Planstrategi og handlingskatalog

Ishøj Kommunes Planstrategi og Handlingskatalog 2016-2028

Ishøj Byråd vedtog den 4. oktober 2016 kommunens planstrategi. Planstrategi 2016 er byrådets overordnede mål for den fysiske udvikling i Ishøj Kommune og danner grundlag for revision af Kommuneplan 2014 og efterfølgende lokalplaner.

Planstrategien omsætter Ishøjs vision om, at mangfoldighed er en styrke, til den fysiske planlægning.

Strategien udstikker dermed retningen for den fysiske planlægning af Ishøj Kommune de næste 10 – 15 år og giver borgere, virksomheder og investorer et overblik over hvilke temaer byrådet vil fokusere på i den fremtidige planlægning.

I Planstrategi 2016 har byrådet udpeget seks strategiske fokusområder, som hver især repræsenterer nogle målsætninger, som skal indarbejdes i relevante projekter, så vi bevarer og udvikler Ishøjs styrker.

•    Forbindelser knytter bånd 
•    Byrum binder byen sammen 
•    Flere boliger skaber liv 
•    Levende landsbyer 
•    Kunsten og naturen i Loop City 
•    Et stærkt erhvervsliv

Ishøj Kommunes Planstrategi 2016 har været i høring i perioden fra den 24. juni til den 2. september 2016 for at give Ishøjs borgere lejlighed for at fremsætte ideer, forslag og kommentarer til den offentliggjorte strategi.

Læs Ishøjs Planstrategi 2016

Handlingskataloget for Planstrategi 2016 – 2028 blev vedtaget af Ishøj Byråd den 3. januar 2017.
Handlingskataloget tages op hvert andet år til status og revidering, således at det er nemt at danne sig et overblik over de projekter, der gennemføres på planområdet – et overblik der sikrer visionens realisering.

Handlingerne er tæt knyttet til strategiens målsætninger og fokusområder, og konkretiserer hvordan strategiens politiske mål udmøntes i konkrete projekter.
Handlingskataloget er et overblik over de projekter, der er eller forventes igangsat indenfor de næste to år.

Læs Handlingskataloget