Magnolia

Magnolia og Ligestilling mellem køn: Verdensmål 5

Magnoliatræet giver en overdådig blomstring i det tidlige forår med massevis af store smukke blomster. Magnoliablomsterne er indrettet med både støvblade og frugtanlæg i samme blomst. Man siger de er tvekønnede. Magnoliatræerne hører til nogle af de ældste blomstrende planter i verden. Derfor er de en ældgammel påmindelse om den skønhed, der skabes, når både han og hun står stærkt sammen, og derfor passer magnolia godt med Verdensmål 5, som handler om ligestilling mellem kønnene.

Fakta

Hvad er værd at vide?

Magnoliatræerne bliver buskede små træer med krogede grene. De blomstrer med masser af flotte store blomster i april-maj, og bagefter springer de grønne blade ud.
Der findes over 200 magnoliaarter fordelt over hele verden. Magnoliaerne blev udviklet for mere end 66 millioner år siden, og derfor har de haft god tid til at udvikle mange arter.

Opgave til de små

Håndteater

Lav et lille håndteater om en blomst. Hold hænderne sammen som en blomsterknop og se om I kan få det til at ligne en blomst som springer ud.

Ligestilling mellem kønnene

Ligestilling mellem kønnene

Verdensmål 5 handler om at sikre, at piger og drenge har de samme muligheder og rettigheder. Det betyder, at uanset om du er en dreng eller en pige, skal du have lov til at gøre de ting, du elsker, og have lige muligheder for at gå efter det, du drømmer om.