnskabet negativt pga. massiv betonkonstruktion (CO2-tungt), hvilket betyder, at der kan anvendes færre byggematerialer til at sikre kvaliteten – herunder variationen i arkitekturen og facadeudtryk i boligdelen.

De flere grønne arealer og byrum, som et parkeringshus vil give mulighed for, understøtter dermed i højere grad Byrådets vision 2035, særligt ift. pejlemærkerne Sunde og aktive liv, Stærkt fællesskab med sammenhold og engagement, samt Lokalt ansvar for klima, natur og miljø.

Industriskellet 2-10

Udover boligbebyggelse på Industriskellet 12 foreslås den kommende lokalplan også at omfatte Industriskellet 2-10.

Den Grønne plads – Industriskellet 10

Kommunen ejer i dag Industriskellet 10, hvor der, i overensstemmelse med helhedsplanen, skal etableres en grøn plads for hele området, som er en del af klimaprojektet i området. Med lokalplansforslaget vil anvendelsen bringes i overensstemmelse med ønskerne til den fremtidige brug.

Erhverv - Industriskellet 8

Den eksisterende anvendelse til erhverv er i overensstemmelse med den gældende lokalplan, og den eksisterende lovlige anvendelse kan fortsætte uændret. For at sikre at overgangen imellem nyt og gammelt, både i forhold til vejprojekt, samt anvendelser på begge sider af grunden, foreslås det at fastlægge en ramme til boligformål, svarende til helhedsplanen. Desuden foreslåes det, at fastlægge fremtidige vejadgange, dog uden at den bliver byggeretsgivende. Det betyder, at der efterfølgende skal udarbejdes en mere detaljeret lokalplan, hvilket afventer en evt. ny udvikler.

Kulturhuse– Industriskellet 2, 4 og erhverv Industriskellet 6

Kulturhusene ligger lovligt i området i dag, men der er behov for at tydeliggøre anvendelsesbestemmelserne i en fremtidig lokalplan, herunder at fastsætte bestemmelser for fremtidig anvendelse af Industriskellet 6 (i dag virksomheden, Erfurth), som den tyrkiske kulturforening har købt og fremadrettet ønsker at anvende til mere parkering samt bolig og foreningsformål.

Videre proces

Administrationen vil i den videre proces gå i dialog med de involverede parter i lokalplanområdet med henblik på at implementere helhedsplanens principper i lokalplanen.

Det forventes, at forslag til lokalplan samt forslag til kommuneplantillæg kan fremlægges til politisk behandling mhp. offentlig høring i tredje kvartal 2025.

Planloven.

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for kommunen.

at der udarbejdes et forslag til lokalplan samt kommuneplantillæg for Industriskellet 2-12 inkl. et parkeringshus, og at der udarbejdes forslag til kommuneplantillæg.

Tiltrådt.

Økonomi- og Planudvalget.

Byrådet skal tage stilling til at opstarte proces for udarbejdelse af lokalplan og kommuneplantillæg om forslag til boligbebyggelse på Industriskellet 12. Lokalplansforslaget vil derudover omfatte områdets fremtidige grønne plads (Industriskellet 10), de muslimske kulturhuse (Industriskellet 2, 4 og 6) samt fastsætte en ramme for anvendelserne på Industriskellet 8, så den er i overensstemmelse med helhedsplanen.

Ifølge planloven skal et planforslag, når det er godkendt af byrådet, sendes i høring til de høringsberettigede. Samtidig skal det offentliggøres i et landsdækkende digitalt register, kaldet plandata. Sidstnævnte er det register, som sikrer, at de statslige myndigheder får viden om nye planforslag.

Administrationen er desværre blevet opmærksom på, at i forbindelse med offentliggørelsen af lokalplanforslag 2.04 for Ørnekærs Vænge Syd i slutningen af oktober 2024, er der desværre sket en teknisk fejl, således at planen kun er blevet offentliggjort lokalt på kommunes hjemmeside og Ishøj Kommunes egen planportal, og sendt til de høringsberettigede borgerne i lokalplanområdet, men ikke offentliggjort i det landsdækkende register, plandata.

Fordi loven kræver at offentliggørelsen i det landsdækkende register skal ske samtidig med høringen, skal lokalforslaget derfor offentliggøres i registeret og i en gentaget høring i 8 uger – både i plandata og ved underretning af borgerne i området. Administrationen vil derfor sende et nyt underretningsbrev ud til borgerne med forklaring om, hvorfor de modtager en gentagelse af høringen, at der ikke er ændret i planforslaget og at deres allerede indsendte høringssvar medtages i den fornyede proces.

Det forventes at lokalplanen samt hvidbog kan fremlægges for udvalgene i juni måned.

Administrationen er naturligvis ærgerlige over fejlen og er i dialog med både leverandør af planportal i forhold til etablering af advarsler i systemet og internt ifht. procedurer, for at sikre, at en sådan fejl ikke kan gentage sig.

Planloven.

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser.

at sagen tages til efterretning

Tiltrådt.

Økonomi- og Planudvalget.

Økonomi- og Planudvalget orienteres om, at grundet en teknisk fejl skal lokalplanforslag 2.04 for Ørnekærs Vænge Syd, som blev endeligt vedtaget på byrådet i februar 2025, sendes i en gentaget høring.

Ishøj Kommune har vurderet, at Ishøj IF Pro ApS er et professionelt fodboldselskab.

I følgende fremlægges de muligheder og krav, der ligger i samarbejdet mellem en kommune og et professionelt fodboldselskab.

Ishøj Kommune kan, jf. kommunalfuldmagtsreglernes forbud mod deltagelse i eller støtte til individuel erhvervsvirksomhed, ikke yde støtte til fodboldselskabets aktiviteter.

En afledt konsekvens af vurderingen er derfor, at Ishøj IF Pro ApS skal betale leje for brug af kommunale faciliteter samt for opsætning af reklamer på kommunal ejendom, som for eksempel på Ishøj Stadion. Der er mulighed for, at kommunen kan yde et økonomisk tilskud til det professionelle fodboldselskab, mod at der sker et tilbageløb af ydelser.

Markedsleje for brug af kommunale faciliteter og udarbejdelse af reklameaftale
Der er igangsat et arbejde med at afdække markedspris for brug af de kommunale faciliteter, som fodboldselskabet anvender, idet de fremadrettet skal betale leje for brug. Dette vedrører både stadionbane, administrative lokaler, omklædning mv. Derudover skal der udarbejdes en reklameaftale omkring fodboldselskabets muligheder for at opsætte reklamer, skærme og evt. navngivning af stadion.

Ud fra administrationens dialog med kommuner, hvor der er et professionelt fodboldselskab, er der hovedsageligt anvendt eksterne konsulenter/rådgivere til fastsættelse af markedsleje og vurdering af partnerskabsaftaler, såfremt kommunerne har en aftale. Der er to scenarier for udarbejdelse af aftale for markedsleje. Den ene beror på administrationens vurdering med afsæt i erfaringer fra andre kommuner og beregningsmodeller. Den anden en ekstern uvildig rådgiver med erfaring og kompetencer inden for området, der kan kvalificere en aftale for markedsleje.

Ishøj Kommune har netop vedtaget ny vejledning til organisationen for anvendelse af eksterne konsulenter. Der er ikke afsat midler til fastsættelse af markedsleje og evt. vurdering af partnerskabsaftaler. Administrationen anbefaler at fastsættelse af markedsleje og evt. udarbejdelse af partnerskabsaftale skal udarbejdes af ekstern uvildig rådgiver. Det er også en mulighed, at administrationen varetager opgaven. Såfremt Økonomi- og Planudvalget beslutter, at der skal anvendes ekstern rådgiver, vil administrationen finde forslag til finansiering.

Drøftelse af reklameaftale for virksomheder
Ved opsætning af reklamer på stadion skabes en indtægtskilde for de aktører, der anvender faciliteten. Ishøj Kommunes reklameregulativ vedrører alene forholdene for folkeoplysende foreninger og har til formål at give mulighed for sponsorindtægter til idræts- og foreningslivet. Ishøj IF Pro ApS ønsker opsætning af reklamer og derfor er der brug for en drøftelse af en sådan aftale. Aftaler om afståelse af reklameplads til kommercielle aktører ses i mange kommuner, hvor der er et professionelt fodboldselskab som anvender kommunale stadions. Det er muligt at aftale om leje af reklameplads indgår i den samlede aftale for leje af kommunale faciliteter.

Med henblik på at kunne indgå en reklameaftale med en kommerciel aktør som Ishøj IF Pro ApS, skal Kultur- og Fritidsudvalget drøfte to scenarier:

1) Nuværende reklameregulativ bliver også gældende for en kommerciel aktør som Ishøj IF Pro, dog betinget af, at der fastsættes en markedsleje for den ønskede reklameplads. Det indebærer blandt andet en afgrænsning af, hvad der må reklameres for. Uddrag fra reklameregulativ, der er vedhæftet dagsordenen, lyder: Herudover må reklamering og sponsering ikke modarbejde, men gerne fremme, kommunens politik på et givent område. Reklamer for alkohol, tobak, spil mv. eller reklamer med et indhold, der efter en konkret vurdering skønnes uforenelig med det pågældende anlægs status som kommunal ejendom, vil ikke blive godkendt. Det er f.eks. ikke tilladt at reklamere for arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger eller politiske partier.

2) Ved indgåelse af aftale mellem Ishøj Kommune og en kommerciel aktør som Ishøj IF Pro ApS om reklameplads beregnes en markedsleje, og der indgås aftale om periode, placering og krav til opsætning. Det skal drøftes om afgrænsningen af reklameindhold jf. reklameregulativet skal bortfalde, så der er flere muligheder for reklameindtægter. Dog skal reklameindhold ske i henhold til lovgivning på området.

Mulighed for partnerskabsaftale
I flere kommuner med professionel fodbold er der indgået en partnerskabsaftale mellem kommune og fodboldselskab, hvor kommunen yder et økonomisk tilskud, mod at der sker et tilbageløb af ydelser. Det omhandler for eksempel aktiviteter for børn og unge og den markedsføringsværdi, som fodboldholdet bibringer kommunen. Sådan en aftale er ikke et krav, men derimod en mulighed.

Administrationens anbefaling
Det er administrationens anbefaling, at aftale for markedsleje samt reklameplads udarbejdes af en ekstern rådgiver for at sikre, at aftalen er indgået på markedsmæssige vilkår og ud fra de korrekte forudsætninger. For en eventuel partnerskabsaftale anbefales det ligeledes, at der tilknyttes en ekstern rådgiver, der kan vurdere og sikre, at aftalen indgås på markedsmæssige vilkår, således at kommunen højest betaler markedsprisen for de modydelser, som kommunen ifølge en partnerskabsaftale har ret til fra fodboldselskabet.

Videre proces
Administrationen igangsætter udarbejdelse af aftale for markedsleje og reklameaftale med udgangspunkt i fodboldselskabets ønsker omkring brug af kommunale faciliteter og reklameopsætning. De endelige aftaler forventes fremlagt til politisk behandling omkring sommer. Den endelige tidsplan kendes ikke endnu. Igangsættelse af eventuel partnerskabsaftale følger den politiske beslutning herom.

Kommunalfuldmagtsreglerne, Folkeoplysningsloven, fodboldbekendtgørelsen, Konkurrencestyrelsens model for udregning af markedsleje samt Ishøj Kommunes reklameregulativ.

Der er ikke afsat midler til ekstern rådgiver til at afdække og fastsætte markedsleje, reklameforhold og evt. indgåelse af partnerskabsaftale.

Aftale om udleje af kommunale faciliteter til selskabet vil medføre en indtægt som vil fremgå af kommende sag.

at fastsættelse af markedsleje og leje af reklameplads sker med bistand fra en uvildig rådgiver

at retningslinjer i Ishøj Kommunes reklameregulativ også er gældende for professionelle sportsselskaber med forudsætning om at der afklares markedsleje.

at administrationen igangsætter arbejde med oplæg til en partnerskabsaftale mellem Ishøj Kommune og Ishøj IF Pro ApS,

at partnerskabsaftalen udarbejdes af ekstern, uvildig rådgiver.

Beslutning fra Kultur- og Fritidsudvalget, 12. marts 2025, pkt. 19:

Murat Kütük (A) ønskede sin habilitet afprøvet. Udvalget besluttede, at Murat Kütük (A) var inhabil, og deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstillingens punkt 1 blev tiltrådt.

Indstillingens punkt 2 blev tiltrådt. Milishia Moradi (L) kunne ikke støtte indstillingen

Indstillingens punkt 3 og 4 blev ikke tiltrådt. Der skal forelægges en ny sag med omkostningerne ved at få lavet et oplæg til partnerskabsaftale.

Økonomi- og Planudvalget besluttede:

1. at fastsættelse af markedsleje og leje af reklameplads sker med bistand fra en uvildig rådgiver, og

2. at retningslinjer i Ishøj Kommunes reklameregulativ også er gældende for professionelle sportsselskaber under forudsætning af, at der afklares markedsleje.

Steen Skovhus (L) tilsluttede sig beslutning nr. 1, men ikke nr. 2.

Annelise Madsen (ID) afventer stillingtagen og benyttede sin standsningsret til at få sagen behandlet i byrådet.

Økonomi- og Planudvalget.

Ishøj Kommune har foretaget vurdering af Ishøj IF Pro ApS og jf. sag nr. 18 på Kultur- og Fritidsudvalgets møde, er selskabet at betragte som et professionelt fodboldselskab.
En afledt konsekvens heraf er, at Ishøj IF Pro ApS skal betale leje for brug af kommunale faciliteter samt for opsætning af reklamer på kommunale faciliteter. Det er også muligt at indgå en partnerskabsaftale mellem Ishøj Kommune og Ishøj IF Pro, hvor kommunen yder et økonomisk tilskud, mod at der sker et tilbageløb af ydelser.

Økonomi- og Planudvalget skal tage stilling til, om fastsættelse af markedsleje og om evt. partnerskabsaftale skal udarbejdes af ekstern rådgiver eller administrationen. I forbindelse med udarbejdelse af aftaler skal der tages stilling til de overordnede principper og vilkår for reklameaftale samt en tilkendegivelse af, om der skal arbejdes videre med at afsøge muligheder i en partnerskabsaftale.

Ministeriets nye timefordelingsplan
Med Folkeskolens Kvalitetsprogram vil antallet af faglektioner i indskolingen og på mellemtrinnet blive reduceret, og eleverne får færre fag og færre skift i løbet af skoledagen. Både engelsk og billedkunst i 1. klasse, håndværk og design i 4. klasse og natur/teknologi i henholdsvis 2. og 4. klasse reduceres med en ugentlig lektion. Dermed introduceres engelsk og billedkunst først for eleverne i 2. klasse. Elevernes andet sprogfag, som er tysk eller fransk, kommer først på skoleskemaet i 6. klasse fremfor i 5. klasse. Til gengæld får eleverne en lektion mere i tysk eller fransk i 8. og 9. klasse for at koncentrere undervisningen over færre klassetrin med plads til mere fordybelse.

De ældste elever i udskolingen vil få større mulighed for at forme deres eget skoleskema, når de samlet skal modtage mere undervisning i valgfag. For at skoledagen ikke bliver for lang i udskolingen, reduceres blandt andet antallet af idrætslektioner.

Der vil stadig være et minimumskrav til undervisningstidens samlede længde, som omfatter alt, hvad der indgår i skoledagen, dvs. undervisning i fagene, tid til andre aktiviteter og pauser. Det samlede årlige timetal for indskolingen (bh.klasse - 3. klasse) reduceres med 80 årlige timer fra de nuværende 1.110 timer til 1.030 timer. For mellemtrinnet (4.-6. klasse) og udskolingen (7.-8. klasse) er det samlede årlige timetal uændret, og er dermed fortsat 1.320 timer for mellemtrinnet og 1.400 timer for udskolingen.

Ishøj Kommunes timefordelingsplan
I Ishøj Kommune har der siden 2014 været besluttet en timefordelingsplan, der fulgte minimums- og vejledende timetal fra Folkeskolereformen 2014. Timetallet for børnehaveklassen og 1.-3. klasse har været 1.200 timer i løbet af et skoleår. Timetallet for 1.-3. klassetrin har dog for størstedelen af skolerne i Ishøj været 1.110 timer årligt, da den understøttende undervisning på disse klassetrin er konverteret til særligt to-voksen-ordning, jf. folkeskolelovens § 16e og aftale om at forlænge de udvidede frihedsgrader til skoleåret 2024/2025. Det betyder, at eleverne i børnehaveklassen har haft en længere skoledag end eleverne i 1.-3. klasse. Timetallet for 4.-9. klasse været henholdsvis 1.320 timer og 1.400 timer årligt svarende til ministeriets nuværende og nye timefordelingsplan. (Bilag 1).

Den enkelte skole vil fortsat, efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen, kunne ansøge om at afkorte skoledagens samlede længde, således at timerne i timebanken anvendes i den fagopdelte undervisning som fx to-voksenordninger, holddannelse eller co-teaching, til øget åbningstid i SFO og/eller til kompetenceudvikling i specialpædagogik, klasseledelse mv. og materialer. Kompetencen til at godkende ansøgning om afkortning kan delegeres fra Byrådet til forvaltningen eller skolebestyrelsen/skolelederen, og kan træffes for en hel skole ad gangen.

En afkortning af skoledagen vil have betydning for SFO’ens åbne- og lukketider. Ressourcerne hertil skal findes inden for de ressourcer, der er allokeret til skolens timebank. For nuværende har Ishøj Kommune fælles åbningstid i skolernes SFO'er om morgenen kl. 06.30 og fælles lukketid om eftermiddagen kl. 17.00 mandag til torsdag og kl. 16.30 fredag. Skolerne beslutter selv, hvornår SFO’en åbner om eftermiddagen, afhængig af skoledagens længde.

Udgangspunktet for økonomien til initiativerne i Folkeskolens kvalitetsprogram er, at kommunerne bevarer deres nuværende midler til folkeskoleområdet, og størstedelen af finansieringen af Folkeskolens Kvalitetsprogram dermed skal ske inden for den eksisterende ramme i den enkelte kommune. Finansieringen findes hovedsageligt ved afskaffelse af den understøttende undervisning og nedjustering af antallet af fagtimer. Midlerne til understøttende undervisning samles i en timebank (skolens timebank), som giver større lokal frihed til at træffe beslutning om skoledagens længde og prioritere de ressourcer, der i dag er bundet til den understøttende undervisning. Af bilag 2 fremgår den samlede økonomi i kvalitetsprogrammet inklusiv en omregning til Ishøj Kommunes forventelige andel.

Lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om erhvervsuddannelser og forskellige andre love.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Folkeskolens kvalitetsprogram vil påvirke, hvordan ressourcerne på skoleområdet anvendes. Der kan således på længere sigt være behov for at justere på tildelingsmodellen, som anvendes til at give skolerne budget. Der er dog behov for at opnå erfaring med, og blive klogere på, organiseringen af valgfag, efterspørgslen på nye tiltag som mesterlære mv. før budgettildelingsmodellen eventuelt justeres.

at beslutningskompetencen vedrørende skoledagens længde delegeres til skolerne

at det er skolernes ansvar at prioritere ressourcer i timebanken til den øgede åbningstid i SFO, hvis skolen beslutter at afkorte skoledagens længde

at SFO'ernes åbne- og lukketider fortsætter som hidtil.

Beslutning fra Børne- og Undervisningsudvalget, 13. marts 2025, pkt. 38:

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Ishøj Byråd.

Folkeskoleforligskredsen indgik den 19. marts 2024 aftale om Folkeskolens Kvalitetsprogram "Frihed og fordybelse". Blandt de initiativer, der gælder fra skoleåret 2025/26, er "Frihed til kortere skoledage og afskaffelse af understøttende undervisning (timebank)" og "Ny timefordelingsplan". Der skal i den forbindelse tages stilling til skoledagens længde, som fastsætter rammen for, hvor mange undervisningstimer pr. klasse, skolerne skal tildeles til den fagopdelte undervisning på 1.- 9. klassetrin, og hvor mange timer, der skal udmeldes til skolernes timebank.

Elever og unge, der er i risiko for at ende uden job og uddannelse, kan have gavn af et fritidsjob. Det skal bruges pædagogisk for at få de pågældende elever/unge til at se meningen med at gennemføre en ungdomsuddannelse, se det meningsfulde i at tage et ansvar og tjene egne penge.

Forskning viser, at et fritidsjob i ungdomsårene har flere gavnlige effekter for fremtidig uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet.

Unge under 18 år med et fritidsjob:

• Har 2,5-3 gange højere sandsynlighed for at være i job, når de er 25-29 år.
• Er mere motiveret for at gå i gang med en uddannelse og har større tro på, at de kan klare sig godt i uddannelsessystemet.

Der søges om midler til en virksomhedskonsulent, der skal gå i dialog med virksomhederne om mulige fritidsjobs. Virksomhedskonsulenten skal derfor også være i tæt dialog med uddannelsesvejlederne og skolerne i kommunen ift. hvilke elever/unge, som vurderes at være i målgruppen, og for hvem et fritidsjob vil have en positiv effekt.

En fritidsjobindsats vil samtidig understøtte byrådets vision for 2035 "Sammen om mulighedernes Ishøj". For at bidrage til at Ishøj Kommune også fremover er en økonomisk robust kommune med en stærk arbejdsstyrke, fremgår det i visionen, at "Borgerne vil opleve en stærkere arbejdsstyrke, hvor flere uddanner og opkvalificerer sig til det aktuelle og fremtidige arbejdsmarked. En afgørende faktor er at skabe bedre forudsætninger for, at langt flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse." Her vil en fritidsjobindsats netop have en positiv effekt, og dermed bidrage aktivt til gennemførelsen af visionen.

I bilag 1 ses en oversigt over de eksisterende fritidsjobordninger i Ishøj Kommune. Den nye fritidsjobordning adskiller sig fra disse ved at indeholde en meget bredere målgruppe.

Lov om kommunal ungeindsats.

Tillægsbevilling på 400.000 kr. i 2025 og 575.000 kr. i de efterfølgende år. Budgeteffekten vil være udenfor servicerammen.

at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget ansøger midler til en virksomhedskonsulent til at varetage opgaven med fritidsjob.

Beslutning fra Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, 11. marts 2025, pkt. 28:

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Byrådet.

Som vedtaget i Beskæftigelsesstrategien skal Ishøj Kommune forsøge at understøtte en særlig gruppe af elever fra 7. klassetrin til det fyldte 18. år med fritidsjob som en pædagogisk indsats. To gange har Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget søgt om eksterne midler til etablering af en fritidsjobindsats. Begge gange er det endt med afslag. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget ansøger derfor om midler til en virksomhedskonsulent til at varetage opgaven.

Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenpunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenpunkt, så længe dette ene punkt godkendes.

Godkendt.