225-timersreglen

Modtager du kontanthjælp mv., er der fra 1. april 2016 et krav om 225 timers arbejde

Har du fået økonomisk hjælp ( kontanthjælp mv.) i et år i løbet af de sidste tre år, skal du arbejde mindst 225 timer

Har du modtaget kontanthjælp, uddannelseshjælp eller selvforsørgelses- og hjemrejseydelse/overgangsydelse i sammenlagt et år i løbet af de sidste tre år, skal du dokumentere, at du har haft mindst 225-timers ordinært ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder. 

Kan du ikke dokumentere 225-timers ordinært arbejde vil din økonomiske hjælp blive nedsat eller bortfalde.

Du vil først have ret til fuld uddannelses- og kontanthjælp eller selvforsørgelses- og hjemrejseydelse/overgangsydelse, når du har haft og kan dokumentere 225-timers ordinært arbejde indenfor de seneste 12 kalendermåneder. Alle 225-timer skal ligge efter det tidspunkt, hvor din økonomiske hjælp blev nedsat eller faldt bort.

225-timers reglen gælder for både enlige og ægtefæller.

Almindeligt lønnet arbejde tæller med til at opfylde arbejdskravet på 225 timers ordinært og ustøttet arbejde. Dvs. arbejde, der er baseret på opgjorte løntimer i et sædvanligt ansættelsesforhold. Støttet beskæftigelse, fx ansættelse med løntilskud, tæller ikke med.

Selvstændig virksomhed kan også regnes med, hvis du kan dokumentere, at virksomheden har et omfang, der svarer til lønarbejde i mindst 20 timer pr. uge. For at tælle med må der ikke være ydet kontanthjælp mv., mens virksomheden er drevet.

Den periode på 12 kalendermåneder, hvor du skal opfylde timekravet, bliver forlænget hvis:

  • du ikke har kunnet arbejde på grund af dokumenteret sygdom
  • du har haft ret til fravær ved graviditet, barsel eller adoption
  • du har fået støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller døende nærtstående eller efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel til pasning af alvorligt sygt barn
  • du har aftjent værnepligt
  • kommunen har vurderet, at din arbejdsevne har været så begrænset, at du ikke har kunnet opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked
  • du har været under ordinær uddannelse eller anden uddannelse eller opkvalificering til uddannelse, hvor du ikke skulle udnytte dine arbejdsmuligheder. Det drejer sig fx om deltagelse i den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU), eller hvis du har modtaget SU eller anden offentlig forsørgelsesydelse, der ikke er betinget af, at du udnytter dine arbejdsmuligheder.

 

Hvis du ikke opfylder kravet om 225-timers ordinært arbejde, kan det få konsekvenser for din økonomiske hjælp.

Hvis du er gift 

Hvis du og din ægtefælle får beregnet hjælpen på grundlag af voksensats og den ene af jer ikke opfylder kravet om 225-timers ordinært og ustøttet arbejde, bortfalder hjælpen til denne ægtefælle.

Hvis hverken du eller din ægtefælle opfylder betingelsen om 225-timers ordinært og ustøttet arbejde indenfor de seneste 12 kalendermåneder, udbetales der fortsat hjælp til den af jer, der er tættest på arbejdsmarkedet.

Kommunen skal vurdere, hvem af jer, der er tættest på arbejdsmarkedet, og som fortsat skal have udbetalt hjælp.

Den ægtefælle, hvis uddannelses- eller kontanthjælper bortfaldet, betragtes som reelt hjemmegående, og har ikke pligt til at være til rådighed/udnytter sine arbejdsmuligheder.

Hvis du og din ægtefælle får beregnet hjælp på grundlag af én voksensats og én lavere sats, vil det være sådan, at hvis det er den ægtefælle, der modtager den lavere sats, der ikke opfylder kravet, bortfalder dennes hjælp. Er det den ægtefælle, der modtager hjælp på voksensats, der ikke opfylder kravet, reduceres dennes hjælp med så stort et beløb, at parret tilsammen modtager et beløb, der svarer til én voksensats.

Hvis både du og din ægtefælle modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse/overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp på en lavere sats, beholder den ægtefælle, der opfylder 225-timerskravet, sin hjælp, og den anden ægtefælles hjælp reduceres med så stort et beløb, at parret tilsammen modtager et beløb, der svarer til én voksensats.

Hvis ingen af jer opfylder 225-timerskravet, bortfalder/reduceres hjælpen hos den ægtefælle, der efter kommunens skøn er længst fra arbejdsmarkedet. I alle situationer vil I som ægtepar modtage et beløb, der tilsammen svarer til én voksensats. Opnår den af jer, der vurderes at være længst fra arbejdsmarkedet, på et tidspunkt 225 timers ordinært og ustøttet arbejde, opnår denne igen ret til hjælp, og i stedet bortfalder/reduceres hjælpen hos den
anden ægtefælle.

Et ægtepar, der har fået nedsat hjælpen som følge af 225-timersreglen kan – som efter de nu gældende regler om en ægtefælle, der frivilligt har valgt at være hjemmegående – ikke modtage særlig støtte. Derimod vil der ske genberegning af eventuel boligstøtte. Bortfald eller reduktion af hjælpen som følge af 225-timersreglen vil give plads til øget boligstøtte under kontanthjælpsloftet. Endvidere vil der i særlige tilfælde kunne ydes hjælp til enkeltudgifter efter kapitel 10 i aktivloven.

Hvis du er enlig 

Er du ugift og modtager du inkl. et eventuelt barsels- eller aktivitetstillæg kontanthjælp eller uddannelseshjælp på voksensats for henholdsvis forsørgere og ikke-forsørgere, vil du få reduceret hjælpen med 1.067 kr. pr. måned, hvis du ikke opfylder kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde.

Er du jobparat kontanthjælpsmodtager under 30 år eller er du under 25 år og modtager du uddannelseshjælp med barsels- eller aktivitetstillæg, vil du få reduceret hjælpen med 533 kr. pr. måned, hvis du ikke opfylder kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde.

Modtager du uddannelseshjælp på SU-niveau, eller modtager du integrationsydelse, får du ikke reduceret hjælpen.

Reduktionen af hjælpen for ugifte personer som følge af 225-timersreglen kan ikke blive kompenseret ved en forhøjelse af særlig støtte eller boligstøtte. 

Ugifte personer, der har fået reduceret hjælpen som følge af 225-timersreglen,kan modtage særlig støtte med det beløb, der ville have været udbetalt, hvis deres hjælp ikke var nedsat. Hjælp efter aktivloven til ugifte personer indgår i opgørelsen af husstandsindkomsten til brug for beregning af boligstøtte med det beløb, der ville være udbetalt, hvis hjælpen ikke var nedsat som følge af 225-timersreglen. 

Hjælpen til ugifte personer indgår i beregningen af kontanthjælpsloftet med det beløb, der ville være udbetalt, hvis hjælpen ikke var nedsat som følge af 225-timersreglen. I særlige tilfælde vil der kunne ydes hjælp til enkeltudgifter efter aktivlovens kapitel 10.

Der gælder særlige regler, hvis en af jer modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp, og den anden af jer modtager ydelser, hvor man ikke skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, fx folkepension, førtidspension, SU, efterløn eller ressourceforløbsydelse.

I så fald er I ikke omfattet af 225-timersreglen for ægtepar. Til gengæld omfattes den af jer, der modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp, af 225-timersreglen for ugifte personer.

Hvis du er gift og bliver skilt

Hvis du er gift og senere bliver skilt, vil perioden, hvor du og/eller din tidligere ægtefælle har modtaget hjælp som gift, tælle med i opgørelsen af et år med hjælp inden for de seneste tre år i forbindelse med 225-timersreglen for ugifte personer.

Hvis du er ugift og bliver gift

I forhold til 225-timersreglen bliver du betragtet som ugift, indtil I som ægtepar har modtaget hjælp i sammenlagt et år inden for de seneste tre år.

Kommunen skal løbende beregne din bortfaldsdato. Bortfaldsdatoen er det tidspunkt, hvor din hjælp kan blive nedsat eller bortfalde på grund af 225-timersreglen.

Kommunen skal sende et varslingsbrev til dig senest seks måneder før bortfaldsdatoen.

Hvis din situation ikke har ændret sig, siden varslingsbrevet blev sendt, skal kommunen senest en måned før bortfaldsdatoen meddele dig, at kommunen agter at træffe afgørelse om, at hjælpen bortfalder eller bliver nedsat. Kommunen vil samtidig opfordre dig til at oplyse, om der er grunde til at udskyde bortfaldsdatoen – grunde, som ikke allerede fremgår af kommunens sag.

I perioden fra den 1. oktober 2016 til og med den 31. marts 2017 er der en overgangsordning, hvor arbejdskravet er på 113 timer inden for de seneste seks kalendermåneder. I denne overgangsperiode, skal kommunen sende dig et varslingsbrev senest tre måneder før bortfaldsdatoen.

Hvis du vil undgå, at du mister eller får nedsat ydelsen, skal du finde et eller flere job, hvor du kan arbejde det nødvendige antal timer.

Jobcentret i kommunen kan hjælpe dig med at finde og søge konkrete job, fx via jobnet.dk. Ved siden af hjælpen fra jobcentret er der en del, du selv kan gøre for at finde job. Sørg fx for, at dit cv er opdateret og præcist beskriver din erfaring og dine kvalifikationer. Brug også dit netværk – både på de sociale medier og i din omgangskreds.

Hvis du er utilfreds med kommunens afgørelse om bortfald eller nedsættelse af uddannelseshjælp, kontanthjælp eller selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, kan du klage over afgørelsen. Du skal sende klagen til kommunen.

Du skal klage over afgørelsen, inden der er gået fire uger efter, at du har modtaget afgørelsen. Kommunen skal så genvurdere afgørelsen, inden der er gået fire uger, fra klagen er modtaget.

Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, bliver din klage sendt videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.

Storbritannien forlod EU den 31. januar 2020. Ifølge den aftale, der er indgået mellem Storbritannien og EU, vil der være en overgangsperiode frem til udgangen af 2020, hvor EU-reglerne stadig gælder. I den periode vil der ikke ske ændringer i din ret til ydelser fra Danmark på grund af Brexit.