Lokalplan 2.04 for Ørnekærs Vænge Syd

Endelig vedtagelse af lokalplan 2.04 Ørnekærs Vænge Syd

Teknik- og Bygningsudvalget i Ishøj Kommune vedtog den 10. juni 2025 Lokalplan 2.04 Ørnekærs Vænge Syd.

Lokalplanen har været i gentaget offentlig høring i 8 uger fra den 19. marts til den 14. maj 2025, grundet en teknisk fejl, som Økonomi- og Planudvalget blev orienteret om den 17. marts.

Høringsperioden gav ikke anledning til nye høringssvar.

Lokalplan 2.04, kommuneplantillæg nr. 5 samt miljøvurdering var første gang i offentlig høring fra den 30. oktober 2024 til den 1. januar 2025.

Ved høringsfristen var der modtaget 6 høringssvar. Høringssvarene omhandler følgende emner: bebyggelsen, naturhensyn, grundejerforening og støj.

Link til lokalplanen her

Læs kommuneplantillæg her

Læs miljørapport her

Læs sammenfattende redegørelse

Klagevejledning

Hvis du ønsker at klage over vedtagelsen af denne lokalplan, kan du klage til Planklagenævnet.

Du klager via Klageportalen, som du finder via Nævnenes Hus. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Ishøj Kommune via Klageportalen. Når du klager, skal du indbetale et gebyr på 900,- kr. for borgere og 1.800,- kr. for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder.

Gennem Klageportalen sendes din klage automatisk først til Ishøj Kommune. Hvis Ishøj Kommune fastholder afgørelsen, sender kommunen klagen videre til behandling i nævnet via Klageportalen. Du får besked om videreforsendelsen.

Planklagenævnet afviser din klage, hvis du sender den uden om Klageportalen, medmindre du forinden er blevet fritaget. Hvis du ønsker at blive fritaget, skal du sende en begrundet anmodning til Nævnenes Hus, som træffer afgørelsen. Se betingelserne på Nævnenes Hus.

Fristen for et eventuelt spørgsmål ved domstolene er seks måneder fra dags dato jævnfør § 62 stk. 1 i Lov om planlægning.