Sundhedspleje til gravide

Her kan du læse om dine muligheder under din graviditet

Venter du barn? Og har du brug for nogle gode råd om din graviditet og om dine muligheder for at få støtte? Så kan du kontakte Sundhedsplejen i Ishøj Kommune.

 

Er du gravid for første gang eller har du tidligere haft et svært graviditetsforløb?

Så kan du få et besøg af en sundhedsplejerske, inden du føder.

Sundhedsplejens graviditetsbesøg giver jer som vordende forældre mulighed for at tale med en sundhedsplejerske om forhold, der kan have betydning for den tidlige og vigtige tilknytning mellem jer og jeres barn efter fødslen.

Besøget giver også mulighed for, at I og jeres sundhedsplejerske kan lære hinanden at kende inden fødslen.

Under graviditetsbesøget tager vi udgangspunkt i, hvordan graviditeten er gået indtil nu, og hvilke tanker og forventninger, I har til at blive mor og far.

Andre temaer, såsom jeres forventninger og tanker om fødslen, den første tid hjemme, amning osv. kan også tages op.

Graviditetsbesøget foregår i jeres hjem og varer ca. en time. Besøget skal helst ligge mellem 20. og 28. graviditetsuge.

Kontakt

Ønsker I at få besøg, så kontakt jeres jordemoder eller Sundhedsplejen på tlf. 43 57 76 01 dagligt kl. 12-13.

Eller I kan skrive en mail til cbf@ishoj.dk med emnefeltet ”Graviditetsbesøg” samt navn, telefonnr. og terminsdato.