Meld dig ledig på jobnet.dk

Det første du skal gøre, når du har mistet et arbejde eller er nyuddannet, er at melde dig ledig på jobnet.dk

Hvis du skal søge om kontanthjælp, skal du møde personligt op i jobcenteret.

Dit jobcenters vigtigste opgave er at hjælpe dig I job, når du er blevet ledig. I jobcentrene kan du fx:

  • få hjælp til at til- og afmelde dig som ledig
  • blive indkaldt til samtaler om formidling af job og kontaktforløb
  • få lavet Min Plan.

Jobcentrene tilbyder også råd og vejledning, hvis du søger uddannelse eller arbejde på særlige vilkår, eksempelvis fleksjob.

Der findes 94 jobcentre rundt om i landet. Du hører som udgangspunkt til det jobcenter, der ligger i den kommune, hvor du bor. Nogle få steder I landet har flere kommuner slået sig sammen om ét jobcenter.

Jobnet.dk er jobcentrenes hjemmeside. Du kan gå ind på Jobnet.dk, når du skal oprette dit CV og søge efter ledige job.

Jobcentrene kan hjælpe din virksomhed med at finde nye medarbejdere.

Via JobAG.Jobnet.dk kan virksomheden selv:

  • Søge efter medarbejdere med bestemte kvalifikationer
  • Oprette en jobannonce, der vises på Jobnet og en række andre jobbanker
  • Oprette en jobordre, hvor jobcentret finder egnede kandidater, og via JobAG sender deres CV’er til virksomheden

Læs også

Skrevet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Opdateret 07-09-2021