Referat
Økonomi- og Planudvalget mandag den 24. april 2023 kl. 17.00
Rådhuset, Byrådssalen, Ishøj Store Torv 20, etage 2, 2635 Ishøj
Sagsfremstilling
- Ishøj Fællesantenne - retssag om ejendomsretten til fiberkabler og -noder på AABs grund
- Brev fra KL til finansministeren og social- og boligministeren vedr. kommunernes bekymringer i forhold til det specialiserede socialområde er vedhæftet (bilag 1)
- Møde i beredskabskommission 4K den 18. april
- Borgmestermøde - Visionsplan for Strandparken 18. april
- KKR møde 21. april (nyhedsbrev bliver vedhæftet referatet).
- Svar fra Social-, Bolig- og Ældreministeriet vedr. lovfortolkning i forbindelse med tømning af stomiposer ved BPA-ordninger er vedhæftet dagsordenen (bilag 2)
- Udviklingen vedr. Lynetteholm - politisk forståelsepapir (bilag 3 og 4)
Beslutning
Til efterretning.
Bilag
Sagsfremstilling
På baggrund af drøftelserne har administrationen lavet et forslag til en proces for byrådets og udvalgenes videre arbejde med politik- og strategiudvikling.
Administrationen foreslår en proces med følgende to spor:
- Udvikling af en overordnet vision 2035 for Ishøj Kommune
- Udvikling af strategier på udvalgenes politikområder
Byrådet er valgt til at sætte den overordnede retning for kommunen, og det giver derfor mening, at byrådet tager det ansvar på sig via formuleringen af en vision. Visionen skal være et samlet byråds-vision, som sætter retningen for, hvordan byrådet ønsker, at kommunen skal udvikle sig. Visionen vil indeholde byrådets sigtelinjer for udviklingen af et robust lokalsamfund og en robust kommune.
Via drøftelserne på seminaret blev det tydeligt, at der er forskellige måder at bedrive politik på: Politikudvikling kan både ske via overordnede visioner og via mere konkrete strategier på udvalgenes områder. Derfor er begge disse elementer med i forslaget til proces.
Nedenfor er de to spor beskrevet nærmere. Der er desuden vedlagt et bilag, som mere detaljeret beskriver det samlede forslag til proces.
1. Udvikling af en overordnet vision 2035 for Ishøj Kommune
På byrådsseminaret nævnte byrådsmedlemmerne bl.a. nogle af de store udfordringer, Ishøj står overfor som kommune og lokalsamfund. En vision 2035 kan på et overordnet niveau give et svar på, hvordan vi løser disse problemer, og hvad der er kommunens opgave.
Det foreslås, at direktionen udarbejder et debatoplæg om disse grundlæggende udfordringer. Formålet er, at debatoplægget kan være et afsæt for og give inspiration til byrådets arbejde med en vision 2035. Debatoplægget kan bl.a. indeholde bud på, hvordan der kan skabes velfærdsløsninger i fremtiden, herunder i partnerskaber mellem kommune, civilsamfund og erhvervsliv.
Det foreslås, at byrådet med afsæt i debatoplægget arbejder med udviklingen af vision 2035 på:
- Temamøde den 21. august 2023 kl. 17-19
- Temamøde den 5. september 2023 (inden byrådsmødet samme dag)
- Seminar af to dages varighed den 31. oktober-1. november 2023
2. Udvikling af strategier på udvalgenes politikområder
Nogle af de politiske udvalg er i gang med udviklingen af strategier. Dette arbejde fortsætter i alle udvalg (inkl. Økonomi- og Planudvalget) i 2023 eller igangsættes, hvis det ikke er gået i gang endnu. Udvalgene planlægger selv arbejdet, herunder udvælger hvilke strategier der skal udvikles.
Strategierne indeholder i modsætning til visionen mere konkrete løsninger for borgere m.fl., og tidshorisonten er kortere. Det er derfor også relevant, at udvalgene efter en nærmere vurdering arbejder med inddragelse af borgerne i forbindelse med strategiarbejdet.
For at sikre det tværgående fokus skal udvalgene være opmærksomme på at inddrage og høre andre udvalg i forbindelse med udviklingen af strategier. Økonomi- og Planudvalget har især en opgave med at udvikle de mere tværgående strategier.
Den politiske styringsmodel - styringshierarkiet
Med forslaget om, at der laves en vision, kommer der et ekstra lag ind i det politiske styringshierarki, hvor der fremover vil være tre styringsniveauer:
- Vision 2035
- De seks hovedpolitikker
- En række strategier på udvalgenes politikområder
Ideelt set skal den overordnede og fælles vision sætte sit præg på kommunens hovedpolitikker, som igen omsættes til konkrete strategier med løsninger for borgerne.
Fremover giver det derfor mest mening, at et nyt byråd som den første opgave i byrådsperioden arbejder med visionen, herefter med hovedpolitikkerne og til sidst med de konkrete strategier.
Da en ny model for politisk styring med forslaget om en vision på den måde er under udvikling i denne byrådsperiode, vil Byrådet og udvalgene denne gang arbejde med vision og strategier samtidigt.
Lovgrundlag
Ingen.
Økonomi
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.
Indstilling
at proces for det videre arbejde med politik- og strategiudvikling i byråd og udvalg godkendes.
Beslutning
Tiltrådt.
Annelise Madsen (ID) og Steen Skovhus (L) kan ikke tilslutte sig indstillingen, idet der ønskes fokus på de politiske strategier fremfor en vision i 2035.
Beslutningskompetence
Byrådet.
Beslutningstema
På baggrund af drøftelserne på byrådets seminar den 8.-9. marts 2023 er der lavet forslag til det videre arbejde med politik- og strategiudvikling i byrådet og i udvalgene i forlængelse af kommunens seks hovedpolitikker. Der foreslås en proces i hele byrådet om udvikling af en vision 2035 og en proces i udvalgene om udvikling af strategier på udvalgenes områder. Der er lagt op til, at arbejdet med en vision 2035 sker med afsæt i et debatoplæg om de grundlæggende udfordringer, Ishøj som kommune og lokalsamfund står overfor.
Bilag
Sagsfremstilling
For den overordnede arbejdsmiljøindsats i CVV er der udpeget seks indsatsområder:
• Arbejdspres
• Fastholdelse af medarbejdere
• Kommunikation mellem borgere og politikere og administration
• Introduktion af nye medarbejdere
• Kommunikation på tværs i CVV og
• Fremadrettet fælles fortælling for CVV.
For at sikre en samlet og koordineret indsats i arbejdet med arbejdsmiljøet er der nedsat en styregruppe med ledere og medarbejdere fra de tre involverede afdelinger. Det er aftalt i styregruppen, at arbejdet afsluttes i september 2023, hvorefter alle ansatte i de tre berørte afdelinger indkaldes til et afsluttende møde.
I vedlagte notat redegøres for status på arbejdet med de udpegede indsatsområder.
Økonomi
Ingen.
Indstilling
at status på opfølgning på arbejdsmiljøet i Center for Voksne og Velfærd tages til efterretning
Beslutning
Tiltrådt.
Der afrapporteres endeligt til Økonomi- og Planudvalget i oktober 2023.
Beslutningstema
På Økonomi- og Planudvalgets møde den 26. september 2022 blev det besluttet, at Økonomi- og Planudvalget skal følge op på arbejdsmiljøet i Center for Voksne og Velfærd i hhv. oktober 2022 samt januar og april 2023. Dette er sidste status på det igangværende arbejde.
Offentlig beslutning der skal udfyldes, hvis punktet er lukket
Indstilling om indgåelse af ny kontrakt om ERP-systemer efter EU-udbud tiltrædes.
Sagsfremstilling
Administrationen fremlægger fire gange om året opfølgning på arbejdet med at implementere budgetaftalen for indeværende år. Dette er den anden opfølgning i 2023.
Proces og form på budgetopfølgningen er vedtaget på Økonomi- og Planudvalget i januar 2023.
Der er i opfølgningen en kort beskrivelse af det enkelte initiativ, hvilken direktør og centerchef, der er ansvarlig for at implementere initiativet, hvilket udvalg initiativet behandles i, samt hvad status er på behandlingen.
Opfølgningen er vedhæftet som bilag 1.
Forligskredspartierne besluttede med budgetaftalen for 2023, at opgaven med kriminalitetsforebyggelse og tryghedsskabende indsatser gentænkes og forankres både politisk og administrativt. Økonomi- og Planudvalget godkendte udkast til kommissorium for arbejdet på mødet den 23. januar 2023. Som opfølgning på kommissoriet fremlægges de første leverancer, der omfatter kortlægning af den nuværende organisering og indsatser i Ishøj, lovgivning på området samt eksempler på organiseringer i andre kommuner. Se bilag 2. Endeligt beslutningsoplæg forventes fremlagt til godkendelse for Byrådet i efteråret 2023.
Lovgrundlag
De forebyggende bestemmelser i Lov om Social Service.
Økonomi
Sagen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Indstilling
at orienteringen tages til efterretning
at notat om kortlægning af det tryghedsskabende og kriminalitetsforebyggende arbejde i Ishøj og eksempler på andre organiseringer tages til efterretning.
Beslutning
Tiltrådt.
Beslutningskompetence
Økonomi- og Planudvalget.
Beslutningstema
Til orientering fremlægges anden opfølgning på budgetaftalen for 2023. Som led i opfølgning på budgetaftalen fremlægges ligeledes notat om kortlægning af opgaven med kriminalitetsforebyggelse og tryghedsskabende indsatser til godkendelse.
Bilag
Sagsfremstilling
Det er på nuværende tidspunkt for tidligt at vurdere den økonomiske situation for 2024, da størrelsen af service- og anlægsrammen først forventes kendt ultimo juni 2023. Det er dog administrationens vurdering, at det er nødvendigt, at der udarbejdes et rådighedskatalog med forslag til reduktion af servicerammeudgifter. På den baggrund har Økonomi- og Planudvalget besluttet, at der skal udarbejdes et rådighedskatalog på 20,5 mio. kr. med følgende fordeling på udvalgsniveau:
Udvalg | Andel af rådighedskatalog |
Social- og Sundhedsudvalget | 6 mio. kr. |
Børne- og Undervisningsudvalget | 6 mio. kr. |
Teknik- og Bygningsudvalget | 2 mio. kr. |
Klima- og Miljøudvalget | 0 mio. kr. |
Kultur- og Fritidsudvalget | 3 mio. kr. |
Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget | 0,5 mio. kr. |
Økonomi- og Planudvalget | 3 mio. kr. |
Samlet | 20,5 mio. kr. |
I den politiske tidsplan er det aftalt, at fagudvalgene drøfter budgettet inden for fagudvalgets område på møderne i marts - maj med henblik på at afsøge områder, hvor økonomien kan tilpasses, og i hvilken retning reduktionsforslagene kan formuleres. På udvalgsmøderne i marts er der taget en indledende drøftelse af, i hvilken retning administrationen skal arbejde i forbindelse med forberedelsen af rådighedskataloget. På udvalgsmøderne i april konkretiseres retningen og dermed, hvilke områder fagudvalget ønsker, at administrationen udarbejder konkrete besparelsesforslag på. Dette med henblik på, at der kan træffes en endelig beslutning på udvalgsmøderne i maj, om hvilke besparelsesforslag fagudvalget ønsker at sende videre til de politiske forhandlinger. Om nødvendigt kan udvalgsmøderne i juni også inddrages til arbejdet med rådighedsforslagene.
Proces- og tidsplan for det fremadrettede arbejde med rådighedskataloget for budget 2024:
- 23. juni: Deadline for indmeldelse af rådighedsforslag (overskrifter og beløb, så der kan dannes et samlet overblik)
- 26. juni: Temamøde for Byråd og HovedMED vedr. økonomiaftalen for 2024
- 28. juni: Udfyldte skemaer med rådighedsforslag skal være indsendt til økonomiafdelingen senest den 28. juni.
- 28. juni - 4. aug.: Hen over sommeren kvalitetssikrer administrationen forslag og beregninger. De endelige skemaer til rådighedskataloget skal være færdige den 4. august.
- Uge 32: Direktionen gennemgår det samlede rådighedskatalog.
- 16. aug. - 5. sep.: Budgetmaterialet sendes i høring til den 5. september i råd, brugerbestyrelser og MED-udvalg.
Indkomne høringssvar udsendes til Byrådet, når de er samlet i slutningen af uge 36.
Økonomi
Materialet vedr. budget 2024-2027 fremlægges i forbindelse med høringen i sidste halvdel af august 2023.
Indstilling
at udvalget beslutter, i hvilken retning administrationen skal arbejde i forbindelse med rådighedskataloget, herunder hvad fagudvalget gerne vil have præsenteret på udvalgsmøderne i maj.
Beslutning
Økonomi- og Planudvalget godkendte administrationens oplæg og kom med et ekstra område, som ønskes belyst.
Beslutningskompetence
Økonomi- og Planudvalget.
Beslutningstema
Økonomi- og Planudvalget har på mødet den 27. februar 2023 besluttet, at der i forbindelse med budget 2024 udarbejdes et rådighedskatalog på 20,5 mio. kr. for at have prioriteringsmuligheder i 2024. Arbejdet blev igangsat på udvalgsmøderne i marts og fortsætter på udvalgsmøderne i april og maj. På udvalgsmøderne i marts - maj drøfter udvalgene budget 2024 med henblik på, at administrationen kan udarbejde rådighedskatalog, der skal indgå i de politiske forhandlinger efter sommerferien.
Sagsfremstilling
Administrationen har udarbejdet besparelsespotentialer for 3,4 mio. kr. i budget 2023 fordelt med 1,5 mio. kr. på området under Center for Dagtilbud og Uddannelse og 1,9 mio. kr. for området under Center for Børn og Forebyggelse.
Besparelsesforslagene i Center for Børn og Forebyggelse har været i høring i MED-Udvalget på rådhuset i Center for Børn og Forebyggelse. På området under Center for Dagtilbud og Uddannelse er der ikke forslag til besparelser, der medfører personalebesparelser, hvorfor besparelsesforslagene ikke har været i høring.
Kommentarerne fra MED-udvalgene har ikke givet anledning tl at ændre i besparelsesforslagene.
Besparelsespotentialer for Center for Børn og Forebyggelse og Center for Dagtilbud og Uddannelse samt høringssvar fra MED-udvalget i Center for Børn og Forebyggelse er vedhæftet.
Økonomi
På mødet i Børne- og Undervisningsudvalget den 16. februar blev udvalget orienteret om, at der forventes merudgifter på 6,9 mio. kr. i forhold til den beregning, der blev udarbejdet i august 2022, som viste, at der var balance i regnskabet.
Indstilling
at Børne- og Undervisningsudvalget tiltræder de foreslåede besparelser med henblik på at nedbringe det forventede merforbrug.
Beslutning fra Børne- og Undervisningsudvalget, 20. april 2023, pkt. 33:
Følgende ændringsforslag blev fremsat af Kasper Bjering (A) og vedtaget af Børne- og Undervisningsudvalget:
Forslag fra CDU
BUU anbefaler, at forslag 1, 2, 3, 5 og 6 gennemføres, idet udvalget beder byrådet huske, at forslag 1 og 2 fører til en teknisk reduktion i servicerammeoverskridelsen i budget 2024.
BUU anbefaler, at forslag 4 (Central pulje til læsefremmende midler) ikke gennemføres i 2023, men oversendes til forhandlingerne af budget 2024. Besparelsen er formentlig mindre end anslået, da puljen allerede har været i brug. Gennemførelse nu betyder ikke en mere positiv effekt i 2024.
Forslag fra CBF
BUU anbefaler, at forslag 9 og 10 gennemføres.
BUU opfatter forslag 6, 7 og 8 som en helhed, der handler om tryghedsfremmende aktiviteter. Tryghed er generelt vigtigt, men effekten er svær at måle. Byrådet må således drøfte, om man politisk ønsker at bevare denne tryghedsindsats fremadrettet. Hvis man ønsker at reducere denne som en del af budget 2024, bør man træffe beslutningen allerede nu.
BUU opfatter forslag 1, 2, 3, 4 og 5 som besparelser på forskellige forebyggende indsatser, hvor risikoen er at den reducerede forebyggelse fører til et forøget behov. BUU er generelt skeptisk over for besparelser på forebyggelse, men anbefaler forslagene gennemført i følgende rækkefølge - og at de gennemføres nu, hvis man alligevel vil gennemføre dem i 2024-budgettet:
- Forslag 1: Reducering §50-team (66 / 266, samlet 66 / 266)
- Forslag 5: Reduktion familieplejekonsulenter (196 / 587, samlet 621 / 1928)
- Forslag 4: Reduktion ressourcepædagog-team (171 / 512, samlet 237 / 778)
- Forslag 3: Reduktion sundhedsplejen (188 / 563, samlet 425 / 1341)
- Forslag 2: Reduktion tale/høre-pædagogisk bistand (106 / 317, samlet 727 / 22)
Beslutning
Økonomi- og Planudvalget indstiller, at følgende forslag gennemføres:
Fra Center for Dagtilbud og Uddannelse: 1, 2, 3, 5, 6
Fra Center for Børn og Forebyggelse: 1, 5, 9 og 10
Øvrige forslag oversendes til budgetforhandlingerne.
Beslutningskompetence
Byrådet.
Beslutningstema
Som følge af den administrative budgetopfølgning pr. 31. januar 2023 blev Børne- og Undervisningsudvalget på mødet den 16. februar orienteret om status på forventede merudgifter til anbringelser og specialundervisning i 2023. På mødet blev udvalget ligeledes orienteret om, at administrationen på mødet i april vil fremlægge forslag til håndtering af merforbrugene. Procesplan for besparelser i budget 2023 er vedhæftet.
Bilag
Sagsfremstilling
Administrationen har udarbejdet besparelsesforslag for ca. 9,1 mio. kr. Besparelsesforslagene har været i høring i de berørte MED-udvalg i Center for Voksne og Velfærd og bliver behandlet på møderne i Udsatterådet og Handicaprådet den 19. april samt på Seniorrådets møde den 25. april.
Kommentarerne fra MED-udvalgene har ikke givet anledning til at ændre i besparelsesforslagene.
Besparelsesforslag for området under Center for Voksne og Velfærd er vedhæftet dagsordenen sammen med kommentarer fra de berørte MED-Udvalg.
Udtalelse fra Handicaprådet og opsamling fra Udsatterådet blev fremlagt på mødet i Social og Sundhedsudvalget og er vedhæftet referatet. Udsatterådet fremsender endeligt høringssvar inden behandlingen i Byrådet. Høringssvar fra Seniorrådet fremsendes inden behandlingen i Byrådet.
Økonomi
De aktuelle beregninger og prognoser i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 31. januar 2023 viste et merforbrug på 12 mio. kr. inden for servicerammen og et yderligere merforbrug på 3,7 mio. kr. uden for servicerammen.
Indstilling
at Social- og Sundhedsudvalget tiltræder de foreslåede besparelser med henblik på at nedbringe det forventede merforbrug.
Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 20. april 2023, pkt. 36:
Social- og Sundhedsudvalget tiltræder besparelsesforslag 1 - 5.
Udvalget indstiller derudover, at der fremover ikke afholdes frivilligfest, men i stedet en reception med prisoverrækkelse, således at der opnås en besparelse på 50.000 kr.
Endelig kan udvalget ikke tiltræde nedlæggelse af klippekortsordningen.
Beslutning
Tiltrådt.
Beslutningskompetence
Byrådet.
Beslutningstema
Som følge af den administrative budgetopfølgning pr. 31. januar 2023 blev Social- og Sundhedsudvalget på mødet den 16. februar orienteret om særlige økonomiske udfordringer i Center for Voksne og Velfærd i 2023. På mødet blev udvalget ligeledes orienteret om, at administrationen på mødet i april vil fremlægge forslag til håndtering af merforbrugene. Procesplan for besparelser i budget 2023 er vedhæftet dagsordenen.
Bilag
Sagsfremstilling
Likviditeten efter kassekreditreglen opgøres som de gennemsnitlige daglige saldi over de seneste 12 måneder på kontiene for likvide aktiver. Heri indgår også overskudslikviditeten, som er placeret til forvaltning i Danske Bank Asset Management, og evt. træk på kassekreditten (kassekreditfaciliteten på 60 mio. kr. har ikke været anvendt i år).
Kassekreditreglen er overholdt, når saldoen er positiv, hvilket er tilfældet i Ishøj.
Den gennemsnitlige likviditet efter kassekreditreglen er opgjort til 332,1 mio. kr. pr. 31. marts 2023. Likviditeten er inkl. porteføljen (obligationer) i Danske Bank Asset Management, som udgør 96,6 mio. kr.
I nedenstående tabel fremgår den gennemsnitlige likviditet opgjort efter kassekreditreglen for perioden 2019 – 2023.
År | 1. kvartal | 2. kvartal | 3. kvartal | 4. kvartal |
2019 | 224,8 | 221,1 | 220,2 | 233,3 |
2020 | 257,4 | 272,9 | 291,9 | 307,0 |
2021 | 324,7 | 351,8 | 372,2 | 382,4 |
2022 | 393,2 | 385,8 | 372,4 | 356,0 |
2023 | 332,1 |
Som supplement til opgørelsen over den gennemsnitlige likviditet efter kassekreditreglen vises i nedenstående tabel den faktiske kassebeholdning ultimo kvartalet i perioden 2019 til 2023. I bilag 1 vises en grafisk fremstilling over udviklingen i den daglige likviditet.
År | 1. kvartal | 2. kvartal | 3. kvartal | 4. kvartal |
2019 | 140,6 | 161,3 | 172,7 | 204,4 |
2020 | 194,3 | 212,2 | 250,2 | 259,0 |
2021 | 280,4 | 315,0 | 312,3 | 237,0 |
2022 | 282,5 | 272,9 | 228,2 | 190,6 |
2023 | 209,0 | |||
Som det fremgår af tabellerne, er den gennemsnitlige likviditet, opgjort efter kassekreditreglen, 332,1 mio. kr. og den faktiske kassebeholdning 209,0 mio. kr. pr. 31. marts 2023.
Den høje likviditet skal ses i sammenhæng med ubrugte anlægsmidler i 2022. Der er videreført 70,3 mio. kr. fra 2022 til 2023.
Lovgrundlag
Cirkulære om kommunernes budget og regnskabssystem, revision mv. Byrådet har vedtaget som mål at have en gennemsnitlig kassebeholdning på mellem 150-200 mio. kr. når den igangværende ekstraordinære høje anlægsaktivitet er afviklet, jævnfør Økonomisk Politik for Ishøj Kommune.
Økonomi
Ingen.
Indstilling
at likviditetsopgørelse 1. kvartal 2023 tages til efterretning.
Beslutning
Tiltrådt.
Beslutningskompetence
Ishøj Byråd.
Beslutningstema
Kommunerne skal ifølge reglerne hvert kvartal indberette oplysninger om likviditeten opgjort efter kassekreditreglen til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Likviditetsopgørelsen skal forlægges byrådet.
Bilag
Sagsfremstilling
Med 43 år gamle anlæg, nye helårsåbne caféer og legepladser, stigende priser på håndværksydelser og materialer, øget brug af Strandparken og generelt højere krav fra brugere og ejerkommuner kan Strandparken ikke løfte opgaverne indenfor det givne budget, hvilket de senere års regnskab har afspejlet. Derudover har Strandparken I/S i de senere år oplevet et stigende behov for større renoveringer og udskiftninger på de centrale klimasikringsanlæg, øget drift og vedligehold af infrastruktur og bygningsmasse samt målrettet naturpleje.
Skiftende bestyrelser har løbende været orienteret om situationen i Strandparkens økonomi og forsøgt at tilvejebringe yderligere bidrag fra ejerkommunerne. På bestyrelsesmødet den 7. december 2022 blev det besluttet, at sekretariatet skulle indhente ekstern faglig bistand til en vurdering af tilstanden af de tekniske anlæg, hvor de fleste stammer fra Strandparkens åbning i 1980. Formålet var at få etableret et solidt beslutningsgrundlag for de kommende års investeringer i og vedligeholdelse af de essentielle klimasikringsanlæg, veje og broer og andre kritiske bygværker til brug for budget 2024 og frem. Derudover har sekretariatet gennemgået behovet for vedligeholdelse af bygningsmasse (mere end 30 støttehuse) og inventar samt behovet for arealforvaltning og bekæmpelse af invasive arter som fx havtorn, tagrør og rynket rose.
På baggrund af Rambølls gennemgang, og det forventede behov for investering i arealforvaltning og bygningsmasse samt ekstra udgifter til drift, grundet stigende inflation, er det bestyrelsens vurdering, at det vil kræve en øgning af kommunernes bidrag på 25 % for at opretholde anlæggenes funktion og sikre, at budgettet er i balance. Hvis der ikke tilvejebringes en indtægtsstigning på de foreslåede 25 %, er det bestyrelsens vurdering, at det vil have mærkbare konsekvenser for drift- og serviceniveauet i Strandparken, og der kan derudover opstå nedbrud af de essentielle klimaanlæg, hvis de ikke rettidigt vedligeholdes.
Strandparkens bestyrelse valgte på det ekstraordinære bestyrelsesmøde den 14. marts 2023 at indstille en øgning af kommunernes bidrag på 25 %. jf. bilag 1. Budget 2024 vedlægges jf. bilag 4. Der vedlægges endvidere oversigt over interessenternes indbetalinger.
Lovgrundlag
Ingen.
Økonomi
Såfremt der findes finansiering hertil, vil Ishøjs Kommunes andel af Strandparkens ordinære budget hæves med 592.000 kr. årligt. Det samlede driftsbidrag vil dermed gå fra kr. 2.419.000 i 2023 til kr. 3.011.000 i 2024
Indstilling
at forøgelsen af den årlige driftsbevilling svarende til kr. 592.000 kr. indarbejdes som en teknisk korrektion i budgettet for 2024 og fremover.
Beslutning fra Teknik- og Bygningsudvalget, 18. april 2023, pkt. 25:
Tiltrådt.
Beslutning
Tiltrådt.
Beslutningskompetence
Byrådet.
Beslutningstema
Der skal tages stilling til en langsigtet investerings- og vedligeholdelsesplan for Strandparkens bygværker og generelle drift, herunder model for indfasning af udgiften i budget 2024. Strandparkens bestyrelse ønsker at øge budgettet for 2024 med 25 % og derefter, som normalt, med den årlige prisindeksregulering i ejerkommunerne. For Ishøj indebærer dette en forøgelse af driftsbudgettet på kr. 592.000 årligt fra et bidragsniveau i 2023, der ligger på kr. 2.419.000 til et bidrag i 2024 på kr. 3.011.000.
Bilag
Sagsfremstilling
Baggrund
Pr. 1. juli 2022 blev der oprettet en sundhedsklynge omkring hvert af landets akuthospitaler. Ishøj Kommune er en del af Sundhedsklynge Syd, hvor der er deltagelse af Albertslund, Brøndby, Dragør, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, København, Rødovre, Tårnby, Vallensbæk kommuner, Amager og Hvidovre Hospitaler, Regionens psykiatri samt repræsentanter udpeget af PLO Hovedstaden.
Formålet med sundhedsklyngerne er at løfte det fælles populationsansvar ved at styrke sammenhæng og bedre forløb for borgere på tværs af sektorer, samt være drivende kraft for styrket forebyggelse, kvalitet og omstilling i det nære sundhedsvæsen.
Midler tilgået via bloktilskuddet til initiativer i sundhedsklyngerne
Med aftalen om etablering af sundhedsklynger blev der nationalt afsat 80 mio. kr. til initiativer i sundhedsklyngerne i 2022 og 2023. Midlerne har til formål at understøtte klyngerne gennem konkrete afprøvninger og indsatser målrettet fælles borgere/patienter på tværs af sygehus, kommuner og almen praksis. Der er pt. ikke afsat midler til sundhedsklyngerne fra 2024 og frem.
Midlerne er fordelt med halvdelen til regionerne og halvdelen til kommunerne. Midlerne er tilgået kommunerne som en del af bloktilskuddet efter kommunens befolkningstal. Ishøj Kommune er således blevet tildelt 158.347 kr. i henholdsvis 2022 og 2023.
Af bilag 1 fremgår en oversigt over de tildelte midler til hver kommune i sundhedsklyngen.
Lovgrundlag
Sundhedsloven § 203.
Økonomi
Ishøj Kommune er i henholdsvis 2022 og 2023 tilført 158.347 kr. til at understøtte Sundhedsklyngens arbejde. Midlerne er engangsbeløb.
Indstilling
at administrationen bemyndiges til at udmønte de afsatte midler til initiativer i sundhedsklyngerne på vegne af byrådet i forbindelse med beslutninger i Politisk Sundhedsklynge Syd, og at Social og Sundhedsudvalget orienteres, når midlerne udmøntes.
Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 20. april 2023, pkt. 38:
Tiltrådt.
Beslutning
Tiltrådt.
Beslutningskompetence
Byrådet.
Beslutningstema
Social- og Sundhedsudvalget blev på mødet den 22. september 2022 (sag 93) orienteret om udmøntning af statslig bevilling til sundhedsklynger i Planområde Syd. For at sikre fremdrift og beslutningsdygtighed i sundhedsklyngens arbejde forelægges denne sag med henblik på at bemyndige administrationen til at udmønte de afsatte midler til initiativer i sundhedsklyngen på vegne af byrådet i forbindelse med beslutninger i Politisk Sundhedsklynge Syd.
Bilag
Sagsfremstilling
I årsberetningen er der nærmere redegjort for kontrolteamets arbejde, herunder hvilke fokusområder der har været i 2022, og hvilke der vil være i 2023.
Lovgrundlag
Vejledning om lov om retssikkerhed på de sociale områder, lov om aktiv socialpolitik m.fl.
Økonomi
I 2022 har kontrolindsatsen resulteret i en samlet offentlig besparelse på 3,5 mio. kr. Heraf udgør den kommunale andel 2,8 mio. kr.
Besparelsen opgøres dels som sparet ydelsesudbetaling fremadrettet, og dels som egentlig tilbagebetaling.
Det samlet økonomiske overblik fremgår af årsberetningen.
Indstilling
at kontrolteamets årsberetning for 2022 tages til efterretning.
Beslutning
Tiltrådt.
Beslutningskompetence
Økonomi- og Planudvalget.
Beslutningstema
Kontrolteamet har udarbejdet årsberetning for indsatsen i 2022, som efter sædvanlig praksis fremlægges til orientering.
Bilag
Sagsfremstilling
Administrationen udarbejder årligt en befolkningsprognose, hvor befolkningsudviklingen for de kommende år prognosticeres. Prognosen indeholder desuden de seneste års faktiske udvikling.
Status på befolkningsudvikling 2022
Befolkningstallet i Ishøj Kommune er steget fra 23.225 personer pr. 1. januar 2022 til 23.457 personer pr. 1. januar 2023 (232 personer). Befolkningsprognose 2022 – 2029 havde forventet 23.425 personer, dvs. 32 færre borgere end realiseret. Dette svarer til en afvigelse på 0,14 pct.
Prognosen har skønnet færre borgere i aldersgrupperne 6-15 årige, 16-24 årige og 25-64 årige i forhold til realiseret. Til gengæld har prognosen skønnet flere borgere i aldersgruppen 0-5 årige og 65-80+ årige.
Overordnede forventninger til befolkningsprognose 2023-2030
Årets befolkningsprognose dækker historiske år 2017-2023 samt prognose for 2024-2030. 2024 er således første prognoseår. Overordnet set forventes fortsat en befolkningstilvækst i Ishøj Kommune. Prognosen forventer, at der er 24.331 borgere i Ishøj Kommune pr. 1. januar 2030. Det er 841 borgere flere end i 2023.
Daginstitutionsmålgruppen (0 - 5 årige) forventes at stige, men en del mindre end forventningen sidste år. Denne nedjustering i stigningsprocenten vil dog først få effekt om 3 - 4 år. For de skolesøgende børn (6-15 årige) forventes fortsat et fald. For den mest plejekrævende målgruppe de 80+ årige forventes ca. 65 pct. flere end i 2023. Den erhvervsaktive målgruppe, der defineres som de 25-64 årige, forventes at stige fra 12.467 personer i 2023 til 12.861 personer i 2030. Dette svarer til en stigning på 3 pct.
Lovgrundlag
Ingen.
Økonomi
Sagen har i sig selv ingen økonomiske konsekvenser. Men de afledte økonomiske konsekvenser for både indeværende år og budgetperioden indarbejdes i budgetopfølgninger og budgetprocesser.
Indstilling
at befolkningsprognose for Ishøj Kommune 2023 - 2030 godkendes.
Beslutning
Tiltrådt.
Beslutningskompetence
Ishøj Byråd.
Beslutningstema
Befolkningsprognose for Ishøj Kommune 2023 - 2030 udgør grundlaget for en række planlægningsopgaver. I Ishøj Kommune anvendes befolkningsprognosen blandt andet til planlægning og vurdering af kapacitetsbehov på daginstitutions-, skole- og ældreområdet, ligesom befolkningsprognosen danner grundlag for demografiberegningen i forbindelse med budgetlægningen.
Bilag
Offentlig beslutning der skal udfyldes, hvis punktet er lukket
Indstilling om afale om køberet for areal i Winthersminde tiltrædes.
Sagsfremstilling
På baggrund af punkt 57 på byrådsmøde den 7. marts, hvor det foreslås, at der etableres et busstoppested, forelægger administrationen her to muligheder for, hvordan dette forslag kan realiseres.
I samarbejde med Movia har Ishøj Kommune undersøgt mulighederne for etablering af dette stoppested.
Linje 127 kører i dag af Vejlebrovej, hvor et stoppested ved Brohuset kan etableres, se bilag 1. Administrationen anbefaler, at stoppestedet placeres på Vejlebrovej nord for fodgængerovergangen, som ligger ca. 75 meter nord for krydset ved Ishøj Stationsvej, og det etableres under hensyntagen til ind- og udkørsler. Som minimum skal der opsættes stoppestedsstander og anlægges fortov langs vejsiden. Yderligere skal der også opsættes bænk og læskur som ved stoppestedet på Gildbrovej.
- Busstoppestedet ved Brohuset kan enten etableres som ekstra stoppested på linje 127. Dette vil betyde, at samme strækning, som linje 127 i dag kører, vil tage et par minutter ekstra at tilbagelægge, hvis der er passagerer, der skal af og på det ekstra stoppested.
- Den anden mulighed er, at et af de nuværende stoppesteder rykkes, så det placeres Vejlebrovej nord for fodgængerovergangen. Hvis denne løsning vælges, foreslår administrationen, at det busstoppested, der flyttes, er stoppestedet, der hedder Vejlebroskolen (Gildbrovej), se bilag 2.
De økonomiske omkostninger vurderes at være ens ved de to muligheder.
Lovgrundlag
Ingen.
Økonomi
Ishøj Kommune har fået en overslagspris fra en ekstern leverandør vedrørende etablering af et nyt stoppested. Udgifterne til dette vil være ca. 150.000 kr. ekskl. moms.
Movia opkræver ikke et gebyr i forbindelse med busdriften. Anlægsarbejdet finansieres over kassebeholdningen, og er en anlægsudgift, der påvirker anlægsrammen i 2023.
Indstilling
at der frigives kr. 150.000 i anlægsmidler, som finansieres over kassebeholdningen.
at nuværende stoppesteder fastholdes, og der etableres et ekstrastoppested på linje 127 på den foreslåede placering.
Beslutning fra Teknik- og Bygningsudvalget, 18. april 2023, pkt. 24:
Tiltrådt med den bemærkning, at der efter færdiggørelse af Brohuset-projektet skal tages stilling til, om der kan etableres et busstoppested inde på parkeringspladsen foran Brohuset.
Beslutning
Tiltrådt.
Beslutningskompetence
Byrådet.
Beslutningstema
Der er undersøgt muligheder for at etablere et busstoppested ved brohuset på linje 127. Udvalget skal tage stilling til, om man ønsker at etablere et ekstra stoppested, eller om man skal rykke et eksisterende, så det ligger ved Brohuset.
Bilag
Sagsfremstilling
Som konsekvens af aftale mellem KL og Regeringen indgået 29. juni 2022 samt tilhørende cirkulære, skal Ishøj Kommune lave en samlet varmeplan. Nærværende forslag til én samlet varmeplan er udarbejdet i forlængelse af de tre konkrete forslag om nye fjernevarmeprojekter i Ishøj Kommune.
I lyset af den generelle energikrise har administrationen i Ishøj Kommune i 2022 prioriteret ressourcerne på, i tæt samarbejde med Ishøj Varmeværk samt VEKS, at udarbejde konkrete fjernvarmeprojekter, herunder foretage den fornødne inddragelse af borgerne i de kommende projektplaner. Dette betyder, at Ishøj nu er meget langt fremme med sine planer om udrulning af fjernvarme, idet det forventes, at etableringen af de første delområder kan påbegyndes allerede i 2023. Ishøjs borgere får dermed mulighed for relativt hurtigt at omstille til kollektive varmeløsninger, hvis de ønsker det.
Som en del af aftalen, skulle kommunerne også inden udgangen af 2022 informere ejendomme opvarmet med fossile brændstoffer om udrulning af fjernvarme og muligheden for andre vedvarende varmeformer. Disse breve blev udsendt til borgerne i Ishøj Kommune den 20. december 2022.
Det indgår i aftalen mellem KL og Regeringen, at kommunerne derudover inden udgangen af 2022 skal udarbejde og godkende en samlet varmeplan for kommunen. Planen skal som minimum omfatte de områder i kommunen, som har status som gasforsynede. Nærværende forslag til en samlet varmeplan for Ishøj Kommune lever op til kravene i aftalen.
Udkastet til varmeplanen blev godkendt på Klima- og Miljøudvalget og Økonomi- og Miljøudvalget i december 2022 samt på byrådsmødet januar 2023, hvorefter planen har været udsendt i 4 ugers offentlig høring. Der er indkommet ét høringssvar i perioden. Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer i varmeplanen. Der vil som resultat af høringssvaret blive igangsat en indsats i forhold til vejledning af borgere i forhold til fremtidige varmeløsninger. Se vedhæftede bilag.
Lovgrundlag
Bekendtgørelse nr. 818 af 04/05/2021 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg.
Cirkulæreskrivelse nr. 10081 af 26/10/2022 om kommunal varmeplanlægning og projektgodkendelse.
Økonomi
Planen har ingen økonomiske konsekvenser for kommunen.
Indstilling
at varmeplanen vedtages endeligt.
Beslutning fra Klima- og Miljøudvalget, 18. april 2023, pkt. 25:
Tiltrådt.
Beslutning
Tiltrådt.
Annelise Madsen (ID) kan ikke tilslutte sig indstillingen.
Beslutningskompetence
Byrådet.
Beslutningstema
Varmeplanen for Ishøj Kommune fremlægges til endelig vedtagelse.
Bilag
Sagsfremstilling
Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenpunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenpunkt, så længe dette ene punkt godkendes.
Beslutning
Godkendt.