Letbanen
Den 26. oktober 2025 åbner den sydlige del af den nye letbane, som forbinder Ishøj med Rødovre Nord og resten af hovedstadsområdet
Den første etape af Hovedstadens Letbane strækker sig fra Ishøj til Rødovre Nord. Her vil letbanens grønne tog køre mellem 12 stationer og bl.a. forbinde de tre S-togsstationer i Ishøj, Vallensbæk og Glostrup.
Fra sommeren 2026 sigt vil letbanen strække sig over 29 stationer fra Ishøj til Lundtofte – en strækning, der efter planen åbner i sommeren 2026. Indtil da vil passagerer kunne skifte til bus 300S på Rødovre Nord Station, hvis de skal videre nordpå.
Ishøj får to nye stationer
I Ishøj vil borgerne kunne hoppe på og af letbanen på to nye stationer: Ishøj Station ved bycentret og Ishøj Strand ARKEN på Ishøj Strandvej.
Med to nye stationer i Ishøj bliver det nu lettere for borgere, pendlere og studerende at komme hurtigt og let rundt i hovedstadsområdet på tværs af S-togsnettet. Letbanen kører i sin egen tracé, hvilket betyder færre forsinkelser og mere stabil transport i hverdagen.
Letbanen er ejet af kommunerne langs strækningen og er en del af en større investering i bæredygtig mobilitet og grøn omstilling.
Tjek, hvordan din rejse ændrer sig
Når letbanen åbner, får du flere muligheder for at rejse med offentlig transport - tjek her, om der er ændringer i din rejse.
Fakta om Hovedstadens Letbane
- Når hele strækningen er åbnet i sommeren 2026, vil Letbanen kører hvert 5. minut i dagtimerne mandag til lørdag og hvert 10. minut om aftenen og om søndagen.
- Hvert tog har plads til ca. 260 passagerer og er indrettet med fire flexområder, hvor der vil være plads til kørestole, barnevogne og cykler.
- Letbanen får indgang i gadehøjde og er derfor let tilgængelig for gangbesværede, kørestolsbrugere, barnevogne og cykler.
- Letbanen forventes at transportere ca. 14 mio. passagerer om året fra 2030.
- Hovedstadens Letbane er ejet af Region Hovedstaden samt de 11 kommuner Ishøj, Vallensbæk, Hvidovre, Albertslund, Brøndby, Rødovre, Høje-Taastrup, Herlev, Gladsaxe, Glostrup og Lyngby-Taarbæk.