Friluftplan for Landsbyskoven

Naturen er en vigtig platform for et aktivt og sundt liv. For at støtte op om dette har Ishøj Kommune vedtaget en friluftsplan for Landsbyskoven. Naturmillionen støtter med 250.000 kr. til realisering af forslag i 2025.

Friluftsplanen er blevet til igennem en borgerinddragende proces. I foråret 2024 blev afholdt en gåtur og workshop, hvor borgere og interessenter kunne komme med ønsker og forslag til friluftsaktiviteter, og i efteråret 2024 blev udkast til friluftsplan sendt i 4 offentlig høring samt præsenteret på et borgermøde i Ishøj landsby.

Friluftsplanen indeholder en række forslag til friluftsfaciliteter med forskellige aktiviteter og funktioner, som er tilpasset Landsbyskovens mange delområder. Fælles for de foreslåede faciliteter er, at de er begrænsede til nogle få steder, så skoven fortsat fremstår mere som et naturområde end som et aktivitetsområde. Dette har været et klart ønske fra borgere og interessenter igennem hele processen

Friluftsplanen er estimeret til at rumme forslag i størrelsesordenen 1, 5 millioner kroner og øvrig finansiering til realisering vil bero på eventuelle fondsansøgninger og senere budgetforhandlinger.  

 

Du kan se Friluftsplanen for Landsbyskoven her:   Friluftsplan Ishøj Landsbyskov