Baggrund
’Plejehjem i eget hjem’ er som koncept udviklet i Haderslev Kommune i samarbejde med innovationshuset ’Public Intelligence’. Det har været en del af udviklingsprojektet ’Fremtidens plejecentre’, hvor man både vil understøtte de seneste års langt større fokus på at imødekomme borgernes ønsker og behov og skabe alternative ikke fysiske pladser til den tiltagende demografi af ældre. Udgangspunktet er, at de fleste ønsker at blive boende i eget hjem, også hvis der med alderen opstår behov for støtte (Bilag 1).

I Ishøj er erfaringen, at særligt borgere med anden etnisk herkomst, kan have vanskeligt ved at tage imod tilbud om traditionelt plejehjem. Konceptet ’Plejehjem i eget hjem’ kunne være et muligt bud på en løsning til ældre og deres pårørende, som ønsker at blive boende i eget hjem, men har et større behov for hjælp end den normale hjemmepleje kan imødekomme og som ville være i målgruppe for en plejebolig på et plejehjem. Det kan betyde, at borgere kan ende deres dage i eget hjem eller udskyde tidspunktet, hvor de flytter på plejecenter.

I Haderslev anskuer de ’Plejehjem i eget hjem’ som en alternativ og supplerende boform til plejecentre, der skaber mere værdi for de ældre via et større fokus på selvbestemmelse og mestring af eget liv.

Grundlaget for ’Plejehjem i eget hjem’
’Plejehjem i eget’ er bygget op omkring konceptet Borgernære (faste)Teams, som er blevet yderligere specialisere i forhold til at være superbrugere og formidlere af velfærdsteknologi. Dertil har de i Haderslev Kommune en økonomisk styringsmodel, som gør det muligt at sammenligne priser på ydelser på forskellige tilbud. I Haderslev Kommune har det været en inddragende proces med borgere, seniorråd, pårørende, plejecentre og andre aktører i forhold til udviklingen. Desuden bunder beslutningen også i en detaljeret plejeboliganalyse, samt definition og analyse af målgruppen, som de har sat til at være de 5 % mest plejekrævende i hjemmeplejen og de 15 % mindst plejekrævende på plejecentrene.
Erfaringen er, at det kræver en ekstra indsats at kompetenceløfte personalet til brugen af den specialiserede teknologi og formidlingen af den til borgere og pårørende. I Haderslev har de valgt at ansætte en medarbejder med it-kompetencer i teamet.

Indhold i ’Plejehjem i eget hjem’
Tilbuddet skræddersyes så vidt muligt til den enkelte med særligt fokus på tryghed, ernæring, tidlig opsporing af sygdom, forebyggelse af fald og ensomhed, velfærdsteknologi, tværfaglighed og koordinering, samt et udbygget samarbejde med pårørende. For at tilbuddet kan være økonomisk bæredygtigt må prisen ikke må overstige prisen på en plejehjemsplads, hvilket i Haderslev svarer til, at teamet omkring borgeren højst leverer 17 timers ugentlig støtte ved siden af velfærdteknologisk kommunikation. I Ishøj ville man skulle lave en nærmere analyse af denne beregning. Borgeren og dennes pårørende skal være indstillet på at klare sig i mange timer uden personale.
I en evaluering fra pilotprojektet viser tilbagemeldinger fra borgere og pårørende, at der generelt er stor tilfredshed med tilbuddet. Også medarbejderne udviser stort engagement og glæde og melder om høj trivsel.

Fordele og opmærksomhedspunkter
Fordelene ved ’plejehjem i eget hjem’ er:

• At tilbuddet understøtter velfærds- og værdighedspolitikken i Ishøj Kommune
• At borgere, der ønsker at blive længere tid eller resten af sin tid i eget hjem, og har øget plejebehov ud over den normale hjemmepleje, kan bruge sin selvbestemmelsesret
• Personalet i ’Plejehjem i eget hjem’ rapporterer om høj medarbejderglæde og engagement
• På sigt vil det kunne det aflaste fysiske boliger på plejecentrene
• Måske kan rekruttering ind i et team med stor teknologisk fokus, som en del af omsorgsløsningen, tiltrække flere mandlige medarbejdere til hjemmeplejen

Opmærksomhedspunkter ved ’plejehjem i eget hjem’ i Ishøj:

• Størrelserne på kommunerne er forskellige, fx har vi ca. 121 borgere i plejebolig, mens Haderslev Kommune har budgetteret med 347 pladser i 2025. Det kræver derfor en analyse af, om Ishøj Kommune har volumen nok til at dække investeringer i den nødvendige teknologi og rekruttering af specialiserede medarbejdere i forhold til en økonomisk bæredygtig indsats.
• Ishøj Kommune er i gang med at implementere Borgernære (faste)Teams i hjemmeplejen og udvikle organiseringen med mindre teams, hvilket forventes at være i drift medio/ultimo 2025. Denne erfaring kan være afgørende for, om et team omkring borgere, som kunne være i målgruppen for ’Plejehjem i Eget Hjem’, kan få den rette understøttelse til succesfuldt at udføre opgaven.
• En økonomisk styringsmodel, der skal understøtte monitoreringen af Borgernære Teams, er i gang med at blive udviklet. Den ville også skulle danne grundlag for et team bag ’Plejehjem i eget hjem’
• Borgernes boligstørrelse kan have betydning i fht. hjælpemidler, der kan være i hjemmet, og dermed for hvem der kan komme i betragtning til at indgå i Plejehjem i eget hjem
• Mulige afledte konsekvenser for pårørende, når plejen foregår i hjemmet

Etablering af Plejehjem i eget hjem' vil kræve en nærmere beregning af, hvordan økonomien for en sådan indsats ville se ud i Ishøj Kommune. Økonomien i den nuværende indsats, samt udbredelsen af den i Haderslev, hører til under hjemmeplejen/visitationens budget, hvilket betyder, at økonomien er sammensat af udgifter til hjemmeplejeydelserne samt de ekstra omkostninger i forbindelse med den ekstra hjælp, som borgere i Plejehjem i eget hjem tildeles.

• at orienteringen tages til efterretning
• at sagen drøftes igen i 2025, når de borgerrettede teams er på plads.

Tiltrådt.

Social- og Sundhedsudvalget.

Af budgetaftalen for budget 2024-2027 fremgår det, at Social- og Sundhedsudvalget afsøger erfaringer med ’Plejehjem i eget Hjem’ for at kunne drøfte fordele og ulemper i løbet af 2024. Administrationen har set på Haderslev Kommune som inspiration, da det er den kommune, der umiddelbart har flest erfaringer på området har udviklet en model, de har fået erfaring med.

På baggrund af administrationens vurdering har Økonomi- og Planudvalget den 11. marts 2024 besluttet, at der skal udarbejdes et rådighedskatalog med besparelser på 10 mio. kr. i 2025 og 15 mio. kr. i 2026. Det skal bemærkes, at besparelsen, som har virkning i 2025 også indgår i besparelsen i 2026.

Fordelingen af besparelsen er som herunder:

Fagudvalgene skal drøfte budgettet inden for eget område på møderne i april – juni 2024 med henblik på at afsøge områder, hvor økonomien kan tilpasses, og i hvilken retning rådighedsforslagene skal formuleres.

På udvalgsmøderne i maj forventes fagudvalgene at konkretisere retningen yderligere herunder, hvilke opgaveområder fagudvalget ønsker, at administrationen udarbejder rådighedsforslag. Processen skal understøtte, at der dels udarbejdes et tilstrækkeligt antal rådighedsforslag, dels at rådighedsforslagene kan indgå i de videre politiske forhandlinger, efter forslagene har været i høring.

I forbindelse med budgetarbejdet, herunder udarbejdelsen af rådighedskataloget, kan fagudvalgene også have øje for de fire områder, som indgår i Byrådets vision:

• Sundt og aktivt liv
• Stærkt fællesskab med sammenhold og engagement
• Lokalt ansvar for klima, natur og miljø
• Økonomisk robust kommune med stærk arbejdsstyrke

Komponents slides fra budgetseminariet i marts 2024 vedlægges til fortsat inspiration.

Materialet vedr. budget 2025 - 2028 fremlægges i høring i anden halvdel af august 2024.

at udvalget beslutter, i hvilken retning administrationen skal arbejde i forbindelse med konkretisering af forslag til rådighedskataloget.

Taget til efterretning med de faldne bemærkninger.

Social- og Sundhedsudvalget.

Økonomi- og Planudvalget har på mødet 11. marts 2024 besluttet, at der i forbindelse med budget 2025 udarbejdes et rådighedskatalog på 10 mio. kr. i 2025 og 15 mio. kr. i 2026 for at have politiske prioriteringsmuligheder.

Det er aftalt, at fagudvalgene på udvalgsmøderne i april – juni 2024 skal drøfte input til budget 2025 med henblik på, at administrationen kan udarbejde et rådighedskatalog, der skal indgå i de politiske forhandlinger efter sommerferien.

Beskrivelse af Sundhedsfællesskabet
Sundhedsfællesskabet er et tværkommunalt og tværfagligt samarbejde, der er indgået mellem socialpsykiatrien og sundhedsområdet i Albertslund Kommune, Glostrup Kommune, Høje Taastrup Kommune og Rødovre Kommune. Baggrunden for opstarten af Sundhedsfællesskabet er, at mennesker med psykiatriske lidelser dør tidligere end den øvrige befolkning. Dertil kommer, at mange mennesker med psykiatriske lidelser af forskellige årsager ofte er i risiko for at udvikle somatiske lidelser som overvægt, type 2 diabetes, KOL og andre livsstilsygdomme (Socialstyrelsen 2013, Sundhedsstyrelsen 2022, Behandlingsrådet 2023 m.fl.). Sundhedsfællesskabet har derfor fokus på at igangsætte og fastholde arbejdet med sundhed, forebyggelse og sundhedsfremme for kommunernes psykisk sårbare borgere over 18 år. Derudover har Sundhedsfællesskabets aktiviteter, der har til formål at mindske ensomhed og mindske ulighed i sundhed ved at hjælpe psykisk sårbare borgere ind i fællesskaber. Psykisk sårbarhed dækker over borgere med alle former for psykiatriske diagnoser samt borgere, der ikke nødvendigvis har en diagnose, men som har ondt i livet og deraf følgeproblematikker som fx angst, depression, stress, PTSD og manglende egenomsorg/ressourcer.

Ishøj Kommune var fra 2015 - 2017 en del af Sundhedsfællesskabet, der på det tidspunkt hed Shared Care. Ishøj Kommune trak sig ud af samarbejdet, da det på daværende tidspunkt blev vurderet, at udgifter og ressourcer i forbindelse med deltagelsen ikke blev modsvaret af resultaterne (jf. beslutning vedr. fremtidig deltagelse i Shared Care på byrådsmødet den 6. juni 2017). Der havde i samarbejdsperioden været minimal tilslutning til de udbudte aktiviteter, hvilket blandet andet blev begrundet med, at de fleste af aktiviteterne lå i andre kommuner, og derfor krævede kørsel og følgeskab for at borgerne kunne deltage. Derudover blev det påpeget, at der på daværende tidspunkt var en lang række idræts- og sundhedsfremmende aktiviteter i Ishøj Kommune rettet mod den samme målgruppe, og erfaringen viste på daværende tidspunkt, at borgerne fik større udbytte af at deltage i lokalt forankrede tilbud.

Sundhedsfællesskabet har opsat følgende overordnede mål for deres arbejde:

1) Samarbejde på tværs af socialpsykiatri og sundhedsområdet om aktiviteter, vidensdeling på tværs af faggrupper og arbejdet med at få flere psykisk sårbare borgere til at benytte lokale sundhedscentres tilbud.

2) Udvidelse af sundhedsbegrebet ved at få sundhedsfremmende aktiviteter om fx kost eller søvn ind som en del af Sundhedsfællesskabets aktiviteter.

3) Inddragelse af frivillige gennem peer-to-peer.

4) Opstarte nye projekter ved at søge midler fra fx fonde.

5) Indsamle viden og data om, hvorfor aktiviteterne virker og hvordan.

Sundhedsfællesskabet ledes af en styregruppe med ledelsesrepræsentanter fra kommunerne, og det daglige arbejde varetages af et mindre sekretariat.

Gennem Sundhedsfællesskabet udbydes der pt.18 forskellige aktiviteter ugentligt på tværs af de fire kommuner, som fx svømning, mindfulness, boksning, minigolf og rygestop (bilag 1) samt en årlig idrætsdag (bilag 2). Instruktørerne på holdene er kommunale medarbejdere fra socialpsykiatrien, og de deltagende kommuner indtænker Sundhedsfællesskabets aktiviteter som en del af deres kerneopgave og bruger bl.a. aktiviteterne som afsæt til at træne borgernes sociale kompetencer. Psykisk sårbare borgere fra de fire kommuner kan deltage frit i alle aktiviteterne uanset, hvilken kommune de er bosiddende i.

Der er pt. 253 borgere, der deltager i en eller flere ugentlige aktiviteter via Sundhedsfællesskabet fra de fire kommuner. Antallet er steget fra 143 borgere i 2023.

Potentialer
Der en række potentialer ved at indgå i Sundhedsfællesskabet. Potentialerne beskrives nedenfor:

• Ved at indgå i Sundhedsfællesskabet vil Ishøj Kommune kunne tilbyde en bedre og bredere vifte af aktiviteter til psykisk sårbare borgere, end hvad der vil være muligt at opstarte lokalt i Ishøj. Der er mange motions- og sundhedstilbud i Ishøj Kommune, men få af disse tilbud er målrettet psykisk sårbare borgere (som fx Ombold).
• Flere psykisk sårbare borgere har til vejlederteamet givet udtryk for, at de ikke oplever at passe ind i de ordinære motions- og fritidstilbud, og at de oplever, at det ordinære foreningsliv ikke altid er gearet til at inkludere psykisk sårbare borgere. På den baggrund er der borgere, der har ytret ønske om motions- og fritidstilbud målrettet psykisk sårbare borgere i Ishøj. Der har tidligere været tilbud om svømning og badminton via vejlederteamet i Ishøj Kommune. På daværende tidspunkt deltog cirka 10 borgere pr. hold.
• Gennem Sundhedsfællesskabet vil psykisk sårbare borgere få mulighed for at deltage i aktiviteter, der giver dem adgang til et sundere liv, og på sigt vil forventningen være, at de kan få et bedre psykisk og fysisk helbred.
• Ved at indgå i samarbejde med Sundhedsfællesskabet vil Ishøj Kommune træde ind i et tværkommunalt samarbejde, der giver mulighed for at pulje ressourcer på tværs og derigennem skabe mere stabilitet og robusthed. Det tværkommunale samarbejde giver ligeledes mulighed for et kontinuerligt fokus på at udvikle aktiviteterne og arbejde med de barrierer, der er for at psykisk sårbare borgere kan blive en del af civilsamfundet.
• Administrationen oplever fra Sundhedsfællesskabet, at der er en stor imødekommenhed og et stort ønske om at samarbejde med Ishøj Kommune.

Krav og ressourcer
Der er en række krav og behov for ressourcer forbundet med at indgå i Sundhedsfællesskabet. Kommunerne betaler et årligt beløb for at indgå i Sundhedsfællesskabet. I 2024 er prisen 208.000 kr. årligt (beløbet prisfremskrives årligt). Derudover vil det mod ekstra betaling være muligt at indgå i yderligere samarbejdsprojekter, der kan bidrage til at fremme psykisk sårbare borgeres sundhedstilstand (se eksempel på samarbejdsprojekt i bilag 3).

Ydermere er det et krav, at Ishøj Kommune opretter cirka to ugentlige aktiviteter, der er til rådighed for psykisk sårbare borgere fra alle de involverede kommuner. Instruktørerne til disse hold skal have erfaring fra psykiatriområdet, hvorfor hjemmevejlederne vil forventes at varetage denne opgave. Det estimeres, at dette som minimum vil kræve otte timer ugentligt fordelt på to vejledere. Herudover vil det på baggrund af Ishøj Kommunes tidligere erfaringer med Sundhedsfællesskabet (tidl. Shared Care) være afgørende at have fokus på, hvordan psykisk sårbare borgere kan få mulighed for at deltage i aktiviteterne. Erfaringerne fra Sundhedsfællesskabet i de øvrige kommuner viser, at følgeskab er et af redskaberne til at understøtte borgerne i at deltage i aktiviteter udenfor egen kommune, hvilket flugter med Ishøj Kommunes egne erfaringer på området.

Det estimeres, at der samlet set skal afsættes 25 timer ugentligt til vejlederteamet til varetagelse af instruktørrollen og følgeskab. Dette vil koste cirka 350.000 kr. årligt. Følgeskabet vil både kunne ske individuelt og gruppevis. Nogle psykisk sårbare borgere vil selv være i stand til at transportere sig til aktiviteterne, mens følgeskabet for andre vil være afgørende for at opnå deltagelse. Noget følgeskab vil i en begrænset periode kunne ske via den enkeltes § 85-vejlederstøtte, som et led i den enkeltes individuelle udviklingsplan, mens andre vil have behov for følgeskab fast. Dertil kommer psykisk sårbare borgere i målgruppen, der ikke i forvejen får § 85-vejlederstøtte, men som vil have behov for følgeskab til aktiviteter udenfor kommunen.

Ydermere vil der være behov for kontinuerlig koordinering og ledelsesunderstøttelse af indsatsen både i vejlederteamet og på sundhedsområdet for at sikre fremdrift og understøttelse af Sundhedsfællesskabet som en del af kerneopgaven. Dette vil kræve flest ressourcer i opstartsfasen, men det vil være nødvendigt med et løbende fokus og understøttelse af samarbejdet.

I takt med at sundhedsfremmende aktiviteter i Sundhedsfællesskabet udvikles yderligere kan der ligeledes blive behov for, at nogle aktiviteter varetages af sundhedskonsulenter og/eller terapeuter fra genoptræningen, hvilket ligeledes vil kræve, at der tilføres ressourcer. Herudover kan der være behov for opkvalificering af medarbejdere, så det sikres, at de har de rette kompetencer til at varetage aktiviteterne.

Kobling til den kommende sundhedsstrategi

Hvis Ishøj Kommune indgår i Sundhedsfællesskabet vil det være et skridt på vejen mod at indfri Byrådets vision om, at sikre sunde og aktive liv for alle. Derudover vil indtræden i Sundhedsfællesskabet understøtte sundhedsstrategiens forventede fokus på, at alle borgere har ret til at indgå i meningsfulde og aktive fællesskaber samt fokus på, at alle skal have lige adgang til sundhedstilbud, hvorfor tilbud og aktiviteter i nogle tilfælde bør differentieres på baggrund af borgernes behov og ressourcer. Endvidere forventes sundhedsstrategien at have fokus på eksisterende fællesskaber, og det kan synes modstridende at indgå i Sundhedsfællesskabet, der for Ishøj Kommune vil være et nyt initiativ.

Der er på nuværende tidspunkt få eksisterende sundhedsrelaterende aktiviteter i Ishøj Kommune, der er målrettet psykisk sårbare borgere. Et eksempel er Ombold, der er fodboldtræning for alle, der af den ene eller den anden grund ikke er med i en traditionel idrætsforening. Her er alle velkomne uanset niveau, og der er fokus på tryghed, bevægelse og hygge. Ombold startede op den 12. april 2024 og er et samarbejde mellem bl.a. Ishøj Kommune og Ishøj IF. Herudover er der eksempler på, at der i vejlederteamet og i regi af Det Gule Hus er fokus på sundhedsrelaterede aktiviteter. I efteråret 2023 afviklede vejlederteamet én sundhedsuge i Det Gule Hus, hvor der med midler fra sundhedspuljen, blev sat fokus på sundhed i bred forstand. Desuden er en vejleder og en borger, ligeledes med midler fra sundhedspuljen, blevet uddannet som nada-instruktører. Der tilbydes pt. nada to gange ugentligt i Det Gule Hus med henblik på at skabe indre balance og afstresning hos psykisk sårbare borgere. Enkelte gange har sundhedskonsulenterne holdt oplæg i Det Gule Hus om deres tilbud; forløbsprogrammerne, ernæringsvejledning samt rygestop. Dette har været kombineret med en kort introduktion til bl.a. sundhedsstyrelsens kostråd. Dertil kommer at socialsygeplejersken enkelte gange har været forbi Det Gule Hus for at skabe synlighed omkring funktionen.

Den videre proces
Samlet set er der mange potentialer forbundet med indtrædelse i Sundhedsfællesskabet. Samtidig vil samarbejdet medføre store krav ressourcemæssigt og organisatorisk, idet det vil kræve tilføjelse af ressourcer svarende til cirka 350.000 kr. udover den årlige pris på 208.000 kr. for at indgå i samarbejdet. Dertil kommer, at arbejdet med Sundhedsfællesskabet skal indarbejdes i kerneopgaven for sundhedsområdet og vejlederteamet for opnå succes med samarbejdet. Derfor vil det være afgørende at indtræde i Sundhedsfællesskabet på det rigtige tidspunkt.

Prisen i 2024 er 208.000 kr. Midlerne går til sekretariatet herunder lønmidler til en daglig leder, en mindre sum til en anden medarbejder samt drift af aktiviteterne. Opkrævningen vil ske som en årlig indbetaling med en årlig prisfremskrivning.

Dertil kan der forekomme udgifter til nye indsatser, såfremt Ishøj Kommune vil indgå i udviklingsprojekter i Sundhedsfællesskabet. Eksempelvis deltager Høje Taastrup Kommune, Rødovre Kommune og Albertslund Kommune i et projekt om fritidspas som brobygning mellem psykisk sårbare borgere og det lokale ordinære foreningsliv. Kommunerne indbetaler hver 111.000 kr. til drift/løn, kontingent samt udstyr.

Herudover vil der være behov for tilføjelse af ressourcer til vejlederteamet til planlægning, koordinering og afvikling af cirka to ugentlige aktiviteter samt følgeskab til aktiviteter i Ishøj og i samarbejdskommunerne. Dette estimeres til 25 timer ugentligt svarende til cirka 350.000 kr. årligt.

I alt vil det derfor koste minimum 558.000 årligt for Ishøj Kommune at indgå i Sundhedsfællesskabet.

at der i forbindelse med udmøntningen af sundhedsstrategien arbejdes med sundhedsrelaterede aktiviteter for psykisk sårbare borgere indenfor rammerne af fællesskaber og tilbud beliggende i Ishøj Kommune, og at der ikke indgås aftale om at indtræde i Sundhedsfællesskabet.

Tiltrådt.

Afvigende mening: Betina Havmand Demir (L) kan ikke tiltræde indstillingen, da hun mener, at det er vigtigt, at administrationen undersøger mulighederne - også økonomisk.

Social- og Sundhedsudvalget

Det fremgår af Ishøj Kommunes aftale om budget for 2024 - 2027, at Social- og Sundhedsudvalget ønsker at drøfte, om indtræden i det tværkommunale samarbejde 'Sundhedsfællesskabet', kan indgå i arbejdet med Ishøj Kommunes sundhedsstrategi. Administrationen fremlægger hermed en beskrivelse af Sundhedsfællesskabet samt dets potentialer, krav og ressourcer, kobling til den kommende sundhedsstrategi samt forslag til den videre proces.

Administrationen foreslår, at følgende to budgetområder, B60.30.05 ”Hjemmeplejen” og B60.30.15 ”Hjemmesygeplejen”, bliver sammenlagt pr. 1. januar 2025, idet budgetområderne hører sammen både organisatorisk og økonomistyringsmæssigt. Budgetterne udgør i 2024 henholdsvis ca. 46,3 mio. kr. og 18,3 mio. kr. Budgetområderne bliver allerede anset, som et samlet budgetområde i forbindelse med økonomistyringen af Hjemmeplejen, fx i forbindelse med budgetopfølgning og i den årlige videreførelselssag.

Social- og Sundhedsudvalget består af 27 budgetområder. Hvis indstillingen godkendes, vil der fremadrettet være 26 budgetområder i udvalget.

 Sagen har ingen økonomiske konsekvenser, men foretages alene af styringsmæssige årsager.

at sammenlægningen af budgetområderne B60.30.05 Hjemmeplejen og B60.30.15 Hjemmesygeplejen godkendes.

Tiltrådt.

Social- og Sundhedsudvalget

Med henblik på at sikre den bedst mulige økonomistyring indstiller administrationen til, at to budgetområder under Hjemmeplejen bliver sammenlagt. Sammenlægningen vil styrke økonomistyringen, så administrationen løbende kan omplacere budget mellem konti uden, at det skal foregå gennem en budgetopfølgningsproces.

Som følge af Social- og Sundhedsudvalgets godkendte tidsplan for revidering af kvalitetsstandarder i Center for Voksne og Velfærd fremlægges planmæssigt følgende reviderede kvalitetsstandarder til godkendelse efter høring i Handicaprådet, Udsatterådet og Seniorrådet.

• Sundhedsfremme og forebyggelse, sundhedslovens § 119: Træning via forløbsprogrammerne, undervisning og vejledning via forløbsprogrammerne samt ernæringsterapi.
• Omsorgs-, special- og socialtandpleje, sundhedslovens §§ 131-134a.
• Genoptræning efter hospitalsindlæggelse, sundhedslovens § 140.
• Genoptræning uden hospitalskontakt, servicelovens § 86, stk. 1 og stk. 2.
• Hverdagsrehabilitering, servicelovens § 83a.

Der er ikke foretaget ændringer i serviceniveauet på ovenstående områder.

Processer for behandlingen
Der var tidligere to kvalitetsstandarder for hhv. servicelovens § 86, stk. 1 og § 86, stk. 2. Disse to har administrationen skrevet sammen, da mange af tingene går igen på de to områder.

I kvalitetstandarden for hverdagsrehabilitering efter servicelovens § 83a er der kun foretaget sproglige ændringer såsom omskrivning af fra passivt sprog til aktivt sprog, reducering af gentagelser og forklaring af forkortelser, således at kvalitetstandarden fremstår i et mere borgerrettet og læsevenligt sprog.

I kvalitetstandarderne på trænings- og sundhedsområdet er der foretaget sproglige rettelser såsom omskrivning fra passivt sprog til aktivt sprog, reducering af gentagelser og forklaring af forkortelser, således at teksten er mere borger- og læsevenlig og passer ind i ensretningen af kvalitetsstandarder i Center for Voksne og Velfærd. Der er desuden kortet ned i teksten, således at detaljeringsniveauet er reduceret. Noget af den information, der var i de tidligere standarder, vil borgeren nu få via udleverede pjecer (fx afbudsregler) og andet vil fremgå af medarbejdernes arbejdsgange.

I kvalitetsstandarden vedr. omsorgs-, special og socialtandpleje efter sundhedslovens §§ 131-134a er der foretaget sproglige rettelser såsom omskrivning fra passivt sprog til aktivt sprog, reducering af gentagelser og forklaring af forkortelser, således at teksten fremstår mere borger- og læsevenlig og passer ind i ensretningen af kvalitetsstandarder i Center for Voksne og Velfærd. Der er desuden foretaget ændring i aldersgrænsen grundet lovgivning og tilføjelse af socialtandpleje, således at den rummer både omsorg-, special- og socialtandpleje. Tandplejen har været inddraget i udarbejdelsen af kvalitetsstandarden.

I nogle steder i kvalitetsstandarderne er der tilføjet læsevejledninger.

Høringsproces i rådene
Alle reviderede kvalitetsstandarder har været i høring i Handicaprådet og Seniorrådet. De reviderede kvalitetsstandarder for sundhedsfremme og forebyggelse, sundhedslovens § 119 samt omsorgs-, special- og socialtandpleje, sundhedsloven §§ 131-134a har også været i høring i Udsatterådet. Kvalitetsstandarderne er rettet til ud fra de input, der er kommet fra rådene.

Rådenes input samt redegørelse for rettelser i forhold til disse, er vedlagt som bilag.

Sundhedslovens §§ 119, 131-134a og 140.

Servicelovens §§ 83a og 86, stk. 1 og stk. 2

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

at de reviderede kvalitetsstandarder godkendes.

Tiltrådt.

Social- og Sundhedsudvalget.

Administrationen fremlægger reviderede kvalitetsstandarder til godkendelse efter høring i Handicaprådet, Udsatterådet og Seniorrådet.

Formålet med BO1 er at vurdere Ishøj Kommunes forventede regnskabsresultat i indeværende budgetår. Alle forventede regnskabsafvigelser kan ses i Bilag 1 - "Forventede afvigelser BO1 2024", og Bilag 2 - "Fagcenteroversigt - afvigelser", som viser forventede regnskabsafvigelser opgjort per fagudvalg.

Servicerammen
Det samlede resultat af BO1/2024 er et forventet merforbrug indenfor servicerammen på 15,4 mio. kr., som langt overvejende skyldes et forventet merforbrug i Center for Voksen og Velfærd (CVV). Hertil kommer tidligere tillægsbevilgede midler vedrørende parallelsamfundsudgifter på 9,3 mio. kr. I det følgende gennemgås de væsentligste forventede afvigelser.

Resultatet af BO1/2024 er et forventet større udgiftspres i Center for Voksen og Velfærd (CVV) på 18,9 mio. kr., hvoraf 1,5 mio. kr. kan finansieres af Demografipuljen på ældreområdet. Dvs. et merforbrug på 17,4 mio. kr. Det vurderes, at 5,6 mio. kr. er en afledt økonomisk konsekvens af, at Vejleåparken er optaget på Parallelsamfundslisten. Hertil kommer et mindreforbrug på 1,8 mio. kr. i Center for Dagtilbud og Uddannelse (CDU). Endelig forventes en række mindre afvigelser i de øvrige fagcentre.

Forventningen til et stigende udgiftspres i CVV relaterer sig primært til ekstern socialpædagogisk støtte (6,1 mio. kr.), aktivitets- og samværstilbud (7,5 mio. kr.), borgerstyret personlig assistance (1,7 mio. kr.), hjemmehjælp (1,8 mio. kr.) og hjælpemidler (1,0 mio. kr.). Der er primo 2024 igangsat en række initiativer i CVV med henblik på at reducere den forventede budgetoverskridelse i 2024. Der er eksempelvis foretaget en gennemgående visitation på hjælpemiddelområdet, gennemgang af borgere på BPA-ordning og øget antallet af borgere, som flytter fra botilbud til egen bolig. CVV's forventede regnskabsresultat ved BO1 er inklusive de forventede udgiftsreduktioner af disse indsatser.

I forbindelse med den administrative budgetopfølgning 2024 blev der identificeret en forventet overskridelse af servicerammen på 17,2 mio. kr. inklusive forventede merudgifter på 7,1 mio. kr. som følge af Vejleåparkens optag på Parallelsamfundslisten. Det blev efterfølgende besluttet, at parallelsamfundsudgifter skal håndteres i et separat regnskab, og den forventede overskridelse af servicerammen blev dermed reduceret til 10,1 mio. kr.

Den forventede overskridelse af servicerammen er således steget med 5,3 mio. kr. siden den administrative budgetopfølgning pr. 31. januar 2024.

Udenfor servicerammen
Udenfor servicerammen forventes et mindreforbrug på 13,2 mio. kr. Det forventede mindreforbrug skyldes øget refusion fra særligt dyre enkeltsager (-11,5 mio. kr.) samt en lavere tilgang af borgere på førtidspension end budgetteret (-2,5 mio. kr.).

Anlæg
Der forventes et mindreforbrug på 3,0 mio. kr. på anlægsområdet i forhold til det oprindeligt budgetterede, hvilket bidrager til en forbedring af kommunens likviditet i 2024.

Likviditet
Det forventede driftsresultat af ovenstående ordinære drift er et mindreforbrug på 0,4 mio. kr., som forbedrer kommunens likviditet i forhold til det oprindeligt budgetterede.

Budgetneutrale tillægsbevillinger (omplaceringer)

Administrationen indstiller, at der vedtages en række budgetneutrale omplaceringer med henblik på at opnå mere retvisende budgetter. Omplaceringer imellem budgetområder, som følge af administrationens indstilling fremgår af bilag 1.

Den kommunale styrelseslov, Cirkulære om kommunernes budget og regnskabssystem revision samt Økonomisk Politik for Ishøj Kommune.

Der foretages budgetneutrale omplaceringer på tværs af fagudvalg, jævnfør "Bilag 1. Forventede afvigelser BO1 2024".

• at budgetopfølgning 1/2024 tages til efterretning.
• at der foretages budgetneutrale omplaceringer jævnfør "Bilag 1. Forventede afvigelser BO1 2024".

Tiltrådt.

Byrådet.

Det samlede resultat af budgetopfølgning 1(BO1) pr. 31. marts 2024 er et forventet merforbrug indenfor servicerammen på 15,4 mio. kr. samt et mindreforbrug udenfor servicerammen på 13,2 mio. kr. Hertil kommer merudgifter forbundet med Vejleåparkens optag på Parallelsamfundslisten indenfor servicerammen på 9,3 mio. kr. Anlægsniveauet i 2024 forventes ikke at kunne realiseres, og der forventes et mindreforbrug på anlægsrammen på 3,0 mio. kr. Samlet set forventes en forbedring af likviditeten på 0,4 mio. kr. i forhold til det oprindeligt budgetterede.

Administrationen indstiller, at der foretages en række budgetneutrale omplaceringer med henblik på at opnå et mere retvisende budget i 2024.

Center for Voksne og Velfærd har modtaget Ankestyrelsens ankestatistik for 2023 omhandlende alle sager på centerets område. Sammenligningsgrundlaget går kun tilbage til 2022, da statistikken tidligere også vedrørte borgere fra Vallensbæk Kommune på de områder, hvor Ishøj Kommune som følge af det forpligtende samarbejde varetog opgaver inden for det specialiserede socialområde.

Ankestyrelsen har i 2023 modtaget 88 klagesager (80 i 2022), hvoraf:

• 40 sager vedrører Serviceloven (46 sager i 2022)
• 27 sager vedrører Aktivloven (19 sager i 2022)
• 9 sager vedrører Sygedagpengeloven (5 sager i 2022)
• 4 sager vedrører Lov om social pension (2 sager i 2022)
• 3 sager vedrører Integrationsloven (0 sager i 2022)
• 2 sager vedrører Almenboligloven (4 sager i 2022)
• 2 sager vedrører Lov om aktiv beskæftigelsesindsats (fra 2020) (0 sager i 2022)
• 1 sag vedrører Boligstøtteloven (0 sager i 2022)
• 0 sager vedrører Dagtilbudsloven (4 sager i 2022)

Serviceloven og Aktivloven er de to områder, der vejer tungest i klagestatistikken både i Ishøj Kommune og på landsplan (se bilag 1).

Følgende paragraffer vejer tungest:

• Aktivloven §§ 82-82a, hjælp til sygebehandling: 11 sager
• Sygedagpengeloven § 7, Uarbejdsdygtighed: 5 sager
• Serviceloven § 159, Forældrebetaling (børn): 7 sager
• Serviceloven § 85, socialpædagogisk bistand: 4 sager
• Serviceloven § 100, merudgifter: 4 sager

Af bilag 2 fremgår den øvrige fordeling.

Ankestyrelsen har i perioden truffet afgørelse i 82 sager i Ishøj Kommune:

• Heraf er 57 sager stadfæstet.
• I 14 sager er der truffet afgørelse om hjemvisning (fornyet behandling i kommunen).
• I 11 sager er der sket ændring/ophævelse (Ankestyrelsen har ændret/ophævet kommunens afgørelse).
• 6 sager er afgjort med afvisning/henvisning (hvilket betyder at Ankestyrelsen ikke behandler sagen, enten fordi der er klaget for sent eller fordi de ikke er rette rekursmyndighed).

Fordelingen af disse tal stemmer overordnet set med fordelingen på landsplan. Det fremgår af Ankestyrelsens tal, at Ishøj kommune ligger 0,8 % under landsgennemsnittet, hvad angår omgørelsessager (bilag 3). Grundet det forholdsmæssige lille sagsantal i Ishøj Kommune set i forhold til landstallet, kan det være et tilfældigt udsving.

Der kan være flere klagesager, der er indgivet året forinden, men først blev afgjort i 2023, hvilket skal tages med i betragtning. På samme måde kan der være indgivet sager i 2023, som først bliver afgjort i 2024.

Retssikkerhedsloven §§ 76 - 79b

at Ankestyrelsens ankestatistik for 2023 tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Social- og Sundhedsudvalget.

Social- og Sundhedsudvalget orienteres om Ankestyrelsens ankestatistik for 2023.

Med Vejleåparken udpeget som parallelsamfund og Vildtbanegård I og II som forebyggelsesområde er ca. 70 % af de almene boliger beliggende i Ishøj Kommune omfattet af de skærpede anvisningskriterier. For Vejleåparken betyder det, at mennesker, der modtager førtidspension, dagpenge, sygedagpenge eller ressourceforløbsydelser ikke opfylder kriterierne for at blive anvist en bolig i området.

De skærpede anvisningskriterier for begge områder har stor betydning for muligheden for at tilbyde boliger til f.eks. mennesker med handicap eller svær psykisk sygdom, som modtager førtidspension eller hjemløse, som har en dom bag sig eller modtager ydelser som kontanthjælp eller dagpenge. Helt konkret viser årets første 3 - 4 måneder, at det er blevet vanskeligere at anvise egnede boliger til mennesker, som har ophold på herberg og krisecenter eller som skal flytte fra botilbud i egen bolig.

Administrationen har i forbindelse med 1. budgetopfølgning foretaget en gennemgang af borgere med behov for bolig samt lavet en beregning vedrørende de økonomiske konsekvenser i 2024. Beregningen tager højde for, at årets først 3-4 måneder viser at det gennemsnitligt tager 3 måneder længere før borgerne anvises en egnet bolig end i de foregående år. Det svarer til en merudgift på ca. 5,6 mio. kr. i 2024. Såfremt det istedet tager 6 og 9 måneder længere tid at få anvist vil det betyde en forventet merudgift på henholdsvis 3,0 mio. kr. og 6,1 mio. kr., som ikke er medtaget i 1. budgetopfølgning.

I administrationen er der et tæt samarbejde mellem social myndighed og boliganvisningen med henblik på at finde boliger og nye løsninger. Derfor har det også været muligt at få anvist boliger, dog markant senere i forhold til borgernes behov i sammenligning med tidligere år. Administrationen er ligeledes i dialog med boligforeningerne for at undersøge muligheden for at etablere udslusningsboliger, der giver kommunen mulighed for at betale dele af huslejen over en 5-årig periode, hvilket gør det muligt at boliganvise borgere til lidt dyrere boliger uden for Vejleåparken. Dette forventes dog først endeligt at falde på plads ultimo 2024. Derudover er administrationen i endnu højere grad opmærksom på udnyttelsen af ældreboliger, f.eks. ved at visitere mennesker med handicap eller psykisk lidelse, som er i målgruppe til en ældrebolig i overensstemmelse med lovgivningen på området. Dette påvirker ikke muligheden for at visitere ældre med behov for en ældrebolig, da efterspørgslen efter ældreboliger ikke overstiger udbuddet på nuværende tidspunkt.

Det skal understreges at de økonomiske vurderinger skal tages med en del forbehold, da størrelsen af udfordringen vil afhænge af både de enkelte borgeres sociale og økonomiske forhold og dels af ventetid i fht. bolig. Derudover har det også betydning, hvilken type af tilbud som borgeren bor på, og hvad Ishøj Kommunes betaling er herfor - det kan være meget forskelligt.

at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Social- og Sundhedsudvalget

I forbindelse med at Vejleåparken er blevet udpeget som udsat boligområde og parallelsamfund og Vildbanegård I og II er udpeget som forebyggelsesområde forelægges Social- og Sundhedsudvalget en prognose over de forventede udgifter i 2024 vedr. udfordringen med at kunne anvise en egnet bolig til borgere, som bor på herberg, krisecenter eller i botilbud.

Årshjul for sager til Social og Sundhedsudvalget
Årshjul for sager i Social- og Sundhedsudvalget i 2024 er vedhæftet dagsordenen.

KL's sundhed og ældrekonference 2024
KL holder Sundheds- og Ældrekonference 10. oktober på Comwell i Kolding.

at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Social- og Sundhedsudvalget.

at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Social- og Sundhedsudvalget.

Med henblik på at lette proceduren med godkendelse/underskrift af protokol/referat i First Agenda, oprettes et ekstra punkt - Godkendelse af protokol/referat.

Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenpunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenpunkt, så længe dette ene punkt godkendes.

at protokol/referat godkendes.

Tiltrådt.

Social- og Sundhedsudvalget.