Paraplyorganisationer for foreninger
Paraplyorganisationerne er foreninger, hvor medlemmerne er foreninger i stedet for enkeltpersoner. Der er tre paraplyorganisationer i Ishøj og de fungerer som interesseorganisationer for forskellige typer foreninger.
- Foreningsunionen har øvrige foreninger som medlemmer - f.eks. hobby-, pensionist- og musikforeninger.
- IBUS (Ishøj Børne og Unge Samråd) har de uniformerede korps som medlemmer.
Ishøj Idrætsråd varetager administration af puljer til idrætsforeninger vedrørende ungdomsrejser, venskabsklubsamarbejder og underskudsgaranti til arrangementer.
- Ishøj Idrætsråd har idrætsforeninger som medlemmer
IBUS varetager administration af pulje til sommerlejre/vanskeligt stillede for de uniformerede korps.
Paraplyorganisationerne varetager medlemsforeningernes interesser, ikke mindst i forhold til Ishøj Kommune. I Folkeoplysningsudvalget er alle tre paraplyorganisationer repræsenteret og de har dermed direkte medindflydelse på, hvordan Folkeoplysningsloven administreres i Ishøj Kommune.
Det er frivilligt for en forening at melde sig ind i en paraplyorganisation.
Læs også om paraplyorganisationerne i boksene nederst på denne side.