Årevinger (bier, hvepse, myrer)
Gruppen af årevinger omfatter hvepse, bier og myrer. Navnet henviser til vingerne som altid er årede. Der findes omkring 120.000 forskellige årevinger i verden, i Danmark findes der omkring 5.000. I Ishøj er der blevet fundet over 200 forskellige årevinger.
Mange af de årevingede insekter lever socialt, f.eks. bier, hvepse og myrer.
Bierne kender vi som små summende travle dyr, der flyver fra blomst til blomst i søgen efter pollen og nektar. Bierne spiller en væsentlig rolle som bestøvere i landskabet, og de fleste bier er specialiserede i at transportere pollen og skaffe nektar. Nogle arter er meget kræsne og andre søger føde på et bredt udvalg af plantegrupper.
Bierne er en mangfoldig gruppe af insekter, og der findes lige under 300 arter i Danmark. De kan have meget forskellig levevis, hvor nogle danner store kolonier, mens andre lever alene. Nogle arter som bygger rede i jorden, mens andre bygger i hulrum og endelig er der arter, som snylter på andres reder og forråd.
Her kan du se nogle af de arter der lever i Ishøj.