Rådgivning og stemmetræning til børn og unge med hæs eller svigtende stemme

Hvis dit barn har en hæs eller svigtende stemme, kan I få rådgivning og stemmetræning

Rådgivning og stemmetræning tilbydes til børn og unge i alderen 0-17 år med hæs eller svigtende stemme.

Hæs eller svigtende stemme kan forekomme, men problemet forsvinder ofte igen, når fx forkølelsen er ovre.

Hos nogle er stemmen (altid) hæs og kan forsvinde helt i perioder. En læge, foniater eller øre-næse-halslæge kan afgøre, om dette skyldes sygdom eller en belastning af stemmen.

Børn og unge med hæs eller svigtende stemme tilbydes vurdering, rådgivning/vejledning og træningsøvelser med det formål at udvikle færdigheder til korrekt stemmebrug.

Vi lægger vægt på, at den vejledning som gives, kan anvendes til træning i hjemmet.

Rådgivnings- og stemmetræningsforløbene tilbydes kun, hvis der er en lægelig vurdering af årsagen til den hæse stemme.

Du kan kontakte faglig leder af tale-/hørekonsulenterne Kirsten Palmquist, tlf. 2949 8787.