Den fælleskommunale Handicapidræts pulje

Vil din forening starte et hold for børn med særlige behov?

Hvis din forening gerne vil starte et hold for børn eller unge med særlige behov eller funktionsnedsættelser, så har du mulighed for at få hjælp og støtte.

Igennem det fælleskommunale samarbejde for handicapidræt er det muligt at søge en pulje.

Den fælleskommunale handicapidrætspulje er en sammenslutning af 15 kommuner i hovedstadsområdet, som i fællesskab yder økonomisk tilskud til oprettelse af nye idrætstilbud for børn og unge med funktionsnedsættelse.

Aktiviteterne oprettes på tværs af kommunegrænser, og støtten gives med henblik på, at flere børn og unge under 25 år kan komme til at dyrke deres idræt i almindelige idrætsforeninger.

Kommuner, idrætsforeninger og andre interesserede kan søge tilskud til opstart af idrætsprojekter. Ansøger og aktivitetssted skal dog høre hjemme i en af de kommuner, der er tilsluttet den fælleskommunale idrætspulje. 

Læs mere her om den fælleskommunale handicapidrætspulje.

Du er altid velkommen til at kontakte Center for Kultur og Fritid, hvis du er interesseret i at høre mere.