Afgørelse i henhold til Lov om miljøvurdering
Afgørelse i henhold til Lov om miljøvurdering
Kommuneplanens ændringer skal miljøvurderes i henhold til miljøvurderingsloven. Ishøj Kommune har udarbejdet en screening af forslaget. Screeningen er gennemført på baggrund af de relevante kriterier i lovens bilag 3.
På baggrund af screeningen af ændringerne, er det Ishøj Kommunes vurdering, at forslaget ikke vil påvirke miljøet væsentligt.
Screeningsafgørelsen er ikke en tilladelse, men alene en afgørelse om, at kommuneplanforslaget ikke medfører en igangsættelse af en miljøvurderingsproces med en tilhørende miljørapport.
Afgørelsen kan påklages i 4 uger efter offentliggørelsen.
Klagevejledning
Denne afgørelse kan påklages til Planklagenævnet.
Du klager via klageportalen, som du finder via Nævnenes Hus, borger.dk eller virk.dk. Du logger på klageportalen med Mit-ID.
En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Ishøj Kommune via klageportalen.
Når du klager, skal du betale et klagegebyr. Gebyret er på 900,- kr. for privatpersoner og 1.800,- kr. for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder.
I klageportalen sendes din klage automatisk først til Ishøj Kommune. Hvis Ishøj Kommune fastholder afgørelsen, sender Ishøj kommune klagen videre til behandling i nævnet via klageportalen. Du får besked om videresendelsen.
Planklagenævnet afviser din klage, hvis du sender den uden om klageportalen, medmindre du forinden er blevet fritaget for brug af klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Planklagenævnet. Nævnet afgør herefter, om du kan fritages for at bruge klageportalen. Se betingelserne for at blive fritaget her.
Klagefrist
Klagen skal indgives inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.