Forslag til lokalplan for boligbebyggelse Jægerbuen, Jægergården blev fremlagt for TBU den 14. maj 2024 og byrådet vedtog den 28. maj 2024 at sende forslaget i høring i 4 uger samt at den endelige vedtagelse blev uddelegeret til Teknik- og Bygningsudvalget, såfremt der ikke var væsentlige indsigelser.

Lokalplanområdet boligbebyggelsen Jægerbuen, Jægergården mv. består af 180 rækkehuse (Jægerbuen), 16 rækkehuse (Jægergården), 9 gårdhavehuse og enkelte friarealer. Lokalplanforslaget bibeholder boligområdet som et tæt-lavt boligområde. I dialog med grundejerforeningerne er standardprojekter og dispensationer blevet vurderet på ny og ændringer, der er i overensstemmelse med strategiske planer og byrådets vision 2035, er indarbejdet i lokalplanen. Lokalplanen præciserer således bestemmelser om terrasseoverdækning, udestuer, udhuse, hegn (udseende og højde), solceller, farver/materialer på vinduesrammer, glas, beplantning, befæstelse mv.

Derudover er der indsat bestemmelser i forhold til muligheder for mere beplantning, klimasikring, støjreduktion og tryghedsskabende foranstaltninger.

Lokalplanforslaget har været i høring fra 30. maj til 27. juni 2024. Da høringen var afsluttet var der modtaget 14 høringssvar bl.a. om tilladt hegnshøjder, farver og materialevalg.

Administrationen har udarbejdet en tematisk gennemgang af høringssvarene med vurdering samt evt. forslag til ændringer i lokalplanen (bilag 2). Alle høringssvar er vedlagt i sin fulde længde (Bilag 3). Enkelte er høringssvarene er imødekommet bl.a. ift. mulighed for yderligere hegn til støjafskærmning ud til de større veje samt justeringer af det faste hegn rundt om i bebyggelsen samt specificering af farvekoder, men der er også punkter, hvor høringssvarene ikke foreslås imødekommet. Det drejer sig om ønske om at kommunen stiller den offentlige vej i bebyggelsen til rådighed for gæsteparkering, fartdæmpende foranstaltninger, samt ønske om at bygge både drivhus og udhus inden for byggefeltet. Høringssvarene og de foreslåede ændringer er primært af teknisk karakter og vurderes derfor indenfor bemyndigelsen udlagt til udvalget, hvorfor lokalplanen ikke foreslås forelagt byrådet. Lokalplanforslaget i den udgave, som var sendt i høring, er vedlagt som bilag 1. Hvis udvalget godkender de foreslåede ændringer, vil de blive indarbejdet og en endelig lokalplan vil blive udstedt herefter.

Planlov § 27

Sagen har ikke direkte økonomiske konsekvenser. Der vil dog skulle bruges administrative ressourcer til håndhævelse af eventuelle ulovlige forhold, som ikke er blevet lovliggjort med denne lokalplan.

at lokalplanen vedtages endeligt med de ændringsforslag, som administrationen har foreslået på baggrund af høringssvarene.

Tiltrådt.

Teknik- og Bygningsudvalget

Der skal træffes beslutning om at vedtage lokalplan 2.02 Boligbebyggelse, Jægerbuen, Jægergården endeligt.

Vejdirektoratet har på Ishøj Kommunes foranledning i 2024 foretaget et hovedeftersyn af tilstanden på de kommunale veje, hvor skader er blevet registreret ved en visuel gennemgang. På baggrund af eftersynet har administrationen udarbejdet en oversigt over slidlagsarbejder til udførelse i 2024.

Der vil blive fortaget en prioritering af, hvilke slidlagsarbejder, der udføres. Prioriteringen sker ud fra hensyntagen til sammenhængende strækninger, vejens tilstand, trafiktal, vejklasser, belægningstyper og bevillinger til asfaltreparationer.

Asfaltbelægninger udsættes naturligt over tid for udtørring. Dette medfører, at stenene løsnes, og belægningen gradvist nedbrydes. For at forsinke denne proces og vedligeholde vejen, forsegles overfladen, inden nedbrydningen er for fremskreden. Ved at anvende en forsegling kan man stoppe nedbrydningen og forlænge vejens levetid med ca. 40%. Forseglingen er væsentlig billigere end at udskifte slidlaget, samtidig med at tiden mellem nødvendig udskiftning af selve slidlaget forlænges markant. Det er således samlet set en gevinst for kommunen at arbejde strategisk med forsegling. Det er optimalt at udføre forseglingen inden, at belægningen viser tydelige tegn på nedbrud. Udover at forlænge vejens levetid er der en stor CO2-besparelse forbundet med forsegling. Hvis vi foretager forsegling to gange i stedet for at udskifte til nyt slidlag er CO2 besparelsen 90%, ift. at lægge nyt slidlag.

Foruden forseglingen udføres der punktvise fræsninger for at udbedre huller.

Der er fem strækninger, der skal forsegles i 2024, nemlig Industribuen, Ishøj Boulevard, Ishøj Stationsvej, Ishøj Søvej og Cykelsti ved stadion

Lov om offentlige veje.

Anlægsbevillingen til slidlagsarbejder blev frigivet med vedtagelsen af budget 2024, hvorfor arbejdet med at udvælge strækninger mv. er blevet påbegyndt.

Udgifter til vedligeholdelse i form af forsegling af asfaltbelægninger afholdes over afsat anlægsbudget. Udgifter til arbejderne fordeler sig som følger;

Udover ovenstående udgifter til forsegling kommer der udgifter til genetablering af vejafmærkning svarende til 400.000-600.000 kr., også indehold i afsatte midler.

Ishøj Stationsvej har derudover fået nyt slidlag i år på den strækning fra Ishøj Boulevard og Vildtbanevej krydset ned til krydset ved Vejlebrovej/Ishøj Stationsvej. Dette arbejde beløb sig til 1,7 mio. kr, og udgiften blev afholdt af overførte anlægsmidler fra 2023.

at orienteringen tages til efterretning.

Tiltrådt.

Teknik- og Bygningsudvalget.

Teknik- og Bygningsudvalget orienteres om slidlagsarbejder i Ishøj kommune for 2024.

Teknik- og Bygningsudvalget blev på udvalgsmødet den 14. maj 2024 orienteret om de planlagte vedligeholdsarbejder af broer og betonbygværker i Ishøj Kommune, på baggrund af det gennemførte generaleftersyn. Administrationen orienterede om, at de to større projekter, der arbejdes videre med, er henholdsvis udbedring af bro 82 i Strandparken og skråningssikring og omisolering ved Lille Vejleå og Baldersbækken.

Begge projekter har nu været i udbud, og de indkomne tilbud har været tilfredsstillende i forhold til forventet kvalitet og den budgetterede omkostning.

Status på udbedring af bro 82:

Broen, der er beliggende ved Strandparken parallelt med Skovvej, er ved generaleftersynet indstillet til delvis udskiftning grundet råd og nedbrydning. Broen vil bevare sit æstetiske udtryk efter udbedring, og der vil i arbejdet, så vidt det er muligt, blive anvendt genbrugsmaterialer for at mindske projektets CO2-aftryk. Der er i juli 2024 blevet afholdt opstartsmøde samt besigtigelse af bygværket, og der er underskrevet entreprisekontrakt. Der vil i august 2024 blive foretaget indledende undersøgelser af skadesomfanget.

Administrationen har ikke modtaget en endelig tidsplan for arbejderne, men reparationsarbejdet forventes udført i efteråret. Rådgiver fører løbende tilsyn med arbejdet. Det forventes, at arbejdet afsluttes i november 2024.

Administrationen har været i dialog med Ishøj Havn med henblik på at advisere havnens brugere om arbejdet. Herudover er entreprenør og rådgiver gjort opmærksom på, at broen skal kunne benyttes af bløde trafikanter i forbindelse med væsentlige aktiviteter i havnen.

Status på skråningssikring og omisolering ved Lille Vejleå og Baldersbækken og diverse andre reparationer:

Projektet omhandler diverse reparationer af 7 forskellige broer i kommunen. Reparationerne, der har visse fællestræk, er blevet udbudt i et samlet udbud for at sikre den bedst mulige pris på de samlede arbejder. I foråret 2024 blev der afholdt orienteringsmøde med de påvirkede lodsejere, Ishøj Kommune, rådgiver og borgere. I juni 2024 blev der underskrevet kontrakt og afholdt opstartsmøde med den vindende entreprenør.

Administrationen har ikke modtaget en endelig tidsplan for arbejderne, men der forventes opstart medio august, og med afslutning i november 2024. Rådgiver fører løbende tilsyn med arbejdet. Udover de to større projekter benyttes den resterende bevilling i 2024 til at foretage anbefalede særeftersyn, ad hoc-rådgivning, generaleftersyn, samt øvrigt vedligehold og mindre udbedringer.

Lov om offentlige veje

Der er afsat en anlægsbevilling på ca. 5,0 mio. kr., heraf er ca. 2,2 mio. kr. overført fra budget 2023 til budget 2024, med henvisning til at det i 2023 af forskellige årsager ikke var muligt at igangsætte alle forventede projekter.

Udgifterne til projekterne beskrevet i denne sag afholdes indenfor den afsatte anlægsbevilling, og forventes at udgøre ca. 4,3 mio. kr. Den resterende bevilling anvendes til øvrigt vedligehold og mindre udbedringer.

at orienteringen tages til efterretning.

Tiltrådt.

Teknik- og Bygningsudvalget

Teknik- og Bygningsudvalget orienteres om status på vedligeholdsarbejdet med broer og betonbygværker 2024 i Ishøj Kommune

Som følge af en bekendtgørelse om opstilling af ladestandere vedtog Ishøj Byråd på mødet i juni 2022 ’’Strategi for ladeinfrastruktur i Ishøj’’, der har været grundlaget for udbud af offentligt tilgængelige ladestandere på kommunale arealer. Ishøj Kommune indgik, på baggrund af dette udbud, i juni 2023 kontrakt med ladetanderudbyderen EWii A/S om opstilling af offentligt tilgængelige ladestandere på kommunale arealer. Kontrakten med EWii A/S løber frem til juni 2033, hvorefter Ishøj Kommune skal genudbyde lokaliteterne.

I relation til etablering af ladestandere på Ishøj Kommunes kommunale parkeringspladser gives der status på udrulningen af disse.

Lokationer hvor ladestanderne er etableret og idriftsat:

·         Børnehuset Elverhøj

·         Børnehuset Ørnebo

·         Ishøj Skole

·         Ishøj Svømmehal

·         Ishøj Søvej

·         Ishøj Varmeværk (Disse standere står ikke længere på Ishøj Kommunes areal men på Ishøj Forsynings areal. Det er aftalt at disse ladestandere flyttes til Sydengen, i forbindelse med vejprojektet i området)

·         Ishøjgård

·         Kærbo

·         Strandgårdsskolen

·         Torsbo

Lokationer hvor ladestandere er under udførsel:

·         Brentedalen (afventer ombygning af Ishøj Teater – forventet opstart august)

·         Danhostel Ishøj Strand (afventer svar fra netselskab på hvornår strøm er klar)

·         Gildbroskolen (afventer svar fra netselskab på hvornår strøm er klar)

·         Ishøj Havn (mangler afklaring på eventuel ombygning af havneområdet)

·         Ishøj Idræts- og fritidscenter (forventes i drift i uge 34/35)

·         Vejlebroskolen (afventer forsyningsskab fra netselskabet)

·         Vibeholmsskolen (forventes i drift i uge 34/35)

Der har i forbindelse med opsætningen og frem til nu ikke været opsat skiltning, der regulerer brugen af pladserne. Administrationen har været i en dialog med Politiet om skiltningen ved ladestanderne, og skiltningen er nu godkendt. Denne vil blive sat op i den kommende tid.

Det blev i juni 2023 estimeret at normalladerne ville blive opsat i efteråret 2023, og at det var forventet at lynladere ville blive opsat i foråret 2024. Der er dog opstået forsinkelser i opsætningen på nogle af lokationerne, som bl.a. skyldes behandlingstid hos forsyningsselskaberne.

Bekendtgørelse om forberedelse til og etablering af ladestandere i forbindelse med bygninger (Ladestanderbekendtgørelsen) og Lov om infrastruktur for alternative drivmidler til transport.

Udgifter til etablering af ladestanderne afholdes af EWii A/S. Ishøj Kommune afholder udgiften til den nødvendige skiltning. Denne udgift afholdes inden for det nuværende driftsbudget.

at orienteringen tages til efterretning.

Tiltrådt.

Teknik- og Bygningsudvalget.

Teknik- og Bygningsudvalget orienteres om status på udrulning af ladestandere på kommunale arealer i Ishøj Kommune.

I november 2023 modtog administration en borgerhenvendelse fra en erhvervsdrivende, angående oplevet mangel på nødvendig parkeringskapacitet i erhvervsområdet omkring Industribuen vest for motorvejen, hvortil denne foreslog at oprette særlige parkeringstilladelser til de erhvervsdrivende i erhvervsområdet.

Teknik- og bygningsudvalget fik sagen til drøftelse på udvalgsmøde 5. marts 2024. Der blev i den forbindelse fra administrationens side forelagt forskellige muligheder for, hvordan problematikken kunne løses inden for de gældende regler. Teknik- og Bygningsudvalget besluttede at følge administrationens indstilling om ikke at gå videre med oprettelse af særlige licenser, men med den bemærkning, at der afsøges muligheder for yderligere parkering af erhvervskøretøjer, og at der indledtes en dialog med de erhvervsdrivende. Spørgsmålet om parkering i erhvervsområdet er i juni 2024 også blevet forelagt kommunens Erhvervsråd, der havde forskellige oplevelser af, om parkering i erhvervsområdet var en udfordring.

Administrationen har på baggrund af de forskellige holdninger og oplevelser om hvorvidt problematikken eksisterer, arbejdet videre med objektivt at få kortlagt hvor omfangsrig parkeringsudfordringerne i erhvervsområdet er. Dette for at supplere med et faktabaseret input, for bedre at kunne vurdere behov for eventuelle yderligere tiltag. Administrationen har på den baggrund indhentet tilbud på en parkeringsanalyse i erhvervsområdet, som skal kortlægge parkeringssituationen i erhvervsområdet på hverdage indenfor normal arbejdstid. Parkeringsanalysen vil kortlægge antallet af parkanter i erhvervsområdet på en hverdag i normal arbejdstid, kortlægge belægningsprocenten i erhvervsområdet, som inddeles i mindre delområder. Dette vil give en forståelse af, hvor det potentielt kan være svært at finde parkering i erhvervsområdet, og hvor problematikken er mindre.

Arbejdet med parkeringsanalysen forventes påbegyndt ultimo august 2024 og at vare ca. 7 uger. Analysens resultater vil blive forelagt Teknik- og Bygningsudvalget herefter.

Lov om offentlige veje, Færdselsloven

Udgiften på ca. 50.000 kr. til at foretage parkeringsanalysen findes inden for det eksisterende driftsbudget.

at orienteringen tages til efterretning.

Tiltrådt.

Teknik- og Bygningsudvalget, orientering i Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget

Teknik- og Bygningsudvalget orienteres om arbejdet med parkering i erhvervsområdet

Trafiksikkerhedsplan 2025-2029

På bestilling fra administrationen har konsulentvirksomheden Rambøll udarbejdet en trafiksikkerhedsplan for Ishøj Kommune. Trafiksikkerhedsplanen skal læses som en anbefaling til den fremtidige indsats på trafiksikkerhedsområdet i kommunen og er udarbejdet i tæt dialog med administrationen og med input fra borgere i forbindelse med en on-line spørgeskema høring. Der er således gennemført en inddragelse målrettet Ishøj Kommunes borgere, hvor de har haft mulighed for at indberette utrygge lokaliteter. 150 borgere har deltaget i undersøgelsen.

Trafiksikkerhedsplanen inddrager ligeledes andre relevante data, fx ulykkesstatistik.

Trafiksikkerhedsplanens formål er at tilvejebringe et grundlag, der gør det muligt for kommunen målrettet at gennemføre indsatser på tværs af bolig-, vej- og stiområder for at opnå bedst mulig effekt for trafiksikkerheden. Planen dækker et 5-årigt perspektiv, og indeholder derved anbefalinger til konkrete indsatser frem til og med udgangen af 2029. Det har bevidst været administrationens ønske at få et længere perspektiv på planen, så det bliver muligt at arbejde strategisk med trafiksikkerhed i et bredere perspektiv. Fx kan hastighedsnedsættende indsatser tænkes sammen med støjreduktion.

Trafiksikkerhedsplanen indeholder anbefalinger til målsætninger for Ishøj Kommune samt fokus- og indsatsområder, og herunder også en projektliste med anbefalede anlægsprojekter. Projektlisten rækker, som nævnt, ud over den bevilling, der er givet til området, men kan fungere som katalog for mulige fremtidige indsatser, fx slidlagsrenovering, vejafmærkning eller hastighedsnedsættelse. Det overordnede mål med trafiksikkerhed er at reducere antallet af alvorligt tilskadekomne og dræbte i trafikken med 50 % ved udgangen af 2030 jf. færdselskommissionens målsætning. Det anbefales også, at Ishøj Kommune fastholder målsætningen om halvering af dræbte og alvorligt tilskadekomne ved udgangen af perioden for trafiksikkerhedsplanen i 2029.

For at opfylde målsætningen er der udvalgt fire fokusområder:

• Krydsulykker og rødkørsler (Kørsel for rødt lys)
• Unge bilførere
• Hastighed
• Skoleveje

Der er i trafiksikkerhedsplanen beskrevet specifikke indsatser og virkemidler for disse fokusområder.

Færdselsuheld har store både menneskelige og økonomiske omkostninger. Ifølge Rådet For Sikker Trafik koster det samfundet ca. 40 mio. kr. for en trafikdræbt, ca. 6 mio. for en alvorligt tilskadekommen og ca. 800.000 kr. for en lettere tilskadekommen. Politiet har i perioden 2014-2023 i Ishøj Kommune registreret i alt 53 personskadeulykker, 363 materialeskadeulykker og 190 ekstrauheld, som medførte tre dræbte, 44 alvorligt tilskadekomne og 12 lettere tilskadekomne.

Administrationen anbefaler, at trafiksikkerhedsplanen godkendes og at planens anbefalinger benyttes i kommunens fremtidige, strategiske arbejde med trafiksikkerhed, og at de fire fokusområder benyttes som rettesnor for tiltag.

Status for indsatser 2023 og prioritering af midler 2024

I 2023 var en af de større indsatser ombygning af krydset Ishøj Stationsvej/Køgevej. I forbindelse med projektet blev det tydeligt, at en stor del af signalanlæggets ledninger var i meget dårligt stand, og havde behov for udbedring. Projektet strakte sig derfor ind i 2024, og er i dag afsluttet. Et andet tiltag var retablering af fartdæmpende foranstaltninger i Strandområdet. Disse er ligeledes gennemført. For fuldstændig status henvises til bilag 5.

For 2024 er følgende indsatser gennemført eller sat i værk:

• Udarbejdelse af trafiksikkerhedsplan
• Trafiksikkerhedskampagner
• Undersøgelse, sikre skolevej
• Fartdæmpende og trafiksikkerhedsforanstaltninger på vejbane
• Forbedret vejafmærkning, skilte og afstribning
• Hastighedsnedsættelse

For nærmere beskrivelse af indsatserne henvises til bilag 6.

Administrationen vil fremadrettet give en årlig status på hvordan trafiksikkerhedsmidlerne bruges og påtænkes at blive brugt.

Lov om offentlige veje

Der er i forbindelse med indgåelsen af budgetforlig 2023 afsat anlægsbevilling til trafiksikkerhed på 2,0 mio. kr. årligt frem til og med 2026. Derudover er der også midler afsat i driften til eksempelvis vejafmærkning og vedligehold af denne. Indsatserne der anbefales udført i forbindelse med trafiksikkerhedsplanen, jf. bilag 1, prioriteres ud fra anbefalingerne, og udgifterne afholdes indenfor den afsatte anlægsbevilling, samt driftsbudget.

Anlægsbevillingen til trafiksikkerhed er i 2024 forbrugt eller planlagt forbrugt som følger:

Udført: Udarbejdelse af trafiksikkerhedsplan 300.000 kr., trafiksikkerhedsprogrammer og netværk 100.000kr.

Pågår: Trafiksikkerhedskampagner ca. 70.000 kr., skolevej undersøgelse 65.000 kr, fartdæmpende foranstaltninger og trafiksikkerhedsforanstaltninger på vejbanen ca. 100.000 kr., vejafmærkning (skilte og afstribning) ca. 250.000 kr.

Skal igangsættes: Hastighedsnedsættelse 1,0 mio. kr.

at trafiksikkerhedsplanen godkendes.

Tiltrådt.

Seyit Ahmet Ozkan (L) stillede følgende ændringforslag: Ishøjlisten ønsker hastighedsnedsættelse på skovvej til 40 km/h, fordi der er skole og adgang til boligerne.

Der var ikke tilslutning til ændringsforslaget, som blev forkastet.

Teknik- og Bygningsudvalget.

Teknik- og Bygningsudvalget orienteres om Trafiksikkerhedsplan for 2025-2029, samt status for anvendelse af bevillingen til trafiksikkerhed 2023 og 2024. Teknik- og Bygningsudvalget skal herudover tage stilling til planens anbefalinger for det videre arbejde med trafiksikkerhed i Ishøj Kommune.

Byrådet besluttede på byrådsmødet den 5. december 2023 at igangsætte et projekt om opdatering af kystbeskyttelsen i Strandparken i regi af Strandparken I/S sammen med Brøndby, Vallensbæk, og Greve Kommuner. Administrationerne fra de 4 kommuner har i fællesskab fået udarbejdet et teknisk notat og på den baggrund indhentet en lovpligtig såkaldt §2 udtalelse fra Kystdirektoratet (bilag 3). I udtalelsen vurderer Kystdirektoratet, at der i forhold til de tre forslag til sikringshøjde bør foretages en revurdering på baggrund af de nyeste data fra Kystdirektoratet og DMI. Kystdirektoratet anbefaler yderligere, at projektet tager udgangspunkt i en længere tidshorisont end de 25 år, som der var lagt op til.

På den baggrund er der udarbejdet et egentligt projektforslag med forslag til konkret linjeføring, sikringshøjde og metode (bilag 1). Det foreslås, at byrådet godkender at fremme kystsikringsprojektet med udgangspunkt i dette projektforslag, og at der på vegne af de fire kommuner ansøges om statens kystpulje 2024 med udgangspunkt i projektforslaget.

At fremme projektet indebærer, at der tages beslutning om at arbejde videre med kystbeskyttelsesprojektet. Beslutningen betyder ikke, at kommunerne har låst sig endeligt fast på det fremlagte projekt, men skal dog ses som et meget konkret eksempel på en løsning, der kan arbejdes videre ud fra. I det følgende gennemgås elementerne i projektforslaget.

Sikringshøjde
I projektforslaget er der, på baggrund af Kystdirektoratets udtalelse, taget udgangspunkt i en såkaldt 1872-hændelse. Hændelsen er udtryk for en ekstrem vejrsituation med en vandstand på mere end 2,86 meter over normalen og med en orkan fra øst. Hændelsen er bredt anvendt som udgangspunkt for de kystsikringsprojekter, som der pt anlægges og planlægges for i en række sjællandske kystkommuner. I projektforslaget er hændelsen fremskrevet med 50 år, så der anlægges med en forventet levetid på 50 år. Konkret svarer det til, at de indre diger hæves fra de nuværende 2,2 meter til ca. 3,5 meter, mens der for de ydre klitdiger påregnes et såkaldt bølgetillæg, så de får en konstruktionshøjde på op til 4,0 meter mod de oprindelige 2,9 meter.

Udgangspunktet for Strandparken ved anlæggelsen i 1979 var netop at sikre sig mod en 1872-hændelse, men klimaets udvikling og forventninger om stigende havniveau, samt flere og kraftigere stormfloder kræver, at anlægget revurderes og opdateres til en ny virkelighed.

Linjeføring
I det opdaterede projektforslag er udgangspunktet, at den eksisterende linjeføring for kystbeskyttelse i Strandparken bibeholdes. Hermed er der tale om videreførelse af en naturbaseret løsning i form af kystklitter som ydre klitdiger mod havet og indre jorddiger bag om havnene (Linjeføring fremgår af bilag 1, side 8, figur 2-2). Denne linjeføring er valgt ud fra tidligere rapporter fra Regnvandsforum, som er et forum for samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommuner og forsyningsselskaber i hovedstadsområdet. Havnene er lige som i dag fortsat ikke sikret mod evt. kommende stormfloder. Administrationerne har holdt møder med havnebestyrelserne, som er enige i, at den nuværende linjeføring fungerer for havnene, og at de må finde andre metoder til løbende at tilpasse havnene til risikoen for stormflod. For at følge den eksisterende linjeføring vil det i Greve, syd for Greve Marina, være nødvendigt at diget aftager fra 4,0 m i det ydre klitdige til 3,2 m, hvor diget hæftes på land langs Sælstien. Tilkoblingen til baglandet i Greve tillader ikke en højere sikringshøjde, og denne løsning svarer til den nuværende linjeføring, hvor diget er lidt lavere i Greve. Konsekvensen af en lavere sikringshøjde i Greve er beskrevet nærmere i Bilag 2. Kort kan det opsummeres, at et dige på 3,2 m i den sydvestligste del af Greve langs sælstien, under en 1872 hændelse i år 2075, som svarer til en vandstand på 3,5 m, vil resultere i en oversvømmelse i Ishøj Kommunes sydligste del af strandparken. Udbredelsen er begrænset til området mellem Baldersbækken og Pileskovvej, og derudover med enkelte berørte grundejere lang Søvangen og Strandvangen.

Proces
Hvis byrådet beslutter at fremme projektet, vil administrationen informere de berørte grundejere og infrastrukturejere om projektforslaget og den kommende ansøgning.
Det endelige projekt vurderes at tage 3-6 år at etablere og vil skulle koordineres med den samlede proces for modernisering af Strandparken. Se bilag 4 for tids- og kommunikationsplan.

Bekendtgørelse af lov om kystbeskyttelse m.v., LBK nr. 73 af 18/01/2024

For nuværende er der ingen konkrete udgifter, men anlægssummen er foreløbigt skønnet til ca. 68 mio. kr. for det samlede kystbeskyttelsesprojekt på tværs af kommunerne, omend den udgift kan blive højere, og dertil kommer udgifter til evt. ændringer i sti- og vejanlæg mv. For at reducere udgifterne til kystbeskyttelsesprojekter ansøges om tilskud fra Statens Kystpulje 2024. Administrationen anbefaler, at der søges om tilskud til et samlet kystbeskyttelsesprojekt i Strandparken, samt at Vallensbæk Kommune ansøger samlet på vegne af de fire kommuner i projektet. Der kan opnås tilskud til op mod 80 pct. af anlægssummen, medmindre puljen oversøges, da vil der maksimalt kunne tildeles 40% af anlægsudgiften, dog ikke over 20% af puljen som er 30 mio. kr. Hvis der opnås tilskud, skal projektet gennemføres indenfor 5 år. Der kan ansøges om forlængelse. Der lægges endvidere op til, at det vil være Strandparken I/S som er bygherre på hele projektet.

Kystbeskyttelsesloven giver mulighed for, at de der bliver beskyttet af digerne, kan pålægges udgiften til etableringen af kystbeskyttelsen, dog undtagen rekreative anlæg, mv. Byrådet vil på et senere tidspunkt få forelagt en sag mhp. at skulle tage stilling til, hvordan udgifterne skal fordeles (bidragsfordeling) mellem grundejere, infrastrukturejere (fx ledningsejere og forsyning) og kommunen.

Hvis projektet fremmes, skal der fortsat afsættes midler til Strandparken I/S til rådgivning, projektering og projektledelse mv., som ikke vil kunne indgå i bidragsfordelingen. Kommunen vil derudover også skulle finansiere anlæggelsen af eventuelle stier og andet rekreativt, der ikke direkte er kystbeskyttelse, men det vil søges samtænkt med det samlede moderniseringsprojekt for Strandparken. 

• byrådet fremmer projektet med udgangspunkt i det vedlagte projektforslag med linjeføring svarende til nuværende kystbeskyttelse og en sikringshøjde på ca. 3,5 meter, plus bølgetillæg på 0,5 meter, graduerende ned til ca. 3,2 meter efter Greve Marina, hvor diget i dag går i land ved Sælstien. 
• administrationen arbejder på modeller for bidragsfordeling mellem kommunerne i samarbejde med Brøndby, Vallensbæk, Ishøj og Greve.
• statens kystpulje 2024 ansøges om støtte til det samlede projekt, samt at Vallensbæk kommune gives fuldmagt til at sende en samlet ansøgning på vegne af Brøndby, Vallensbæk, Ishøj og Greve Kommuner. 

Tiltrådt.

Byrådet.

Byrådet skal tage stilling til at fremme et fælles- og tværkommunalt kystbeskyttelsesprojektet i Køge Bugt Strandpark, herunder den foreslåede sikringshøjde og linjeføring. Endvidere skal der tages stilling til at Vallensbæk Kommune på vegne af de 4 kommuner ansøger Statens Kystpulje 2024, samt at administrationerne på tværs af kommunerne arbejder videre på modeller for bidragsfordeling.

Byrådet besluttede den 30. januar 2024, at der skulle udarbejdes principper for opklassificering af private fællesveje til kommunevej. Administrationen har nu udarbejdet et udkast til dette (se bilag 1).

Principperne er udarbejdet med baggrund i lov om offentlige veje §15 og Privatvejsloven §58.
Principperne er udarbejdet for at have et gennemsigtigt forvaltningsgrundlag, der tydeliggør, hvilke kriterier vurderingen af, om der skal laves en eventuel opklassificering foretages på baggrund af. Principperne vil danne grundlag for fremtidige politiske indstillinger og afgørelser på baggrund af konkrete henvendelser.

Det skal bemærkes, at kommuner kun er juridisk forpligtede til at opklassificere private fællesveje i byzone til kommuneveje, hvis den gennemkørende motorkørende trafik udgør mere end 50%, og hvis kommunen ikke gennem færdselsregulering sikrer, at den gennemkørende trafik sænkes, jf. privatvejsloven §58.

Byrådet bestemmer, jf. Lov om offentlige veje §15, hvilke private fællesveje, der skal optages som kommuneveje. Vurderingen skal bero på en samlet trafikal vurdering og må ikke udelukkende bero på økonomiske forhold. Andre forhold, som objektivt taler for, at man optager en vej som kommunal vej kan eksempelvis være, at vejen er af betydning for den almene færdsel, ensartning af vejnettet i en kommune, eller at vejen/vejene i et område indgår som led i en strategi om at gøre alle veje i kommunen offentlige.

Vedhæftet udkast til principper for opkvalificering af private fællesveje til kommuneveje i Ishøj Kommune.

Lov om offentlige veje §15, Privatvejsloven §58.

Ved opklassificering af privat fællesvej til kommunevej vil der være en omkostning, da ansvaret for at ren- og vedligeholde vejen, således at den er i god og forsvarlig stand, vil overgå fra tidligere grundejere til kommunen.

Det er tidligere blevet estimeret, at overtagelse af en kortere asfalteret stikvej på ca. 100 meter, som betjente 6 grunde, vil udgøre en merudgift på ca. 20.000 kroner pr. år i driftsudgifter. Det er administrationens forventning, at udgifterne er i denne størrelsesorden, medmindre vejen er af en væsentlig anden karakter.

Optagelse af private fællesveje vil på sigt ikke kunne finansieres inden for rammerne af den nuværende driftsbevilling. Dermed vil der i takt med eventuelle opklassificering af privat fællesvej til kommunevej være behov for tilførsel af driftsbevilling. Dette vil påvirke kommunens samlede råderum under servicerammen.

at udkast til principper for opklassificering af privat fællesvej til kommunevej godkendes.

Tiltrådt.

Seyit Ahmet Ozkan (L) afventer stillingtagen til sagen, og benytter standsningsretten til at få sagen forelagt for byrådet.

Ole Beckmann Skourup (V) afventer stillingen.

Teknik- og Bygningsudvalget

Teknik- og Bygningsudvalget skal tage stilling til, om udkastet til principper for opklassificering af private fællesveje til kommunevej kan godkendes.

Administrationen har i foråret 2024 modtaget forespørgsel fra en grundejerforening i Torslunde, om hvorvidt der findes en ordning i Ishøj Kommune, hvor grundejerforeningen, mod betaling, kan få kommunens drift til at foretage snerydning og saltning, samt renholdelse af stier i forbindelse med vinteren på private fællesveje. På private fællesveje er det grundejernes forpligtelse at udføre vinterens ren- og vedligehold , jf. bekendtgørelse af lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje.

Grundejerforeningen oplever, at det er særligt svært at finde nogen, der vil udføre snerydning og saltning, og ønsker derfor at indgå i en ordning med kommunen, hvis dette er muligt. Administrationen formoder, at den pågældende grundejerforening ikke er den eneste grundejerforening med denne udfordring i Ishøj Kommune. Tilbydes ordningen et sted, skal den også være tilgængelig for andre private grundejerforeninger. Administrationen har ikke et indtryk af, hvor mange grundejere og grundejerforeninger der ville benytte en sådan ordning, men der må forventes et vist ressourceforbrug i forbindelse med indgåelse og eksekvering af sådanne aftaler.

Kommunalfuldmagten giver mulighed for at kommuner kan tilbyde denne form for ordning, jf. Lov om private fællesveje § 83a. Efter denne bestemmelse kan kommunalbestyrelsen indgå aftale med grundejerne langs en vejstrækning om, at kommunen udfører de vintervedligeholdelses- og renholdelsesopgaver, der skal udføres efter lovens § 79, stk. 1, for grundejernes regning. Dette indebærer, at vejen ryddes for sne, at der træffes foranstaltninger mod glatføre på vejen og at vejen renholdes på den del af vejen, som ligger nærmest ejendommen. Bestemmelsen indeholder ikke begrænsninger med hensyn til, hvor mange grundejere, der skal anmode om at indgå aftale, før der kan indgås aftale. Kommunen er ikke forpligtet til at oprette denne serviceordning på grundejers anmodning. Det står også kommunen frit for at tilrettelægge en lokal praksis, hvorefter der indgås aftaler, dvs. at der kan opstilles nogle principper for indgåelse af disse aftaler, hvorefter alle ansøgninger skal behandles ens. Ordningen skal være aftalebaseret, og indholdet afhænger derfor af, hvad kommunalbestyrelse og grundejer kan blive enige om.

De ovenfor nævnte vinterbekæmpelses- og renholdelsesopgaver skal konkurrenceudsættes efter lovens § 99a med indhentelse af mindst tre tilbud på opgaven. Kommunen kan dog undlade at konkurrenceudsætte opgaverne, hvis den skønnede værdi af de samlede udbudte arbejder for alle indgående aftaler er mindre end kr. 10.000, ekskl. moms om året, eller hvis arbejderne er indeholdt i en samlet aftale for arbejder på vejmyndighedens veje, som har været i udbud.

Administrationen vurderer, at der både kan være fordele og ulemper ved at indgå en aftale som den der beskrives ovenfor for grundejere, men at der politisk skal træffes en principiel beslutning om, hvorvidt man ønsker at indgå sådanne aftaler. Af fordele vil disse ordninger potentielt kunne sikre større ensartethed i vinteren- og vedligeholdelsen i kommunen. Administrationen vurderer dog, at der kan være en vis ulempe i at oprette sådanne aftaler, især grundet den øgede administration i form af drift af aftalerne og vedligehold af vinterruter, samt deraf følgende opgaver i forbindelse med tilrettelæggelse af vinterberedskabet. Hertil kommer, at vinterperiodens omskiftelige mængde af udkald i forvejen er en spidsbelastningsperiode i driften, som ville blive yderligere udfordret hvis beredskabet skal udvides. Samlet set anbefaler administrationen, at der ikke tages skridt til at indføre en vintervedligeholdelsesordning for de private fællesveje beliggende i kommunen.

Lov om private fællesveje.

Økonomisk set bør ordningen være selvfinansierende, det vil sige, at grundejerne vil blive faktureret de direkte udgifter. Dog må det forventes, at administrationen vil bruge ressourcer på at besvare borgerhenvendelser, kontakte relevante interessenter samt oprette og registrere aftaler, samt tid til at tilrettelægge kørselsruter. Derudover vil der grundet den forventede opbakning til ordning, skulle ansættes yderligere driftspersonale.

Eventuelle indtægter fra denne ordning budgetlægges under vintervedligeholdelsen. Der skal oprettes en indtægtsbevilling, hvis størrelse vil afhænge af grundejerforeningernes tilslutning til ordningen. Herudover skal der også give yderligere udgiftsbevilling til vintervedligeholdelsen til henholdsvis aflønning af yderligere personale, indkøb elle leje af maskinel og øvrige driftsudgifter.

Administrationen har på nuværende tidspunkt ikke et estimat for dette, men såfremt ordningen ønskes tilbudt til grundejere i kommunen, vil administrationen udarbejde en sag til politisk behandling, som indeholder estimat for både indtægtsbevilling og udgiftsbevilling samt beskrivelse af en model for administration af ordningen.

 at Ishøj Kommune ikke tilbyder private grundejere at indgå ordning om vinterbekæmpelse med betaling.

Tiltrådt.

Seyit Ahmet Özkan (L) afventer stillingtagen til sagen, og benytter standsningsretten til at få sagen forelagt for byrådet.

Teknik- og Bygningsudvalget.

Teknik- og Bygningsudvalget skal tage principiel stilling til, hvorvidt kommunens kan udføre vinterbekæmpelsesopgaver i for grundejerforeninger på private fællesveje mod betaling.

Årshjul for Teknik- og Bygningsudvalget, se bilag 1.

Opfølgning på delemobilitetsforsøg i letbanekommunerne

På forrige udvalgsmøde blev Teknik- og Bygningsudvalget orienteret om, at Ishøj Kommune, sammen med de andre letbanekommuner og Region Hovedstaden, har indgået kontrakt med delecykel-firmaet, TIER (nu DOTT). Der blev på udvalgsmødet spurgt til, hvilke data om forsøget, der bliver tilgængelige for Ishøj Kommune.

Administrationen har undersøgt ovenstående.
Kommunen kan, gennem Region Hovedstaden, få adgang til den data, som DOTT leverer til Region Hovedstaden hver måned i kontraktperioden:

• Antal unikke brugere
• Antal ture
• Antal ture pr. unikke bruger
• Længde på ture
• Mest benyttede tidspunkter for påbegyndte og afsluttede ture
• Hvor brugerne kører hen, dvs. start og slutlokation for ture

Data leveres for hele letbaneområdet, på kommuneniveau og for hvert enkelt "hub" af delecykler.

Kort over hubs til DOTT delecykler
Kortet viser de placeringer, der er rullet ud og som delecykelordningen starter ud med (se bilag 2). Ændringer i hubs aftales efterfølgende mellem Ishøj Kommune, DOTT og Region H. I praksis er det meget let at aftale og gennemføre ændringer. Det kan ske på et par dage. Den første runde er hubs er blevet udrullet hurtigt, og vi planlægger at lave en samlet tilbagemelding på ønskede ændringer midt/slut september.

Implementering af ny påbudsprocedure

Teknik- og Bygningsudvalget informeres om, at der er blevet udarbejdet og implementeret en ny påbudsprocedure på vejområdet i relation til beskæring af beplantning og råden over vej. Proceduren har til formål at sikre en effektiv kommunal drift og fremkommelighed på veje, stier og rabatter for borgerne. Proceduren er udtryk for at kommunen overholder sin forpligtelse, men har af forskellige årsager ikke været udført i en længere periode i Ishøj Kommune. Proceduren indebærer at kommunen, når det er nødvendigt, kontakte grundejer i e-boks i relation til dennes forpligtelser ved udstedelse af påbud eller varsel herom. Hvis borgeren ikke udbedrer forholdet, som angivet, vil kommunen foretage beskæring eller lignende på borgerens regning.

Henvendelse fra Lille Strandvej Grundejerforening

Udvalget har modtaget vedhæftede henvendelse fra Lille Strandvej Grundejerforening, som der er udarbejdet vedhæftede svar på efter aftale med udvalgsformanden.

Forplejning til udvalgsmøder

Kantinen vil gerne servicere udvalgene på en god måde og er derfor optaget af, om der er særlige ønsker til maden til udvalgsmøderne eller om der er noget der kan gøres bedre. Drøftelsen kan fx handler om:

• Er der nok mad?
• Er der den mad du ønsker?
• Er anretningen af maden som du ønsker?
• Er der nok variation af retter?
• Mangler der mere grønt?

For at mindske madspild vil der fremover blive lavet en særskilt mødebookning vedr. spisning til alle udvalgs- og byrådsmøder. Kommer man ikke til spisning, skal bookningen afslås senest dagen inden mødet, så Ledelsessekretariatet kan give besked til kantinen om antallet af kuverter.

Underskriftindsamling for flere parkeringspladser
Administrationen har modtaget en underskriftindsamling med ordlyden " Vi er en gruppe borgere, som er bekymret over, at Kommunen ikke vil lave parkering til folk med biler, og dermed tvinge folk over i det offentlige transport. Parkeringspladserne på Vejlebrovej bliver flittigt brugt af blandt andet medarbejdere fra skole og børnehave, samt forældre til børn som skal sættes af eller hentes. Vi vil derfor gerne foreslå at den parkeringsplads bliver renoveret sammen med den cykelparkering der ligger i forbindelse med den. Vi foreslår at man i stedet for at bygge boliger der flytter byggeriet over på den anden side af Køgevejen ved siden af den grønne kile og vandrehjemmet, eller op på den anden side af motorvejen.".
266 borgere har underskrevet indsamlingen.

at orienteringen tages til efterretning.

Tiltrådt.

Teknik- og Bygningsudvalget.

Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenpunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenpunkt, så længe dette ene punkt godkendes.

at referatet godkendes.

Tiltrådt.

Teknik- og Bygningsudvalget.