Stor kærguldsmed

Stor kærguldsmed (Leuvorrhinia pectoralis) er den største kærguldsmed vi har i Danmark.

Den kan kendes på sine flotte gule pletter, der bliver rødlige/brunlige med alderen. Den udfarvede han er let genkendelig med den citrongule tegning på oversiden af det 7. bagkropsled.

Stor kærguldsmed yngler i solrige vandhuller med ingen eller svag næringspåvirkning og med en rig vegetation af vandplanter. Æglægningen sker ved, at hunnen dypper bagkroppen og afkaster sine æg et hvor der er plantevækst lige under vandoverfladen.

Guldsmeden er primært udbredt i Nordsjælland, men er nu også fundet i Ishøj, hvor den yngler i Frydekæret i Dyreparken.

Stor Kærguldsmed var på rødlisten som sårbar (VU) i 2010, men på den nye rødliste 2019 er den betegnet som ikke truet.

Periode: maj-juli
Rødliste: LC (Ikke truet)
Habitatbilag: II og IV