Ildsjælprisen

Med Ildsjælprisen ønsker Ishøj Kommune at anerkende og belønne en frivillig træner/leder/hjælper i en af kommunens folkeoplysende foreninger, der har gjort en særlig indsats i årets løb.

Ved denne pris ønskes en anerkendelse af en person, som med stort engagement har ydet en særlig indsats, der har gjort en positiv forskel for foreningen.

Årets Ildsjæl kan være alt fra træner, bestyrelsesmedlem til trofast frivillig. Måske har Årets Ildsjæl igangsat nye aktiviteter og initiativer på et hold, gjort en særlig forskel for en målgruppe, skabt større sammenhæng i foreningen og gjort en indsats for fællesskabet eller bidraget til foreningens udvikling.

Det er en forudsætning, at personen fortsat er aktiv i foreningen.

Klik på følgende link for at downloade indstillingsskema: Ildsjælprisen