PROJEKT ISHØJS VILDE HAVER
Sammen med Ishøjs borgere vil Ishøj Kommune styrke engagementet for grønne projekter i folks nærområde.
Vi inviterer byens borgere til at deltage for at få inspiration, uddannelse og være sammen om at anlægge nye, vilde levesteder i Ishøjs vilde haver.
Vil du være med i Ishøjs Vilde Haver, så se her hvordan: Ishøjs vilde haver 2025
Nedenfor kan du se hvilke projekter Ishøjs vilde haver har støttet i 2024.
Projekter 2024
Målgruppen er borgere, der ser værdien af høj biodiversitet og gerne vil gøre en forskel for at modvirke biodiversitetskrisen. Det er ikke så vigtigt, hvor meget man kender til natur og biodiversitet, men man skal være nysgerrig på mere viden.
Vi vil ramme målgruppen ved at invitere til at få mere inspiration, viden og uddannelse indenfor emnet og ved at invitere til fælles aktion.
Det er vigtigt også at ramme en målgruppe, som foruden at have interesse for biodiversitet også har egne arealer i form af fx fællesarealer i bolig- eller grundejerforeninger og som formår at etablere et netværk omkring biodiversitet i nærområdet.
Ishøjs vilde haver vil:
- Anlægge og skabe mere biodiversitet med kvashegn, vedmure, vildeng, vandhuller og hjemmehørende planter, træer og buske. Vi søger derfor haver og private fællesarealer til aktiviteterne.
- Tilbyde Uddannelse af vild-have ambassadører både for borgere med villa/rækkehuse og for de almene boligområder. Interesserede driftsfolk i de almene boligområder, hos virksomheder og i grundejerforeninger skal også have mere viden om, hvordan man tilpasser driften, når der tages initiativ til at arbejde for biodiversitet.
- Invitere til Inspirationsture for at besøge private haver, hvor der er eller kan skabes mere plads til biodiversitet
Det handler bl.a. om at lade græsslåmaskinen stå og kun slå det mest nødvendige, at nyttiggøre haveaffaldet fremfor at køre det på genbrugspladsen og at tænke i blomstring i hele sæsonen.
Vi vil gerne ændre haveæstetikken til både at være mere bæredygtig og med fokus på at gavner biodiversitet.
Du kan være med i Ishøj Vilde Haver ved at ansøge her: Ishøjs vilde haver 2025