1. Social- Bolig- og Ældreministeriets årlige redegørelse om parallelsamfund er vedhæftet.

Til efterretning.

Der vedhæftes årsrapport 2023 (bilag 1) fra Københavns Vestegns Politi. I årsrapport 2023 kigges der tilbage på de mange tryghedsskabende og forebyggende indsatser og initiativer.

Der vedhæftes desuden samarbejdsplan 2024 (bilag 2) for samarbejdet mellem politiet og kommunerne, andre offentlige myndigheder m.fl. i Københavns Vestegns Politikreds. Samarbejdsplanen har fokus på, at der i et tæt samspil med kommunerne og andre lokale aktører arbejdes på, at Vestegnen skal være et trygt og sikkert sted for borgerne.

I vedhæftede statistik (bilag 3) fremgår oversigter over anmeldelse på udvalgte kriminalitetsområder.

Ingen.

Ingen.

at årsrapport 2023, samarbejdsplan og statistik tages til efterretning.

Til efterretning.

Økonomi- og Planudvalget.

Orientering fra kredsrådsmøde i Københavns Vestegns Politi den 30. maj 2024. Årsrapport 2023, samarbejdsplan og statistik tages til efterretning.

På baggrund af Økonomi- og Planudvalgets beslutning har administrationen iværksat kontantfri betaling via betalingssystemet Ishøj Pay i fem kantiner på kommunens skoler i marts-april 2024. Implementeringen har betydet, at skolernes kantiner nu udelukkende anvender Ishøj Pay og dermed har fjernet kontanthåndtering i kantinerne. De første erfaringer viser høj tilfredshed blandt eleverne, som slipper for lange køer i kantinen, samt en administrativ lettelse, da der ikke længere skal tælles, afstemmes og indleveres kontanter. Hertil kommer forbedret hygiejne ved betaling samt forældrene, som ikke skal huske kontanter og via en hjemmeside kan indstille et maksimalt dagligt forbrug og justere det efter behov.

Skolerne oplever dagligt, at Ishøj Pay har effektiviseret køafviklingen i skolernes kantiner og skabt større tilfredshed blandt eleverne. Kortet har også løst udfordringen med håndteringen af elevernes mobiltelefoner, som tidligere blev indsamlet og udleveret flere gange dagligt for at muliggøre brugen af MobilePay. Nu kan eleverne bruge kortet, hvilket forenkler processen.

Systemet lever umiddelbart op til det, som formanden for Børne- og Undervisningsudvalget annoncerede, da systemet blev indviet, og understøtter samtidig valget af mad i skolekantinen og hjælper forældrene med at træffe sundere valg for deres børn.

I forbindelse med overgangen fra MobilePay og kontantbetaling har administrationen modtaget enkelte klager fra forældre. Klagerne omhandler henholdsvis, at der skal betales et gebyr på 1,5 % ved indbetaling på kortet, og klage over den manglende accept af kontanter.

Med hensyn til klagen over, at kontanter ikke accepteres som betalingsmiddel, er dette blevet tilrettet på alle skoler under implementeringen. Det betyder, at alle skoler nu giver mulighed for, at eleverne kan betale på skolernes kontorer og derefter købe mad i kantinen. Det skal i parentes bemærkes, at økonomiaftalen mellem regeringen og KL lægger op til en lovændring med henblik på afskaffelse af kontantbetaling i kommunerne.

Med hensyn til at leverandøren pålægger et gebyr, er dette i overensstemmelse med lovgivningen og også praksis i hovedparten af de 35 kommuner, der anvender systemet, undtaget København. Leverandøren har oplyst, at gebyret tilgår deres samarbejdspartnere, og forældrene er orienteret om, at det er leverandørens ansvar at pålægge korrekte og lovlige gebyrer.

Næste skridt 

Administrationen vil evaluere første erfaringer med IshøjPay i samarbejde med skolerne i juni måned. Efter sommerferien vil administrationen afdække muligheder for at udbrede løsningen på rådhusets kantine og plejehjem.

Betalingslovens § 81, stk. 4

Betalingslovens § 121, stk. 3

Det er blevet oplyst af leverandøren, at 34 ud af 35 kommuner har valgt at lade forældrene afholde gebyrer. Såfremt Ishøj Kommune selv vælger at afholde denne udgift, anslås udgiften af beløbe sig til mellem 30.000 og 50.000 kr. årligt.

at evalueringen tages til efterretning.

Til efterretning.

Økonomi- og Planudvalget.

Evaluering af implementering af Ishøj Pay på skolerne på baggrund af Økonomi- og Planudvalgets beslutning den 27. november 2023 om at arbejde med kontantfri betalinger. Ishøj Pay blev afprøvet på Ishøj Skole i marts måned og er efterfølgende udrullet på kommunens fem skoler. Med Ishøj Pay forsvinder både skolernes og børnenes behov for at håndtere kontanter. Det har betydet mere sikkerhed for børn og personale, bedre hygiejne og hurtigere ekspedition i kantinerne og dermed kortere kø. Der er indkommet enkelte klager vedr. gebyrer og muligheden for at betale med kontanter. 

På marts-møderækken besluttede Økonomi- og Planudvalget og Byrådet at overlevere årsregnskabet til kommunens revision (BDO) til gennemgang. Revisionen har blandt andet påset, at regnskabet er retvisende uden væsentlige fejlinformationer. Revisionen har pligt til at afgive revisionsbemærkninger, såfremt det vurderes, at eksempelvis regnskabet i væsentligt omfang ikke opfylder kravene i Indenrigs- og Sundhedsministeriets regelsæt, eller der er disponeret i strid med gældende love og bestemmelser mv. Revisionen har påtegnet årsregnskab 2023 uden forbehold.

Revisionsgennemgangen har givet anledning til følgende bemærkning:

• I forbindelse med revisionen af områderne vedrørende Uddannelseshjælp, Dagpenge ved arbejdsløshed, Sygedagpenge, Ressourceforløb og Jobafklaring er der fundet generelle fejl vedr. manglende jobmål i Min Plan, og herved benyttes Min Plan ikke efter hensigten. - Administrationen forventer at have bragt forholdet i orden ved udgangen af oktober måned 2024, se bilag 3 for uddybende kommentar.

Fastholdelse af tidligere bemærkning fra 2022:

• Manglende kontroller på områder med risici, herunder bilagsbehandling. - Administrationen har arbejdet med opdatering af Principper for Økonomistyring i Ishøj Kommune, som blev godkendt af byrådet den 28. maj 2024. De foreslåede justeringer i kontrolmiljøet, som er beskrevet i Principper for Økonomistyring, imødekommer revisionens synspunkter i revisionsbemærkningen fra 2022, se bilag 3 for uddybende kommentar. Når bemærkningen fastholdes, skyldes det at den vedrører 2023.

Byrådet skal godkende årsregnskabet og revisionsberetningen, som efterfølgende indsendes til Ankestyrelsen og Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Afskrivningerne for 2023 er på 8,3 mio.kr., hvor hovedparten vedrører teknisk afskrivning
af moms. Oversigten over afskrivningerne fremgår af bilag 4.

Der er foretaget 2 væsentlige korrektioner af regnskabet, som byrådet oversendte til revision:

• Driften i perioden 1. juli – 31. december 2023 vedrørende Ishøj Varmeværk er taget ud af Ishøj Kommunes regnskab som følge af selskabsgørelse pr. 1. juli 2023, mens der tilsvarende er optaget et kortfristet tilgodehavende vedr. Ishøj Kommunes mellemværende med Ishøj Varmeværk.
• Korrektioner af mellemregning mellem årene, hvor der er klassificeret forkert på mellem kortfristet tilgodehavender og kortfristet gæld.

Styrelsesloven, Regnskabsbekendtgørelsen og Bekendtgørelse om kommunens budget- og regnskabsvæsen, revision mv.

Afskrivningerne vil betyde en teknisk nedskrivning på 8,3 mio. kr. af kommunens egenkapital i regnskab 2023, mens kommunens finansielle konti forventes opskrevet i 2024. 

Tiltrådt.

Byrådet.

Ishøj Kommunes revisionsfirma BDO har afsluttet revision af årsregnskabet for 2023, jf. bilag 1. BDO har udarbejdet en revisionsberetning.
Revisionen har ikke givet anledning til forbehold og afgiver derfor revisionspåtegning til årsregnskab 2023.

Beredskab 4Ks budget 2025 tager udgangspunkt i det eksisterende budget niveau, dog med en opjustering af anlægsbudgettet på 0,85 mio. kr. som følge af udløb af leasingkontrakter og behov for vedligeholdelse af maskinparken. Opjusteringen svarer til en stigning på 2 %. ud over pris- og lønfremskrivningen.

Siden oprettelsen af selskabet er befolkningen i de fire kommuner vokset med mere end 10.000 borgere, svarende til næsten 7 %, mens budgettet kun er korrigeret med pris- og lønudviklingen. Det betyder, at der har været en løbende effektivisering og optimering af driften for at kunne servicere flere borgere for samme budget.

Samtidig har flere af beredskabets opgaver ændret karakter siden oprettelsen af selskabet, hvilket kræver andet materiel, uddannelse mv, fx til slukning af brand i el-biler, assistance ved stormflod, ulykker på den kommende letbane. Det bliver indarbejdet i en ny risikobaseret dimensionering, som skal udarbejdes frem mod næste byrådsperiode, og er derfor på nuværende tidspunkt ikke indeholdt i budget 2025-2028.

Beredskab 4K’s budget 2025 fremgår nedenfor sammenholdt med budget 2024 i faste priser, så det er direkte sammenligneligt.

Tabel 1: Beredskab 4K’s budget 2025 sammenholdt med budget 2024

Budgettallene er angivet i det foreløbige 2025 prisniveau, hvori pris-og lønudviklingen skønnes til 4,0 %. Budgettet tilpasses det endelige skøn for pris- og lønudvikling til 2025 fra KL. Budgettet for overslagsårene 2026-2028 er tilsvarende budgetår 2025.

Ny betalingsmodel
Af Beredskab 4Ks vedtægter fremgår det, at beredskabets årlige udgifter dækkes af interessentkommunerne efter en fordelingsnøgle, som fastsættes for 4 år ad gangen.

Den nuværende fordelingsnøgle blev fastlåst på budget 2019 niveau. Den baserer sig på en fuldt indfaset bidragsmodel besluttet af Østsjællands Beredskab (ØSB) i 2018 (på baggrund af oplæg fra PwC), som blev videreført i forbindelse med oprettelsen af Beredskab 4K. PwCs fordelingsnøgle er baseret på en række faktorer, blandt andet antal borgere, antal kilometer vej, antal brandsyn og antal udrykninger. For at reducere administrationen i det nye beredskab besluttede kommunerne at fastlåse fordelingsnøglen for 4 år ad gangen, og det er nu første gang, at den skal opdateres.

En genberegning af fordelingsnøglen med de faktorer, som PwC anvendte, vil kræve brug af eksterne konsulenter og forudsætter anvendelse af data, som beredskabet ikke umiddelbart har tilgængeligt. Samtidig var anvendelsen af den nuværende model, væsentlig mere anvendelig, mens kommunerne fortsat var med i ØSB, hvor kommunernes forskellige træk på beredskabet var tydeligere, end de er i den nuværende konstellation.

Derfor indstiller Beredskabskommissionen, at byrådene godkender en mere enkel fordelingsnøgle baseret på indbyggertal, så beredskabet og administrationskommunen ikke skal bruge væsentlige administrative ressourcer eller ekstern bistand for at vedligeholde den, og samtidig er fordelingsnøglen stabil for beredskabet og fastholder fokus på beredskabet som ét samlet driftsområde.

Den indstillede fordelingsnøgle vil (efter det første år) give en relativ stabil fordeling iblandt ejerkommunerne mellem år, men tager samtidig højde for evt. uens befolkningsudvikling i kommunerne.

Tabel 2: Konsekvens af ny fordelingsnøgle i 2025-priser

* Kilde: Danmarks Statistik

Vedtægterne for Beredskab 4K.

Udgiftsfordelingen mellem de fire ejerkommuner med den foreslåede betalingsnøgle fremgår af tabel 3.

Tabel 3: Driftsbidrag 2025, fordelt på ejerkommuner

Det bemærkes, at den foreslåede fordelingsnøgle imellem ejerkommunerne ikke tager højde for, at befolkningen samlet set er vokset med 10.607 borgere i Beredskab 4Ks område fra 2019 til 2024.

at budget 2025-2028 for Beredskab 4K og ny fordelingsnøgle for driftsbidrag fra ejerkommunerne til Beredskab 4K godkendes.

Tiltrådt.

Byrådet.

Ifølge vedtægterne for Beredskab 4K skal ejerkommunerne godkende budget for det kommende regnskabsår. Beredskabskommissionen behandlede budgettet og ny betalingsmodel den 10. april 2023.

På sidste Økonomi- og Planudvalgsmøde blev sagen forelagt med forkerte oplysninger fra Beredskabskommissionen. På den baggrund er sagen nu tilrettet med de korrekte tal.
Ishøj skal betale mindre i driftsbidrag i forhold til den gamle model (-418 tkr.), men ikke helt så meget mindre, som i den tidligere udsendte – og forkerte sag (-789 tkr.) (se tabel 3).

Derudover er tabel 2 tilrettet, så den tager højde for den nye fordelingsnøgles konsekvens af de 850 tkr., som driftsbidraget er hævet med fra B2024-B2025.

Desuden er der tilføjet, at den nye fordelingsnøgle er baseret på indbyggertal.

Ishøj Kommune har siden marts 2022 haft ukrainske flygtninge bosiddende i kommunen, og pr. juni 2024 bor der 81 fordrevne personer fra Ukraine i Ishøj (Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering). 12-15 flygtninge har siden marts 2022 valgt at rejse retur til Ukraine grundet personlige forhold.

Ishøj Kommune modtager 0,4 % af de ukrainske flygtninge, der får opholdstilladelse i Danmark.

Den oprindelige særlov er i efteråret 2023 blevet forlænget til marts 2025, og kommunens forpligtelser i henseende til indkvartering, integrationsplan og beskæftigelse, eventuelle skoletilbud samt dagtilbud, er således forlænget tilsvarende. Hidtil har kommunen haft 4 dage efter tildeling af midlertidig opholdstilladelse til at skaffe en bolig, men en mindre ændring i lovgivningen tidligere i år har medført, at denne periode er forlænget til nu at være 15 dage.

Status på boliger til ukrainere

Kommunen huser i dag knap 50 flygtninge på forskellige lokale adresser, hvor tidligere foreningshuse og lignende primært er valgt udnyttet til dette brug. De resterende ca. 30 ukrainere har selv fundet indkvartering.

De kommunale adresser, hvor der aktuelt bor ukrainere, er følgende:

• Jægerbuen 2 A (foreningshus)
• Jægerbuen 2 B (foreningshus)
• Strandvangen 54 B (foreningshus)
• Strandvangen 54 C (foreningshus)
• Tranegilde Strandvej 7 (hvor Lænken tidligere lå)
• Brentedalen 101 (IBUS)
• Brentedalen 130 (Frydkjær)
• Vejlebrovej 132 (Egely)
• Ishøj Bygade 78 (Ishøj Skole)

Herudover er der af private borgere lejet et mindre antal villaer/lejligheder, der også er stillet til rådighed som bolig. Disse lejemål er tidsbegrænsede og udløber samtidig med det i dag kendte ophør af særloven, hvorfor en forlængelse af særloven vil kræve enten en ny forlængelse af disse lejemål eller ny søgen efter alternative boliger.

Det har ikke været muligt at drage nytte af den af kommunen tilhørende anvisningsret til boliger i de sociale boligselskaber, bl.a. grundet udpegning af Vejleåparken og Vildtbanegård I og II til parallelsamfund og forebyggelsesområde.

Danhostel Ishøj (vandrerhjemmet) har været benyttet som buffer ved behov for kortvarige ophold inden en ny bolig er renoveret og indrettet med møbler, inventar m.v.

Der er overvejende tale om enlige kvinder og ofte med 1-2 børn. Børn i den skolesøgende alder er blevet en del af livet i indslusningsklassen på Gildbroskolen. Det har ved placering af de nye borgere, været en udfordring med afstand til skole, da ikke alle ovennævnte adresser giver en nem og tilgængelig vej/adgang til skolen for mindre børn.

De indkvarterede flygtninge betaler et mindre vederlag for at bo på de tildelte adresser.

Det må forventes, at særloven igen bliver forlænget i løbet af det kommende efterår med den følge, at kommunens forpligtelse i forhold til indkvartering udvides med en periode tilsvarende forlængelsen. Isoleret set har økonomien forbundet med indkvartering, indretning til samme og særlige tiltag, holdt sig inden for det budgetterede, hvor dog det af beboerne indbetalte vederlag samtidig begrænser kommunens udgift til indkvartering.

Status på ukraineres beskæftigelse

De nyeste tal, der er opgjort vedrørende ukrainernes beskæftigelse, er fra april 2024 (Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering). 37 ukrainere er i beskæftigelse, hvilket svarer til en andel på 54 % af de 16-66-årige ukrainere, der på nuværende tidspunkt opholder sig i Ishøj Kommune. 73 % af ukrainerne i Ishøj er enten i beskæftigelse eller står til rådighed for arbejdsmarkedet. På landsplan er 53 % af de 16-66-årige ukrainere i beskæftigelse, mens 81 % står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Status på skole og dagtilbud

På nuværende tidspunkt er der 12 ukrainske flygtningebørn tilknyttet Ishøjs dagtilbud og skoler. Ét barn er indmeldt i et dagtilbud, mens de øvrige 11 går i skole.

På Gildbroskolen er 2 af børnene fra modtagerklasserne nu rykket til almenklasser. Desuden er 2 børn begyndt i forårs-SFO på Vejlebroskolen med henblik på skolestart efter sommerferien.
Der er ikke umiddelbare kapacitetsudfordringer i Gildbroskolens modtagerklasse med hensyn til opgaven med de ukrainske flygtningebørn.

Integrationsloven

Lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine (særloven).

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser.

at orienteringen tages til efterretning.

Tiltrådt.

Økonomi- og Planudvalget.

Økonomi- og Planudvalget får til orientering en status på de ukrainske flygtninge, der på nuværende tidspunkt er bosiddende i Ishøj Kommune.

Obligatorisk fleksibel udlejning

Som konsekvens af at Vejleåparken er udpeget som udsat boligområde og Vildtbanegård er udpeget som forebyggelsesområde, er kommunen lovgivningsmæssigt pålagt at fastsætte og beslutte særlige kriterier for obligatorisk fleksibel udlejning, herunder beskæftigelses- og uddannelseskriterier, som boligorganisationerne skal udleje deres boliger efter ud fra den interne venteliste. Formålet er at styrke beboersammensætningen i boligområdet, således at området kan komme af listen igen.

De fleste kommuner har typisk 25 % af alle ledige almene boliger til anvisning, mens der i enkelte boligafdelinger kan være indgået aftale om en højere andel for at imødekomme borgere med boligsociale behov. Ishøj Kommune adskiller sig ved, at der siden 2005 har været 100 % kommunal anvisning af ledige boliger, hvilket betyder, at kriterierne for obligatorisk fleksibel udlejning alene vil gælde de beboere, som boligorganisationerne anviser via den interne oprykningsliste (intern flytning) og alene mellem forskellige afdelinger, da intern flytning indenfor samme afdeling ikke påvirker udpegningsgrundlaget. Dertil gælder kriterierne også ved bytte og fremleje af hele eller dele af boligen i udsatte boligområder.

Administrationen har haft dialog med en repræsentantgruppe udpeget af de almene boligorganisationer i kommunen samt repræsentanter fra BL (interesse- og brancheorganisation for Danmarks almene boliger) om indholdet af kriterier for den obligatoriske fleksible udlejning for at sikre, at de bliver administrerbare for boligorganisationerne. Kriterierne er vedlagt som bilag.

I de aftalte kriterier er der lagt vægt på, at kommende beboere skal overholde de kriterier, som det pågældende område er udpeget efter, så kommende beboere bidrager positivt til udpegningsgrundlaget. Som udgangspunkt ønskede boligorganisationerne ikke et indkomstkriterie. Administrationen har imidlertid understreget vigtigheden af dette, da det vil være et vigtigt område at skulle løfte samlet set for at kunne få områderne af listen. Det er alene tre boligorganisationer, der vil være omfattet af kriterierne, nemlig AAB, Ishøj Boligselskab og Vildtbanegård. Kriterierne er ens for Ishøj borgere/ikke-Ishøj borgere, så det flugter med principperne i almenboligloven.

Delopsigelse af eksisterende samarbejdsaftale ift. udgifter i forbindelse med fraflytning

Administrationen har i mere end et år haft dialog med en repræsentantgruppe fra de syv boligorganisationer om en ny samarbejdsaftale, da de tidligere samarbejdsaftaler er udløbet med udgangen af 2023. I april inddragede repræsentantgruppen imidlertid BL med forslag om, at i stedet for den eksisterende model, som havde været genstand for drøftelser gennem længere tid, skulle den kommende nye rammeaftale være bygget op om en BL’s skabelon, som er benyttet af mange boligorganisationer ift. deres samarbejde med kommuner. Med skabelonen aftales en overordnet rammeaftale gældende for alle boligorganisationer i kommunen med dertil tilhørende underaftaler for hver enkelt boligorganisation. Rammeaftalen om anvisning er bygget op omkring en trappemodel, hvor de forskellige boligafdelinger er placeret afhængig af deres størrelse, nøgletal mv. Pga. forhandlingerne er startet på ny med den nye model, forventes byrådet først engang i efteråret at få forelagt en sag herom.

Iht. de eksisterende samarbejdsaftaler med boligorganisationerne og Ishøj Kommune om anvisning af boliger, var det aftalt, at udgiften til istandsættelse af boligen ved fraflytning skulle modregnes i beboerindskuddet før modregning af eventuelle huslejerestancer, hvilket samlet set gjorde, at udgiften blev mindre for Ishøj Kommune. Det har dog hidtil haft den betydning, at den tilbageværende udgift blev dækket af de andre beboere i boligafdelingen i stedet, hvilket er i modstrid med intentionen i loven om almene boliger. BL har således anført, at den aftalte model ikke flugtede med ministeriets vejledning på området og var i strid med reglerne.

Repræsentantgruppen fra de syv boligorganisationer har under det lange forhandlingsforløb af den kommende nye rammeaftale opsagt denne del af aftalen med virkning pr. 1. marts 2024. Det betyder, at eventuelle huslejerestancer til boligorganisationen fra denne dato modregnes i indskuddet før udgifter til istandsættelse, hvilket forventes at medføre en merudgift for Ishøj Kommune ved fraflytninger anvist af kommunen. Ishøj Kommune har hidtil haft en meget fordelagtig aftale, som der ikke er kendskab til, at andre kommuner har haft. Administrationen vurderer, at forhandlingerne bryder sammen, hvis kommunen står fast på at fastholde denne del af aftalen.

Almenboligloven § 60 stk. 4.

Bekendtgørelse nr. 519 af 30. april 2019 om udlejning af almene boliger mv. (udlejningsbekendtgørelsen).

Administrationen skønner, at kommunens fremtidige hæftelse af de yderligere udgifter (indenfor servicerammen) forbundet med istandsættelse ved fraflytning vil betyde merudgifter på ca. kr. 500.000 årligt, dog forventet kr. 400.000 i 2024, som er medtaget i budgetopfølgning i 2024 01.

Der er for nuværende afsat kr. 696.000 i budgettet. Merudgiften foreslås indarbejdet i budgettet for 2025 og overslagsår.

at kriterierne for obligatorisk fleksibel udlejning godkendes og

at merudgifterne ifm. istandsættelse ved fraflytning på forventet ca. kr. 500.000 indarbejdes i budgettet for 2025 og overslagsår.

Tiltrådt.

Byrådet.

Byrådet skal tage stilling til foreslåede kriterier, som skal gælde, når boligorganisationerne selv anviser boliger indenfor hhv. forebyggelsesområder eller udsatte boligområder for at styrke beboersammensætningen. Kriterierne vil gælde ved intern flytning mellem forskellige afdelinger men ikke indenfor samme afdeling og er udarbejdet i samarbejde med repræsentanter for boligorganisationerne og Boligorganisationernes Landsorganisation (BL). Byrådet skal også tage stilling til en delopsigelse af den eksisterende samarbejdsaftale, hvad angår modregningsprincippet ift. istandsættelsesudgifter.   

Køge Bugt Alliancens syv borgmestre har besluttet at indstille, at arbejdet med et forbedret havmiljø i Køge Bugt fortsætter i 2025.
Det skyldes, at Hvidovre Kommune fortsat arbejder på at etablere ni kunstige erhvervsøer syd for Avedøre Holme,
at Regeringens udkast til Havplan udlægger størstedelen af Køge Bugt til råstofindvindingsområde, og
at Miljøministeren endnu ikke har truffet beslutning om afgrænsningen af den marine naturnationalpark Øresund.
I denne mødesag, der er fælles for alle syv kommuner, redegøres der for hvilke indsatsområder, der planlægges for i 2024-2025.

Havets Folkemøde

Der afholdes et nyt Havets Folkemøde lørdag den 24. august kl. 11-16. Brøndby Kommune har påtaget sig at stå i spidsen for arrangementet, som tilrettelægges i et samarbejde mellem Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomiteer langs bugten samt kommunerne. Alle byrådsmedlemmer vil blive inviteret til at deltage.

Fortsat indsats om de 9 kunstige erhvervsøer

Indsatsen mod de ni øer fortsættes i samarbejde med andre aktive parter. Ejerne bag BIOFOS har besluttet, at det ikke længere undersøges om en samling af Hovedstadens renseanlæg kan ske på en af de nye øer, men at eksisterende lokaliteter på land i stedet undersøges. Det ser heller ikke ud til, at det fælles kystsikringsprojekt for København, Hvidovre og Dragør forudsætter de ni øer.

Regeringens Havplanlægning

Havplanen har været i høring to gange og er endnu ikke vedtaget. Køge Bugt Alliancen har udtalt sig meget kritisk til planen, særligt vedrørende råstofindvinding, men også mod udlægget af areal til de ni kunstige øer. Der følges fortsat op på sagen.

Pilotprojekter med Tænketanken HAV

Tænketanken HAV er med en stor fondsbevilling en af de helt centrale spillere i debatten om det danske havmiljø. Bag tænketanken står både en række erhvervsvirksomheder og - organisationer samt forskellige interesseorganisationer. Pilotprojekter mellem Tænketanken og Kommunealliancen er under forberedelse med fokus på en økosystembaseret planlægning for bugten og på at gøre råstofindvinding mere bæredygtig.

Samarbejde med Køge Bugt Stenrev, Danmarks Naturfredningsforening (DN) og Friluftsrådet

​Samarbejdet med de tre organisationer fortsætter. Køge Bugt Alliancen støtter et formidlingsprojekt hos Køge Bugt Stenrev. Friluftsrådet har udarbejdet et godt stykke arbejde om den marine naturnationalpark omfattende Køge Bugt og med DN er der et månedligt samarbejde om stort og småt.

Spildevand og overløbsbygværker fra kommunerne

I et samarbejde med KLAR Forsyning og BIOFOS vil der blive udarbejdet notater, der nærmere beskriver kommunernes eget ansvar for forbedringer af havmiljøet. Både i Greve, Solrød og Køge planlægges helt nye renseanlæg eller yderligere rensning på eksisterende værker.

Konference om Øresund

Øresundsvandsamarbejdet, som alle syv kommuner er blevet medlemmer af, forbereder en større konference med både dansk og svensk deltagelse til marts 2025.

Marin Naturnationalpark

Selvom der endnu ikke er truffet beslutning om nationalparkens geografiske udbredelse, deltager kommunealliancen i et samarbejde med Miljøstyrelsen om undersøgelser og forberedelser af en kommende indsats.

Til orientering vedlægges 6 høringssvar og breve til fagministre (bilag 1-6), der er afsendt siden sagen om de 6 anbefalinger til forbedring af Køge Bugts havmiljø blev behandlet i alle syv kommuner medio 2023.

Yderligere oplysninger om Alliancen fremgår af www.koegebugtalliancen.dk

Hidtil har kommunerne hver især bidraget med 50.000 kr. i henholdsvis 2023 og 2024. Køge, Brøndby og Greve Kommune bidrager herudover med personaleressourcer til henholdsvis koordinatorfunktionen, Havets Folkemøde og Kommunikation.

Budgettet for 2025 er endnu ikke fastlagt, men der er formentlig behov for at kunne frikøbe medarbejderresurser fra en eller flere af kommunerne samt til finansiering af fælles pilotprojekter med Tænketanken HAV. Oplæg til en ny finansieringsmodel for 2025 er under udarbejdelse, hvor der dels samlet set sker en større finansiering, dels at finansieringen ændres fra at være samme beløb for alle syv kommuner til en fordeling efter indbyggertal. 

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning fra Klima- og Miljøudvalget, 11. juni 2024, pkt. 39:

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Byrådet.

Byrådet orienteres om planlagte indsatser i Køge Bugt Alliancen i 2024/2025.

Vejdirektoratet har sendt deres forslag til støjhandlingsplan for statens veje i høring (bilag 1). Støjhandlingsplanen bygger på en støjkortlægning udført i 2022 sammenlignet med støjkortlægningen fra 2017. Generelt viser Vejdirektoratets kortlægning, at antallet af støjbelastede boliger over 58db er faldet med samlet 1,5 pct. i Danmark samlet set. Samtidig har der været en væsentlig trafikstigning. De to kortlægninger er dog ikke direkte sammenlignelige. I udkast til støjhandlingsplan gennemgås endvidere forskellige metoder til støjdæmpning, herunder støjvold, støjhegn, hastighedsdæmpning mv. Ligeledes gennemgås de støjdæmpende tiltag, som Vejdirektoratet har foretaget i den seneste periode, herunder ifm. nyanlæg, og vil foretage i den kommende periode.

I listen over støjskærme, som vil blive anlagt/vil blive undersøgt, er der ikke lagt op til tiltag i Ishøj Kommune. Herudover indeholder udkastet et kapitel specifikt om særligt støjbelastede områder, hvor Ishøj fremgår sammen med øvrige vestegnskommuner. Der er dog i planen ikke lovning på noget støjdæmning, men blot at de to områder indgår i de videre undersøgelser om prioritering af eventuelt fremtidige midler til støjafskærmning. I udkast til høringssvar refereres til den nyeste støjkortlægning udført i Ishøj Kommune, som viser, at næsten en fjerdedel af Ishøjs indbyggere lever med sundhedsskadelig støj, primært begrundet i støj fra motorvejen, der ejes af staten. Endvidere understreges behovet for støjdæmpende tiltag ved Tranegilde Landsby og syd for motorvejen (primært ved Ørnekærsvænge). Endvidere understreges de helbredsmæssige konsekvenser for borgerne i kommunen, hvor seneste forskning fra bl.a. Kræftens Bekæmpelse viser, at helbredsmæssige konsekvenser kan spores ved lavere støj end tidligere antaget. Høringssvaret er vedhæftet i bilag 2.

Finansieringen af Vejdirektoratets støjdæmpende foranstaltninger sker via en statslig støjpulje, hvor Ishøj pt. ikke indgår.

Miljøstyrelsens Bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelsen af støjhandlingsplaner.

Sagen har ikke direkte økonomiske konsekvenser for kommunen.

at udkast til høringssvar godkendes.

Beslutning fra Klima- og Miljøudvalget, 11. juni 2024, pkt. 40:

Tiltrådt med enkelte bemærkninger, som indarbejdes i udkast til brev, inden det forelægges byrådet.

Tiltrådt.

Byrådet.

Byrådet skal tage stilling til udkast til høringssvar til Vejdirektoratets forslag til støjhandlingsplan for statens veje for 2025-29, som er i høring frem til slutningen af juni.

Luftfotos viser, at nyttehaverne i Ishøj Kommune er etableret tilbage i slutningen af 1970’erne. Nyttehaverne er beliggende på kommunalt ejet jord, og udlejningen af haverne administreres af kommunen. Der er i planloven ikke specifikke krav til nyttehaver, men de adskiller sig som udgangspunkt fra kolonihaver ved at deres primære formål er at der dyrkes afgrøder på arealet. I de første år var der kun enkelte mindre skure til redskaber mv. Over årene er der imidlertid blevet bygget større udhuse og overdækkede terrasser. Dette til trods for, at det fremgår af vedtægterne, at der max må være et 2 x 2 meter skur indenfor hver nyttehave, hvilket imidlertid aldrig har været håndhævet af nyttehavebestyrelsen eller kommunen.

Størrelse af bebyggelse
Nyttehaverne er i Ishøj Kommune etableret, før fingerplanens grønne kiler endeligt blev besluttet, men den større bebyggelse på haverne er, ud fra hvad administrationen kan se af luftfoto, sket efter den grønne kile lå fast. Grøn kile skal som udgangspunkt friholdes for bebyggelse, så de meget store bebyggelser, som er sket over årene, vurderes således i strid med bestemmelserne i grøn kile. For at sikre en lovliggørelse af byggeriet har administrationen derfor afholdt møder med Nyttehaveforeningens bestyrelse og haft fælles besigtigelse af haverne. På den baggrund foreslås, at skure i haverne max må være 9 m² + en evt. overdækning på op til 3 m², så det samlede areal, som er bebygget med terrasse/skur ikke overstiger samlet 12 m². Administrationen vurderer, at der i dag er ca. 30-40 haver, som ikke overholder dette, hvor der skal ske en delvis nedrivning. Bestyrelsen er indforstået med dette, så længe der gives tilstrækkelig tid hertil. På den måde gives mulighed for at have et udhus og terrasse, hvor der kan hygges både under sol og i regn – men samtidig at der er en ramme på størrelsen, som kan forsvares. Administrationen har afdækket størrelsen på bebyggelser i andre nyttehaver, herunder i grøn kile, og det varierer fra 4 m² til helt op til 16 m² i Brøndby Kommune. Sidstnævnte vurderes at være i strid med bestemmelserne i fingerplanen.

Lejepris for en nyttehave

I dag koster det kr. 1.750 for årlig leje af en nyttehave og kr. 1.050 for pensionister. Enkelte nyttehaver står i dag tomme, så samlet er indtægten omkring kr. 160.000 årligt. Det dækker ikke helt de udgifter, kommunen har til selve drift og administrationen af haverne. Prisen for leje af nyttehaver er meget forskellig fra kommune til kommune.  Prisen har i Ishøj Kommune imidlertid ligget fast gennem mange år og udhules af især stigende priser på vand og stigende mængder usorteret affald, som skal håndsorteres. Administrationen foreslår derfor, at lejeprisen løn- og prisreguleres årligt. Prisen har ikke været reguleret i mange år, så det foreslås samtidig, at lejen pr. 1. januar 2025 fastsættes til kr. 1.900 og kr. 1.200 årligt for pensionister. Prisen for leje af en nyttehave indgår som en del af takstbladet i budgettet.

Nyttehaverne har på lige fod med diverse foreninger i kommunen et vigtigt formål ved at skabe grundlag for aktive fællesskaber, hvor man hjælper hinanden på tværs af alder, køn, etnicitet mv. Nyttehaverne vurderes således at underbygge byrådets vision om sunde og aktive liv og et stærkt fællesskab.

Brandforhold og natur

I dag er de fleste udhuse og overdækninger bygget sammen, hvilket betyder, at en brand hurtigt kan sprede sig til en hel række af bygninger. For at forbedre brandsikkerheden foreslås det, at enkelte nyttehaver enten holdes fri for bebyggelse eller at bygninger placeres i den ende, hvor der er en adgangssti. Dette kan for eksempel opnås ved, at nærliggende haver får mulighed for at leje 1½ have mod en tilsvarende forhøjet leje, eller ved at udleje nyttehaver, hvor bygningerne skal placeres langs den interne sti eller uden skur. Den konkrete implementering foreslås aftalt med bestyrelsen, som forstår vigtigheden af at øge brandsikkerheden.

I forbindelse med helhedsplanen for området foreslås, at den yderste række af nyttehaver ud mod Store Vejleå på sigt nedlægges for på den måde at skabe et grønt bælte fra kondiskoven og videre op langs åen. Det forventes, at klimaforandringerne vil betyde, at disse haver vil blive vådere og vådere. 3 af de aktuelle 8 haver er i dag ledige, men bestyrelsen er kede af det på vegne af særligt 2-3 nyttehaveudlejere, som har gjort meget ud af deres haver, hvis de skal tvangsflyttes til en anden have. Administrationen foreslår, at der gives tilstrækkelig tid til flytningen – op mod 2 år – og at det specifikt aftales med bestyrelsen, hvordan det bedst kan foregå.

Renovation

I dag foregår der ingen materialegenanvendelse på selve arealerne i nyttehaverne. Al haveaffald køres væk og bliver formuldet andet sted, ligesom nyttehaverne også har en container til usorteret skrald, som ligeledes benyttes af forbipasserende, og som ikke fordrer genbrug. Administrationen foreslår, at der arbejdes for på sigt at skabe større genanvendelse på selve arealet, hvilket også passer ind i kommunens strategi for biodiversitet – og at en fast container med usorteret skrald erstattes af en ordning nogle gange i sommerhalvåret på linje med kommunens villaer og rækkehuse. 

Planloven.

Det forventes, at der vil være et ekstra ressourcetræk i kommunen til håndhævelse af de foreslåede nye regler og evt. nedrivning af skure, som er for store og fraflyttede, ligesom der forventes større udgifter til at bortafskaffe trykimprægneret træ fra nedrivningen. Udgifter forventes rummet indenfor den eksisterende ramme pga. den forøgede lejeindtægt, og at renovationsudgifterne på sigt forventes at kunne sænkes.

at lejeprisen for 2025 fastsættes til 1900 kr. årligt, dog 1200 kr. årligt for pensionister, og at det oversendes til budget 2025

at lejeprisen fremover pris- og lønreguleres årligt,

at størrelsen på udhuse fastsættes til max 9 m² og en terrasse på 3 m² – og dermed samlet 12 m²,

at 8 nyttehaver på sigt nedlægges ned mod åen,

at der etableres brandbælter, hvor det er muligt, i samarbejde med bestyrelsen.

Beslutning fra Teknik- og Bygningsudvalget, 11. juni 2024, pkt. 40:

Tiltrådt.

Tiltrådt med den bemærkning, at ordene "op mod 2 år" udgår.

Økonomi- og Planudvalget.

Der er i dag 138 nyttehaver i Ishøj Kommune beliggende ved Store Vejleå mellem S-banen og Vejlebrovej. Der skal tages stilling til størrelse af bebyggelsen på en nyttehave, den årlige lejepris for en nyttehave, og forslag om at nedlægge enkelte haver op mod store Vejleå. Lejeprisen fastsættes endeligt i forbindelse med budgetvedtagelsen i efteråret.

Ishøj Kommune er medejer af Indsamling på Tværs I/S (IPT), der ejer Ressourceindsamling A/S. Ressourceindsamlingen A/S står for indsamlingen af affald i kommunen. IPT ejes p.t. af Albertslund, Ballerup, Furesø, Ishøj og Vallensbæk kommuner.

Furesø Kommune har meddelt, at de udtræder af IPT pr. 31. december 2024, og Gladsaxe Kommune har sendt en ansøgning om at indtræde i IPT pr. 1. januar 2025.

Byrådet skal træffe beslutning om principperne for Furesø Kommunes udtræden og Gladsaxe Kommunes indtræden. Furesø Kommune udtræder uden at medtage aktiver eller medarbejdere fra Ressourceindsamling A/S. Efter Gladsaxe Kommunes indtræden vil Ressourceindsamling A/S fortsat tilbyde de ydelser, den enkelte kommune ønsker at tilkøbe, og hver kommune betaler i overensstemmelse med kommunens ressourcetræk på Ressourceindsamling A/S. Ressourceindsamling A/S kan opnå synergier og stordriftsfordele ved Gladsaxe Kommunes indtræden.

Endelige dokumenter for udtræden, hhv. indtræden, herunder justerede vedtægter for IPT, forelægges til byrådets godkendelse i efteråret 2024.

Bestyrelsen i IPT har den 4. december 2023 godkendt udkast til udtrædelsesaftale for Furesø Kommune og bestyrelsen i IPT har den 8. maj 2024 godkendt principperne for Gladsaxe Kommunes indtræden i IPT.

IPT har ikke ansatte og har ingen selvstændig drift, men er eneejer af Ressourceindsamling A/S, der forestår indsamling af affald fra husholdninger og kommunale institutioner i ejerkommunerne. Ejerkommunerne er således indirekte ejere af Ressourceindsamling A/S.

Furesø Kommunes udtræden

Furesø Kommune har principielt hverken krav på eller pligt til at udtage aktiver eller medarbejdere fra Ressourceindsamling A/S i forbindelse med, at kommunen udtræder af IPT. Furesø Kommune har oplyst, at kommunen ikke ønsker at overtage materiel. Ved Furesø Kommunes udtræden skal kommunen modtage sin andel af en eventuel positiv egenkapital i IPT på den dato, hvor udtrædelsen får virkning.

IPT's egenkapital omfatter værdien af aktierne i Ressourceindsamling A/S, og det er derfor nødvendigt at opgøre værdien af aktiver og passiver i Ressourceindsamling A/S for at fastslå egenkapitalen i IPT. PwC har foreløbigt beregnet, at dette indebærer, at IPT forventes at have en korrigeret egenkapital, hvor alle kendte forpligtelsers restløbetid er indregnet, på omkring 11,2 mio. kr. pr. 31. december 2024. Med en foreløbig opgjort ejerandel af IPT I/S på 26,21% (senest kendte er fra 2022) tilfalder 2,9 mio. kr. Furesø Kommune. Der er tale om en prognose frem til 31. december 2024, der vil blive opdateret.

I perioden frem til at Furesø Kommune udtræder af IPT, skal ejerkommunerne varetage hinandens ejerinteresser og undgå, at Furesø Kommune, hhv. de blivende ejerkommuner lider unødige tab som følge af Furesø Kommunes udtræden.

Gladsaxe Kommunes indtræden

Gladsaxe Kommune har i deres ansøgning redegjort for, at de deler de grundlæggende værdier om arbejdsmiljø, miljø og klima, der er præsenteret i ejerstrategien for IPT og anerkender de principper, som bestyrelsen i IPT har godkendt på bestyrelsesmødet den 28. februar 2024.

Ressourceindsamling A/S tilbyder i dag en række ydelser, som kommunerne kan tilkøbe, og som udføres efter det serviceniveau, som den enkelte ejerkommune har vedtaget i sit affaldsregulativ. Alle ejerkommuner får udført indsamling/tømning af affaldsbeholdere. Med Gladsaxe Kommune som ejerkommune vil de ydelser, som Ressourceindsamling tilbyder, blive udvidet med tømning af molokker (nedgravede beholdere), samt en virksomhedsoverdragelse af den kundeservice, som Gladsaxe Kommune har i forvejen.

Bestyrelsen i IPT anbefaler i principperne for indtræden, at Ressourceindsamling A/S ydelser kan udvides, så Gladsaxe Kommunes ønsker om ydelser i forhold til tømning af molokker og kundeservice kan imødekommes. Udvidelsen af de ydelser, der tilbydes i Ressourceindsamling A/S, påvirker ikke de øvrige ejerkommuner i IPT, da hver kommune betaler for egne ydelser ud fra ressourcetrækket på Ressourceindsamling A/S.

Gladsaxe Kommune bliver ved indtræden i IPT indirekte medejer af Ressourceindsamling A/S og skal derfor indbetale et beløb, der svarer til værdien af kommunens forholdsmæssige ejerandel af Ressourceindsamling A/S. Baseret på prognosen for værdien pr. 31. december 2024 forventer PwC, at dette udgør omkring 4,4 mio. kr. under antagelse af, at Gladsaxe Kommunes ejerandel af IPT vil udgøre omkring 39% (skal senere verificeres).

Kommunernes ejerandel af IPT vil som hidtil blive reguleret årligt ud fra den enkelte kommunes samhandel med Ressourceindsamling A/S.

Hver kommune vil fortsat have én bestyrelsespost i bestyrelsen af IPT og bestyrelsen af Ressourceindsamling A/S.

Kommunalstyrelsesloven § 60.

PwC har i selvstændige notater opgjort de økonomiske konsekvenser ved, at Gladsaxe Kommune indtræder i IPT, og dermed bliver en betydelig kunde i Ressourceindsamling A/S. Disse opgørelser viser, at der kan opnås ganske betydelige synergier ved et samarbejde med Gladsaxe Kommune som en del af IPT.

Det er forhold, der ikke direkte vedrører ejerkommunernes økonomi.

at principperne for Furesø Kommunes udtræden godkendes,

at principperne for Gladsaxe Kommunes indtræden godkendes.

Beslutning fra Klima- og Miljøudvalget, 11. juni 2024, pkt. 38:

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Byrådet.

Byrådet skal tage stilling til, om principperne for Furesøs udtræden og Gladsaxes indtræden i Indsamling på Tværs (IPT) kan godkendes.

Vestforbrænding har for Ishøj Kommune udarbejdet forslag til budget 2025 med tilhørende takster for renovationsområdet. I forhold til budget 2024 er der foreslået to ændringer, som har betydning for haveboligerne (villaer og rækkehuse), som er gennemgået i det følgende:

1. Mad-/ og restaffald ændres fra ugetømning til tømning hver 2. uge

2. Glas/metal ændres fra tømning hver 8. uge til hver 10. uge.

Administrationen indstiller desuden, at ydelsen vask af beholder udgår.

Hvis ændringerne godkendes, træder de i kraft i starten af januar 2025. Der vil blive tilrettelagt en kommunikationsindsats om ændringerne, så man som borger er opmærksom herpå.

ad 1) Ændring af tømning af haveboligernes todelte beholder til mad-/restaffald

Administrationen foreslår, at mad-/ og restaffald ændres fra tømning hver uge til tømning hver 2. uge. 14 ud af Vestforbrændings 19 ejerkommuner er allerede overgået til tømning af mad-/restaffald hver 2. uge. Ballerup Kommune gennemførte en undersøgelse, som viste, at haveboligernes beholdere til mad-/restaffald var under halvt fyldt efter en uge hos langt de fleste. Ballerup Kommune overgik til tømning hver 2. uge i januar 2024, mens det i Furesø Kommune skete i januar 2023. Albertslund Kommune har i mange år haft tømning hver 2. uge. Tømning af mad-/restaffald hver 2. uge reducerer beholdergebyret med 400 kr. og grundgebyret med 430. kr.

Vestforbrænding oplyser, at de generelt ikke oplever, at det er et problem i de pågældende kommuner med den lavere frekvens. Erfaringer fra andre kommuner har vist, at det hovedsageligt giver anledning til borgerhenvendelser den første sommer. Borgerne vejledes i at begrænse gener med bl.a. lugt på kommunens hjemmeside og evt. ved henvendelse til Vestforbrændings kundeservice.

Haveboliger som ikke kan nøjes med tømning hver 2. uge, kan mod betaling bestille en større beholder på 370 liter mod nuværende 240 liter. En større beholder koster 260 kr. ekstra årligt.

Endvidere vil der fortsat være mulighed for at købe mærkat til ekstra restaffald til de haveboliger, som lejlighedsvis har mere restaffald.

ad 2) Ændring af tømning af haveboligernes todelte beholder til glas/metal

Administrationen foreslår, at tømningen af haveboligernes beholdere til glas/metal ændres fra 8. til hver 10. uge. Det skyldes, at erfaringer har vist, at beholderne til glas/metal sjældent er fyldt, og at tømning hver 10. uge er tilstrækkelig hos langt de fleste haveboliger. Både Glostrup og Vallensbæk kommuner har tømning af glas/metal hver 10. uge, uden at det har givet problemer eller væsentlige reaktioner fra borgerne.

Muligheden for at sætte en klar sæk med ekstra glas eller metal ved siden af beholderen fortsætter til de haveboliger, som lejlighedsvis har mere glas eller metal. Haveboliger, som ikke kan nøjes med tømning hver 10. uge, kan bestille en ekstra beholder mod betaling.

Tømning hver 10. uge reducerer grundgebyret med 30 kr.

For begge forslag vil den lavere tømmefrekvens reducere skraldebilernes kørsel og dermed CO2-udledning. Mindre tung trafik på villaveje giver desuden mindre støj og mere tryghed på vejene.

Ad 3) Ydelsen om vask af beholdere udgår

Det foreslås, at ydelsen om vask af beholder udgår af budgettet. Det sker, fordi Ressourceindsamling A/S ikke længere tilbyder vask af beholdere som en del af serviceaftalen (aftalen mellem kommuner og Ressourceindsamling A/S om service og ydelser). Det skyldes vanskeligheder med at finde en samarbejdspartner med ledig vaskebil til at udføre ydelsen.

Hidtil har forespørgslen fra haveboliger om vask af beholdere været begrænset (anslået 10-20 om året). Ift. de almene boligselskaber med fælles beholdere, vil de blive vejledt af Vestforbrændings kundeservice til at kontakte firmaer med vaskebiler.

Budgetforslag og takster for 2025

I det fremlagte budgetforslag forventes samlet set udgifter for 40,0 mio. kr. i 2025, hvilket er et fald på 0,6 mio. kr. i forhold til 2024.

De væsentligste konsekvenser for taksterne er:

a) Beholdergebyret for mad-/restaffald for haveboligerne falder på grund af færre tømninger.

b) De øvrige beholdergebyrer for restaffald stiger på grund af en stigning af forbrændingstakster og administrative omkostninger hos Vestforbrænding.

c) Der afsættes en pulje på 800.000 kr. til forbedring af sortering og genanvendelse, idet genanvendelsen er lav i Ishøj Kommune, som fremlagt i statusnotat (KMU 14. maj 2024).

d) Grundgebyret for haveboliger falder på grund af færre tømninger.

e) Grundgebyrer for etageboliger og kolonihaver stiger primært på grund af øget omkostninger til kuber og nedgravede beholdere.

Samlet set vil gebyrerne falde for de fleste haveboliger, mens etageboligernes gebyrer vil stige. Grundgebyret for kolonihaver stiger også. Det samlede budgetforslag og takstblad fremgår af bilag 1.

Administrationen er for nyligt blevet oplyst af Ressourceindsamlingen (RI), at der kan være fejl i deres budget, som betyder en stigning i takster allerede for 2025. Det foreslås, at administrationen bemyndiges til evt. at genberegne taksterne inden oversendelse til budgettet, hvis RIs takster stiger. Udvalget vil blive orienteret herom, hvis det bliver nødvendigt.

Udvalgte takster fra takstbladet fremgår her:

Mellemværende (overskud/underskud)

Der har igennem de seneste 2-3 år været et stigende udgiftsniveau på renovationsområdet som følge af nye krav til sortering i flere fraktioner, stigende transportomkostninger og indkøb af nedgravede affaldssystemer.

Det følger af regler om takstfinansiering, at budgettet for renovationsområde skal hvile-i-sig-selv over en årrække. Ved udgangen af 2023 udgjorde det et overskud på 1 mio. kroner.

Der har imidlertid været store usikkerheder forbundet ved prisen på indkøb af nedgravede beholdere, som har betydet, at der tilbage i 2023 var formodning om et mellemværende på 13-18 mio. kr. (KMU den 15. august 2023). De nedgravede beholdere i Vejleåparken har imidlertid vist sig billigere end først antaget og udgør samlet ca. 4,7 mio. kr. Forventningen til mellemværende ved udgangen af 2024 er et underskud på 4,6 mio. kr.

I de kommende år ændres en række rammevilkår for renovationsområdet, som vil få betydning for budgettet fremadrettet:

a) Producentansvar på emballageaffald fra 2025 forventes at give en ukendt indtægt. En afregningsmodel mellem kommuner og producenter er endnu ikke forhandlet på plads.

b) Nye regler for beregning af takster forventes at være bestemmende for budgetlægning og gebyrfastsættelse i de kommende år, herunder gebyrloft.

c) Renovationsområdet skal selskabsgøres i de kommende år, hvilket vil påvirke budgetplanlægningen.

Pga. de store usikkerheder med timing og konsekvenser af ovenstående er det ikke medbragt i budget 2025.

Lov om miljøbeskyttelse (miljøbeskyttelsesloven).
Bekendtgørelse om affaldsregulativer, -gebyrer og -aktører m.v. (affaldsaktørbekendtgørelsen).
Bekendtgørelse om affald (affaldsbekendtgørelsen).

Sagen har ikke konsekvenser for kommunens økonomi, idet renovationsområdet er takstfinansieret.

at følgende serviceændringer godkendes:

• Mad-/restaffald ændres fra ugetømning til tømning hver 2. uge.
• Glas/metal ændres fra tømning hver 8. uge til hver 10. uge.
• Vask af beholdere udgår

at vedlagte renovationsbudget samt takstblad for gebyrer for 2025 godkendes mhp. oversendelse til budgettet.
at administrationen gives bemyndigelse til evt. tilpasning af takstbladet, hvis gebyrerne til RI stiger.

Beslutning fra Klima- og Miljøudvalget, 11. juni 2024, pkt. 37:

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Byrådet.

Der skal træffes beslutning om godkendelse af budgetforslag 2025 samt tilhørende takstblad for renovationsområdet. Takstbladet skal vedtages endeligt i oktober 2024 i forbindelse med vedtagelse af budget 2025.

Byrådet godkendte på møde den 7. november 2023 en bevilling til ABB afd. 55 Vejleåparken på 4,7 mio. kr. til indkøb af nedgravede systemer. Med projektet etableres 14 nedgravede miljøstationer til sortering af affald i otte forskellige affaldstyper for at sikre,. at der affaldssorteres. Øget genanvendelse af affald er med til at understøtte byrådets vision for 2035, der blandt andet omhandler lokalt ansvar for klima og miljø.

Status på projektet er, at kommunen via Vestforbrænding har bestilt de nedgravede miljøstationer, mens AAB Vejleåparken står for selve etableringen. AAB har oplyst, at de forventer, at gravearbejdet påbegyndes i juni måned.

Samlet beløber prisen sig til 4,9 mio. kr., hvilket er 0,2 mio. kr. over den godkendte bevilling fra november 2024, hvilket skyldes en fejl i Vestforbrænding. Indkøbet er dog stadig under det estimerede beløb på 5-10 mio. kr., der blev afsat i affaldsbudgettet for 2024, som byrådet godkendte den 5. september 2023. Der ansøges derfor om en tillægsbevilling på 0,2 mio. indenfor det takstfinansierede område til at dække ekstraudgiften.

Ved tidligere udrulninger af ny affaldsløsning har borgere modtaget en introduktionspakke. Administrationen foreslår, at beboere i AAB Vejleåparken modtager samme introduktionspakke bestående af:

-      Velkomstbrev

-      Sorteringsguide

-      Grøn madspand

-      Madposer

-      Sorteringsnet

-      Poser til tekstilaffald

Ved tidligere udrulninger har boligselskaber desuden haft mulighed for, at Vestforbrænding deltog på bestyrelsesmøder, beboermøder og lignende. På grund af Vejleåparkens størrelse foreslår administrationen en kommunikationsindsats for dialog og information om affaldssortering. Indsatsen vil blive koordineret med AAB, som ligeledes forventer at indspille med ressourcer ind i indsatsen. Indsatsen er fortsat i planlægningsfase. Derfor søges om en rammebevilling på 120.000 kr. til en række formidlings- og kommunikationstiltag. Det kan f.eks. være informationsmøder med beboerbestyrelsen og ejendomsfunktionærer samt gennemførelse af diverse formidlingsindsatser i området, herunder f.eks. i forbindelse med boligforeningens sommerfest.

Affaldsbekendtgørelsen.

Den samlede bevilling til indkøb af nedgravede affaldsbeholdere udgør 4,7 mio. kr.

Den efterfølgende projektering har medført, at det samlede indkøb til nedgravede systemer udgør 4,9 mio. kr.

Introduktionspakke og kommunikationsindsats er skønnet til:

Udgifter til indkøb er skønnet, da der ikke er indhentet tilbud. Konsulenttimer leveres af Vestforbrænding.

Udgiften bevilliges under det takstfinansierede område og påvirker således ikke servicerammen.

Da byrådet den 5. september 2023 vedtog renovationsområdets budget for 2024, fremgik det, at mellemværende var estimeret til et underskud på 13-18 mio. kr. ved udgangen af 2024. Dette byggede på en forventning om, at de nedgravede systemer ville blive væsentlig dyrere end tilfældet er. Med den ekstra bevilling forventes mellemværende at udgøre -4,6 mio. kr. ved udgangen af 2024, svarende til at renovationsområdet skylder kommunen.

at der bevilliges dels 0,2 mio. kr. til ekstra udgifter forbundet ved indkøb af nedgravede systemer

og dels 0,5 mio. kr. til en introduktionspakke og en kommunikationsindsats i AAB afd. 55 Vejleåparken i forbindelse med udrulning af ny affaldsløsning og således samlet 0,7 mio. kr. under det takstfinansierede område.

Beslutning fra Klima- og Miljøudvalget, 11. juni 2024, pkt. 36:

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Byrådet.

Byrådet skal tage stilling til, om der i forbindelse med udrulning af nedgravede affaldssystemer i Vejleåparken, skal bevilliges dels 0,2 mio. kr. pga. projektet er fordyret, og yderligere 0,5 mio. kr., under det takstfinansierede område til en introduktionspakke og en kommunikationsindsats om affaldssortering i Vejleåparken.

Som opfølgning på byrådets beslutning den 27. februar 2024 om scenarie for placeringen af bl.a. idrætsfaciliteter, fodboldstadion og byggefelter til boliger ved idrætscenteret og den kommende letbanestation, har administrationen med bistand fra ekstern konsulent arbejdet videre med et forslag til en helhedsplan for området omkring idrætscentret og den kommende letbanestation. Helhedsplanen udgør den samlede vision for hele området, både ift. etablering af nye byrum, placering af idrætsfaciliteter, et nyt stadion samt udvikling af nye boligområder. Ishøj Kommune er som en del af letbanesamarbejdet forpligtet til at sikre, at letbanens passagergrundlag understøttes, hvilket kan ske ved at byudvikle nær stationerne.

Helhedsplanen har som overordnet mål at sikre, at området bliver mere sammenhængende, trygt og med mere liv og aktivitet, og er således med til at underbygge byrådets nye vision "Fælles om Mulighedernes Ishøj".

I forslag til helhedsplan indgår nye placeringer og omrokering af idrætsfaciliteterne - herunder nyt fodboldstadion med tribune og en ny hockeybane. Endvidere udpeges to byggefelter, hvor der kan bygges boliger. Derudover foreslås det, når behovet på sigt er endeligt afklaret, at lade de sydligste baner på engarealet syd for Ishøj Strandvej, kaldet "Tundraen", overgå til et naturligt engareal. Banerne her er udfordret pga. gæs og opstuvning af regnvand. Det må forventes, at der fremover vil komme større udfordringer med regnvand her pga. skybrud og øget nedbørsmængde som følge af klimaforandringerne. En nedlæggelse af banerne vil først ske efter dialog med fodboldforeningerne, og når de nye baner står færdige. Med overgangen til flere kunstgræsbaner vil de kunne udnyttes hele året og mere intensivt, end græsbaner kan i dag.

Helhedsplanen beskriver også:

• forslag til udformning og arkitektur for nyt byggeri og placering af klubhuse, herunder hvordan faciliteter kan samtænkes,
• potentialer for den selvorganiserede idræt,
• udformning og potentialer for nye byrum med plads til ophold og kulturaktiviteter,
• styrkelse af rekreative grønne kvaliteter, biodiversitet, og håndtering af vand,
• styrkelse af stiforbindelserne,
• håndtering af parkering samt trafikafvikling i området.

En helhedsplan beskriver visioner og overordnede mål for en langsigtet fysisk udvikling for et større sammenhængende område. Den sætter dermed rammen for områdets fremtidige planlægning. En helhedsplan skal følges op af mere detaljerede lokalplaner. I forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanerne udarbejdes analyser af bl.a. miljøforhold
og udformningen af de konkrete anlæg og byggerier afklares og fastlægges. Det betyder, at de konkrete projekter, som de fremgår af helhedsplanen, skal bearbejdes yderligere, så det sikres at lovgivning og krav til de forskellige faciliteter mv. overholdes. Der kan derfor ske justeringer i det endelige projekt og i de konkrete lokalplaner.

Processen
Byrådet besluttede i 2022 at igangsætte udarbejdelsen af en helhedsplan på baggrund af nye byudviklingsmuligheder, der kom i forbindelse med den kommende letbane. Allerede i 2021 blev der dog opstartet en inddragelse med interessenter i området, både foreninger, skoler, institutioner og beboere. Der har også været en hjemmeside, hvor alle har kunnet kommentere på forskellige temaer, såsom trafik og tryghed. I forbindelse med ønsket om opgradering af fodboldstadion, og dermed behovet for at omrokere mange af idrætsfaciliteterne, har der også været afholdt møde med foreningerne, som havde mulighed for at komme med input. Efterfølgende er input og ideer indarbejdet i en række scenarier, som Kultur- og Fritidsudvalget, Økonomi- og Planudvalget og byrådet har forholdt sig til. I den kommende høring kan der derfor komme yderligere perspektiver op.

Det foreslås, at forslag til helhedsplan sendes i høring i 10 uger frem for de normalt 8 uger, da høringen er over sommerferien. Endvidere er der planlagt et borgermøde den 14. august, hvor der orienteres om forslaget til helhedsplanen, og hvor borgere kan stille spørgsmål. Selve høringsfristen forventes at være den 5. september.

OBS. udskrives helhedsplanen, skal man være opmærksom på at vælge et liggende format.

Anlægsøkonomi – Helhedsplanen (budget)

Projektets estimerede anlægsomkostninger er skønnet til ca. 129,4 mio. kr.

Der er en godkendt anlægsbevilling på 85 mio. kr. til projektet i budgetaftalen for 2024. Der vil blive forelagt ansøgning om yderligere anlægsbevilling efter sommerferien 2024 på ca. 45 mio. kr.

Der er afsat 4,5 mio. kr. til midlertidig opgradering af eksisterende stadionfaciliteter. Af disse resterer 3,98 mio. kr., der er konverteret til også at skulle dække merudgifter til lønninger og rådgivertimer i forbindelse med projektet, jævnfør beslutning i Byrådet februar 2024.

Driftsomkostningerne afklares i den videre proces, da der ikke er truffet beslutning om den endelige fordeling af typer af baner. Det kan dog ikke udelukkes at driftsomkostningerne (servicerammen) er højere end i dag.

Der er et estimeret grundsalg til byudvikling på ca. 54 mio. kr. i forbindelse med helhedsplanen, som kan medfinansiere anlægsprojekterne. Dette estimat er dog behæftet med stor usikkerhed.

at sende forslaget til helhedsplanen i offentlig høring i 10 uger.

Beslutning fra Kultur- og Fritidsudvalget, 11. juni 2024, pkt. 48:

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Byrådet.

Der skal træffes beslutning om, hvorvidt forslag til Helhedsplan for området omkring idrætscentret og den nye letbanestation skal sendes i høring i 10 uger. I forbindelse med høringen planlægges et borgermøde den 14. august.

Baggrund
Administrationen har siden 2020 været i dialog med HOFOR om mulig overtagelse af den gamle Maskinbygning på Thorsbro Vandværk. I den forbindelse har der været nedsat en arbejdsgruppe, som med hjælp fra Rådgiveren Lequist og BARK Rådgivning har undersøgt Thorsbro Vandværks kulturarv, kulturhistoriske værdi, og hvordan Thorsbro Vandværks fremtid kan se ud. Det er der kommet i alt 5 rapporter ud af, som med hvert sit fokus har afdækket og undersøgt spørgsmål relateret til fortid, nutid og fremtid.

BARK Rådgivnings rapport maj 2024
BARK Rådgivning har i rapporten fra 2023 anbefalet et køb og en organisationsform, hvor Ishøj Kommune er med i opstartsfasen og sidenhen stifter organisation, som står for drift og udvikling af stedet. Dette er således udgangspunktet for den nye rapport fra maj 2024, som forelægges til orientering i denne sag.

Den nyeste rapport fra BARK Rådgivning forholder sig til, hvordan en fremtid for Thorsbro Vandværk kan se ud, og hvordan Ishøj Kommune som ejer kan hjælpe fremtiden på vej. Rapporten indeholder konkrete forslag til vision, forretningsmodel, aktiviteter, modningsfase, "åbningstræk", proces og driftsbudget. Forretningsmodellen er baseret på, at der skal være et flerstrenget aktivitetsudbud på Thorsbro Vandværk, som både rummer formidling, udlejning, naturoplevelser og besøg. Der er fortsat elementer, som først kan komme på plads, når ejerskabet af det gamle Thorsbro Vandværk er afklaret og i hus. Der vil være en fase, hvor en tidsbegrænset ansat projektleder i en midlertidig nedsat organisation skal arbejde målrettet på projektansøgninger, partnerskaber, udvikling af projektet og dialog med både fonde og Slots- og Kulturstyrelsen.

BARK Rådgivning har i deres analyse forholdt sig til, hvordan et fremtidigt oplevelsessted flugter med Byrådets vision 2035 på særligt 3 områder: Thorsbro;VÆRK kan;

• bidrage med at gøre klima, natur og miljø til en del af hverdagen i Ishøj
• bidrage til sunde og aktive liv for Ishøjs borgere
• understøtte sammenhold og engagement i Ishøj gennem stærke fællesskab

Begge rapporter fra BARK er vedlagt som bilag.   

Købet af de gamle bygninger på Thorsbro Vandværk bør overvejes fordi:
1) Thorsbro Vandværk er helt unik kulturarv, som ikke findes andre steder. Værket er kulturarv, der både rummer unik industrihistorie og et bygningsværk, der har stor arkitektonisk værdi.
2) Nogen skal påtage sig ansvaret for kulturarvens fremtid. Rådgiveren Lequist anbefaler i sine rapporter, at Ishøj Kommune påtager sig ansvaret for fremtiden, fordi Ishøj Kommune er en aktør, som kan.
3) BARK Rådgivning konkluderede i rapporten fra 2023, at ejerskabet er nøglen til at komme videre. Det er svært for kommunen at gå i dialog med fonde og partnere om støtte og partnerskaber, før ejerskabet er kommunens.
4) I arbejdet med Thorsbro Vandværks fremtid er det tydeligt, at værket har potentiale til at blive et oplevelsessted.
5) HOFOR vil nedrive Mandskabsbygningen fra 1985 ned, hvis Ishøj Kommune ikke ønsker at overtage Thorsbro Vandværk. Uden Mandskabsbygningen er det svært at etablere et oplevelsescenter med de støttefunktioner, som et publikum kræver.

Forhandling med HOFOR
Administrationen har haft dialog med HOFOR om købspris og arealafgrænsning og har udarbejdet et udkast til aftale om købspris, jordareal og brugsret. I aftalen indgår følgende bygninger: Maskinbygningen, Samlebrønden, Mandskabshuset 1985, Hanekammerbygningen og Renvandstanken. Jordarealet tager udgangspunkt i ønsket om Thorsbro Vandværks udvikling under hensyntagen til, at HOFOR fortsat har vandforsyningsforpligtelser på stedet. I dialogen har administrationen særligt været optaget af parkeringsforhold, adgangsforhold og mulighed for udvikling af publikumsfaciliteter og oplevelser.
HOFOR er i gang med reetablering efter opførelse af nyt vandværk. I den forbindelse er nedrivningen af Mandskabshuset fra 1985 sat standby i tilfælde af, at Ishøj Kommune ønsker overtagelse af bygningsmasse. Frist for tilsagn er 1. september 2024.

Administrationen anbefaler overtagelse af Mandskabsbygningen fra 1985, hvis Thorsbro Vandværk overtages og skal udvikles til et oplevelsessted. Mandskabsbygningen fra 1985 er ikke fredet og er placeret centralt i forhold til udvikling af et oplevelsessted. Thorsbro Vandværk mangler, som et kommende oplevelsessted, støttefunktioner til publikum og besøgene; herunder køkken, formidlingsrum/sal og toiletter. Mandskabsbygningen rummer mulighed for omdannelse, og den kan forskønnes, så den indgår bedre i omgivelserne, end tilfældet er i dag.

Bygningernes tilstand
Der har været ekstern rådgivergennemgang af Maskinbygningens tilstand. Bygningen har det overordnet godt. Det vurderes, at hovedtaget skal laves i nærmeste fremtid med en estimeret pris på 230.000 kr.

Inden for en tidshorisont på 3-5 år er der nødvendigt vedligehold og reparation af maskinbygningen. Den samlede estimerede pris for det inkl. hovedtag er 9.752.000 kr. + ekstern rådgivning 1.500.000 kr. De øvrige bygninger vurderes i god stand. Vedligehold og reparation af bygninger kan indgå i udviklingen af Thorsbro Vandværk, og derved indgå som en del af kommende fondsansøgninger. Såfremt kommunen efter køb stifter en organisation, som står for drift og udvikling af stedet, vil drift og udvikling kunne ske i regi af organisationen.

Administrationen vil forberede beslutningssag til august, hvor Byrådet skal beslutte, om Ishøj Kommune ønsker at indgå købsaftale med HOFOR om Thorsbro Vandværk, herunder overtagelse af bygningerne, køb af jord og brugsret til grussti.

Købspris: Der er aftalt købspris med HOFOR. Pris er udelukkende for jorden, og bygninger overtages vederlagsfrit og som beset. Prisen vil foreligge ved endelig sag om køb.

Bygningernes tilstand: Her og nu udbedring på hovedtaget estimeret pris 230.000 kr. Ekstern rådgiver har vurderet, at Maskinhuset har reparationer og vedligehold for i alt 9.752.000 kr. Udbedring af Maskinbygningen kan indgå i en samlet udvikling af Thorsbro Vandværk og udbedres i etaper.

Drift af kommende bygningsmasse: HOFORs driftsbudget er i dag minimalt og skønnes til ca. 25.000 kr. årligt. Eftersom fremtidens aktivitetsniveau ikke kendes endnu, så bliver det et skøn ud fra nøgletal, der normalt anvendes i budgetlægning. Tallet skal sammenholdes med bygninger, der er i fuld brug hver dag hele året og er inkl. forbrug, forsikring, rengøring, renhold og drift af udearealer. Det vurderes, at det primære fremtidige forbrug vil være i Mandskabsbygningen, og derfor indeholder følgende skøn kun denne bygning: Mandskabsbygningen rummer 279 m2 + kælder 153 m2. ~ estimeret pris ca. 302.400 kr. årligt.

Midler til drift og udvikling vil indgå i budgetforslag til ansættelse af tidsbegrænset projektleder.

at orienteringen tages til efterretning.
at der arbejdes videre med realisering af projektet med henblik på at erhverve jord og bygninger.

Beslutning fra Kultur- og Fritidsudvalget, 11. juni 2024, pkt. 44:

Tiltrådt.

Beslutning fra Teknik- og Bygningsudvalget, 11. juni 2024, pkt. 44:

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Ishøj Byråd.

Der gives en fælles orientering om Thorsbro Vandværks fremtid med udgangspunkt i ny rapport fra Bark Rådgivning.

I forbindelse med budgetaftale for 2024 indgik Byrådet en aftale om et mindre budget til Kroppedal Museum. Den nye samarbejdsaftale mellem Ishøj Kommune og Kroppedal Museum om drift af Ishøj Lokalhistoriske Arkiv er således en konsekvens af implementeringen af budgetaftalen for 2024. Samarbejdsaftalen er gældende for perioden 1. juli 2024 - 31.december 2028, og indeholder også andre formidlingsopgaver, der gør brug af Kroppedal Museums kompetencer og vidensområde, herunder Kulturpakkerne og skoletjeneste.

I aftalen er der lagt vægt på, at der ønskes et åbent, tilgængeligt og formidlende arkiv. Arkivet vil arbejde for flere samarbejder, og derved arbejde for et større kendskab til arkivet. Budgetaftalen for 2024 har også betydning for betjening af Ishøj Lokalhistoriske Arkiv. Som konsekvens af budgetaftalen er den fysiske åbningstid mindre, men borgerne, skoler og daginstitutioner kan altid lave aftaler om materialer, besøg mv. Herved er målet at udnytte kapaciteten og den fysiske åbningstid bedre. Borgerne har altid mulighed for at rette skriftlig henvendelse til lokalarkivet eller gøre brug af www.arkiv.dk, som er en samlet enhed for alle landets arkiver.

Kroppedal Museums bestyrelse har godkendt aftalen på bestyrelsesmødet den 27. maj 2024.

Aftalen er vedlagt som bilag.

Museumslovens § 8.

Som følge af budgetaftalen for 2024 er budgettet for forelagte aftale nedskrevet med -115.000 kr. i 2024 og -230.000 kr. i 2025, 2026, 2027 og 2028. Det betyder, at Ishøj Kommune fra 2025 årligt yder et tilskud på 751.576 kr. til Kroppedal Museum til drift af Ishøj Lokalhistoriske Arkiv samt øvrige formidlingsopgaver.

Regeringen har indgået aftale om ny museumsreform, som også får betydning for Kroppedal Museums økonomi. Aftalen indebærer et mindre statsligt tilskud på -200.000 kr. årligt. Reduktionen er mindre end, hvad der fremgik af de første kommissionsrapporter vedrørende museumsreformen. Kroppedal Museum vil fra 2025 fremadrettet modtage 5,5 mio. i statsligt tilskud.

at den nye samarbejdsaftale mellem Ishøj Kommune og Kroppedal Museum godkendes.

Beslutning fra Kultur- og Fritidsudvalget, 11. juni 2024, pkt. 50:

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Byrådet.

Byrådet skal træffe beslutning om, hvorvidt den nye samarbejdsaftale mellem Ishøj Kommune og Kroppedalmuseum kan godkendes.

Med aftalen om 10-årsplanen for psykiatri fra september 2022 blev det besluttet at oprette et let tilgængeligt tilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel i alle kommuner. Med aftalen er der i regi af Sundhedsstyrelsen sammen med Social- og Boligstyrelsen og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) udarbejdet faglige rammer for det kommunale tilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel, hvor det bl.a. fremgår, at de kommunale tilbud skal være baseret på "dokumenteret, manualbaseret behandling". I denne forbindelse nævnes indsatsen STIME, som er en behandlingsindsats, der er udviklet i et samarbejde mellem Region Hovedstaden, Region Sjælland og kommunerne i de to regioner.

Ishøj Kommune har siden 2021 haft lettilgængelige behandlingstilbud på baggrund af projektet "Lettere behandling i PPR", som sluttede i 2023. Projektet var finansieret af en pulje fra Social- og Boligstyrelsen, hvor formålet netop var at tilbyde lettere behandlingstilbud til børn og unge. I projektet blev der udelukkende anvendt behandlingsmetoder, som har en dokumenteret effekt.

Det foreslås i denne sag at videreføre dele af behandlingstilbuddene fra dette projekt, som indbefatter angsttilbuddene "Cool Kids", "Chilled", "Back-to-School" og "Få styr på angsten". Disse indsatser vil fortsat blive udbudt i et samarbejde med Vallensbæk Kommune. De nævnte indsatser vil blive supplereret med elementer fra STIME (se ovenfor), når den nye lovgivning bliver implementeret. Herudover bemærkes det, at Ishøj Kommune også har et anonymt behandlingstilbud for unge mellem 15 og 25 år, hvor der tilbydes kortere samtaleforløb hos en psykolog. Alle nævnte lettilgængelige indsatser understøtter temaet i byrådets vision om Sunde og aktive liv samt Strategi for sunde liv for børn og unge i Ishøj, hvor mistrivsel blandt børn og unge er ét af fokusområderne

Målgruppen for STIME er børn og unge i alderen 3 - 17 år, der mistrives og har et nedsat funktionsniveau. Behandlingen er organiseret i fem spor, der afspejler forskellige målgrupper:​ (1) selvskade, (2) spiseforstyrrelser, (3) angst (4) uro/opmærksomhedsvanskeligheder/impulsivitet og (5) tvangstanker. Det er aftalt med Region Hovedstaden, at Ishøj Kommune opstarter implementering af STIME i løbet af efteråret 2024. Da der i STIME er indbygget et forpligtigende samarbejde med regionen, sikres gode arbejdsgange mellem Ishøj Kommune og Region Hovedstaden. Det tætte samarbejde mellem kommuner og regioner er også et krav i den nye lovgivning. Der kan læses mere om STIME via dette link: STIME (psykiatri-regionh.dk).

Implementering af STIME tager ca. 1 år, hvor der pågår opkvalificering af behandlingsansvarlige fagpersoner, afprøvning af forløb, vejledning til læringsmiljøerne, udarbejde arbejdsgange m.m. De involverede fagpersoner kommer således til at bruge en del tid på at tilegne sig metoder og lære nye arbejdsgange, og der bliver brug en del koordinering og ledelse af processen.

"Lettilgængeligt Behandling" er tilføjet i sundhedsloven som § 126a, hvor det bl.a. fremgår: "Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri udredning og behandling til børn og unge med psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse. Udredning og behandling efter 1. pkt. skal tilbydes i sammenhæng med anden relevant hjælp efter denne lov eller anden relevant lovgivning. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe udredning og behandling i henhold til stk. 1 ved at etablere tilbuddet på egne institutioner eller ved at indgå aftaler herom med andre kommunalbestyrelser." (Bilag 2)

Det er i årene fra 2024 og fremadrettet afsat kr. 247,1 mio. (bilag 2) til kommunerne i aftalen om udmøntning af økonomien mellem regioner og kommuner. Ishøj Kommunes andel i 2024 tilføres i forbindelse med reguleringen af bloktilskuddet. Ishøj Kommunes andel udgør 988.400 kr., hvilket svarer til 0,4 pct.

at § 126a i sundhedsloven forankres i Center for Børn og Forebyggelse.

at der indgås samarbejde med Region Hovedstaden om implementering af STIME

at der oprettes budget til "Lettilgængelig Behandling" under budgetområde B40.30.05, hvor der tilføres et budget på kr. 988.400 i 2024 - samt i overslagårene (2024-niveau).

Beslutning fra Børne- og Undervisningsudvalget, 10. juni 2024, pkt. 61:

Tiltrådt.

Supplerende sagsfremstilling:

Efter behandling i Børne- og Undervisningsudvalget har Økonomi udarbejdet nedenstående budgettekniske præcisering:

Sidste linje i økonomiafsnittet præciseres således:
Ishøj Kommunes andel er beregnet til 988.400 kr., hvilket svarer til 0,4 pct. Servicerammen er løftet tilsvarende.

Sidste "dot" i indstillingen præciseres således:

at der bevilliges et indtægtsbudget til "Lettilgængelig Behandling" under budgetområde B40.30.05 på kr. 988.400 - samt i overslagårene (2024-niveau)

at der bevilliges et udgiftsbudget til "Lettilgængelig Behandling" under budgetområde B40.30.05 på kr. 988.400 i 2024 - samt i overslagårene (2024-niveau)

Tiltrådt.

Byrådet.

Folketinget har den 23. maj 2024 besluttet den endelig lovgivning under Sundhedsloven for etablering af "Lettilgængeligt Behandling" i kommunerne. Grundlaget for nye kommunale forpligtigelse blev vedtaget som en del af Psykiatriaftalen i 2022, og alle kommuner skal oprette et kommunalt tilbud til børn og unge i mistrivsel. (Bilag 1). Byrådet skal beslutte den organisatoriske forankring af den nye lovgivning samt den økonomiske ramme for etablering og drift.

Ishøj Kommune indgik i 2022 i samarbejde med BDO om at få udarbejdet en analyse af kommunens samlede ejendomsadministration, herunder ældre- og plejeboliger. Formålet med analysen var at ”styrke opgaveløsningen med henblik på at sikre, at Ishøj Kommune opfylder sine forpligtigelser som bygningsejer og i forhold til gældende lovgivning og rammebetingelser”. Analysen blev endeligt afsluttet i maj 2023.

Analysen af ældre- og plejeboligerne påpegede dels afvigelser mellem stamdata for bygningerne og de arealer, som anvendes ved huslejeberegningen og fastlæggelsen af fordelingsnøgler i budgetlægningen. Endvidere påpegede analysen, at budgetterne for afdelingerne var af ældre dato (2016 og 2017), og at der var begrænsede beskrivelser af de bagvedliggende forudsætninger for budgettet, hvorfor det var vanskeligt at vurdere om budgetlægning og huslejeberegning var baseret på relevante og aktuelle forudsætninger og data. Endvidere blev det påpeget, at budgetlægningen ikke tog højde for afvikling af over-/underskud for forudgående driftsår.

Som opfølgning herpå har administrationen arbejdet med at styrke administrationen af pleje- og ældreboliger i første omgang på Kærbo, da det er det største plejeboligcenter, og der hvor der har været foretaget flest ombygninger/arealændringer over årene i overgangen fra ældreboliger til plejeboliger. Der er således foretaget en opdateret arealopgørelse, udformet vedligeholdelsesplan, fastlagt driftsbudget mv. og på den baggrund udformet et forslag til huslejeregulering.

Når udredningen af Kærbo er afsluttet, vil administrationen tilsvarende udrede Torsbo plejecenter ift. driftsbudget og huslejeregulering. Der har på Torsbo været udført større ombygninger, hvorfor det må forventes, at en der vil ske en vis regulering af både budget og husleje.

I det følgende gives en foreløbig status på udredningen af Kærbo.

Ombygning af Kærbo og konsekvenser heraf
Kærbo har gennemgået en række ombygninger gennem årene i overgangen fra ældreboliger til plejeboliger.

Det oprindelige Kærbo Plejehjem (Ishøj Boulevard 2B) blev opført i 1997. Herudover blev Ishøj Boulevard 4 og 6 opført som ældreboliger. I 2005 blev Ishøj Boulevard 2A og 2C opført som plejeboliger. I 2019 omdannes Ishøj Boulevard 2A (1. og 2. sal) til akutpladser. Samme år omdannes ældreboligerne i Ishøj Boulevard 4, 1. sal, til 9 plejeboliger, og en ældrebolig omdannes til fælles opholdsrum, som er et krav ifm. plejeboliger. I 2021 omdannes ældreboligerne i Ishøj Boulevard 4, stuen, til plejeboliger, og en ældrebolig omdannes til fælles opholdsrum.

I 2023 er opstartet en løbende omdannelse af ældreboligerne i Ishøj Boulevard 6, Stuen og 1. sal, til plejeboliger. 3 ældreboliger omdannes til opholdsrum, kontor og personalestue, og 1 bolig omdannes til ægtefællebolig med 2 soveværelser og 2 badeværelser.

Den nye arealopmåling af Kærbo fra 2024 viser, at ombygningerne har betydet, at der er sket en ændring af bolig-, fælles- og serviceareal i forhold til de opmålinger, der lå til grund for de oprindelige statslige ydelsesstøttesager ifm. byggeriet i 2005. Fællesarealer skal fordeles mellem fælles- og serviceareal, hvilket sker på baggrund af kvadratmeter.

Man har i forbindelse med ombygningerne imidlertid ikke været opmærksom på, hvilke konsekvenser disse arealændringer har på huslejeberegning, fastlæggelse af fordelingsnøgler mv.
Endvidere har man ikke været opmærksom på, at efter almenboligloven skal enhver forandring/nedlæggelse af arealer i en ejendom, hvortil der er opnået statslig ydelsesstøtte via Landsbyggefonden, indberettes til Udbetaling Danmark med henblik på endelig stillingtagen vedrørende indestående belåning. Administrationen forventer, når arealopgørelsen ligger fast, at kunne fastslå endelige konsekvenser for tilbagebetaling af evt. lånoptag.

Afklaring af økonomiske konsekvenser af arealændringer på Kærbo
Kærbos plejeboliger har baggrund i tre forskellige Landsbyggefondssager og lånebetingelser, hvilket hidtil har haft betydning for beregning af huslejen i de enkelte afdelinger. Der er, som det ser ud i dag, flere forskellige kvadratmeterpriser som grundlag for huslejen for Kærbos plejeboliger; disse ligger i spændet kr. 1.097-1.328 pr. m2. De tre statsstøttede lån blev i 2009 omlagt, så de har samme rente og løbetid. Dette medførte dog ikke en regulering af huslejen, hvor man i den nuværende leje kan se en uoverensstemmelse mellem boligernes størrelse og pris, hvilket har betydet, at nogle af de største lejligheder har været væsentligt billigere end de noget mindre. Dette har været medvirkende til, at nogle beboere i de store lejligheder, som er beregnet til ægtepar, er blevet boende efter, at de er blevet enlige, fordi det har været billigere for dem, end at flytte til en af de mindre men dyrere boliger.

På baggrund af de enslydende lånebetingelser samt ny arealopmåling, opdateret budget og fastlagte fordelingsnøgler mv., har administrationen beregnet en kvadratmeterpris, som er ens for alle boligerne på Kærbo og dermed et ensartet huslejegrundlag for alle boligerne. Kvadratmeterprisen er på det foreliggende grundlag beregnet til ca. kr. 1.148 pr. m2. Til sammenligning ligger kvadratmeterprisen på sammenlignelige boliger på kr. 1.105 og 1.297 i hhv. Hillerød og Holbæk.

En regulering som denne vil have betydning for beboernes nuværende huslejeniveau. Der vil derfor blive tilrettelagt en proces med inddragelse af bestyrelser, råd samt beboere og pårørende for på den måde at sikre, at huslejeændringer kommunikeres ud til de berørte beboere og deres pårørende (Bilag 3).

Til de beboere, som bagudrettet har været opkrævet en for høj husleje, har BDO anbefalet en formodet tilbagebetalingsret på 3 år, og at tilbagebetalingen skal ske til nuværende beboere samt til de fraflyttede, hvor skifteretten endnu ikke har afsluttet boopgørelsen. Hertil skal der tages højde for evt. for meget udbetalt boligstøtte. For de beboere, hvor ændringerne medfører huslejestigninger, vil administrationen sikre en inddragende proces med fokus på de individuelle konsekvenser det kan have for de berørte beboere.

Fremtidige ønsker om arealændringer på Kærbo
Administrationen er blevet gjort bekendt med, at der har været et ønske om yderligere arealændringer på Kærbo, Ishøj Boulevard 4, hvor der specifikt er udtrykt ønske om nedlæggelse af en bolig, som i øjeblikket står tom uden lejeindtægt. Formålet er at få et større fællesareal og nogle flere servicekvadratmeter.

Jævnfør de førnævnte økonomiske konsekvenser af arealændringer, vil nedlæggelse af boligkvadratmeter få konsekvenser for støttesagen, hvor støttelånet skal omlægges, og ændringen af arealer fra bolig- til fællesareal, vil betyde, at de yderligere fælleskvadratmeter skal fordeles blandt de eksisterende lejere.

Administrationen vil fremadrettet udarbejde en procedure med henblik på at sikre, at der i forbindelse med eventuelle nye ønsker om arealændringer, sker en afklaring af, hvilke konsekvenser det har for budget/regnskab, fordelingsnøgler, huslejeberegning, indfrielse af lån og fremadrettede vedligeholdelsesplaner.

Servicelovens § 192.

Almenboligloven.

Det har endnu ikke været muligt at foretage en endelig beregning af de økonomiske konsekvenser af arealændringerne og huslejereguleringen.

Der vil blive forelagt en ny sag for udvalget, når de økonomiske konsekvenser er afdækket.

at orienteringen tages til efterretning

at iværksættelse af huslejeregulering og de afledte konsekvenser heraf ift. tilbagebetaling godkendes

at klargøring af sag til Udbetaling Danmark med henblik på endelig stillingtagen til omfang af evt. indfrielse af restgæld på statsstøttede lån godkendes

at eventuelle kommende arealændringer på Kærbo sættes i bero, indtil de endelige økonomiske konsekvenser for det nuværende er afdækket.

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 10. juni 2024, pkt. 68:

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Økonomi- og Planudvalget.

Social- og Sundhedsudvalget orienteres om status for gennemgang af administrationen af plejeboligerne på Kærbo, herunder opdatering af driftsbudget og arealopgørelse med efterfølgende konsekvenser for huslejeregulering, lånoptag mv.

På baggrund heraf skal Social- og Sundhedsudvalget træffe beslutning om indførelse af huslejeregulering på Kærbo. Social- og Sundhedsudvalget skal herudover træffe beslutning om, at en sag til Udbetaling Danmark gøres klar med henblik på endelig stillingtagen til omfang af evt. indfrielse af restgæld på statsstøttede lån. Social- og Sundhedsudvalget skal desuden tage stilling til, hvorvidt der skal arbejdes videre med yderligere arealændringer på Kærbo på nuværende tidspunkt.

Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenpunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenpunkt, så længe dette ene punkt godkendes.

Godkendt.