Forebyg sygefravær og fasthold medarbejdere
God trivsel og lavt sygefravær er både til gavn for bundlinjen og medarbejderne.
Jobcenterets fastholdelseskonsulent kan hjælpe jer, hvis en medarbejder er i risiko for længerevarende sygefravær, eller bliver ramt af sygdom og har brug for støtte til at komme tilbage i job.
En virksomhed kan få hjælpemidler til en medarbejder når:
- det er af afgørende betydning for medarbejderen
- det er ikke almindeligt forekommende på arbejdspladsen og udgiften ligger ud over, hvad arbejdsgiver forventes at afholde
- det kompenserer for en konkret funktionsnedsættelse
Hjælpemidlet kan både være arbejdsredskaber (fx letvægtsværktøj, specialsyede sikkerhedssko, IT-programmer mv.) eller arbejdspladsindretning (fx lift, udvidelse af dørkarme, afskærmning mv.).