Borgermøde: Mens vi venter på fjernvarme

05. marts 2024 - Byrådssalen, Ishøj Store Torv 20, 2. sal

Sammen med Spar Energi og Energistyrelsen, inviterer Ishøj Kommune til borgermøde om, hvordan man kan spare på energien i egen bolig

Vidste du f.eks., at efterisolering af dit loft er en af de billigste og letteste måder at spare energi på, hvis det har mindre end 175 mm isolering? Eller at el ofte koster 5 gange mindre mellem kl. 00:00 og 06:00 i forhold til tidsrummet 17:00 og 21:00?

Borgermødet foregår den 5. marts kl. 16.30 til 18.00 i Byrådssalen.

Hvad kan jeg forvente på mødet?

Mødet handler om, hvordan man kan spare på energien i sin bolig. Energistyrelsens tjeneste ”Spar Energi” vil fortælle om gode muligheder for energirenoveringer og energirigtig adfærd.

Før og efter oplæggene vil der være mulighed for at få gode råd og idéer til, hvordan man kan spare energi i hverdagen.

Program:

16.00: Dørene åbner

16.30: Velkommen ved Ishøj Kommune

16.40: Spar Energi giver gode råd til energibesparelser og -renoveringer

17.30: Spørgsmål og dialog om fjernvarme og energibesparelser

18.00: Tak for i dag