Forslag til helhedsplan for området ved idrætscenteret og den nye letbanestation

Forslaget til den nye helhedsplan for området omkring idrætscenteret og den kommende letbanestation er i høring

 

Byrådet vedtog d. 25.juni 2024, at sende forslag til Helhedsplan for området ved idrætscentret og den nye letbanestation i offentlig høring. 

Helhedsplanen har som overordnet mål at sikre, at området bliver mere sammenhængende, trygt og med mere liv og aktivitet. Helhedsplanen er således med til at underbygge byrådets nye vision "Fælles om Mulighedernes Ishøj" i forhold til at styrke sunde og aktive liv og stærke fællesskaber.

I forslaget indgår nye placeringer og omrokering af idrætsfaciliteterne, herunder nyt fod-boldstadion med tribune og en ny hockeybane. Helhedsplanen udpeger også to byggefelter, hvor der kan bygges nye boliger tæt på den nye letbanestation. Derudover er der forslag til nye stiforbindelser samt nye pladser og byrum, der skal styrke trygheden og skabe mere aktivitet i området. 

En helhedsplan beskriver visioner og overordnede mål for en langsigtet fysisk udvikling for et større sammenhængende område. Den sætter dermed rammen for områdets fremtidige planlægning. Helhedsplanen følges op af mere detaljerede lokalplaner og der skal derfor efterfølgende udarbejdes analyser af bl.a. miljøforhold og den konkrete udformning af anlæg og byggerier skal afklares og fastlægges. 


Forslag til helhedsplan sendes i offentlig høring i 10 uger indtil d. 5. september 2024


I høringsperioden er det muligt at komme med forslag og kommentarer. Efter høringsperiodens afslutning vil byrådet behandle de indkomne høringssvar og eventuelle ændringer bliver indarbejdet, inden helhedsplanen vedtages endeligt. 

Dit høringssvar kan skrives i den digitale helhedsplan, ved at klikke på ’Din kommentar’ i højre side af forslaget. 

Se forslag til helhedsplan her